Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

Vinanmeldelser

2013 Guerrieri-Rizzardi, Tacchetto Bardolino Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Denne uge bød også på en italiener, nemlig vinen Tacchetto Bardolino Classico fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, som ligger ved byen Bardolino … lige klods op af Gardasøen. Det er et vinhus, som specielt er kendt for deres Amarone vine, men faktisk laver en lang række vine.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og det gamle hus i Bardolino har fungeret som vingård siden 1450. Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Derudover har familien i 2011 bygget et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne Tacchetto Bardolino Classico er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Tacchetto, som er på 3,51 hektar og ligger i bakkerne ved byen Cavaion, lidt sydøst for Bardolino. Undergrunden er sandet og fyldt med sten, og vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella og 10% Merlot, 10-15 dages maceration og alene lavet på rustfri ståltanke, hvori vinen også modner 6 måneder. Der er lavet 11.300 flasker af vinen i denne årgang 2013.

I næsen en herlig duft … slet ikke Veneto-tung, men starter med lidt syrlig stald, babybræk … eller noget animalsk af en slags, blæk, syrlig frugt, ribs, tørhed, tørre grene … ganske rustik og en smule grøn. Virker ganske kompleks i næsen. I munden er vinen rund med blid frugt, kirsebær, fin syrlighed og renhed. Faktisk dejligt at opleve, at Corvina og Rondinella kan give så frisk vin. Bliver måske lidt “vandet” i udtrykket og lidt kort i eftersmagen, men bestemt en elskelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Gérard Bertrand, Cigalus Rouge, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

I den lange – men behagelige – Gérard Bertrand Odysse på jobbet var vi nået til sidste side. Dernière page. Sidste Bertrand vin i arsenalet af vinprojektiler var nemlig denne Cigalus Rouge, som i går blevet åbnet og nydt mellem et par opgaver tilsat en smule stress. Sådan er arbejdslivet jo også.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i hvid, rosé og denne røde. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Rouge er et blend på en lang række druer, nemlig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Grenache, Carignan og Caladoc. Sidstnævnte kender jeg ikke, men det er drue, som primært vokser i Languedoc og vel nærmest er en krydsning mellem Grenache og Malbec. Den bliver mest benyttet i Vin de Pays vine fra Languedoc.

Vinifikationen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter de forskellige sorter gæres ud på ståltanke … Syrah og Carignan dog hver for sig. Efter den malolaktiske gæring sammenstikkes den endelige cuvée for så efterfølgende at blive lagt på nye franske egetræsfade i 12 måneder, inden vinen flaskes uden filtrering og frigives til salg.

I næsen kan den biodynamiske tilgang næsten fornemmes. Det er mødding, rustik og beskidt … sammen med klar Rhône reference med den specielle Provence-krydderiblanding, urter, rosmarin, mørk frugt, solbær, blåbær, blommer og lidt ristede toner. Meget indbydende faktisk. I munden er vinen varm og fyldig med lakrids, chokolade, blommer, solbær, peber og sødme. Lidt sjov slutning med peber og syre … som måske ikke smelter helt sammen, men vinen efterlader samlet et rustikt og letanimalsk indtryk, som er ganske herligt.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., måske en lidt høj pris for en Languedoc vin, men kvaliteten fejler heller ikke noget. Man kan dog få vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra selvsamme Bertrand, og den har lidt af samme smagsnuancer … og for under halv pris. Og i min optik lige så god … mindst. Det kunne være et step før denne.

Rating 5/7   

Vinanmeldelser

2012 Tenute dell’Ornellaia, Le Volte dell’Ornellaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Den anden vin på NEUMANNs | Bistro & Weinbar blev denne Le Volte dell’Ornellaia fra Tenuta dell’Ornellaia, det store, berømte vinhus, som ligger ved foden af Monti Metalliferi et par kilometer nord for den lille by Castagneto Carducci i Bolgheri i det sydlige Toscana og ikke mere end et par kilometer fra Middelhavet.

Vinhuset er i dag én af stjernerne i området, og husets topvin Ornellaia i årgang 1998 blev i 2001 placeret på Wine Spectators Top 100 som nr. 1. Vi er med andre ord hos én af de bedste producenter i supertoscanernes hjemland.

Tenute dell’Ornellaia blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso. Solaia har jeg smagt to gange inden de sidste par måneder og skrevet om her på bloggen.

Men det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana.

Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Jeg har tidligere smagt husets Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, men denne Le Volte dell’Ornellaia er en lillesøster og produceret på Cabernet Sauvignon, Sangiovese og Merlot høstet fra Ornellaia, helt præcis 50% Merlot, 30% Sangiovese og 20% Cabernet Sauvignon, i hvert fald her i årgang 2012.

De enkelte druer tilfører hver i sær vinen sin egen specielle karakteristika; Merlot fedme, Cabernet Sauvignon rygrad, struktur og tannin, og Sangiovese syre og frugt. Alle druerne høstes manuelt, og efter gæringen lagrer vinen 10 måneder på franske 2. og 3. års barriques, der tidligere er brugt til Ornellaia.

Og hvilket fantastisk valg … i næsen en overflod af dufte. Jeg fik noteret champignon, trøfler, balsamisk noter, blommer, kirsebær, træ, søde krydderier samt lidt røg. Ganske indbydende. Smagen er ren lys frugt … med tydelig italiensk syre og godt med tanniner, som sætter sig forførende på tænderne. Der er lidt peber, stor blødhed … fuck hvor er det bare elegant. Virkelig overrasket over kvalitetsniveauet i denne vin.

På Neumanns kostede en flaske 46€, men det er jo restaurantpris. Herhjemme forhandles vinen er både Sigurd Müller Vinhandel og Q-Vine. Pris omkring 144 kr., men ser ud til at være udsolgt. Prisen er meget attraktiv i forhold til kvaliteten. Jeg balancerer lige mellem 5½ eller 6 Thumbs Up … måske præget af højt humør efter gennemført maraton … men rigtige rating er 5½ Thumbs Up med pil op … det er sgu god vin.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2006 Clarendon Hills, Brookman Merlot, McLaren Vale, Australien

Skriv en kommentar

Sidste torsdag sluttede vi i Australien, og med et af de hypede og højt ratede vinhuse, nemlig hos Clarendon Hills Wines, som laver 19 forskellige og eksklusive enkeltmarksvine, hvor denne Brookman Merlot er én af dem.

Clarendon Hills er grundlagt i 1989 af biokemiker Roman Bratasiuk. Han havde en stor kærlighed til vin, og derfor besluttede han sig for at blive vinproducent. Det skete i starten sideløbende med hans faste job som biokemiker, og med en beslutsomhed og arbejdsindsats som få.

Han havde ingen uddannelse indenfor vin, men selvfølgelig en god tilgang via jobbet som biokemiker og så en rigtig god indsigt i vinen verdens og gode smagssanser.

Han startede med at finde en mark, som han mente kunne levere druer til hans vine, og så bankede han på døren til vinavleren og lave en aftale om høsten fra 3 marker. Da druerne i februar 1990 var modne, så tog Roman nogle fridage fra sit faste job, ankom med spand og beskærersaks og gik ellers i gang med at høste … helt på egen hånd.

Folk troede, at Roman Bratasiuk var tosset, men Roman arbejdede fra 6.00 morgen til sen aften og nåede første dag halvdelen af den første vinmark. Dagen efter gentog han processen, hvorefter første mark var høstet. Det gjorde han så også for de andre to marker, og så var høsten i hus.

Vinproduktionen foregik i et lejet blikskur, hvor Roman brugte tomme vinflasker til at presse druerne i nogle kurve. Herefter blev druesaften hældt over i 3 brugte ståltanke fra et gammelt mejeri og uden temperaturstyring af vildgæringen fra druerne. Vinen blev herefter lagret i 3 barriques, alle brugt et par gange før og allerede efter 11 dage var vinene klar.

Vinene blev ganske fantastiske – og til Romans store overraskelse – hurtigt udsolgt. Det betød, at han året efter kunne fordoble produktionen, og så gentog processen sig i nogle år. Til sidst måtte han imidlertid kvitte jobbet som biokemiker, bl.a. efter den lokale presse lavede en artikel om Clarendon Hills Wines med overskriften; “Tin shed wines take on the World … blik-skur vine indtager verdenen”.

I 1994 lavede Roman Bratasiuk vinen Clarendon Hills Astralis. Det var den første flaske i Australien, som kostede mere end 100$ .. og blev udsolgt.

I 1996 skrev Robert Parker følgende om netop 1994 Astralis vinen; “This is the hottest wine in Australian wine circles, as it came out ahead of two great vintages of Henschke and Penfolds’ Grange in a recent tasting. If readers can believe it, it is a bigger denser, more concentrated wine than the Grange”.

Samtidig blev Roman udråbt som årets vinmager, og så blev Clarendon Hills lige pludselig kult og efterspurgt på verdensplan. To årgange af Astralis, nemlig 1994 og 1996, blev endda inkluderet i publikationen “Verdens 1.000 bedste vine nogensinde fra 1727 til 2006”, udvalgt af 15 forskellige internationale vineksperter.

I dag ligger Clarendon Hills på adressen Brookmans Road i byen Blewitt Springs i McLaren Vale. Forholdene er i dag langt mere moderne, og vinhuset ejer i dag betydelige flere vinmarker, men hvor mange hektar har jeg ikke kunnet finde ud af. Vinstokkene er dog ekstremt gamle. og bl.a. Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon stokkene er mellem 60 og 75 år gamle.

Endvidere ligger vinmarkerne i op til 310 meter over havets overflade, hvilket sammen med den kølige brise, der blæser ind fra det Tasmanske Hav, forsinker den phenoliske modning af druerne, hvorved vinen opnår større kompleksitet og langt bedre syrebalance.

Vinstokkene er upodede, da man i de sandede og stenede jorde i McLaren Vale ikke har haft problemer med phylloxera. Disse vinstokke er relativt sjældne, da 98% af alle verdens vinstokke er podet. Samtidig er det også sundere vinstokke, som giver en langt større smagskompleksitet og fortolkning af deres terroir.

I dag er Romans to sønner Alex og Adam Bratasiuk med i driften af Clarendon Hills Wines, idet Adam følger i faderens fodspor som vinmager, mens Alex står for ledelse, strategi og den økonomiske drift.

Her har vi husets Brookman Merlot i en årgang 2006, hvor druerne kommer fra Brookman marken, som ligger ved vineriet ved Blewitt. Brookman-familien, som marken er opkaldt efter, tilplantede en mindre parcel på den højere beliggende del af deres vinmark med Merlot stokke i 1965. Her består jordbunden hovedsagelig af ler, hvilket er med til at holde på den sparsomme nedbør og giver en relativ kølig effekt, hvilket sænker væksten og dermed forlænger modningen af druerne. Dette er en fordel for de tidligt modne druesorter, da det giver druerne en større kompleksitet og intensitet.

Mosten gennemgår en maceration, hvor druerne først gæres ud i hele klaser, hvorefter grøden af vin og drueskaller presses, og den rene delvist udgærede juice lægges på 85% nye franske egetræsfade for afslutte den sidste del af gæringen. Dette bevirker, at vinen får en mere ligefrem frugt og færre bitre tanniner. Efterfølgende lagres i vinen i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring gennemføres. Slutteligt aftappes vinen uden klaring eller filtrering.

Lad os smage vinen, som duftmæssigt har noter af blæk, eukalyptus, solbær … i hvert fald mørke bær, måske brombær, mynte, våde fade, chokolade, nelliker og svage egenoter. I munden flot blødhed, hvilket efterfølgende af peber, stor tørhed og godt med tanniner og eg. Gættede landet, og det var dels på grund af tætheden, fylden og strejfet af eukalyptus i næsen.

Købt hos dk Wine Import, pris 200 kr. på bud mod normalpris på 275 kr. Vinspecialisten forhandles også vinen, hvor en årgang 2010 koster hele 550 kr., så tilbudsprisen for denne 2006’er må anses at være billig.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2009 Château Deyrem Valentin, Margaux Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Sidst jeg smagte denne vin – blot i en årgang 2007 – smagte jeg den også blindt og gættede, at det var Bordeaux. Det gjorde jeg ikke denne gang. Vinen er Château Deyrem Valentins Margaux Cru Bourgeois, en lidt kraftig og ganske flot Bordeauxvin.

Château Deyrem-Valentin vinslottet er smukt beliggende mellem Soussans og Margaux på Médoc-halvøen. Slottet er ejet af Jean Sorge via Vignobles Jean Sorge. Det fremgår også nederst på etiketten; Vignobles Jean Sorge

Vinslottet kan dateres tilbage til 1730 og har i mange generationer været i familien Sorges eje. Siden 1972 har det været Jean Sorge, som har drevet vinslottet. Som sin oldefar, bedstefar og far fører Jean Sorge og hans to døtre Sylvie og Christelle traditionerne videre.

Jean Sorge ved, at for at fremstille en stor vin, er det nødvendigt med omhyggelig pleje af vinstokke og vinmarker. Vinstokkene beskæres efter den traditionelle ”dobbelt Guyot-metode”, hvor to grene bindes vandret til en wire. Der plantes årligt nye vinstokke, der er omhyggelig udvalgt.

Château Deyrem-Valentin har samlet 13 hektar vinmarker og vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Druerne til vinene håndplukkes og sorteres 2 gange inden vinificeringen, der forgår traditionelt med kølig maceration og temperaturkontrolleret gæring ved 28-30°C. Vinen klares med æggehvider.

Druesammensætning er 50% Merlot, 48% Cabernet Sauvignon, 1% Petit Verdot og 1 % Carmenere. Vinen lagrer ca. 15 måneder på franske egetræsfade, heraf 1/3 del nye, 1/3 del ét års fade og sidste 1/3 del fade brugt to gange før. Der laves årligt 6.000 kasser af denne vin.

Og det er ganske rigtigt en kraftig Bordeaux, som i næsen viser våde fade, eg, vanilje, solbær, brombær, blæk og grafit samt lidt tørrede krydderier. I munden godt med fylde, let peber, varm og rund med solbær, hvilket afbalanceres af godt med tanniner og syrlig grønne noter.

Købt hos dk Wine Import, pris 175 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2009 Stou Kir Yianni Wines, Delfis Cabernet Merlot, Cypern

Skriv en kommentar

Aftenens sidste cypriotiske vin … så skal jeg skåne jer for yderligere musaka, tzasiki og zorba. Men det er nu en lille og charmerende vin, som vi slutter med. Det er rødvinen i Delfis serien, den kommer i en lille, fræk halvliters flaske, har sort etikette og er lavet på de to internationale druesorter Cabernet Sauvignon samt Merlot.

Selvom vinene fra Stavros Zenonos i dag bliver produceret på forskellige vingårde, så er det Stavros’ drøm at bygge en komplet vingård lige midt i hans vinmarker.

Det som skal gøre den drøm muligt, er den begyndende eksport af vinene fra Stou Kir Yianni Wines samt forhåbentlig nogle nye EU-ordninger, som vil kan hjælpe med finansieringen.

Selve restauranten, som i øvrigt ligger i en smal gyde, har plads til op mod 140 gæster, og der er oftest stuvende fuldt. Dermed har Stavros også overbevist alle de venner og bekendte, som var meget skeptiske, da han for over 10 år siden købte den gamle bygning for at omdanne den til en restaurant.

For som Stavros siger … den var faktisk kun min kone og banken, som troede på mig.

Nå, men tilbage til denne Delfis Cabernet – Merlot, som har lagret 12 måneder på fransk egetræsfade. Lad os gå om bord i den lille frække vin.

I næsen fornemmes der med det samme godt med alder. Tror ikke, at det er en vin, som skal ligge ret meget længere. Der er herudover blommer, svedsker, blæk og mørk muldjord. Den har faktisk et strejf af noget fra Bordeaux … men det er også kun i næsen. I munden fortsætter den mørke frugt, og vinen er blød og behagelig … men ellers vandet i smagen. Der mangler klart syre og rygrad, og smagsindtrykkene fiser hurtigt af, hvorfor man får en meget flad fornemmelse. Det bekræfter indtrykket af, at vinen skal drikkes nu … og ikke kan klare flere års lagring.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 160 kr,

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Stou Kir Yianni Wines, Argestis Red Gold, Cypern

Skriv en kommentar

Så blev det tredje Argestis vin i streg, og samtidig aftenens første cypriotiske rødvin, Argestis Red Gold, lavet på et blend af druerne Mataró samt Merlot. Samtidig var det også aftenens første vin med lidt alder, nemlig fra årgang 2010.

Mataró druen kender I … men blot under navnet Mourvèdre. I Spanien kalder de druen Monastrell. Kært barn har mange navne.

Mataró er den 6. mest plantede drue på Cypern, hvor førstepladsen indtages af den lokale rødvinsdrue Mavro, som dækker over halvdelen af de samlede vinmarker på Cypern.

Mavro betyder i øvrigt sort eller druens sorte farve, og bruges på Cypern bl.a. – sammen med druen Xinisteri – i produktionen af den kendte dessertvin Commandaria, som jeg omtalte tidligere.

Nå, men her et blend på Mourvèdre og Merlot, men derudover ingen oplysninger om, hvordan vinen er vinificeret. Den skulle efter sigende alene være produceret på ståltanke og slet ikke lagret på eg.

Vi springer derfor direkte til mine smagsnoter. Duftmæssigt lidt en sjov fætter, hvor der fornemmes godt med sol, godt med krydderier … meget rustik, næsten landlig kostald, gamle våde egefade og tjærede jernbanesveller. De sidstnævnte kan virke lidt underligt, da vinen – efter sigende – slet ikke har set egetræsfade. Herudover virker vinen også ganske indelukket … næsten propagtig, selvom jeg er ret sikker på, at vinen ikke har decideret prop.

I munden er vinen lidt skarp … noget skarp, og selvom frugten egentlig er meget frisk, og der er et bid af peber, så bliver jeg vist ikke umiddelbart venner med denne vin. Det er langtfra dårligt, men blot lidt kantet. Af en vin fra Cypern er det ganske hæderligt.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 145 kr.

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2012 Weingut Rudolf Fürst, Parzival, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredagens Spätburgunder blev ikke en Spätburgunder … men ak, sådan kan det gå. Vinen blev denne cuvée Parzival fra Weingut Rudolf Fürst, og var beskrevet som et blend af Spätburgunder, Domina og Cabernet Dorsa. Det er imidlertid ikke korrekt, for der er ikke Spätburgunder i vinen.

Blendet består i stedet af druerne Domina, Cabernet Dorsa og Merlot. Domina er ganske vist skabt ved at krydse sorterne Blauer Portugieser og Spätburgunder, så det lugter af fisk. Men kun lidt. Ganske lidt.

Domina druen er skabt af den tyske vindyrker Peter Morio på Geilweilerhof Institutet i Pfalz i 1927. Arbejdet med sorten blev fortsat af Bernhard Husfeld på samme institut i 1950’erne. Sorten fik beskyttelse og blev frigivet til almindelig dyrkning i 1974.

I 2006 var der 395 hektar af Domina i Tyskland, og druen findes primært i Franken. Domina vine er mørkerøde og rige på tannin. Domina giver høje udbytter og er ikke meget krævende med hensyn til betingelserne i vinmarkerne. Den modner senere end Blauer Portugieser, men tidligere end Spätburgunder.

Domina vine er fyldige og har en dyb farve, men anses ikke så elegante som tysk-dyrkede Spätburgundere.

Og skal vi også tage Cabernet Dorsa, nu når vi er i gang med druerne? Cabernet Dorsa er en krydsning af sorterne Blaufränkisch og Dornfelder. Tidligere troede man egentligt, at den var en krydsning mellem Dornfelder og Cabernet Sauvignon, men det har nyere DNA analyser imidlertid afvist.

Nok druesnak, lad os i stedet kigge lidt på denne Weingut Rudolf Fürst, som holder til i byen Bürgstadt am Main, som ligger i dalen mellem Spessart og Odenwald omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1638 og har været i familien Fürsts eje i alle årene. Paul Fürst overtog selv driften i 1975 som 21-årig, da han far Rudolf Fürst pludselig døde i en tidlig alder. I dag driver Paul vingården sammen med hustruen Monika … og siden 2007 i fællesskab med parrets søn Sebastian Fürst.

Familien har i alt 18 hektar vinmarker fordelt på Großes Gewächs markerne Centgrafenberg og Hundsrück i Bürgstadt, Schlossberg i Klingenberg samt den “almindelige” mark Karthäuser i Volkach.

Hos Weingut Rudolf Fürst har man specialiseret sig i Spätburgunder og Frühburgunder, men dyrker også en del Riesling samt en række andre druer, bl.a. Silvaner, Weiße Burgunder, Chardonnay, Gewurztraminer, Domina, Merlot og Cabernet Dorsa.

Og for at virkelig perfektionere de røde vine på Spätburgunder og Frühburgunder har den unge Sebastian Fürst også arbejdet en del år i Bourgogne inden han i 2007 vendte hjem og fik ansvaret for produktionen i kælderen.

Nå, men tilbage til denne cuvée Parzival lavet på Domina, Cabernet Dorsa og Merlot, som efter traditionel gæring lagrer på små egetræsfade i 15 måneder.

Vinen er opkaldt efter titlen på en gammel, høvisk roman af Wolfram von Eschenbach. Teksten stammer tilbage fra 1200-tallet og skulle efter sigende været skrevet af Eschenbach nær Fürsts vingård. Og billedet på etiketten forestiller netop fyrst Parzival, malet af Rogier van der Weyden i renæssancen og i dag udstillet på museet Alten Pinakothek i München. Så fik vi også den del på plads.

Og i glasset er der heller ikke meget Spätburgunder over vinen, som er langt mørkere … sådan vel nogenlunde midt i felten, mellemrød. Duftmæssigt også en kraftigere næse med egeplanker, modne kirsebær, kul, lakrids, kanel, paprika og en smule vanilje. Sender dig lidt rundt i manegen … men det er sgu helt fint med mig.

Smagen er fløjlsagtig og blød, godt med frugt og har samtidig et fint krydret spil. Der er godt med tanniner, men ellers er vinen ganske behagelig og rund. Men Spätburgunder er det sgu ikke.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 18,00€ … eller omkring 134 kr.

Rating 4,5/7   

Vinanmeldelser

2009 Bodegas Señorío de Nevada, Plata, Granada, Spanien

Skriv en kommentar

Hacienda Señorio de Nevada er et 4 stjernet hotel samt restaurant som ligger ved byen Villamena, omkring 100 kilometer nordøst for Málaga med en storslået udsigt til de sneklædte bjergtinder i Sierra Nevada.

Driften af Hacienda Señorio de Nevada omfatter også Bodegas Señorio de Nevada, som står bag denne vin med navnet Plata … som betyder sølv.

Hotel og bodegas er opført som et gammelt landhus i rustik stil, og hotellet har 25 værelser med en fantastisk udsigt over vinmarkerne og Sierra Nevada-bjergene. Fra haciendaen har man også et fabelagtigt view over 21 hektar frodige og grønne vinmarker i dalene omkring haciendaen.

Vi er i vindistriktet D.O.P. Vinos de Calidad de Granada, som først i 2010 blev godkendt som en officiel appellation, selvom vinproduktionen i Granadaprovinsen kan spores helt tilbage til romertiden.

Gennem de seneste mange år er der ikke mange, der har anerkendt vinene fra Granada. Mange forbinder Granada med ekstrem varme i løbet af sommeren og megen lidt nedbør. Forhold, der i sig selv vanskeliggør enhver form for vinproduktion. Sandheden er dog en anden. For byen Granada er beskrivelsen meget rammene, men for vinregionen Granada, er forholdene ganske anderledes.

Sierra Nevada bjergene er som nævnt en nøglefaktor for vinproduktionen i Granada. Vinmarkerne i regionen ligger i gennemsnit i ca. 1.200 højdemeter, hvilket er med til at sænke temperaturen betragteligt. De køligere vinde fra middelhavet blæser op gennem kløfterne, mens varmere vinde finder vej fra højsletten.

Regionen er således både præget af middelhavsklima og kontinentalklima, der giver en god kontrast mellem dags og nattetemperatur, hvilket giver druerne en forlænget modning samt en bedre struktur af garvesyre, blødhed og tanniner.

Jordbunden bidrager også positivt til dyrkningsmulighederne i Granada. Jorden er porøs, leret og rig på skifer og desuden ligger hele området oven på et stort underjordisk afvandingsområde med smeltevand fra Sierra Nevada. Med sine lange rødder kan vinene hente vand herfra og er derfor ikke påvirket af den megen knaphed på regn, der skyldes beliggenheden tæt ved middelhavet.

Det er kældermesteren Chema Concustell, som står i spidsen for vinproduktionen på Bodegas Señorío de Nevada. Han er været på haciendaen siden 2004, hvor man med hjælpe fra ønologen og direktøren for centret for ønologi i Paulliac, Bordeaux, Dr. Christophe Coupez omlagde produktionen. Der plantede man de franske druetyper Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Merlot, men også druer som Tempranillo og Syrah.

Filosofien er enkel hos Bodegas Señorio de Nevada; alle vinene behandles ens. Det betyder, at alle vinene har samme historie og fadlagring bortset fra miksturen af druer og fermenteringen, der varierer fra vin til vin. Derfor findes der heller ingen klassifikationer på vinene, der i stedet har fået hver deres farve/ædelmetal.

Nå, men denne Plata … sølvvinen fra Bodegas Señorio de Nevada er lavet på 50% Syrah og 50% Merlot. Lagret 12 måneder i nye amerikanske og franske egetræsfade.

I glasset en sort væske … med et svagt skær af brune kanter. I næsen er her solbær, brombær … nærmest som vilde, modne frugter, sorte oliven, våde fade, vanilje, røget bacon, og det hele tilsat et landligt, rustikt og animalsk præg. Hmmmm, vintervæske. Smagen er søde, sorte kirsebær, vanilje, en lille smule peber, bacon og blæk. Den er tæt, saftig og kraftig og eftersmag med lidt røg … en vin, som virkelig råber på en rød bøf.

Forhandles hos D’Wine, pris 219 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2008 Castello di Querceto, Cignale, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Ekstranummer mandag … fortsat Italien, men ikke en 2006’er, men derimod en 2008’er fra vinhuset Castello di Querceto og én af deres supertoscanere, nemlig den barriquelagrede Cignale … som betyder “vildsvin”, og det er jo også ganske illustrativt vist på etiketten.

Castello di Querceto ligger i den nordøstlige del af Chianti Classico-distriktet 7 kilometer fra byen Greve. Ejendommen stammer fra det 16. århundrede og har siden 1897 været i familien François’ eje.

Siden 1978 har ejendommen været drevet af Alessandro François sammen med hustruen Maria Antonietta samt deres 3 børn, bl.a. står datteren Lia for regnskaberne, mens sønnen Simone er ansvarlig for produktionen. Sidstnævnte del sker dog med hjælp fra vinmageren Giovanni Cappelli der de sidste 20 år har betydet meget i udviklingen af vinene fra Castello di Querceto. Agronomen Giacomo Grassi er ansvarlig for markarbejdet.

Jordbesiddelserne, der ligger omkring 500 meter over havet, er på hele 190 hektarer, hvoraf 60 hektar er beplantet med vinstokke og 5 hektar med oliventræer. Vinmarkerne er hovedsageligt beplantet med varianter af Sangiovese, men også klassiske franske sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Der fremstilles hovedsageligt klassiske Chianti-varianter, men det er i særdeleshed deres såkaldte supertoscaner, der har fået den internationale vinverdens øjne op for Castello di Quercetos imponerende formåen.

Og denne Cignale er netop én af husets supertoscanere, en IGT vin lavet på 90% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Druerne til vinen kommer fra marken Ponticini-Sorgente, hvor stokkene er plantet i 1981. Vinen laves med en maceration på 20 dage, hvorefter den lagrer et sted mellem 20 og 24 måneder på franske Allier, Tronçais og Limousine egetræsfade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen er lavet første gang i 1986, og der laves årligt 20.000 flasker af vinen.

Næsen er rustik … næsten med stald, solbær, blåbær, tørret kød, søde krydderier, fennikelfrø, citronskal, en smule indelukket … men ellers våde papkasser samt generelt søde noter. Smagen er sådan meget ren solbær, og med en syre, som rammer bagerst i mundhulen. Fin struktur med masser af mørke bær, nærmest sorte bær, lidt tjære og stor tørhed. Jeg vil mene, at det er en vin, som kræver tålmodighed og fordybelse.

Forhandles af Theis Vine, hvor 2007’eren i øjeblikket er eneste tilgængelige, men er på bud til 334 kr.

Rating 5,5/7