Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2012 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, Italien

2012 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, ItalienDen gamle, smukke ejendom Tenuta di Castiglioni ligger i bakkerne ved Val di Pesa i kommunen Montespertoli omkring 15-20 kilometer sydvest for Firenze. Ejendommen stammer helt tilbage fra 1100-tallet og har i over 700 år været ejet af Frescobaldi familien, som lige siden overtagelsen har lavet vin på stedet. Og det er netop fra denne ejendom, som næste vin – IGT vinen Tenuta Frescobaldi di Castiglioni – kommer fra.

Tenuta di Castiglioni var således familiens første vingård. Familiens historie går dog over 1000 år tilbage, nemlig til middelalderen, hvor familien var anerkendte bankfolk og skatteopkrævere for den engelske krone og stod senere i renæssancen for finansiering af bygningsværker som Santa Trinita broen samt kirken Basilica di Santo Spirito.

Alle de penge, som Frescobaldi-familien optjente som skatteopkrævere, blev brugt til at opkøbe de bedste vinmarker i Toscana og den første ejendom var således Tenuta di Castiglioni.

I dag er familien en af de største vinproducenter og ejer samlet over 1.000 hektar vinmarker. Udover Tenuta di Castiglioni ejer familien også vingodserne Castello di Pomino, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano, Tenuta di Castelgiocondo samt Tenuta Rémole. Jeg har dog også tidligere skrevet om del af familien på tidligere blogindlæg.

Det er i dag Lamberto Frescobaldi, som står i spidsen for det gamle, hæderkronede vinfirma, og bare på Tenuta di Castiglioni har han 130 hektar vinmarker at passe. Og det er jo netop der, at denne Tenuta Frescobaldi di Castiglioni kommer fra.

Vinen hed før 2009 blot Tenuta di Castiglioni, og er en slags supertoscaner på ejendommen, her i årgang 2012 lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 10% Cabernet Franc og 10% Sangiovese og fra vinstokke på omkring 12 år. Maceration i 12 dage og lagret 12 måneder på barriques og derefter 2 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er der nærmest overmodne kirsebær, blommer og solbær … virkelig landlig og godt overmodent, selvom farven fortsat er lilla uden tegn på hverken brune eller orange nuancer. Der udover er der et grønt og ganske syrligt element, som er virkelig typisk italiensk. Derudover lidt kakao eller mørk chokolade med rosiner eller sukat.

Smagen er tør, men frugtrig og som med duften virker overmoden … måske endda lidt gammel i udtrykket sammen med jern, frugtsødme og italiensk syre. Syren er dog ikke stram, men vinen er måske lidt kantet.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er 160 kr.

Rating 4/7

2011 Weingut Knipser, Cuvée X, Pfalz, Tyskland

2011 Weingut Knipser, Cuvée X, Pfalz, TysklandFørste rødvin blev et tysk bordeauxfilsk krydsermissil … Cuvée X – markeret med et stort, fedt og rødt X på etiketten – fra Weingut Knipser.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 53 hektar ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad.

De røde druer er Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger, mens de hvide er Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin i Laumersheim siden 1876. Familien Knipser stammer imidlertid fra Sydtyrol i Italien, nemlig fra byen Merano, som ligger lidt nord for Bolzano.

Allerede i 1500-tallet er familien registreret i annalerne i byen, nemlig med Gaudenz Knipser, som var arkitekt og medlem af byrådet.

Det var også der, at familien Knipser i 1582 fik deres familie våbenskjold tildelt af ærkehertug Ferdinand fra Innsbruck. Våbenskjoldet kan i dag på de fleste af vinetiketterne, dog ikke på denne Cuvée X.

Det var imidlertid en sønnesøn af Gaudenz Knipser, som i begyndelsen af 1600-tallet emigrerede til Rhein-Pfalz. I Bockenheim og Wachenheim lagde han kimen til Weingut Knipser.

I mange år blev vinhøsten dog drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

Æren for dette skal tilskrives Heinz Knipser, som havde overtaget driften i 1948, og selv begyndte at fylde vin på flasker, faktisk som én af første i regionen. Flaskerne skulle sælges direkte til forbrugerne og restauranter.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familieforetagendet, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques. Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder.

Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til Tysklands bedste.

Her  har vi lidt en specialvin fra Knipser, nemlig hans Cuvèe X, som jeg kaldte et Bordeauxfilsk krydsermissil. Den er nemlig lavet med Bordeaux som forbillede … specielt Medoc vinene. Blendet er således 40% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc og 55% Merlot. Vinen har lagret 24 måneder på nye franske barriques.

Næsen er dog ikke umiddelbart Bordeaux, men har aromaer af kul, blæk, blyanter, mørke bær, sorte kirsebær, grønne blade, lakridsrod, estragon, mynte, eucalyptus, grøn peber og tørre grene på en busk.

I munden … WAUW, sikke en tørhed. Igen er der grafit, godt med tanniner, mørke kirsebær, solbær, peber, let sødme, kanel, kakao, jern og rust. Selvom den kommer i en høj, slank flaske, så er det en ordentlig mundfuld, fyldig, fed og kraftfuld.

Forhandles ved Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke. Vil gætte på omkring 350-400 kr., da vinen i Tyskland koster omkring 39€. Hos Dansk Vinlager kan vinen købes til mere humane 240 kr.

Rating 5/7  

2002 Château Cos d’Estournel, Les Pagodes de Cos Saint-Estèphe, Bordeaux, Frankrig

2002 Château Cos d'Estournel, Les Pagodes de Cos Saint-Estèphe, Bordeaux, FrankrigHold nu kæft, hvor er der mange Cru slotte i Bordeaux og de har alle en laaaaaang historie. Bare 2. Cru Classé slotte findes der 14 af, og Château Cos d’Estournel er ét af disse 14 slotte. Denne vin … Les Pagodes de Cos er 2. vinen fra slottet.

Château Cos d’Estournel er nok det mest bemærkelsesværdige vinslot i Saint-Éstèphe pga, de kinesisk inspirerede og i Bordeaux eksotiske pagodetårne. Slottet ligger i den sydligste del af Saint-Estèphe og er faktisk nabo til Château Mouton Rothschild på den anden side af åen Jalle du Breuil, som adskiller Saint-Estèphe og Pauillac.

Château Cos d’Estournel er grundlagt i 1811 af Louis-Gaspard Estournel, som var søn af en familie af bønder i Saint-Estèphe. Han havde arvet nogle vinstokke ved Cos … en gold, gruset jord og han elskede dette område. Derfor kom hans vinslot også til at hedde Château Cos d’Estournel, og det viede han hele sit liv til.

I løbet af sit liv købte hans store dele af dette område, og byggede slottet med store vinkældre. Slottet blev – inspireret af Louis-Gaspards mange rejser . opført med elementer fra Asien, bl.a. de pagodelignende tage og tårne, ligesom hoveddøren til slottet var fra Sultanen af Zanzibars harem.

På mange af Louis-Gaspards rejser bragte han ofte arabiske heste med retur. Hans vine var dyre, men efterspurgte. Han holdt store fester på slottet og blev kaldt Maharajahen af Saint-Estèphe, men de dyre vaner og en konstant ombygning af Château Cos d’Estournel medførte, at han til sidst blev så forgældet, at han måtte sælge slottet.

Slottet blev købt af familien Martyns, som var bankfolk fra London. De tillod dog, at Louis-Gaspard Estournel blev boende på slottet indtil han i en alder af 91 år døde i 1844. Han nåedes således ikke at opleve, at slottet ved den store 1855-klassifikationen blev klassificeres som 2. Cru Classé.

Martyns solgte i 1869 slottet til den aristokratiske familie Errazu, som 20 år siden igen solgte slottet til brødrene Hostein. I 1917 blev slottet igen solgt, denne gang af Fernand Ginestet, som var en de førende vinhandlere i Bordeaux vinhandlere. Og derefter er slottet i familien Ginestets eje igennem mange år og drives til sidst børnebørne Jean-Marie, Yves og Bruno Prats.

De sælger dog slottet til Group Taillan – som vi jo lige har stiftet bekendtskab med ved foregående, men familien Merlaut solgte slottet igen, så siden 2000 har Château Cos d’Estournel været ejet af rigmanden Michel Reybier, mens driften frem til 2013 faktisk blev forestået af Jean-Guillaume Prats, søn af den tidligere medejer Bruno Prats. I dag forestås driften i stedet af Aymeric de Gironde.

Michel Reybier har et helt imperium med forskellige aktiviteter, bl.a. hotel og spa kæder, et par champagnehuse, et Tokay vinhus, et par Bordeaux vinslotte, anti-age klinikker og meget mere. Ja, nogle samler på oplevelser og andre på vinslotte … sådan er vi jo

Château Cos d’Estournel har sammenlagt 91 hektar jord, som ligger lige ved grænsen mellem Pauillac og Saint-Éstèphe . Vinmarkerne udgør dog alene 85 hektar, som er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon, 38% Merlot, 1% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot. Gennemsnitlig er vinstokkene 35 år gamle, men der findes også gamle Merlot vinstokke, som er over 100 år gamle. En del af markerne ligger på den gamle bakke Cos, den oprindelige første del af vinslottet.

Der laves i alt 6 forskellige vine på slottet, nemlig 1. vinen Cos d’Estournel samt en hvid Cos d’Estournel Blanc. Dernæst 2. vinen Les Pagodes de Cos, en Château Marbuzet samt vinen Goulée i en rød og hvid udgave.

Denne Les Pagodes de Cos er lavet første gang i 1994. Druerne er reelt samme druer som i 1. vinen, men slottet har besluttet, at vinstokke, der leverer druerne til 1. vinen skal være 20 år gamle, så de yngste stokke giver simpelthen druerne til 2. vinen. I denne årgang 2002 er vinen lavet på 68% Cabernet Sauvignon og 38% Merlot. Blendet varierer en del fra år til år. Lagrer 18 måneder på barriques, heraf 40% nye fade.

I næsen virkelig klassisk Bordeaux … vi snakker muldjord, jordbund, nedfaldne efterårsblade, solbær, vanilje, cigaræsker, røg, lakrids, kul og grøn peber. Smagen er virkelig præget af frugt … ren og direkte frugt, godt proppet med bær, solbær og virker også ganske dybere i smagen end foregående vin. Der er også lidt jern eller mineralitet, som giver vinen en vis maskulin side, som sammen med en gennemgående syrlighed klæder vinen.

Vinen hører til i den dyrere end, fx findes årgangene 2010 og 2011 hos Vinspecialisten til henholdsvis 650 og 550 kr.

Rating 5/7  

2001 Château Haut-Bages Libéral, Pauillac, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Haut-Bages Libéral, Pauillac, Bordeaux, FrankrigDen Bordeauxfile helaftensforestilling – ja jeg kæmper – fortsætter med endnu et 5. Cru Classé slot, nemlig Château Haut-Bages Libéral, som ligger i et lille smørhul lidt syd for Pauillac by mellem markerne fra Château Lynch-Bages, Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande og Château Latour.

Château Haut-Bages Libéral er grundlagt tilbage i 1700-tallet af Libéral familien, som udover driften af vinslottet også var vinhandlere. De opkøbte vin, som blev solgt videre til primært Holland og Belgien. Derved opbyggede de en større formue, som satte dem i stand til at opkøbe nogle af de bedste marker omkring slottet i Pauillac.

Det betød også, at slottets omdømme og kvaliteten af vinene fra slottet var så god, at Château Haut-Bages Libéral i den store 1855 klassifikation blev klassificeret som 5. Cru Classé.

Familien Libèral drev Château Haut-Bages Libéral i de næste århundreder, men både omdømme og kvaliteten aftog løbende som følge af først phylloxera, dernæst krige og depression, så i 1960 blev slottet solgt til Société Civile Charreules, som var ejet af Cruse familien, som i forvejen ejede Château Pontet-Canet … også et 5. Cru Classé slot lidt længere mod nord.

Familien Cruse starter en omfattende omlægning af vinmarkerne for at få slottet op på tidligere tiders niveau. Denne proces tager dog først for alvor fart, da slottet i 1982 bliver købt af Jacques Merlaut, som ejer og driver Group Taillan. Og det er et kæmpestort vinimperium, som har over 350 medarbejdere og en årlig omsætning på over 1,3 milliarder kroner årligt.

Group Taillan er grundlagt i 1961 af Jacques Merlaut, men drives i dag af sønnen Denis Merlaut. Taillan gruppen ejer af 21 vinslotte i Bordeaux, Loire og Cahors med samlet 492 hektar vinmarker. Blandt de mest berømte slotte er 2. Cru Classé slottene Château Gruaud Larose, Château Broustet, 3. Cru Classé slottet Château Ferrière, Château La Gurgue, Cru Bourgeois slottet Château Citran og mange, mange flere. Derudover Taillan også firmaet Cash vin i den sydvestlige del af Frankrig.

Det er i dag Claire Villars-Lurton, Jacques Merlauts barnebarn, som har fået lov af drive Château Haut-Bages Libéral. Samlet driver hun 3 af Group Taillans slotte … Château Haut-Bages Libéral, Château Ferrière og Château La Gurgue. Hun er gift med Gonzague Lurton, som i øvrigt selv ejer 2. Cru Classé slottet Château Durfort Vivens i Margaux. Sammen har parret endvidere i 2006 købt Saint-Estèphe vinslottet Château Domeyne.

Château Haut-Bages Libéral har i dag 30 hektar vinmarker, hvor der dyrkes 80 % Cabernet Sauvignon, 17 % Merlot og 3 % Petit Verdot. Vinstokkene er omkring 35 år gamle.  Claire har siden 2010 forsøgt sig med både økologisk og biodynamisk pleje af enkelte parceller, men denne årgang 2001 af 1. vinen fra slottet er nu produceret helt almindeligt.

I denne årgang 2001 er blendet 68% Cabernet Sauvignon og 32% Merlot, lavet i både store cementtanke og rustfrie ståltanke med macerationstid på 28-30 dage, hvorefter vinen lagrer 16 måneder på barriques, heraf 40% nye fade. Den årlige produktion ligger på 170.000 flasker, men det er imidlertid inkl. 2. vinen La Chapelle de Bages, la Fleur de Haut‐Bages Libéral.

Duftmæssigt virker denne vin langt mere urtet og en kende syrligere end de foregående. Der er solbær, grafit, let mentol, peber … en del peber faktisk, læder samt noget tobak. I munden er vinen også syrligere med solbær, mynte, bitter chokolade og tydelige tanniner. Har ikke så mange noter på vinen … udover en del omkring det syrlige.

Vinen kan herhjemme fx findes hos Vinhit, hvor en årgang 2004 koster 350 kr.

Rating 4/7 

2003 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

2003 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigSidst jeg smagte Château Cantemerle var det en ældre årgang 1995, men her har vi vinen igen i en lidt nyere årgang 2003 … altså kun 13 år gammel. Vinen er hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.

Vinslottets historie kan dateres helt tilbage til 1147, hvor det første gang blev omtalt som Pons de Cantemerle, og var i middelalderen ejet af familien Cantemerle, som bl.a. omfattende lord Cantemerle, som i 1241 kæmpede sammen med den engelske konge mod kongen af Frankrig og tabte slaget i Taillebourg. Slottet forblev dog i familiens eje gennem flere hundrede år.

I det 15. århundrede blev slottet overtaget af Caupène familien, som kom fra området ved Landes. Jean de Caupène var oprindelig væbner, men sønnen Médard de Caupène blev lord og ejede slottet frem til 1579. Der blev slottet overtaget af Jean de Villeneuve, som sad i parlamentet i Bordeaux.

Han blev gift ind i Durfort familien, som i forvejen ejede en del vinslotte i Bordeaux. De overtog kontrollen med slottet og koncentrerede sig mere og mere om vinproduktionen frem for det almindelige landbrug.

Det var også under Villeneuve-Durfort familiens ejerskab, at slottet den 19. september 1855 blev klassificeret som et 5. Cru slot, men i 1892 skiftede slottet igen ejer, da den sidste efterkommer i familien baronessen Jeanne Armande d’Abbadie solgte slottet til Théophile-Jean Dubos.

Han drev slottet sammen med hustruen Charlotte Delbos samt sine to sønner Pierre og Bernard Dubos. Da Théophile døde i 1905 fortsatte sønnerne driften indtil 1923, hvor Pierre blev eneejer. Men mangel på midler efterfulgt af anden verdenskrig medførte, at slottet i årene fra 1930 og frem klarede sig rigtigt skidt. Mange af vinstokkene blev rykket op og vinproduktionen reduceret til 25 hektar.

Pierre døde i 1967, hvorefter slottet i en periode blev passet af nevøen Bertrand Clauzel og svigersønnen Henri Binaud. I 1981 – hvor slottet var tæt på at blive en ruin og vinmarkerne kun dækkede 20 hektar af dets i alt 70 hektar jord – blev slottet imidlertid solgt til forsikringskoncernen Groupe SMABTP, som de efterfølgende år foretog omfattende investeringer i slottet, startede en stor renovering, genplantede slottets marker og investerede i moderne udstyr til vinfremstilling samt masser af nye egetræsfade.

SMABTP tilkøbte også i 1999 yderligere 20 hektar vinmarker i kommunen Ludon, og disse marker ligger lige mellem de primære marker tilhørende Château Cantemerle og Château La Lagune. Dermed kom Cantemerle op på samlet 90 hektar, netop som det havde været tilfældet for 144 år siden.

I dag er slottet fortsat ejet af det store forsikringsselskab og er blevet et af de højt respekterede vinslotte. Slottet er igen kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru.

I dag har slottet samlet 190 hektar jord, hvoraf dog alene 94,9 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc og 4 % Petit Verdot. Der laves selvfølgelig denne hovedvin og siden 1995 også 2. vinen Les Allées de Cantemerle.

I denne årgang 2003 er vinen lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot, 10% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc. Maceration er sket over 28-30 dage og vinen har lagret på mediumbrændte, franske egetræsfade i 12 måneder, heraf 50% nye fade. I årgang 2003 er der lavet 300.000 flasker af vinen.

Duften er her først lidt jordslået kælder og frugten virker lidt indelukket, men åbner dog efterhånden op med luft og tid i glasset. Der en strejf af noget animalsk, jord, solbær, egetræ, grafit og blyanter, vanilje og lidt sød tobak. I munden er vinen mere stringent, ren og stram frugt, solbær, blæk, cigaræsker og godt med tanniner.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske i årgang 2014 koster 244,95 kr. ved køb af 1 flaske og 199,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7 

1997 Château Laroze, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Laroze, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigMed næste Bordeaux vin fortsætter vi med året 1997 … men bevæger os fra venstrebredden til højrebredden … eller mere præcist til Saint-Émilion med denne Saint-Émilion Grand Cru Classé fra Château Laroze, som ligger 1 kilometer nordvest for selve Saint-Émilion by.

Vinhuset har siden etableringen tilbage været ejet af familien Gurchy. De har været vinavlere i Bordeaux siden 1610, men det var først i 1882 at de grundlagde Château Laroze, da Georges Gurchy sammen med sin hustru Nelly købte 3 vinmarker på i alt 15 hektar og lagde dem sammen.

To år senee – i 1885 – byggede familien slottet med dets kældre og lagerbygning. Og siden har vinslottet gået fra generation til generation. I dag hedder familien ganske vist Meslin, men det skyldes at Georges barnebarn Andrée efter overtagelsen af vinslottet giftede sig med doktor Meslin.

Siden 1990 har det været Guy Meslin, som har drevet Château Laroze videre. Han startede med at renovere og investere massivt i vinproduktionen efter overtagelsen. Guy er 4. generation på Château Laroze, som i dag har omkring 27 hektar vinmarker, hvor de dyrker 68% Merlot, 26% Cabernet Franc og 6% Cabernet Sauvignon.

Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 20 år, og alle markerne blev drevet biodynamisk fra 1991 til 1998, men drives i dag helt almindelig. Slottet prioriterer dog stadig en bæredygtig produktion højt.

Der laves 3 forskellige vin, først selvfølgelig 1. vinen, denne Château Laroze og derudover 2. vinen La Fleur Laroze samt Lady Laroze, som er tilegnet de tidligere stærke kvinder i familien, Nelly og Andrée Gurchy.

Denne 1. vin er lavet på 59% Merlot, 38% Cabernet Franc og 3% Cabernet Sauvignon, men blendet varierer en smule fra år til år. Vinen er lagret 16 måneder på barriqes, heraf 65% nye fade. Der laves årligt 80.000 flasker af vinen.

I næsen virker vinen lidt mere gæret … hvis man kan sige sådan? Der er egentlig god, frisk frugt … sådan lidt lyse eller mellemrøde bær, men de virker langt mere syrlige her. Der er måske snert af lidt blommer og ellers tobak, cigaræsker og tør muldjord. Smagen er ikke så rund som forrige vin fra Saint-Julien, selvom der er noget let over vinen. Det er lidt syrlige bær, blæk, grafit og nogle mineraler og hårdhed. Virker måske samlet lidt tynd og syrlig.

Forhandles bl.a. af Løgismose Vin, hvor en årgang 2012 koster 278 kr.

Rating 4,5/7 

1997 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigNogle af os kan måske huske det franske bilmærke Talbot, som senest var en del af PSA Peugeot Citroën koncernen, selvom flere forskellige producenter gennem tiden har ejet mærket. Men – udover navnet – har næste vin intet med det at gøre. Vinen er nemlig en ældre 4. Cru Classé fra Château Talbot fra Saint-Julien … næsten 20 år gammel.

Vi skal selvfølgelig smage, om vinen bærer alderen bedre end de franske Talbot biler, som i øvrigt var i familie med Simca. Man lavede bl.a. modellerne Talbot-Simca Horizon og Talbot-Simca 1510/Solara sammen.

På et tidspunkt lavede man også i samarbejde med Matra den – dengang – vildt spændende Talbot-Matra Murena … en supersmart sportsvogn med centermotor. Den var jeg sgu noget forelsket i som dreng. Det har nok været omkring 1980.

Nå, men her er det Château Talbot det drejer sig om. Slottet er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.

Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.

Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.

Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.

Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.

Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet. Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.

Og her har vi netop 1. vinen i årgang 1997 … fremstillet af 66% Cabernet Sauvignon, 26% Merlot, 6% Petit Verdot og resten Cabernet Franc. Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor mellem 50-60% er nye fade.

I næsen er vinen overraskende let, blid … men samtidig herlig animalsk med gammel hestestald, en omgang mejeri, moden frugt … men mere lette bær som hindbær … eller i hvert fald en blanding af hindbær og solbær, skovbund, kaffegrums, gamle blyanter, en smule snustobak samt lidt mineraler og champignon. Hvor dufter den godt … langt bedre end hvad jeg normalt forbinder med Bordeaux.

I  munden igen denne flotte lethed og samtidig fuldstændig fløjlsblød med hindbær/solbær, frugterne måske endda lidt søde. Det er top elegant og virkelig med friskhed, saftighed, mineraler … blødt og feminint. Bedste smagte Bordeaux vin i lang tid. Smager supergodt, og det var også klart den bedste ud af de 10 Bordeaux vine, som jeg smagte i streg.

Forhandles bl.a. af Theis Vine en primeur til 369 kr.

Rating 6/7 

2007 Château Léoville Las Cases, Le Petit Lion du Marquis de Las Cases Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Léoville Las Cases, Le Petit Lion du Marquis de Las Cases Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigI fransk for viderekomne er vi med næste vin igen tilbage ved Delon familien, som jo også – udover både Château Nénin i Pomerol samt Château Potensac – ejer Château Léoville Las Cases. Og ligesom med Nénin har vi også her fat i slottets 2. vin, nemlig vinen Le Petit Lion du Marquis de Las Cases fra Château Léoville Las Cases.

Slottet ligger i Saint-Julien og var oprindeligt en del af den store Léoville ejendom, der kan dateres tilbage til 1638, og blev grundlagt af køkkencheffen Jean de Moytié, som var blevet adlet og gjort byrådsmedlem i Bordeaux.

Det var Moytié, som plantede de første vinstokke på slottets marker. Senere blev én af de bedste marker faktisk opkaldt efter grundlæggeren … Mont Moytié.

Og i mange år var ejendommen i familien Moytiés ejerskab, men da en datter i 1707 giftede sig med Blaise Antoine Alexandre De Gasq, som var et indflydelsesrigt parlamentsmedlem i Bordeaux, så gik ejerskabet over til De Gasq familien.

De Gasq døde imidlertid barnløs i 1769, og den store Léoville ejendom gik i arv til 4 nevøer, ledet af Marquis de Las Cases. Under den franske revolution må Marquis de Las Cases flygte ud af landet, og det endte med, at slottet efter revolutionen blev opdelt i flere dele … men på en eller anden måde lykkedes det dog Las Cases at beholde en del … og det er den del, som senere – da sønnen Pierre Jean de Las Cases arver slottet – bliver til Château Léoville Las Cases.

Op til den franske revolution, hvor ejendommen blev delt, var Château Léoville det største vinbrug i Haut Médoc. I dag er der tre Léoville ejendomme, nemlig Léoville Barton, Léoville-Poyferré og Léoville Las Cases. Alle er klassificeret som 2. Cru Classé i den berømte 1855 klassifikation.

Las Cases familien drev Château Léoville Las Cases indtil de rendte ind i økonomiske vanskeligheder omkring 1900, hvor en del aktierne i slottet blev købt af Théophile Skawinski, som også overtog driften. Han endte med at overtage hele slottet og det blev efterfølgende overtaget af hans arvinger, nemlig Delon familien med Michel Delon i spidsen. Han får købt øvrige aktionærer ud og snart blev familien Delon således eneejere af slottet.

Michel Delon var både beundret og hadet, og hans fokus på kvalitet sendte chockbølger mod kollegerne eller konkurrenterne, da han i top-årgangene 1986 og 1990 deklassificerede henholdsvis 50% og 67% af produktionen. Det var uhørt og sendte et tankevækkende signal til forbrugerne om at se sig for ved køb af disse årgange.

I dag er Michel Delon dog død, så slottet videreføres af sønnen Jean-Hubert Delon, som jo – som nævnt – også ejer Château Potensac i Medoc og Château Nénin i Pomerol. Château Léoville Las Cases ligger nabo til det legendariske Château Latour og den gode Robert Parker er da også af den opfattelse, at slottet kvalitetsmæssigt bevæger sig blandt 1. Cru Classé slottene. Eksperter mener også, at slottet ville ende som 1. Cru Classé, såfremt der 1855-klassifikationen skulle revurderes.

Château Léoville Las Cases har samlet omkring 98 hektar vinmarker, hvor hovedmarken – den store Clos , der leverer druer til 1. vinen – er på omkring 60 hektar. Der laves 3 forskellige vine på slottet, nemlig 1. vinen Le Grand Vin de Léoville du Marquis de Las Cases, derefter vinen Le Clos du Marquis, som første gang er lavet i 1902 og i mange år blev betegnet som 2. vinen. Imidlertid kommer druerne fra andre marker end 1. vinen, hvorfor det reelt er forkert at kalde den 2. vinen.

Den betegnelse har “den lille løve” … Le Petit Lion du Marquis de Las Cases imidlertid nu fået, hvor druerne netop kommer fra de yngste vinstokke Clos de Léoville yngre vinstokke og derudover har en større andel Merlot i. Den vin er første gang lavet i årgang 2007 … og det er jo netop denne vin, som vi smager her. Helt præcist som med Nénins 1997 Fugue de Nénin.

Der laves årligt omkring 200.000 flasker Le Grand Vin de Léoville du Marquis de Las Cases og 250,000 flasker Le Clos du Marquis. Jeg ved ikke, hvor mange der årligt laves af Le Petit Lion du Marquis de Las Cases. Den er i denne årgang 2007 lavet på 71% Merlot og 39% Cabernet Sauvignon og har ikke lagret så lang tid på eg som sine storesøstre, alene 10 måneder og alene med 10% nye fade.

Men der er virkelig flot vin … specielt af en 2. eller måske nærmere 3. vin. I næsen virkelig herlig animalsk stald, mejeri, kærnemælk, syrlige sokker, solbær, friske solbær, skovbund, efterår, nedfaldne blade, cigaræsker, lidt lakrids og bitter chokolade. I munden er vinen silkeblød. Vi snakker fløjl og nervøs velour, det er blidt, blødt … men syren er fast, bærene mellemrøde og tanniner tilstede, men bliver ikke for meget. Flot og blød Bordeaux … jeg synes, at blødheden fra Saint-Julien viser den bedste side af Bordeaux.

Forhandles en primeur hos fx Theis Vine, hvor en årgang 2014 koster 219 kr.

Rating 5,5/7 

2003 Château Carbonnieux, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2003 Château Carbonnieux, Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigI det Bordeauxfile spor fortsætter vi med en vin fra AOC Pessac-Léognan appellationen, som ligger i den nordligste del af Graves, hvor der findes 16 Grand Cru Classé slotte. Vinen er nemlig fra Château Carbonnieux … et af disse Grand Cru Classé slotte.

Château Carbonnieux gemmer på en lang historie, der går helt tilbage til det 13. århundrede, hvor først Benediktinermunkene og siden de to indflydelsesrige slægter Ferron og Bouchereau satte deres præg på ejendommen.

I 1956 købte Marc Perrin slottet og påbegyndte en for den tid omfattende renovering af kældrene samtidigt med, at der blev afsat store summer til restaurere og forskønne slottet.

Det gav bonus og 3 år senere fulgte slottet med op i den nye gruppe af Cru Classé vine i Graves. De kommende årtier positionerede Château Carbonnieux sig, som en af de helt store spillere fra Graves, både hvad angår kvalitet og kvantitet.

I dag er det børnebørnene Eric og Philibert, der viderefører slottet i et nært samarbejde med ønologen Romain Racher og Denis Dubourdieu, der har været konsulent på Château Carbonnieux i mere end 30 år.

Perrin familien ejer udover Château Carbonnieux også Château Tour Léognan, La Croix de Carbonnieux, Château Haut-Vigneau og Château Lafont Menaut.

Château Carbonnieux har samlet 92 hektar vinmarker, hvoraf de 50 hektar er tilplantet med de røde sorter Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. De sidste 42 hektar er grønne druer. Alle markerne ligger på ler- og kalkrige skråninger, der er dækket af Graves berømte Garonnaise grus, som alle eksperter mener er hovedårsagen til Graves særlige kvalitet og karakter.

Denne 2003’er er lavet på 59% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot og 7% Cabernet Franc. Vinstokkene er gennemsnitlig 27 år gamle. Vinen lagrer på barriques i 15-18 måneder, og 35-40% af fadene er nye.

Næsen er her mere solmoden frugt, mere stald, mørk chokolade, tobak, mørke solbær, jern, mere træ/eg og ganske rustik, næsten animalsk duft. Den mere fylde går også igennem i smagen, fyldig og saftige solbær, tydelige men bløde tanniner , svag bitterhed og en god gennemgående syre i vinen, som virkelig giver rygrad til frugterne og fylden.

Forhandles af bl.a. Jysk Vin, hvor en ældre år 2000 kan fås på tilbud til 339 kr.

Rating 5/7  

2004 Château Desmirail, Margaux 3. Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2004 Château Desmirail, Margaux 3. Cru Classé, Bordeaux, FrankrigFor en måned siden drak jeg en 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé og fortalte historien om, at slottet udsprang fra det gamle Château Rauzan. Og det gør Château Desmirail såmænd også … og det er netop næste vin, en 2004 Château Desmirail fra Margaux … altså nu på venstrebreden, Medoc-halvøen.

Da Château Rauzan blev opdelt i 4 vinslotte midt i 1700-tallet, så var det Demoiselle Rausan du Ribail som fik slottet. Det fik – naturligvis – navnet Château Desmirail efter hendes mand Jean Desmirail, som var advokat i Bordeauxs Parlament.

Château Desmirail tilhørte derefter familien Desmirail til lige før 1855 klassificeringen, hvor det blev købt af Monsieur Sipière, som inden da arbejdede som ejendomsadministrator på Château Margaux. Det var under hans ejerskab at Desmirail blev klassificeret som et 3. Cru Classé slot.

I begyndelsen af det 20-århundrede var Château Desmirail kortvarigt ejet af Robert de Mendelssohn, som var en nevø af den berømte komponist. Derefter var slottet ejet af Martial Michel, som var en handskemager fra den nordlige del af Frankrig, men han solgte igen slottet lige før 2. verdenskrig til ejerkredsen bag Château Palmer … et andet 3. Cru Classé slot i Margaux.

Ejerkredsen bestod af et syndikat af familierne Sichel, Ginestet, Mialhe og Mähler-Besse, som grundlagde Société Civile de Château Palmer. De drev i mange år begge slotte … og solgt i 1963 faktisk vine fra Château Palmer som værende vine fra Château Desmirail.

I 1980 blev Château Desmirail solgt til Lurton familien, nemlig Lucien Lurton, en ikonisk figur i Bordeaux … fra en stor, stor vinfamilie i Bordeaux.

Historien om Lurton familien startede reelt i 1923, hvor François Lurton giftede sig med Denise Récapet. Begge kom fra Bordeaux … François var søn af en lokal advokat og Denise født i en rig vinfamilie, da hendes far Léonce Récapet ejede vinslottene Châteaux Brane-Cantenac, Issan og Lagrange. På et tidspunkt ejede han faktisk også Château Margaux, men byttede aktierne i dette for slottet Clos Fourtet i Saint-Emilion.

Da han døde i 1943 overtog François Lurton og hustruen således hele vinimperiet. Denises ene søster døde ved fødslen og broderen i 1. verdenskrig. François Lurton og Denise fik 4 børn, herunder Lucien Lurton. Og alle børnene fik hver et vinslot, da arvesølvet skulle fordeles. André fik Château Bonnet, Simone fik Franquinotte og Montremblant, Dominique fik Château Reynier og Lucien fik Château Brane-Cantenac.

Så da Lucien i 1954 havde overtaget Château Brane-Cantenac, så flyttede han hurtigt ind på slottet sammen med sin hustru Marie-Jeanne Duvoisin og startede sit eget vinimperium. Over de næste 30 år opkøbte Lucien Lurton nemlig et stort antal vinslotte i Bordeaux, herunder altså Château Desmirail i 1980.

Lucien og konen fik ikke mindre end 10 børn, så da Lucien i 1992 overgav stafetten til børnene, så fik de – ligesom han havde fået – et vinslot hver.

Denis fik Château Desmirail, Henri has Château Brane-Cantenac, Marie-Laure fik Château Villegeorge, Château Duplessis og Château La Tour de Bessan, Sophie Château Bouscaut og Château Lamothe-Bouscaut, Gonzague fik Château Durfort-Vivens, Château Domeyne og Domaine de Trinity i California, Thierry fik Château Camarsac og endelig fik Bérénice Château Climens.

Denis er en af de ældste af børnene. Ved siden af driften af Château Desmirail arbejde Denis også som advokat.

Château Desmirail har omkring 34 hektar vinmarker, hvor 70% er Cabernet Sauvignon, 29% Merlot og den sidste procent Petit Verdot. udover denne 1. vin, så laves der yderligere 5 forskellige vine på slottet, nemlig 2. vinen Initial de Desmirail samt vinene Château Fontarney, Origine de Desmirail, Haut-Médoc de Desmirail og rosévinen Le Rosé de Desmirail.

Margaux 3. Cru Classé er i denne årgang 2004 på 60% Cabernet Sauvignon, 39% Merlot og 1% Petit Verdot. Gæringen foregår på en kombination af store egetræstanke og rustfrie ståltanke i 3 forskellige vinkældre. Derefter lagrer vinen 12-18 måneder på barriques, heraf 40% nye fade.

Uha … det blev en lang historie. Lad os i stedet smage vinen. Duften er nærmest klassisk Bordeaux med solbær, jord, godt med træ, læder, svage urter, champignon og grafit. Smagsmæssigt også mørke bær, solbær, jern, langt flere tanniner end foregående vin og virker måske endda lidt kantet i udtrykket.

Forhandles herhjemme bl.a. af Vinhit i Ebeltoft, hvor en årgang 2003 koster 300 kr. og årgang 2005 koster 350 kr.

Rating 4,5/7