På Der Bocksbeutel in den Colonnaden fik jeg et tiltrængt glas Spätburgunder. Fredagen var – som optakt til Haspa Hamburg Marathon – selvfølgelig uden alkohol, så efter løbet skulle der rådes bod på dette. Det skete med denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken fra vinhuset Weingut Meintzinger.
Det frankiske vinhus holder til i den lille by Frickenhausen am Main lidt syd for Würzburg … længere nede end både Randersacker og Sommerhausen. Det er historisk en by, hvor fyrstebiskopperne fra Würzburg tilbragte deres somre.
Weingut Meintzinger drives af familien Meintzinger, som har drevet både vinhus og hotel i byen siden 1790.
I dag er det med 8. generation i form af Jochen og Michaela Meintzinger ved roret, og de har siden 2005 passet hotellet med dets 29 værelser, wellnessafdeling samt vinproduktionen fra omkring 26 hektar vinmarker, hvor de dyrker alle de normale sorter i Franken.
Det er Jochen Meintzinger, der som kældermester står for produktionen af vinene sammen med Volker Pfaff. Udbyttet ligger i gennemsnit på 78 hektoliter pr. hektar og det giver basis for en produktion på omkring 180.000 flasker vin om året. Husets bedste mark er Frickenhäuser Kapellenberg, hvorfra netop druerne til denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken kommer.
Marken er en klassisk og historisk mark med en 60% hældning og en smuk udsigt over det vigtige og smalle stykke af dalen mod syd. Midt i marken ligger der en lille kapel, som også har givet navn til marken. Det er Valentinus kapellet, som blev bygget tilbage i 1699 som en del af kuren for Frickenhaus’ borgmester Valentin Zang, som var blevet ramt af lammelse og dermed bundet til hans seng. Det siges, at kapellet havde den ønskede virkning, for ifølge sagnet blev borgmesteren mirakuløst helbredt fra sin lidelse efter et par år.
Novemberlese II er husets røde topvin, hvad de hos vinhuset kalder en Großes Franken. Den er lavet på sent høstede druer … og det er jo sikkert deraf navnet Novemberlese kommer. Vinen er lagret på egetræstønder, men hvor lang tid fremgår imidlertid ikke, så vi springer i stedet hovedkuls ind i mine smagsnoter.
I glasset er vinen transparent … ikke markant, men nok til at far trækker lidt på smilebåndet; Spätburgunder. Næsen er meget kirsebær domineret med peber, røg, marcipan, lidt ristede noter og vanilje. I munden er vinen nærmest lidt parfumeret i smagen sammen med friske bær, syrlige kirsebær, lidt mørkere bær, tranebær, stram syre og godt med kraft … på den måde en rigtig Franken Spätburgunder. Har sådan en lidt markant svag frugtsødme, men bestemt en ganske habil Spätburgunder … dog til den dyre side.
Vinen koster 29€ på vingården, og det virker umiddelbart i den høje ende. Måske jeg bare var træt efter de 42 kilometer?
Rating 4,5/7 
Hva’ er den nu af? En lille fed flaske fra Piemonte fyldt med Barbera saft? Den lille buttede italienske mamma hedder Bricchetta … Monferrato Rosso Bricchetta og kommer fra vinhuset Societa’ Agricola La Bollina, som ligger ved den lille by Serravalle Scrivia.
Videre med endnu en oversøisk vin … her dog væsentligt længere mod nord, nemlig med denne Moss Roxx Ancient Vine Zinfandel fra vinhuset Oak Ridge Winery, som ligger ved den lille by Lodi omkring 40 kilometer syd for Sacramento og vel omkring 100 kilometer svag nordøst for San Francisco i Californien.
For nogle uger siden var jeg igennem en smagning med 23 Cabernet Franc vine fra Loire, så derfor var det sjovt at smage en oversøisk Cabernet Franc … nemlig denne Floresta Cabernet Franc fra det store chilenske vinhus Viña Santa Rita.
Fredag er muslimernes hellige ugedag. Derudover er dagen opkaldt efter gudinden Frigg, som var Odins hustru. Frigg hedder på oldhøjtysk Frīa og fredag hedder netop på oldhøjtysk frīatag. Men alt dette er jo fuldstændig ligegyldigt … for det vigtigste ved fredag er, at det er Spätburgunderdag.
Med næste hvidvin fra Loire er vi tilbage hos Antoine Sanzay, hvorfra jeg tidligere har smagt den flotte Cabernet Franc baserede enkeltmarksvin Les Poyeux. Her er det også en enkeltmarksvin, nemlig ren Chenin Blanc fra marken Les Salles Martin.
Forleden smagte jeg den fantastiske Grüner Veltliner fra Fred Loimer i Langenlois i Kamptal … og nu er vi såmænd dér igen, Grüner Veltliner fra området omkring Langenlois, men denne gang med vinen Grüner Veltliner Loiser Berg fra Weingut Bründlmayer.
Die dänische Spätburgunder geek alias vinbloggeren Houlberg har fundet ud af én ting … es ist Freitag. Og det betyder jo Spätburgunder på bordet i det houlbergske hjem, hvilket nu er løst med denne sene burgundervin fra Weingut Rings.
Hvorfor ikk’ nuppe noch einer Riesling? Denne kommer fra Karl May … rolig nu, jeg sagde Karl May og ikke Carl-Mar, selvom det såmænd er en lille sexet vin.
Fortsat et par vine bagud fra sidste uge … og én af disse er denne Meandro Tinto fra det portugisiske vinhus Quinta do Vale Meâo, som ligger ganske øde omkring 8 kilometer nord for Vila Nova de Foz Côa og med udsigt til Duero floden.