Når vi lige har smagt Julian Hubers Spätburgunder med druer fra de yngste vinstokke, så lad os også smage hans udgave på de ældste stokke, nemlig denne 2017 Alte Reben Spätburgunder.

Det er fortsat en Ortswein, men druerne er fra nogle af Hubers ældste vinstokke på en række af hans Große Gewächs marker … Dijon-kloner, som blev plantet på firmaets marker i 50´erne. De gamle vinstokke har et dybt rodsystem, som er med til at give vinene stor mineralitet. Udbyttet ligger på 37 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med 20% hele klaser, en helt tradtionel spontangæring samt maceration, hvorefter vinen er lagret 18 måneders på 2-3 år gamle barriques.

Duftmæssigt er der klart ligheder fra Malterdinger Spätburgunder, men her er det hele bare lettere, mere elegant og selvom det er Alte Reben, så er den klart lettere til fods end den unge. Der er fad … men afdæmpet og subtil, svagt lidt vanilje, bitterchokolade, godt med røg, jordbær, hindbær, grønne burgundiske træk, salmiak, bolsjer og omgående velvære. Det dufter med andre ord vildt godt.

I munden er det så smooth … cremet lækkerhed, blød rød frugt, jordbær og hindbær igen, måske et dash brombær, igen meget let, slank, elegant med en rund syre, som dog er rank, poleret og totalt smukt balanceret. Der er en svag bitterhed, som danser sammen med syren, samlet er resultatet nærmest bulls eye og jeg havner præcis samme sted, som da jeg smagte vinen i årgang 2011 samt 2012, nemlig med 6,5 af de fedeste fingre. Huber er konge.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 399 kr., men pt er på tilbud til 349 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Hvis du spørger Julian Huber om, hvilken vin han vil anbefale til nogen, som ikke tidligere har smagt nogle vine fra Weingut Bernhard Huber, så vil han klart pege på denne Malterdinger Spätburgunder … og når du smager den fine Ortswein forstår du hvorfor.

Og Julian laver slet ikke en Gutswein på Spätburgunder, så denne vin er således hans entry level Spätburgunder, som jo er lavet med druer fra husets marker i Malterdingen, hvor de bedste marker er Bienenberg samt Bienenberg Wildenstein. Det siger bestemt også noget om husets høje kvalitetsnormer for deres Spätburgunder vine.

Malterdinger Spätburgunder er lavet på druer fra vinstokke, der er mellem 12 og 20 år gamle, altså de yngste stokke på markerne, hvor Huber har 60% franske og 40% tyske kloner. Druerne er høstet med et udbytte på omkring 55 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet traditionelt med spontangæring og maceration på eg, hvoraf 30% af egefade var nye. Derefter er vinen lagret 12 måneder på barriques, som har været anvendt 1 eller 2 gange tidligere.

Uha sikke en duft … WAUW. Det er sød, animalsk hestestald og selvom der er godt med fadpræg – kanel, vanilje, mælkechokolade, sød tobak og røg – så er stilen kølig og rank med blæk, grafit, lidt hvid peber, jord, kaffegrums og vild skovbund. Frugten er mest hindbær, jordbær samt lidt brombær. Derudover er der noget tørt træ … violer samt en fin syre.

I munden er vinen også både stringent og rank, masser af rene, småsyrlige bær, kirsebær, jordbær, rabarber, peber …præcis leveret på en fin, smooth, cremet og frisk facon med koket lille bitterhed. Og selv Baden er et varmt område, så har vinen en så fin kølighed, smuk elegance og renhed, at man blot imponeres. Og fuck samt hold nu op, hvor smager denne babe bare godt … og så er det endda blot Hubers entry level Spätburgunder, da han slet ikke laver Gutswein Spätburgunder. Ærefrygt. Respekt.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 279 kr., mens prisen er 219 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

Lad os dvæle ved Baden et øjeblik, for næste vin er en lidt bedaget 2015 Spätburgunder 1 liter fra Weingut Franz Keller Schwarzer Adler … en vin, der sikkert burde være drukket for et par år siden.

Men nu har den imidlertid ligget et godt stykke tid i mit køleskab ude i værkstedet … der ligger nu ellers mest kolde bajere og lidt hvidvine, der ikke var plads til i de finere vinkøleskabe.

Men nu har jeg skruet hatten af for at se, om vinen er færdig eller måske byder på nogle af de kvaliteter, som Franz Keller normalt vil byde dig på … og lad mig afsløre med det samme, at det blev det sidste, for trods 5 år til en billig 1 liters vin, så holder det.

Jeg har ingen oplysninger om produktionen, men jeg vil gætte på, at den kortvarig har været lagret på store, gamle egefade … men det er altså udelukkende et gæt. Den har 1,9 gram restsukker pr. liter.

I glasset er vinen ganske vist ganske lys og transparent med en gennemgående brunlig teglfarve. Men duften fejler intet, for der er en sød, animalsk kostald, søde kirsebær, jordbær, brombær og der fornemmes også lidt vanilje, nelliker, mælkechokolade og kaffe.

Smagen er byder på meget lyse, modne bær, lyse kirsebær, hindbær, nogen sødme og selvom der måske er stor dybde, så er balancen dog ganske god mellem de lyse modne frugter, en rund syre og stor saftighed. Den er letbenet, men den smager sgu ret fint.

Herhjemme er Vinvärket forhandler af Franz Keller, men denne er ikke i sortimentet. Jeg købte min flaske i Tyskland for nogle år siden til 8,50€ … svarende til 63 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Sidste jeg smagte en Pinot Noir Liaison fra Weingut Enderle & Moll havde den prop. Bummer. Nu har jeg dog igen Liaison i mit vinglas og nu i en spritny årgang 2018 uden fejl.

Ja, det skulle da lige være, at der er for lidt i flasken, for der er sgu bare vild lækker vin … men den del vender jeg tilbage til lige om lidt.

Denne Pinot Noir Liaison er vinen lige mellem basisvinen husets store topvine Muschelkalk og Buntsandstein. Liaison er lavet med druer fra en en blanding af de to forskellige terroir typer Buntsandstein og Muschelkalk og efter en spontangæring er vinen lagret 12 måneder på brugte barriques.

I glasset har Liaison lidt mere farve end husets basisvin, altså ikke helt så lys og teglfarvet og i duften også mere tilknappet. Liaison har dog en vildt pirende duft, noget mere urtet, grøn og så med herlige og fine animalske noter, nogle mælkede eller yoghurtagtige noter, men vinen virker også mere alvorlig og mere kompleks end forrige Pinot Noir. Der er lidt medicinkasse, plaster, tranebær, rabarber, lakridsrod, fennikel og funky bio bio kant.

Der er klart mere dybde i Liaison end i basisvinen, og alle smagene hænger også i markant længere tid i munde. Det er frugtmæssigt hindbær, rabarber, tranebær, tonsvis af syrlig, småbitter frugt, en fyldig mineralsk syre og du føler som om, at vinen simpelthen har flere lag, som bare skrælles af, et efter et ved hver tår. Der er flot syre, masser af velsmag, lang eftersmag og en smuk, frugtrig elegance.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 245 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Så er vi igen hos Sven og Florian, de to vinøse vildmænd fra deres fælles vinhus Weingut Enderle & Moll og vi starter nu med at smage deres basisvin, som de blot kalder Pinot Noir.

Det er næsten ved at være to år siden, at jeg sidst smagte denne vin – fuck tiden går alt for hurtigt for mig – og dengang var det i en årgang 2016. Dengang skrev jeg også lidt om de to herrer, deres historie og lidt om vinhuset. Nu vil jeg blot læne mig tilbage og kigge nærmere på denne Pinot Noir basisvin fra Weingut Enderle & Moll … og jeg advarer med det samme, for det smager astronomisk godt.

Denne Pinot Noir er Enderle & Molls almindelige basisvin, deres entry level Pinot Noir, hvor druerne kommer fra forskellige marker, hvor vinstokkene er 20-30 år gamle. Vinen er lavet fuldstændigt traditionelt alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen har lagret 17 måneder i brugte egetræsfade med bærmen og den er hverken klaret eller filtreret. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

I glasset er vinen utrolig transparent … et veritabel møde mellem rosé og teglfarver, men samtidig herlig grumset samt ufiltreret. Men stikker du næsen nærmere glasset, så er du slet ikke i tvivl, for det er klart animalsk, kølig Spätburgunder med lys, moden frugt, rabarber, hindbær, tranebærjuice og så nogle noter fra fadene, svag kanel, vanilje, lettere funky og bio bio samtidig med, at vinen er så svævende og utrolig let.

Smagsmæssigt er det 1-2-3 drik … virkelig let, indbydende og nærmest læskende på en lys og feminin facon. Det kan godt være, at både Enderle & Moll er et par store, stoiske vildmænd, men de har blide hjerter, når de laver deres vine. Det er silkeblidt, fint og sart med en klar, småsød og mineralsk syre. Det er vildt skræmmende højt niveau for en basisvin og smager igen rasende godt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 180 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Glottertaler Eichberg Spätburgunder Alte Rebe fra Weingut Otto & Martin Frey er egentlig en lillesøster til den forrige Gneis – deraf den ene stjerne på etiketten mod to på Gneis – men lad mig komme med en lille hemmelighed … den er ikke kun billigere, men også bedre.

Martin Frey har opdelt sine vine i serierne Literware, Gutsweine, Holzfass, Alte Rebe, Gneis med 2 stjerner, Aigi og Steinhalde med 3 stjerner og Eichberg Limiteret. Denne vin er altså fra Alte Rebe serien og har dermed 1 stjerne.

Vinen er som med lillesøsteren lavet med druer fra Glottertaler Eichberg, men her altså fra de ældste vinstokke. Efter høsten ved håndkraft er druerne afstilket og ligger så i koldmaceration 4-5 dage, hvorefter fermenteringen er sket over 14 dage efterfulgt af en post maceration i 12-15 dage. Derefter er vinen lagret i barriques med malolaktisk gæring i 12-15 måneder inden ufiltreret aftapning på flaske.

I glasset er det igen en lys, transparent og teglfarvet Spätburgunder, duftmæssigt meget rank, slank, mager, adræt og spændstig. Det er lyse, syrlige bær, ribs, tranebær, granatæbler, lidt flæsk, røg, blæk, masser af tørt træ, lakrids og fennikel.

Smagen er lys, syrlig og hænger rigtig fint sammen med duften, langt mere sammenhængende end hos Gneis. Det er fortsat granatæbler, ribs og syrlige kirsebær, men vinen har trods den styrende syre samt store mineralitet også en kæk lille sødme, som sikrer en superfin balance. Mindre syrehoved … mere venlighed.

Købt i Berlin, pris 11,90€ … svarende til 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Enhjørningen er et vildt, mytisk væsen, som alene kan tæmmes af en jomfru. Det siges, at hvis man drikker fra dens horn, så har det helbredende virkning. Enhjørningen er også en del af våbenskjoldet hos Weingut Otto & Martin Frey, hvorfra jeg nu smager en 2012 Gneis Spätburgunder.

Weingut Otto & Martin Frey ligger lidt udenfor den lille by Denzlingen i Breisgau området i Baden … det er på samme side af motorvejen som fx Berhard Huber, men blot omkring 10-15 kilometer syd for Malterdingen.

Otto er faderen og Martin sønnen. De driver i fællesskab det gamle vinhus, som familien har drevet siden 1775, hvor Frey familien slog sig ned i Denzlingen og overtog Gasthof Ochsen. Der drev de lidt af hvert … var både kroværter, skomagere, krydderi- og tøjhandlere, Schultheiß – en slags skatteopkrævere – og var også vinavlere.

Otto Frey overtog driften af vingården i 1970, men dengang var produktionen en blandet landhandel med lidt vinavl, kalveopdræt og frugtavl. Otto ændrede det meste … han omlagde således driften til ren vinproduktion og flyttede vinhuset fra byens centrum til den nuværende vingård udenfor byen.

Samtidig studerede han også til vintekniker ved den statslige tekniske skole og det blev starten på vinproduktionen, som i dag omfatter 16 hektar vinmarker og en årligt produktion på omkring 90-100.000 flasker vin årligt. I dag er det dog primært sønnen Martin, der står for produktionen, mens Otto hjælper til.

Deres 16 hektar vinmarker er fordelt på 9 forskellige marker, nemlig Emmendinger Wöpplingsberg, Glottertaler Eichberg og Rinzberg, Sexauer Sonnhalde Reichenbächle samt Denzlinger Sonnhalde, Steinhalde og Hummelgarten og så Wildtaler Sonnenberg.

Den mest kendte af markerne er formentlig Glottertaler Eichberg, der ligger i den allervestligste del af Kaiserstuhl med syd/sydøstlig eksponering samt en undergrund af vulkansk oprindelse med både mineralsk vulkansk aske og forvitret gnejs … en gammel og stribet grundfjeldsbjergart.

Og det er netop fra Großlage Glottertäler Eichberg, at druerne til denne Gneis Spätburgunder kommer, helt præcis fra de to parceller Einbollen og Wisser Eck på Eichberg. Gneisverwitterungsboden, som Frey så smukt selv kalder markerne. Udover Frey, så ejer Weingut Salwey faktisk også parceller på marken.

Druerne er høstet i de køligste temperaturer på dagen, hvorefter der sker afstilkning samt en kold premaceration med tøris i omkring 5 dage, hvorefter fermenteringen sker over 14 dage efterfulgt af en eftermaceration i 3 inden presning og lagring af vinen på barriques, der har været anvendt 1-3 gange tidligere. Jeg kan dog ikke se, hvor lang tid vinen har lagret inden aftapning på flaske.

I glasset er vinen det herligste transparente teglfarve … meget svagt et lille orange skær. Og det dufter sgu også herligt, fin, ren og meget rank i frugten, ribs, stikkelsbær, hindbær, røg, ristede noter, aske, pænt fadpræg med lidt kanel, vanilje samt jern, sten og flint.

Smagsmæssigt er det en lille syrebasse, godt med ribs, stikkelsbær, måske endda lidt granatæbler. Du kan slet ikke fornemme, at vinen har næsten 8 år på bagen, for syren er vild, røget og utæmmet. Den er vild interessant, kantet og ubehøvlet … en vild mineralsk, stålsat krabat med en skarp tunge, peber og spidse albuer.

Købt i Berlin, pris 16,90€ … svarende til 126 kr.

Vinanmeldelse 4/7