Bjarne fra Vimperiet synes, at det vinøse orgie lige skulle slutte med et ekstranummer … som ved alle gode rockkoncerter, og efter den massive omgang Rock’n’Cabernet Franc, så blev det klassisk Bordeaux, selvom der i denne Château Malartic Lagraviere Pessac-Léognan ikke er megen Cabernet Franc.
Château Malartic Lagraviere er oprindelig bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.
I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.
Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.
Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.
I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.
Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.
Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.
Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig denne hovedvin, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage samt vinen Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, som således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil. Den har jeg i øvrigt tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.
I denne årgang 2005 er vinen lavet på 55% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 5% Cabernet Franc … men ingen Petit Verdot, selvom slottet dyrker lidt af denne drue. Druerne er høstet med udbytte på 36 hektoliter pr. hektar og vinificeret i temperatur-kontrollerede rustfrie ståltanke med gæring i 4½ år, hvorefter vinen lagrer 22 måneder på egefade, heraf 80 nye fade. Vinmageren har været Michel Rolland og Athanase Fakorellis.
I næsen er der også klassiske Bordeaux dyder med muldjord, mørk frugt, solbær, blåbær, mentol, lakrids, tobak, våde fade, eg, røg, blyanter, en smule vanilje og sødme. Smagsmæssigt også voluminøs med stor sødme, fylde, solbær, blæk, meget poleret og pænt … næsten helt oversøiske i udtrykket og mangler måske lidt kant.
Klart en fin vin … men på en eller anden måde, så blev den lidt tam efter alle de spændende og karakteristiske røde Cabernet Franc vine fra Loire.
Forhandles forskellige steder og koster vel omkring 500 kr.
Rating 5/7