Vinanmeldelser

2016 Mas del Périé, Orange Voilée Chenin Blanc, Sud-Ouest, Frankrig

2016 Mas del Périé, Orange Voilée Chenin Blanc, Sud-Ouest, FrankrigDer produceres skam også moderne, hip, skindfermenteret orangevin i Sydvestfrankrig … og her smager vi en af slagsen med vinen Orange Voilée Chenin Blanc fra vinhuset Mas del Périé.

Vinhuset ligger ved den lille by  Trespoux-Rassiels i Cahors regionen. Mas del Périé drives af Fabien Jouves, som kommer fra en gammel bondefamilie og overtog vingården efter sine forældre i 2006. Siden har han konverteret driften til at være biodynamisk efter Rudolf Steiners principper, og han blev certificeret biodynamisk i 2011.

Samlet har Fabieb Jouves og Mas del Périé 23 hektar vinmarker, hvor der dyrkes Malbec samt Cabernet Franc, Jurançon Noir, Chenin Blanc og Tannat. I kælderen laves vinene også helt naturligt  … og vinene lagres normalt i betonfade eller gamle egefade.

Vinene er opdelt i tørst-slukkende vine samt terrior vine og denne Orange Voilée Chenin Blanc hører til sidstnævnte kategori. Den er lavet på 100% Chenin Blanc Druer fra 10 år gamle vinstokke og vinen har lagret under flor med maceration 12 måneder i 800 liter store amphora krukker.

Duftmæssigt er der lidt julekrydderier, nelliker, kardemomme, æblekompot, abrikos, henkogte pærer, stenfrugt, hubba bubba tyggegummi, harpiks, valnødder og en utrolig luftig lethed.

Smagen er blød med en lettere sød og aromatisk smag. Det er saftig, frisk, harmonisk, bællebar mainstream orangevin, måske en anelse tilbageholdende, syren en smule krydret, men samlet frisk og lækker. I like it.

Ingen forhandler af Mas del Périé herhjemme. I Frankrig koster en flaske 31,50€ … svarende til 235 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2011 Laurent Bannwarth, Qvevri Pinot Gris, Alsace, Frankrig

2011 Laurent Bannwarth, Qvevri Pinot Gris, Alsace, FrankrigVi smagte – blindt selvfølgelig – endnu en vin udenfor aftenens Sydvestfrankrig tema, nemlig denne Qvevri Pinot Gris fra Laurent Bannwarth, som holder til i byen Obermorschwihr 10 kilometer syd for Colmar.

Laurent og Suzanne Bannwarth grundlagde vinhuset i 1968, men i 1987 begyndte sønnen Stéphane også at hjælpe og har i dag overtaget det meste af driften på vingården. De sker i dag med hjælpe fra hans søster Regine samt hans kone, Geneviève.

Familien har samlet 12 hektar vinmarker, der siden 2004 har været dyrket biodynamisk. Der dyrker de sorterne Gewurztraminer, Pinot Gris, Riesling, Pinot Noir, Pinot Blanc, Sylvaner og Muscat.

Derudover driver familien også en lille campingsplads … men meget lille, for der er alene plads til 6 personer.

Domainet laver en bred portefølje af vine, hvor deres serie Vins Traditionnels sigter mod en klassisk Alsace profil og deres serie af Vins Nature fremstilles helt uden tilsat svovl.

Denne Qvevri Pinot Gris fra Laurent Bannwarth er fra en ny serie – Qvevri – som Stéphane sendte på markedet i 2013 og denne 2011’er er således første årgang i den serie.

Stéphane var i 2007 i Georgien, hvor han på besøg på lokale vinerier blev inspireret til at lagre vinene i keramik potter aka amphora, som i Georgien blev kaldt Qvevri. I 2011 lavede han de første forsøg og med forskellige druer. Denne er på Pinot Gris, lagret fra høsten og så flasket helt ufiltreret og uden tilsætning af svovl i august 2012 og frigivet til salg året efter.

I glasset ligner det ikke hvid alsacisk Pinot Gris, for farven er nærmest mørk gul/orange … og så dufter det næsten som en malerspand, et gammelt sko-skab suppleret med karamel, æbler, fersken, appelsin, chokolade, lakrids. Det lyder måske som en sjov og farlig blanding, men dufter ret fantastisk og det stikker aldrig helt naturewine eller bio bio af.

Smagen er blød, cremet, smørfed og rund med karamel samt en ganske funky sødme. Der lidt nødder, er pænt saftig og så har vinen alligevel også en lille kant, så det ikke bliver for rundt. Det gør samlet set vinen virkelig lækker og jeg er fan.

Forhandles herhjemme af Lieu-dit. Bjarne fortalte, at vinen ligger til en pris omkring 320 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2014 Didier Mouton, Terres de Causse Baies Dorées, Sud-Ouest, Frankrig

2014 Didier Mouton, Terres de Causse Baies Dorées, Sud-Ouest, FrankrigNæste vin fra Sydvestfrankrig blev denne Baies Dorées fra den ganske lille microproducent Didier Mouton, der ligger lidt syd for den lille by Saint-Cernin-de-Larche i Corrèze området.

Det er – så vidt jeg kan se – i udkanten af Dordogne / Bergerac regionen.

Didier Mouton er en passioneret gartner, der i 2001 – helt selvlært – startede med at lave vin med 1 hektar vinmarker og en trillebøre … og vinene produceres i meget små mængder. Denne Terres de Causse Baies Dorées er der fx alene lavet 134 flasker af !!! Samlet ligger produktionen på hos Didier Mouton på sølle 800 flasker årligt.

På Didiers parceller er der plantet sorterne Merlot, Petit Verdot, Pinot Noir, Malbec, Égiodola, Chardonnay, Sauvignon Gris, Arriloba samt – også i små mængder – en række andre lokale sorter.

Denne Terres de Causse Baies Dorées er lavet på 53% Sauvignon Gris, 38% Chardonnay, 4% Arriloba samt en lokal drue mere. Efter høst er druerne presset direkte, hvorefter gæring sker i demi-barriques af akacietræ og der lagrer vinen 2 år efterfulgt af yderligere et halvt år i kar inden aftapning på flaske. Alt uden tilsætning af noget som helst snavs … heller ingen svovl aka sulfitter.

I næsen er der urter, grønne grene, grønne blade, saft fra syltede pærer på dåse, salt, ukrudt og klart en fin biodynamisk slagside med masser af natur, brændenælder, grape, sæbe, blomster, blyanter og endelig lidt røgede noter.

Smagen er meget grøn og ren med en frisk syre, som både indeholder jern. citronsyre, gurkemeje, citrus, kalk og har et virkelig fast bid. Det er virkelig spændende vin … og med sølle 134 producerede flasker også lidt en unik vin.

Ingen forhandler herhjemme, men koster 42,90€ i Frankrig … svarende til 319 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2010 Mouthes Le Bihan, Pérette et les Noisetiers, Sud-Ouest, Frankrig

2010 Mouthes Le Bihan, Pérette et les Noisetiers, Sud-Ouest, FrankrigMouthes Le Bihan ligger lidt udenfor byen Saint-Jean-de-Duras i Dordogne og laver vine under appellationen Côtes de Duras. Vi skød Vestfrankrig smagningen i gang med en vin fra vingården, nemlig denne Pérette et les Noisetiers.

Vingården drives af Jean-Mary og Catherine Le Bihan. De startede for 25 år siden med at opdrætte arabiske fuldblodsheste og har derudover også udlejning af 2 ferieboliger … La ruine og Beauséjour. Imidlertid begyndte de også i 2000 at lave vin, primært drevet af Catherine Le Bihan.

Med parrets omsorg for samfund, naturen og sundhed, så startede de med at dyrke markerne økologisk, men har efterfølgende også udvidet til at dyrke biodynamisk.

Mouthes Le Bihan har samlet 22 hektar vinmarker, hvor 12 hektar er røde druer som Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malbec og Merlot, mens de resterende 10 hektar hvide druer er Chenin,  Sauvignon Blanc samt Sémillon. Produktionen ligger på omkring 80.000 flasker.

Her har vi fat i Mouthes Le Bihans Pérette et les Noisetiers, som er en 100% Sémillon baseret vin, som er lavet med druer fra over 40 år gamle vinstokke. Vinen er både fermenteret og lagret på egefade … og endda – så vidt jeg kan se – også lagret en længere periode.

Den biodynamiske tilgang rammer dig allerede i duften … lidt fernis sammen med noget ristet, appelsin, ananas, harsk smør, solcreme, søde bolsjer, blomster, flint … virker lidt olieret, lidt røget og der fornemmes en del fad, men samtidig også noget luftig.

I munden er vinen dog fed, blød med nøddet og ristet smag med en smule sødme … og er det som om, at alkoholen kan mærkes? Det er en fyldig vin, som alligevel har noget kalkagtigt over sig, lidt olieret, mælket og med en tæt syre.

Ingen forhandler herhjemme, men koster i Frankrig 27€ … svarende til 201 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

1998 Philippe Alliet, Chinon, Loire, Frankrig

1998 Philippe Alliet, Chinon, Loire, FrankrigFørste vin til Sydvestfrankrig smagningen blev smagt blindt og var slet ikke fra området, men en ældre Chinon fra Loire og producenten Philippe Alliet, som meget passende kaldes paven af Chinon … en af de fineste producenter i Chinon.

Philippe Alliet er en seriøs og lidt sky vinmager, som siden 1985 har drevet sin lille vingård i Cravant-les-Coteaux sammen med hustruen Claude. I dag er sønnen Pierre dog også kommet med i driften og sammen passer de deres 17 hektar vinmarker, som udelukkende er tilplantet med Cabernet Franc.

Alliet er en del af den nye generation af vinproducenter i Loire, og arbejder med lavt udbytte – omkring 28 hektoliter pr. hektar – streng pleje af markerne og han druerne høstes senere for at give en optimal moden frugt.

Vinene er lavet med Bordeaux som forbillede, og der sigtes efter samme koncentration. I det hele taget af Philippe meget påvirket af Bordeaux, som han også besøger flere gange årligt.

Denne Chinon er egentlig Philippe Alliets basisvin … her blot med 20 år på bagen. Det er som nævnt 100% Cabernet Franc, som kommer fra husets yngre stokke .

Inden vinificering er klaserne afstilket for at reducere det grønne i vinen. Som ved de øvrige vine hos Alliet, så er vinen lavet med 5 ugers maceration og har lagret 12 måneder på store demi-muids egefade.

Og wauw for en duft … er dette virkelig en 20 år gammel sag? Der er masser af landlighed, nærmest totalt biodynamisk i næsen med både ukrudt, moden lys eller mellemlys frugt, blyanter, andefond, blomster, skovbund, læder og en virkelig lækker blomstret syre.

Smagsmæssigt fin lethed … blød og alligevel lidt funky, blid og alligevel med kant. Der er lyst, fint med fennikel, hindbær, kirsebær, modent, fint og elegant. Det er virkelig en skøn vin og jeg er absolut begejstret. Det er heller ikke noget, som man smager hver dag,

Ikke fundet en importør og prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 6/7 
Andre smagninger

Smagning af vine fra Sud-Ouest … Frankrigs nok mest oversete vinregion

De fleste – vinkyndige eller ej – kender franske vinregioner som Bordeaux, Rhône, Bourgogne, Alsace, Languedoc, Roussillon, Champagne, Loire, Jura og Provence. De vinkyndige kender også mange af appellationerne i disse vinregioner.

Imidlertid begynder øjnene af flakke hos de fleste – og det gælder også jeres flittige vinblogger – når samtalen falder på vinregionen Sud-Ouest, altså vinregionen som på dansk kaldes Sydvestfrankrig. Vi kender generelt ikke meget til regionen, underområderne eller appellationerne.

Jo vi danskere har selvfølgelig hørt om Cahors i kraft kongehusets sommerresidens Château du Caix og vor afdøde prinsgemals vine derfra, men de færreste ved, at Cahors netop ligger i Sud-Ouest. Generelt ved vi ikke meget om Sydvestfrankrig, som vel også er Frankrigs mest oversete vinregion.

Jeg har selv rodet rundt i begreberne, områderne og appellationerne i Sud-Ouest, så derfor var det helt perfekt, at jeg forleden fik et tilbud om at komme med til en større smagning af netop vine fra dette område. En smagning med netop Sydvestfrankrig som gennemgående tema.

Det var ganske vist som et wildcard på et afbud, men jeg er ikke sart og havde uden tøven takket pænt ja til indbydelsen. Det var nemlig en perfekt anledning til en gang for alle at blive klogere på området og få sat nogle begreber på plads … og samtidig smage og få en fornemmelse af, hvad Sydvestfrankrig området vinmæssigt kan byde på.

Det var Bjarne fra Vinimperiet, der – med sin franske specialviden – var initiativtager, bagmand bag smagningen og havde indkøbt alle vinene direkte fra Frankrig. Derfor var mange af vinene selvfølgelig også økologiske eller biodynamiske, men det gjorde blot smagningen endnu mere interessant.

Lad os dog inden vi tager et kig på vinene lige se lidt nærmere på Sud-Ouest vinregionen, der ligger både øst og syd for Bordeaux … helt fra Bergerac i nord til baskerlandet og den spanske grænse mod syd.

Det er et ganske stort område, men vinområderne ligger spredt som små øer i et arealmæssigt stort område med påvirkning af både Bordeaux, Langedoc, Roussillon, Rhône og Spanien. Men vinmæssigt er det imidlertid noget mindre end fx Bordeaux … i Sud-Ouest er der samlet 47.000 hektar vinmarker mod knap 120.000 hektar i Bordeaux.

Historien

Det var romerne, som startede med at dyrke vin i Sydvestfrankrig og fik en blomsterende handel med vin … faktisk længe før der blev plantet vinstokke i Bordeaux. Generelt var det sydvestlige område mere gunstig for vinproduktion … der var varmere end i Bordeaux, hvilket betød en tidligere høst og stærkere alkohol i vinene.

Vinhandel blev dog næsten udslettet i det 8. århundrede, da enten vikinger eller muslimer, som bosatte sig i Spanien og Septimania, plyndrede både byer og klostre, befæstede havnene og dermed næsten stoppede al vinhandel.

Og netop afskibningen af vinene var afgørende. Således blev vinene fra Sydvestfrankrig senere primært afskibet fra Bordeaux by til markeder langs Atlanterhavskysten.

Afskibningen blev også årsagen til, at det blev Bordeaux, som trak det længste strå … og Sydvestfrankrig fik det meget svært. For i takt med, at Bordeaux voksede, så indførte vinkøbmændene – der så vinene fra Sydvestfrankrig, som en trussel mod deres økonomiske interesser – i 13 og 14-hundrede tallet et sæt regler Police des Vins, som favoriserede Bordeaux vinene.

Police des Vins regulerede brugen af havnen i Bordeaux, således vinene fra højlandet aka Sydvestfrankrig først kunne sælges, når størstedelen af vinene fra Bordeaux var solgt. Det betød, at vinene fra Sydvestfrankrig strandene i pakhuse i uger eller måneder, førend de måske senere kunne sælges til langt lavere priser.

Denne situation blev reelt først løst i 1773, hvor Louis XVI ophævede Bordeaux’s privilegium, men da er løbet allerede kørt … Bordeaux vinene havde vundet slaget og Sydvestfrankrig har siden levet i skyggen af nok verdens mest berømte vinregion.

Det blev forværret af vinlusen phylloxeras hærgen i 1800 tallet, og den ramte Sydvestfrankrig meget hårdt. Selvom Bordeaux allerede havde taget førertrøjen på dette tidspunkt, så var Sydvestfrankrig alligevel dengang fortsat et af de vigtigste vinområder i Frankrig, men det fik phylloxera ændret … området blev skubbet yderligere ud i kulden og er i dag vel nok det mest oversete vinområde i Frankrig.

Sud-Ouest, underregionerne og appellationerne

Vinregionen Sydvestfrankrig er spredt over 13 departementer ud af Frankrigs i alt 96 departementer. Området kan dog reelt set deles op i nogle underregioner og det kan måske bedst illustreres på et kort over området:

Der er lidt simplificeret 4 regioner, som er de vigtigste, nemlig Dordogne/Bergerac i nord, Lot/Garonne, Gascogne samt Béarn/Basque.

Regionerne er meget klimatisk forskellige, så nogle steder er der fastlandsklima, mens andre har decideret kystklima. Nogle steder regner det voldsomt, mens andre har det tørt og varmt.

Denne store variation giver sig naturligvis udslag i vinene, som kan være alt fra dybe og mørke til lette, frugtrige og lyse. Det er måske også en af årsagerne til, at Sydvestfrankrig kan være lidt svær at blive rigtig klog på.

Dordogne/Bergerac

Området betragtes lidt som lillebror til Bordeaux, og der bruges stort set også samme druetyper. Vinene er også dem, som minder mest om Bordeaux.

Som Bordeaux er delt af Gironde floden, så er Bergerac delt af Dordogne floden. Og lige som i Bordeaux er vinene fra de to breder forskellige … dem fra den højre bred er blødere med større finesse end vinene fra venstrebredden.

Lot/Garonne

Nogle kalder området det centrale Sydvestfrankrig og det omfatter bl.a. appellationen Cahors, hvor vi mest støder på den traditionelle Auxerrois aka Malbec drue, som giver garvesyrerige, mørke og næsten sorte vine.

Ellers er området præget af de gængse druer fra Bordeaux samt en smule vine på Tannat. Lot/Garonne er samtidig højborg for gamle, nedarvede traditioner omkring vinproduktion, hvilket – sammen med områdets terrior – giver vinene et særpræg, som kun har meget lidt til fælles med Bordeaux.

Gascogne

Her er der alene 3 større appellationer, nemlig Côtes de Saint-Mont, Tursan og Madiran. Med ellers er området nok allermest kendt for at rumme det store Armagnac distrikt, som producerer den velkendte druebrændevin.

Armagnac var også det område, hvorfra d’Artagnan drog ud omkring år 1630 for at søge berømmelse og lykke hos kongens musketerer, men det er jo en helt anden historie.

Béarn/Basque

Området Béarn/Basque er det sydligste af de 4 områder og omfatter 3 AOC’er, nemlig Béarn, Jurançon og Irouléguy. Det ligger helt ned mod Pyrenæerne. Det er herfra, at béarnaisesaucen stammer fra, og vinene fra dette område besidder ofte den samme fedme som saucen. De drikkes mest lokalt og af turister.

Druerne

Der findes omkring 60 forskellige druesorter, som er normal udbredt i Sydvestfrankrig. Hver AOC appellation har sine sorter, så udbredelsen varierer lidt fra område til område og appellation til appellation.

Til forskel fra resten af Frankrig, så er der i Sud-Ouest plantet rigtigt mange helt lokale druesorter, som hverken ses i andre dele af landet eller udenfor landet. Og mange af dem er druer, som de færrest herhjemme har hørt om.

De vigtigste sorter er Abouriou, Cabernet Franc, Colombard, Côt aka Malbec eller Auxerrois, Duras, Fer Servadou, Gros Manseng, Petite Manseng, Loin de l’œil, Mauzac, Négrette, Prunelard og Tannat.

Men selvfølgelig finder vi også masser af både Cabernet Sauvignon, Sémillon og Merlot druesorter i vinene fra Sydvestfrankrig henset naboskabet til Bordeaux. Men jo længere man kommer ned mod det sydlige, jo mere er vinene lavet på de lokale druer.

Vinene … denne aften

Denne Sydvestfrankrig smagning bød på et skønt mix af forskellige vine … og forskellige druer, suppleret med 3 vine, som ikke var fra området, nemlig blind start med en gammel Chinon Loire vin samt et par Alsace vine.  Med hovedparten dog fra Sud-Ouest.

Dermed kom det samlede lille, beskedne smageprogram til at omfatte følgende 22 vine:

På kortet ovenover har jeg efter fattig evne med A-K tegnet ind, hvor de forskellige vinhuse er beliggende. Det giver – i hvert fald for mig – et nogenlunde view over spredningen af de smagte vine.

Konklusion

Jeg har – as usual – ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Samlet set var det en virkelig spændende smagning med vine, som var meget forskellige.

Der var mange opture … toppen var nok 1997’eren Le Cédre Cahors fra Château du Cèdre, men også sjove, moderne og bio bio vine som Orange Voilée Chenin Blanc fra Mas del Périé gjorde indtryk og vidnede om, at Sydvestfrankrig er alt for overset, men at der er noget, som rumler og på vej frem.

Jeg er i hvert fald blevet en smule klogere på Sydvestfrankrig og har antennerne ude, når jeg næste gang falder over en vin fra dette lidet agtede område. Og sluttelig selvfølgelig en stor tak til Bjarne for at sætte sådan en smagning op … klasse.

Vinanmeldelser

2017 Weingut Wöhrle, Spätburgunder, Baden, Tyskland

2017 Weingut Wöhrle, Spätburgunder, Baden, TysklandWeingut Wöhrles basis Spätburgunder er enten monstergod eller også er jeg bare total tørstig efter god, tysk Spätburgunder på en fredag aften, som jo i det houlbergske hjem skriger efter Spätburgunder … eller en kombination, men det vender jeg fluks tilbage til.

Weingut Wöhrle holder til i byen Lahr ved Schwarzwald i Baden omkring 15 kilometer syd for Offenburg, hvor vi finder Weingut Wöhrle. Vingården hed oprindelig Weingut Stadt Lahr og var grundlagt tilbage i 1943, som et stats- og kommuneejet vinhus, men byen havde svært ved at få økonomi i produktionen.

I 1978 besluttede kommunalbestyrelsen derfor, at driften skulle ophøre, hvorfor Lahrs borgmester Philipp Brucker i 1979 spurgte Hans Wöhrle, om han ikke ville leje og drive vinhuset videre.

Hans og hustruen Monika Wöhrle drev i forvejen et mindre vinbrug, men de lejede vinhuset Stadt Lahr og sammenlagde driften med deres egen vingård. Sådan drev de Stadt Lahr frem til 1997, hvor de købte vinhuset og de omkring 5 hektar statslige vinmarker blev samtidig lejet på langtidskontrakter.

I dag udgør vinmarkerne omkring 18 hektar spredt ud på ikke mindre end 60 parceller, som ligger på sydvendte skråninger i den lille dal, der ved Lahr nærmest skærer sig ind i Schwarzwald.

Blandt markerne findes bl.a. Großes Gewächs markerne Lahrer Herrentisch, Kirchgasse og Gottsacker. Siden 1991 har vinhuset været drevet økologisk … altså i over 25 år, hvilket er ganske imponerende.

I dag er driften overtaget af Hans og Monikas søn Markus Wöhrle og svigerdatteren Tanja, men forældrene hjælper stadig til med vinproduktionen.

Markus er uddannet ønolog og har tidligere arbejdet i fire år som stedfortrædende vinmager hos Hans-Günter Schwarz på det prestigefyldte vinhus Müller-Catoir.

Efter overtagelsen af driften i 2013 har Markus nu droppet navnet Stadt Lahr, så fra 2013 sælges alle vinene som Weingut Wöhrle. Jeg har tidligere drukket denne deres Spätburgunder Gutswein i årgang 2011, men der stod der altså Weingut Stadt Lahr på etiketten.

Allerede i 2014 blev Markus nomineret til årets vinmager i Tyskland, så man har noteret sig hvad han går og laver. Han er på vej til at gøre Wöhrle-navnet kendt. Han er perfektionist.

På Weingut Wöhrle dyrker Markus nogenlunde ligeligt røde og hvide druer, med hovedvægten – faktisk hele 80% – på burgunder sorterne, altså henholdsvis Spätburgunder, Weißburgunder samt Grauburgunder, men også lidt Müller-Thurgau, Chardonnay og Riesling.

Denne Spätburgunder er huset røde Gutswein, som er lavet med druer fra en række af husets marker, har gennemgået 10 dages maceration inden gæring, hvorefter vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade.

Og ihhhh en dejlig klassisk næse med animalsk stald og vinen i den nye årgang minder på mange måder om 2016’eren. Frugten er en anelse til den mørkere side, det er kirsebær, banan, bacon, kanel og nelliker, men samtidig emmer og kilder en luftig syre, som løfter, eleverer vinen over grænsen for gennemsnitlig Spätburgunder.

Og uhmmm, hvor er vinen saftig, blød og drikkemoden. Sidste gang med 2016’eren skrev jeg, at den var lidt hvalpet og det gælder sådan set fortsat. Imidlertid har vinen også en perfekt lethed med både peber, jern, svag bitterhed, noget grønt og lidt sødme. Det er virkelig flot balanceret med tryk på drikkeglæde … og så et skræmmende højt niveau for en Gutswein. Og så er den lige et hak bedre end den foregående årgang.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen 129 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Antoine Sunier, Régnié, Bourgogne, Frankrig

2017 Antoine Sunier, Regnié, Bourgogne, FrankrigUgens vin i tirsdagsklubben på arbejdet var Beaujolais, nemlig en Régnié fra Antoine Sunier, der er en af de nye vinmagere i Beaujolais.

Antoine Sunier er opvokset i Dijon … hovedbyen i Côte-d’Or i Bourgogne. Familien var ikke selv vinbønder, men Antoines broder Julien Sunier valgte en uddannelse som vinmager, mens Antoine i stedet blev uddannet indenfor telekommunikation. Imidlertid blev Antoine løbende påvirket af sin broder, og misundte ham livet som vinbonde, hvorfor han fortrød sit valg, sprang fra en vellønnet job og i 2012 startede sin uddannelse til vinmager i Beaune.

I 2014 sprang han så ud som selvstændig vinproducent … med sin uddannelse og lidt erfaring fra hjælp hos broderen samt ophold hos Domaine Lapalu i Beaujolais samt Chateau de Prémeaux i Bourgogne i bagagen.

Han købte en lille hus i Régnié med en lille vinkælder og investerede med hjælp fra brormand i både udstyr til vinproduktionen samt et par vinmarker.

Så i dag ejer Antoine 4,5 hektar vinmarker … 3,3 hektar i Régnié fordelt på markerne Les Forchets, Le Potet og Montmerondo med 45 år gamle vinstokke samt 1,2 hektar i Morgon med parceller på Croix de Chevre og Grand Cras med 60 år gamle vinstokke … alle marker tidligere dyrket økologisk.

Det giver basis for 2 forskellige vine, en Régnié og en Morgon. Her smager vi Antoine Suniers Régnié i en frisk årgang 2017, hvor Gamay druerne kommer fra markerne Les Forchets, Le Potet og Montmerondo, som ligger  3.500 meters højde og med en meget stenet undergrund.

Det er fuldstændigt økologisk og vinen er også lavet med druerne naturlige gærceller, uden afstilkning og carbonic maceration. Den samlede fermentering varer 8-15 dage og derefter er vinen lagret sur lie … 90% i 228 liter bourgognefade og 10% i epoxytanke. Der tilsættes kun ganske lidt svovl, ingen filtrering og klaring før aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det en brovten og landlig vin med syrlige kirsebær, blommer, støvet, tør jord og lidt sprittet med træ samt en smule blæk. I munden er vinen til den søde side, virkelig easygoing og let tilgængelig. Det er saftig, rundt … måske ikke så kompleks, men det smager ganske godt.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 123,30 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2017 Marchesi di Montalto, Pinot Nero Cà Nuè, Lombardiet, Italien

2017 Marchesi di Montalto, Pinot Nero Cà Nuè, Lombardiet, ItalienMarchesi di Montalto holder til i appellationen Oltrepò Pavese, som findes i Lombardiet og derfra smager vi denne Pinot Nero Cà Nuè … lidt en vin, som kræver tid, fordybelse og luft, men så får du også mangefold igen.

Marchesi di Montalto ligger et par kilometer udenfor byen Montalto Pavese i den højtbeliggende del af Oltrepo omkring 25 kilometer syd for Pavia, der er longobardernes gamle hovedstad. Det er et vinområde præget af fugten fra de store vandmasser fra floden Po og vinden fra de nordlige Appenniner.

Historien om vingården startede i 1960’erne, hvor Tersilio Marchesi startede renoveringen af en ældre bygning og byggede en vinkælder til produktionen af vine med druer fra de tilhørende marker, som havde været dyrket siden 1890.

Reelt er Marchesi di Montalto dog først grundlagt i 1996, hvor Tersilios barnebarn Gabriele Marchesi omstrukturerede vingården og lagde grundstenen til det nuværende vinhus med tilplantning af husets marker med to druesorter … Riesling og Pinot Nero, som Gabriele mente passede bedst til området.

De to druesorter er også blevet familiens arbejdsmantra … Solo Pinot Nero e Riesling Renando no limits.

Han renoverede også det gamle vineri, således det levede op til nutidens standarder og installerede moderne udstyr til vinifikationen af vinene. En gammel underjordisk vandtank, som var bygget til at opsamle regnvand, blev også ombygget til en unik vinkælder til lagring af vinene.

Marchesi di Montalto har samlet 180 hektar jord, men det er dog alene 98 hektar, som er vinmarker … og altså med Pinot Nero og Riesling. Der skulle dog vist også være plantet en smule Pinot Grigio, Croatina og Moscato, selvom det ikke helt passer med familiens mantra.

Men her smager vi altså ren Pinot Nero aka Pinot Noir, hvor druerne kommer fra marken Cà Nuè … en 20 hektar stor mark, som ligger i Oltrepò bakkerne og udelukkende er beplantet med Pinot Noir klonen 115, som Gabriele – gennem grundig klonudvælgelse – har fundet bedst passende for området.

Efter høsten er druerne presset, hvorefter der sker maceration og  kort fermentering i rustfrie ståltanke. Vinen lagrer i ståltankene 5-6 måneder, hvorefter vinen tappes på flaske, hviler yderligere 45 dage og så ellers er klar til salg.

I glasset er det ikke en lys og transparent Pinot Noir men mere mellemrød slash mørk transparent. Næsen er heller ikke Pinot Noir let, men emmer nærmest af bondevin, lidt baconfedt, jod, mørke kirsebær, blommer, måske endda lidt solbær, lakridsrod, blomstersæbe og klart en fyldigere Pinot Noir.

Det er frisk og bondsk, men med tid, tålmodighed og godt med luft i glasset bliver vinen en kende lettere, lysere og mere delikat … nærmest som om, at den får en piemontisk Nebbiolo-agtig nerve, hvilket virkelig løfter vinen.

Smagen følger vel meget godt næsen … og det første indtryk er en lettere, lidt kantet og rustik vin, men igen på en bondsk facon, hvilket jeg egentlig godt kan lide. Der er jern, frugten en kende lysere end duften indikerede, men fortsat klart mørk og med en mere grov og rustik syre, så det bliver sammenlagt aldrig Pinot Noir med druens ellers klassisk finesse, men en ilter fætter af italiensk afstamning. Men giv vinen for pokker godt med luft … så stritter den med lillefingeren og viser lysere sider af sig selv.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske normalt koster 139 kr., men frem til den 10. december er på bud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2016 Domaine du Père Caboche, Elisabeth Chambellan Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

2016 Domaine du Père Caboche, Elisabeth Chambellan Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes, Rhône, FrankrigCaspar fra Plus Ultra Wine kaldte selv med dejlig udansk storhedsvanvid denne Elisabeth Chambellan Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes fra Domaine du Père Caboche for Danmarks bedste neuf-køb til pengene … og det tester jeres flittige vinblogger selvfølgelig.

Domaine du Père Caboche ligger i Châteauneuf-du-Pape og er grundlagt i 1777, hvor Elisabeth Chambellan giftede sig med Louis Boisson. Chambellan familien havde drevet vingården siden 1652, mens Boisson familien gennem generationer havde været grovsmede.

Familien drev senere vinhuset ved siden af forretningen som grovsmede, hvorfor vinhuset også fik navnet Domaine du Père Caboche … det procencalske navn for hesteskosøm, da jobbet som smed også omfattede at smede hestesko.

I dag ejes Domaine du Père Caboche af Jean-Pierre Boisson, men det er dog datteren Emilie Boisson, som i dag driver domænet med en smule hjælp fra broderen Nicolas.

Jean-Pierre Boisson er en kendt mand i Châteauneuf-du-Pape, idet han var borgmester i byen gennem mange år, nemlig fra 2001 til 2014.

Derudover harJean-Pierre også været præsident for Chambre d’Agriculture de Vaucluse og medlem af flere statslige kommissioner om landbrugsspørgsmål.

Datteren Emilie er uddannet ønolog og gift med Vinent Durieu, der selv er vinmager og sammen med sin bror driver det 100 hektar store Domaine Durieu.

Domaine du Père Caboche har selv 63 hektar, som fatter 17 hektar i Châteauneuf-du-Pape bl.a. beliggende på legendariske La Crau, Les Plagnes, Les Serres, La Parc og La Font du Pape. Resten er under appellationerne Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village samt IGP Vaucluse.

Denne Elisabeth Chambellan Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes er lavet med druer fra Le Crau … et skønt mix af 13 forskellige druesorter, nemlig 88% Grenache og 10% Syrah, mens de sidste 2% er både Mourvèdre, Cinsault, Clairette, Vaccarèse, Bourboulenc, Roussanne, Picardan, Counoise, Muscardin, Picpoul og Terret Noir.

Druerne er høstet med håndkraft, hvorefter de sorteres, afstilkes og knuses inden maceration i en måned og endelig fermentering. Derefter lagrer vinen i 14 måneder … halvdelen i cementtanke og halvdelen i store egefade.

Og hvor alt bare kontrolleret i denne vin … så storhedsvanviddet har bestemt fat i rullestenene i Le Crau. Yammy. Det er som om, at alt går op i en højere enhed. Frugten er blåbær, kirsebær, mørk og gæret, men ikke for mørk og ikke for gæret, for den er også frisk suppleret med blæk, kanel … og det virker elegant med en vis lethed, elegance samt en dekadent sødme.

Smagsmæssigt er det en kraftfuld, mørk Châteauneuf-du-Pape og selvom alkoholen er højoktan 15,5%, så bliver det aldrig for sprittet, da alkoholen er virkelig godt integreret. Det er vildt cremet og blødt … nærmest smeltende i munden med sødme, let peber, chokolade samt kakao. Det er kontrolleret og flot, flot lavet Châteauneuf-du-Pape. Mer’ Yammy.

Om det er Danmarks bedste neuf-køb til pengene skal jeg ikke kunne sige … men det er dæleme dytme god neuf.

Vinen forhandles af Plus Ultra Wine, hvor en flaske koster 195 kr. ved køb af 12 flasker. Info kan fås på info@plusultrawine.com.

Vinanmeldelse 6/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger