Jeg smager nu atter engang en Rioja Tempranillo fra Rioja fra det umage makkerpar Michel Rolland og Javier Galarreta fælles spanske projekt Rolland & Galarreta, men denne gang i en årgang 2016.
Makkerparret har fundet druer fra gamle Tempranillo vinstokke fra vinmarker, der ligger op til Telmo Rodriguez’ mark, der leverer druer til den dyre 100 point topvin Las Beatas og der er lige ved byerne Labastida og Elvillar i Rioja Alavesa.
De 2 vinmagere anvender moderne udstyr til udvælge de bedste druer udvælges ved hjælp af det moderne udstyr Vistalys, der gør det muligt at måle, hvornår druerne har nået deres fulde aromatiske potentiale.
I vineriet bliver samtlige druer afstilket inden knusning og så en koldmaceration, der trækker både smag og farve ud af skallerne. Så er vinen gæret i egetræsfade og efter endt fermentering er vinen lagret i 12 måneder på nye amerikanske og franske egetræsfade.
I næsen kan Michel Rollands taktstok omgående detekteres, for vinen har dette runde, bløde og tykke fadpræg, hvor fadene bidrager med sød finsk lakrids, chokolade, vanilje, kanel, kaffelikør, kokos og bløde jernbanesveller … men sådan nogle har vi vist aldrig hørt om før. Frugten er også moden og blød, solbær, mørke kirsebær og halvgærede blommer. Det er som udtrådt og comfortagtige hjemmesko, der sidder som de skal.
Smagen er blød, rund og godmodig … og alligevel fornemmes lidt peber, som lige drister sig til at stikke snuden frem. Der er godt med ristede noter, ristet kaffebønner med mørk chokolade til. Frugten er solbær, blåbær, saftige blommer og der er skam også nogle tanniner, der dog er nemme at danse med. Der er en svag syre, som har lidt balsamiske elementer og lidt sort-te bitterhed og frugtsødme, hvilket giver en vin, som er skruet godt sammen efter en kendt melodi som en tysk schlager. Men det smager godt, 92 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Picaro del Àguila fra Dominio del Àguila er en god og gammel kending her på vinbloggen, for jeg har smagt vinen i årgang 
Nu har jeg et par gange i år smagt et par vine fra den unge og vilde vinmager Álvar de Dios Hernández, som laver spændende vine i det solrige Toro og Castilla y León. Nu smager jeg atter en af hans Toro vine og det er denne 2022 Tio Uco.
De fleste læsere ved nok, at jeg jo elsker Ribera del Duero og nu har jeg igen fået vin i glasset derfra … en 2021 Selección fra vinhuset Hacienda Solano.
Vi kender allerede vinmageren Juan Luis Cañas fra hans skønne vine fra Rioja vinhuset Bodegas Amaren, som han grundlagde i 1995 ved siden af sit primære vinhus Bodegas Luis Cañas. Nu smager vi en af topvinene fra det primære vinhus … 2019 Camino Leza.
Tidligere denne måned smagte jeg den hvide 2022 Altos da Beira Vinhos de Altitude Branco fra Rui Roboredo Madeira, men hvorfor så ikke også smage den røde? Det er fluks klaret med vinen i en årgang 2021.
På etiketten af denne sjove Tempranillo baserede Tras la Yesca 2021 er der en meget lignende og farverig karikaturtegning af Javier Rodríguez, som jo ejer og driver Bodegas Rodríguez y Sanzo.
Mer’ Maderia … men her er det dog ikke i form af hedvin fra den solbeskinnede ø, men en varm og krydret rødvin fra den fabelagtige vinmager Rui Roboredo Madeira, som efterhånden er godt kendt her på vinbloggen. Vinen er en Mío de M.O. Reserva 2017.
Vi skal igen et smut til dejlige Ribera del Duero, da jeg nu har fået en slat af denne 2019 Viñas Viejas fra Hacienda Solano i glasset.
Lidt nord for byen Ronda omkring 80 kilometer vest for Málaga i Andalusien finder vi Bodegas Ramos-Paul, hvorfra vi nu smager en vin med det lidt amatøragtige navn Spanish Red Wine og endda i en moden årgang 2006.