Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2015 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2015 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienSå er vi atter hos familien Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna i Valpolicella, Veneto, og i glasset har jeg igen fået deres Valpolicella Ripasso Superiore, som jeg sidst smagte i en årgang 2014.

Casa Vinicola Bennati har lavet vin i over 140 år og blev grundlagt af Antonio Bennati, som selv kom fra Cazzano di Tramigna,

Antonio blev af sine venner kaldt Toni Recioto, da han allerede i en tidlig alder startede med at lave vine med druer, som var tørret på stråmåtter på vingårdens loft. Han lavede søde Recioto vine, som han med hestevogn kørte rundt i lokalområdet og solgte i datidens berømte flasker i stråkurve.

Det var dog sønnen Annibale Bennati, der i 1920 officielt grundlagde Cantine Bennati, som fortsat i dag driver af familien, nemlig af de to brødre Paolo og Giorgio Bennati samt fætter Claudio Bennati.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som Bennati familien ejer, men de laver deres vine i flere serier aka brands, nemlig Selezione Valtramigna, Soraighe, I Gadi, Cornalé og Feudo Italia, men sjovt nok fremgår denne Valpolicella Ripasso Superiore ikke i nogle af disse serier eller af vinhusets hjemmeside.

Derudover laver de så altså også vine for andre vinfirmaer, hvilket er muligt via et forholdsvis nybygget vineri med et topmoderne anlæg og store lagerbygninger. Derudover arbejder familien Bennati også sammen med universitetet i Udine for udvikling af teknikkerne for produktion af vin.

Denne Valpolicella Ripasso Superiore er lavet på de klassiske Valpolicella druer Corvina, Rondinella og Molinara.  Druerne afstilkes, presses og kommer i rustfrie ståltanke, hvor der tilføres udvalgt gær til fermenteringen, som sker ved 24-25 grader.

Derefter macererer vinen med kvaset fra produktionen af Amarone og Recioto vinene, hvilket tilfører yderligere kraft til vinen og dermed bliver det til en Ripasso vin. Vinen filtreres alene delvist inden flaskningen.

Og der er sgu – hånden på hjertet – ikke megen forskel i hverken duft eller smag på årgang 2014 og 2015. Igen er det en fyldig vin, som har godt med frugt, duftmæssigt mørke bær, kandiserede kirsebær, blommer og frugten lidt gæret. Derudover er der mentol og gazebind, eg, kanel og en vis landlighed.

Smagsmæssigt er der det ikke en overfed og overgjort Ripasso, selvom vinen både smager mørk og sød, for den har en virkelig frisk frugtsyre, kul, let bitterhed og meget bløde – næsten umærkelige – tanniner. Vinen er måske snarere lidt tynd i udtrykket, hvilket jeg dog godt kan lide, idet Ripasso’er godt kan blive lidt for fede og gumpetunge. Det er denne ikke.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 96,64 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2017 Peter Mertes KG Weinkellerei, Street Food Wine Pinot Grigio, Sicilien, Italien

2017 Peter Mertes KG Weinkellerei, Street Food Wine Pinot Grigio, Sicilien, ItalienPeter Mertes KG Weinkellerei ligger i Bernkastel-Kues, er et stort industrielt, familiedrevet foretagende … og de står såmænd bag ved næste vin i glasset … en hip Street Food Wine Pinot Grigio fra Sicilien i Italien.

Det tyske foretagende er lidt af en historie … og en stor en af slagsen, for de omsætter årligt for langt over 2 milliarder kroner, har 350 ansatte og en årlig produktion på over 2,5 millioner hektoliter vin, som de primært sælger til supermarkedskæder som Aldi, Lidl eller Rewe.

Peter Mertes KG Weinkellerei er grundlagt tilbage i 1924 af vinmageren Peter Mertes i Minheim, hvor han primært var involveret i produktion og specielt salg samt distribution af vine fra Mosel.

Det var dog hans svigersøn Dr. Gustav Willkomm, som langsomt udvidede foretagende til også at omfatte produktion og salg af vine fra Rheinhessen og Pfalz … og senere også Rheingau og Nahe.

Alt vin produceres fra druer opkøbt hos vinavlere rundt om i Tyskland, men i dag er dette udvidet til også at omfatte druer fra mange udenlandske markeder … som fx denne Street Food Wine Pinot Grigio fra druer fra Sicilien, men produceret i Mosel.

Vinfabrikken ejer dog også selv en smule marker, nemlig på hjemegnen ved Bernkastel-Kues. Der har man 60 hektar marker, bl.a. parceller på så fornemme marker som Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich, Bernkasteler Schloßberg og Bernkasteler Badstube.

Peter Mertes KG Weinkellerei ejer også Tysklands største barriquekælder … en 240 meter lang, dyb kælder fra 1800-tallet, hugget ind i skiferklipperne og med plads til 1.500 barriques.

Det er fortsat Mertes familien, som ejer det imponerende store foretagende. I dag er det 4. generation, som står for driften af det, som betegnes som en af de største tyske vinproducenter overhovedet.

Og vinene kommer i alle afskygninger og under alle mulige forskellige brands som fx It’s Wine Time, Bree, Käfer, Maybach, Andes, Hugo, Eagle Creek, Castiza, La Corrida og mange, mange flere. Det er fra utallige lande og nogle sågar på dåser.

Og det store foretagende har fortsat mod på mere … senest har de i juni 2018 købt det historiske Mosel vinhus Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraeff.

Denne Street Food Wine Pinot Grigio er tilsyneladende lavet på ren Pinot Grigio aka Grauburgunder fra Sicilien i Italien, men er produceret og flasket på fabrikken i Mosel.

Der er ingen oplysninger om produktionen, men vinen kommer med en lille feature … en madopskrift på etiketten. Opskriften kan man lige rive af og det er på en Italien Gourmet Sandwich … uha.

Duftmæssigt er vinen mild og faktisk næsten helt neutral udover en lidt sjov og nærmest kemisk aroma af håndsæbe, måske lidt fersken, men så er der heller ikke mere. Virkelig uden megen duft … har endda ellers prøvet til over flere dage, men intet.

Smager egentlig bedre end duften … ganske sød med nogle eksotiske frugter, lidt grape bitterhed, men det er som om, at sødmen og grapefrugten kæmper om opmærksomheden imod hinanden fremfor at danne makkerpar. Sukkerindholdet vinder dog knebent … men det er sgu samtidig også lidt pjasket.

Købt i Netto for 30 kr.

Vinanmeldelse 2/7 
Vinanmeldelser

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, Italien

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, ItalienNæste vin – Torbido – blev et happy gensyn med vinhuset Cascina Ebreo eller Azienda Agricola Weimer Gygax, som det også hedder. Bag huset står nemlig de to ejere, Peter Weimer og Romy Gygax.

Peter stammer fra en landbrugsfamilie i Tyskland, og Romy har samme baggrund, men hun er blot fra Schweiz. De besluttede i starten af 90’erne, at de ville producere vin, så i 1991 købte de en 200 år gammel gård Cascina Ebreo med sydøstlige orienterede vinmarker.

Efter lidt renovering af ejendommen, så droppede de i 1993 de begge deres almindelige job indenfor henholdsvis industri samt bank, brændte alle broer og flyttede til den italienske vingård, som ligger i den lille by Novello, blot lidt over en kilometers penge vest for Monforte d’Alba.

Samtidig måtte de genplante vinmarkerne, som ikke var passet i over 7 år, men så fik Peter også lige præcis de vinsorter, som han ville. Han havde nemlig et mål, han ville producere tre vine, nemlig en stor Barolo, en meget typisk Barbera for området og så en kraftig hvidvin, hvor han ville eksperimentere med Sauvignon Blanc og Semillon.

I alt har gården en parcel på 2,1 hektar på Barolo marken Ravera i det kølige Novello, et område som spiller en vigtig rolle i topvine som Rinaldis Cannubi/Ravera og Sandrones Le Vigne, hvor druerne fra Ravera bidrager med elegance og kølig struktur.

På marken Ravera har Cascina Ebreo 1,1 hektar Nebbiolo, 0,6 hektar Barbera og mest mystisk af alt 0,4 hektar Sauvignon Blanc og Semillon.

Men det betyder, at Peter netop kan lave sine tre vine, og det er denne topvin Torbido på Nebbiolo, den røde Barbera vin Segreto og så den hvide Sinché … men alle i ganske små mængder, idet huset samlet alene producerer 8.500 flasker vin hvert år.

Markerne dyrkes efter økologiske/ biodynamiske principper, alt arbejde foregår i hånden, der benyttes ingen pesticider eller plantegifte og man forsøge at skabe et modstandsdygtigt mikromiljø i vinmarken.

Topvinen Torbido er reelt en Barolo, da druerne kommer fra Ravera marken, men da Peter Weymer skulle have testet sin første årgang af Barolo konsortiet, så blev den ufiltrerede vin ikke godkendt, da juryen mente at vinen var grumset.

Peter blev stiktosset og har siden nægtet at sende sin vin ind til godkendelse. I stedet sælger han i protest vinen under navnet Torbido, som netop betyder grumset, og som en Vino da Tavola vin … altså den laveste af alle klassifikationer i Italien.

Vinen er fermenteret helt klassisk med maceration i 20-25 dage og gæring alene på druernes naturlige gærceller og uden automatisk temperaturkontrol og med overpumpning hver 3. time …også om natten.

Efter endt gæring og et kort ophold i de rustfrie ståltanke, som lagrer vinen derefter 30-36 måneder på store franske egefade på 600 liter. Kun en lille del af tønderne fornyes hvert år og kommer primært fra Allier og Tronçais, medium ristet. Vinen flaskes derefter ufiltreret og lagrer minimum 2 år på flaske inden frigivelse.

Martin havde – totalt forudseende – åbnet vinen 9 timer inden vi skulle smage den, så alle betingelser for fuld udfoldelse var dermed til stede … og det er sgu også stor Barolo.

Duftmæssigt har vi nu sat skolelæreren op til tavlen … blæk og skolekridt er lagt frem. Derudover er næsen mørk, tæt og tjæreholdig, lidt svedsket sammen med mørke bær, kamfer, roser, violer, grannåle, kraft, våde fade, læder, eg, vanilje, portvin, balsamiske elementer og alligevel ganske skarp, kølig, tæt, kompleks og i den grad levende.

I munden er mørket forduftet, for her er der italienske hingste i syren og vinen er næsten overvældende i tanninerne, som dog er bøjet en smule af. Syren viser bella figure og er præcis, streng og irettesættende. Der er lys frugt, som bider med … hindbær, rabarber og derudover bark, skov, mint og vilde svampe. Frugten lys, følelsen dyb og mørk.

Forhandles af Anduma Vini, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2014 Frank Cornelissen, Munjebel Bianco, Sicilien, Italien

2014 Frank Cornelissen, Munjebel Bianco, Sicilien, ItalienOrange er et mix af rød og gul, en lys og varm farve. Den betragtes som en sjov farve med appetitlige og lækre kvaliteter. Den øger desuden ilttilførslen til hjernen og stimulerer mental aktivitet. Det er også farven på næste vin … den skindfermenterede orangevin Munjebel Bianco fra belgiske Frank Cornelissen på Sicilien.

Den skøre belgier Frank Cornelissen er én af pionererne inde for de naturlige vines verden … en total non-interventionalist. Cornelissen er trods sin belgiske afstamning blevet synonym med Etnas renæssance som et af Italiens mest betydningsfulde vindistrikter.

Frank Cornelissen grundlagde sin vingård i 2001 på nordsiden af vulkanen Etna ved Passopisciaro omkring 10 kilometer vest for Castiglione di Sicilia og tæt på andre fabelagtige vingårde som fx Tenuta Terre dele Nerre og vor egen Anne-Louise Mikkelsen på Tenuta di Aglaea.

Cornelissen havde tidligere importeret og distribueret vine i Belgien, men havde en drøm om at blive vinproducent og fandt, at området ved Etna på Sicilien gav de bedste betingelser for at nå målet om at fremstille intet mindre end verdens bedste vin.

Og missionen er lykkedes i en sådan grad, at han med Azienda Agricola Frank Cornelissen har skabt en fornyet tro på Etnas potentiale, som en stribe af unge producenter på vulkanen nu forsøger at realisere af forskellige veje.

Filosofien bag vingården er baseret på en accept af, at mennesket aldrig vil være i stand til at forstå naturens fulde kompleksitet og samspil. Der griber Frank så lidt ind i naturens gang, men forsøger blot at følge dens anvisninger, forstå, observere og lære hendes bevægelser.

Der anvendes ingen kemikalier, men vingården er hverken økologisk eller biodynamisk, da Frank mener, at sådanne prædikater blot er en afspejling af menneskets manglende evne til at acceptere naturen, som hun er og vil være.

Frank Cornelissen har samlet 24 hektar, som er højtbeliggende marker i omkring 650-900 meters højde. 13 hektar er gamle vinstokke som klassiske fritstående buske, 9 hektar er med mere almindelige vinstokke plantet i rækker og omkring 2 hektar er med oliventræer, mens resten er frugttræer.

Siden etableringen er Frank Cornelissen blevet lidt af et ikon indenfor naturvin, og denne hvid/orange Munjebel lidt en legendarisk vin.

Vinen er lavet på lokale druer, 60% Grecanico Dorato og 40% Carricante, som kommer fra markerne Calderara, Borriglione, Crasà og Picciolo, hvor vinstokkene er omkring 40 år gamle.

Når druerne er høstet, så afstilkes de og knuses let, hvorefter Frank giver dem 4 dages maceration og gærer i små neutrale bøtter for at undgå for høje temperaturer under gæringen, hvor druerne gæres helt ud til de alkoholiske gæring selv slutter.

Derefter lagrer vinen en periode i neutrale epoxy tanke fra 2.500 liter til 5.000 liter og tappes på flaske ufiltreret og med mikrolidt svovl. Der laves årligt 5.000 flasker af denne vin.

I glasset er vinen ganske klart og orangefarvet. Næsen emmer af bio-bio, krudt, eksploderet TNT, kridt, blomster, godt med lakridsrod, bitterhed, tranebær, stikkelsbær, brændenælder, koriander, æbler, pærer … virkelig let og luftig … og har måske endda også en let duft af øl? Multo intessanto. Man kan simpelthen ikke lade være med bare at blive ved med at dufte til vinen igen og igen.

Smagsmæssigt er vinen småkrydret og samtidig saftig med både stringent syre samt garvesyre som en rødvin, kontrolleret bitterhed og vildskab. Der er godt med mineraler, sure citroner, grape og appelsiner, tørhed, lidt honning og stor vedholdenhed. Med luft i glasset bliver vinen blødere og blødere … smager sgu ret fantastisk.

Madmæssigt vil jeg parre en sådan vin med lidt fisk eller måske hvidt kød … det kunne være Kyllingefrikassé … som madbloggeren Madfilosofie har en god opskrift på.

Forhandles af Volatil, hvor en flaske koster 420 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, Italien

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, ItalienSå for pokker igen … atter har vinhuset Monte del Frà overrasket, forbavset, forbløffet og nærmest paralyseret mig og det er med denne lille TNT, højeksplosive dynamitbombe af en vin, som de kalder Ca´ del Magro Custoza Superiore.

Monte del Frà ligger vest for byen Sommacampagna i Custoza området omkring 20 kilometer syd for Gardasøen i Veneto og jeg har tidligere skrevet om vinhuset, da jeg drak en tilsvarende sexet vin fra dem, nemlig deres Bonomo Sexaginta Custoza Superiore. Det kan du læse, hvis du vil vide mere om vinhuset og historien bag det.

I stedet kigger vi videre på denne Ca´ del Magro Custoza Superiore, som igen kommer i en lille buttet flaske med husets logo præget i flasken.

Det er en vin, som er lavet på et blend af 50% Garganega, 10% Trebbiano Toscana, 10% Tocai Friulano, 15% Cortese og 15% Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad.

De øvrige druer er gæret på rustfrit stål, hvor de pressede druer først undergår en cryo-maceration, hvor de køles hurtigt ned med henblik på at få mere aroma fra drueskindet.

Efter endt fermentering lagrer vinen i de rustfrie ståltanke med bærmen, en del i 4 måneder og resten omkring 8 måneder inden vinen samles, flaskes og lagrer yderligere 6 måneder.

Druerne kommer fra vinmarker, der netop hedder Ca’ del Magro og ligger i bakkerne ved byen Custoza i omkring 100-120 meters højde med en svag hældning mod syd. Marken er på 7-8 hektar og vinstokkene omkring 40 år gamle.

Det er en Custoza Superiore … og en Superiore skal som minimum kunne gæres til 11% alkohol, hvor en normal Custoza blot skal holde 9,5% og denne 2016 Ca´ del Magro Custoza Superiore har 13% alkohol.

Duftmæssigt er vinen lys, hip, hot og svævende … som en blond brud i lårkort brudekjole med kniplinger. Der er en odeur, endda inderlig vellugt af blomsterhaver, mentol eller eukalyptus, bivoks, fersken, mango, røg, vanilje, valnødder, havvand, rosenvand, tyggegummi, kaktus, safran, stearinlys … og næsen bare giver og giver. Slam. Der er et hvidt slør smidt over vinen, som bare dufter vildt godt og meget nænsomt delikat.

I munden en fin balance med noget grønt, noget frisk og samtidig noget sødt. Vinen har nemlig liflig og mundsmeltende sødme, som sammen med lemon og sprødhed giver karakter. Den er ganske easygoing, men samtidig kompleks og forførende … lidt som bruden i den lårkorte brudekjole. Samtidig er det til prisen et sindssygt godt køb.

Drik den fx til lidt pasta. Det kunne fx være Madfilosofies – en af landets mest spændende madbloggere – opskrift på Ravioli med smørstegte friske rosenkål og ricotta,  som kunne passe stjernegodt til vinens aromatiske og alligevel lette side.

Vinen forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 139 kr., men køb 3 – mindst – for så er prisen kun 99 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, Italien

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, ItalienN*Anticchia er siciliansk dialekt for ordet lille, men denne vin N*Anticchia fra Azienda Agricola Pietro Caciorgna på nordsiden af vulkanen Etna på Sicilien er på ingen måder hverken lille eller uundseelig, men tværtimod en virkelig stor, stor vin fra et vinhus, som i dag er danskejet af den unge, lyshårede Anne-Louise Mikkelsen.

Historien om vinhuset er startet som et soloprojekt for Paolo Caciorgna, Hans forældre drev i forvejen Azienda Agricola Pietro Caciorgna … en lille azienda uden megen vin, blot en lille landbrugsejendom i Toscana med tilhørende lille mark, to køer og en flok høns og et par heste.

Paolo var dog selv ønolog og har gennem årene lavet vine for bl.a. Altesino og La Serena samt musikstjernerne Sting og Andrea Bocelli. Han var samtidig allerede i år 2002 i det små begyndt at lave egen vine fra forældrenes ejendom i Toscana.

Det var dog først omkring 2006, at projektet på Sicilien startede, da han besøgte sin gamle ven Marco de Grazia på Tenute delle Terre Nere, som vi jo rigtig godt kender – og elsker – her på vinbloggen.

Under opholdet besøgte de to venner mange vinmarker til salg i forskellige områder, herunder Passopisciaro og Randazzo. Marco havde købt nogle druer fra en ganske lille juvel … en mark som var til salg og beliggende i Contrada Marchesa nær Passopisciaro med gamle Nerello Mascalese vinstokke knap 100 år gamle og prephylloxera.

Marco havde allerede 3 tønder med vin fra denne mark i sin kælder og tilbød kækt Paolo 3 tønderne til en god pris … og Paolo slog naturligvis til, færdiggjorde vinen i Marcos kælder, gav den navnet N*Anticchia og solgte den – 66 kasser af årgang 2005 – med navnet på forældrenes landejendom som azienda på etiketterne.

Marken kunne dog først købes fra 2007, så i 2006 måtte Paolo igen købe druerne, men det gav samtidig god mulighed for at vurdere og forstå potentialet … og det var således første skridt i grundlaget for etableringen af vinhuset.

Allerede i 2008 mødte Anne-Louise Mikkelsen Paolo og kom ind i projektet som rådgiver og markedskonsulent …  men endte faktisk med til sidst at købe Paolo ud af projektet, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

Anne-Louise Mikkelsen er vaskeægte københavner, født på Østerbro, flyttede dog til Charlottenlund, gik i skole på Østerbro og endte siden på Nørrebro. Hun har tidligere været elite kick bokser, men allerede i hendes unge dage fik hun en stor interesse for vin.

Under hendes uddannelse på CBS aka Copenhagen Business School, hvor hun læste international handel, fik hun derfor et studenterjob hos KB Vin ved Kim Bülow … det første step i den branche, som senere skulle blive skelsættende for den unge kvinde.

Jobbet medførte bl.a. flere besøg i Bourgogne, hvor hun også rendte rundt hos forskellige producenter og smagte vin … og blev totalt fascineret af vin.

Det betød også, at hun simpelthen blev og færdiggjorde sin uddannelsen på Grenoble Ecole de Management i Frankrig. Hendes speciale på Master of Science i International Business var selvfølgelig også om handel med vin … en afhandling om den nye vinverden contra den gamle.

Det førte senere til et konsulentjob i Connecticut, USA, hvor hun for et svensk vinfirma skulle afdække mulige nye salgskanaler … et job hvor hun fik kontakt til vinfirmaer i bl.a. Italien.

Der tog hun kontakt til den kendte italienske greve og vinkonsulent Gelasio Gaetani d’Aragona Lovatelli for at høre om et eventuelt samarbejde på det amerikanske marked. Det blev ikke til noget, men derimod til starten på et venskab. Gelasio læste Anne-Louises speciale, var totalt enig i hendes konklusioner og endte med at overtale Anne-Louise til at komme til Italien for at arbejde.

I januar 2007 flyttede Anne-Louise så til Toscana, og skulle ha’ arbejdet på Tenuta di Trinori, som hun under et pre-besøg i Italien havde besøgt. Tenuta di Trinori ejes og drives af den karismatiske og anerkendte Andrea Franchetti, som vi jo tidligere er stødt på her på vinbloggen, da han jo bl.a. også driver vingården Passopisciaro ved Etna på Sicilien og i øvrigt er fætter til Gelasio Gaetani.

Det er herefter, at forbindelsen til Paolo Caciorgna opstod … faktisk under et besøg på Sicilien. Gelasio havde nemlig kort tid efter hun var kommet til Italien, sendt Anne-Louise til en større smagning på Sicilien … et område hun under besøget blev totalt forelsket i.

Under besøget på øen mødte hun Paolo Caciorgna og allerede i efteråret 2008 startede de et samarbejde. Anne-Louise skulle på konsulentbasis samarbejde med Paolo om hans lille vinproduktion og stå for udvikling af vinene, brand, navn og hjemmeside.

Anne-Louise fik også – ved siden af jobbet for Paolo Caciorgna – job som kommerciel leder hos Gelasios ekskone, grevinde Noemi Marone Cinzano på den velkendte Argiano i Brunello … også en vingård, som vi jo er stødt på her på vinbloggen.

Noemi har jo også tidligere dannet par med vor danske Hans Vinding-Diers, som også har været vinmager på netop Argiano … og hvis far Peter Vinding-Diers også laver vin på Sicilien.

Gelasio havde nævnt Anne-Louises navn for Argiano, så hun endte med at komme til interview med den administrerende direktør og senere også mødte grevinden, som hun arbejdede for i omkring 3-4 år, inden hun i 2012 fuldtid gik all in i projektet på Sicilien.

Projektet på Sicilien var nemlig begyndt at fylde mere og mere … med masser af potentiale og et medejerskab. Så i 2012 tog Anne-Louise skridtet, stoppede hos Argiano og startede fuldtid på Sicilien sammen med Paolo Caciorgna … nu skulle tingene løftes til et højere niveau og gøres mere professionelt.

Allerede fra starten af projektet på Sicilien i 2008 havde Anne-Louise været med ind over produktionen, og netop denne 2008 N*Anticchia var første vin, som Paolo og Anne-Louise lavede sammen. I år 2008 blev vinene – både vinene fra Etna og nogle fra Paolos far marker i Toscana –  aftappet under Azienda Agricola Pietro Caciorgna navnet, som jo så allerede dengang reelt var et samarbejde mellem Paolo og Anne-Louise.

Det blev ændret da Anne-Louise tiltrådte fulltime i projektet. I det nye setup skabte Anne-Louise nemlig to brands – Tenuta di Aglaea og Tenuta delle Macchie – for simpelthen at separere produktionen på Etna med Paolos vine fra Toscana.

Hun købte sig også ind i det sicilianske projekt for senere faktisk at overtage det helt. Dermed er Tenuta di Aglaea i dag totalt danskejet af Anne-Louise Mikkelsen. Sådan! Way to go.

Tenuta di Aglaea har i dag omkring 4 hektar fordelt på 6 forskellige vinmarker, hvoraf 5 er indenfor DOC zonen. Det er markerne Chiusa Politi, Bocca d´Orzo, Passo Cannone, Schiara Nuova samt Santo Spirito og udenfor DOC zonen er det den lille parcel på marken Nave.

Vinstokkene hos Tenuta di Aglaea er mellem 40-100 år gamle – et par af Anne-Louises parceller daterer endda helt tilbage til 1920 og 1940´erne og ligger på nordsiden af vulkanen Etna i omkring 750-800 meters højde.

Tenuta di Aglaea laver 5 forskellige vine, nemlig hvidvinen Bianco Sicilia samt 4 rødvine … selvfølgelig alle på Nerello Mascalese, og det er vinene Aglaea, Thalia, Santo Spirito og Annacare, hvor sidstnævnte er efterfølgeren til N*Anticchia og dermed egentlig den rigtige N*Anticchia, nu blot med navnet Annacare.


Line-up af sortimentet hos Tenuta di Aglaea.

Da Anne-Lousie købte Paolo ud af projektet, så lod hun ham beholde navnet N*Anticchia, og han er faktisk fortsat med at lave en vin med dette navn, selvom den så kommer fra en anden mark og dermed er en helt anden vin. Det sker under brandet Tenuta delle Macchie og Azienda Agricola Pietro Caciorgna … og omfatter både vine fra Sicilien samt Toscana.

Det betyder, at N’Anticcha efter 2012 ikke kommer fra Tenuta di Aglaea … lidt forvirrende, da jeg startede med at læse om vinhuset,  men det skulle hermed være opklaret.

Ja faktisk har jeg mailkorresponderet lidt med Anne-Louise, da jeg ikke selv kunne få tingene til at stemme helt og har fået rigtig søde og tålmodige svar med masser af bonusinfo samt de fotos, som jeg også har smidt ind i dette blogindlæg.

I dag har Anne-Louise Mikkelsen også fået lejet en cantina på Sicilien, så der er mere hands-on omkring produktionen. Da hun fortsat er bosiddende i Toscana, så pendler Anne-Louise den lange vej og kender efterhånden lufthavnene, selvom hun også enkelte gange er kørt den lange vej i bil.

Anne-Louise Mikkelsen er gennem tiden er kommet i mange vinerier, været inde over produktionen af vinene fra Tenuta di Aglaea fra 2008 og forestået samtlige høste siden 2012, men er er ikke selv uddannet ønolog … nærmere autodidakt.

Hun får derfor hjælp til produktionen af hendes gode ven, den dygtige ønolog Nicola Centonze. Han assisterer Anne-Louise efter behov for det, for selvom hun ganske vist er autodidakt, så kan kun selvfølgelig ikke den analytiske side til bunds som en uddannet ønolog.

Det er selvfølgelig Nerello Mascalese, som er hoveddruen hos Tenuta di Aglaea … et drue med lethed og masser af elegance …en ægte fortolker af det unikke terrior omkring Etna. Vinene fra Etna kan på ingen måder sammenlignes med de mere solrige og varme vine på typisk Nero d’Avola fra resten af Sicilien. På Etnas stejle skråninger høster man da også næsten 2 måneder senere end på resten af øen.

En af de gamle vinstokke på Santo Spirito marken.

Denne 2008 N*Anticchia er lavet med druer fra Bocca d´Orzo marken .. fra gamle 70-100 år gamle præ-phylloxera vinstokke og lavet på rustfrie ståltanke og efterfølgende malolaktisk gæring i franske barriques, hvor vinen modner 18 måneder, 50% nye fade og 50% anvendt én gang tidligere. Derefter er vinen lagret 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt alene sølle 3.600 flasker af vinen.

I dag hedder vinen – som nævnt –  Annacare, hvilket på siciliansk dialekt betyder at lulle/vugge en baby i armene og er givet til ære for Anne-Louises lille søn, der blev født samme år som vinen første gang blev aftappet. Junior kan I se på billedet nedenunder sammen med Anne-Louise.

Duftmæssigt er det gamle fade, overmoden frugt, sorte kirsebær, blommer, mejeri, kul, kridt, tobak, lakrids samt nærmest æteriske olier, lidt røg og en halv blomstermark. Det bliver dog bestemt aldrig en overfed vin, for der er samtidig noget virkelig let og elegant, som løfter næsen godt op i sky.

I munden er det en vin med masser af tanniner, tørhed og italiensk syre, men balanceret og præcist stramaj broderiarbejde med snorlige korssting, som sidder millimeter korrekt. Smagen er lidt mælket, cremet … har grafit, power og rå kraft, men frugten er i den lettere og elegante boldgade, direkte og klar, hindbær, jordbær … fandens smuk som hvide kniplinger. Vi hashtager omgående #farerglad og hoster op med masser af fede fingre.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Sobrero, Barbera d`Alba Selectio, Piemonte, Italien

2015 Sobrero, Barbera d`Alba Selectio, Piemonte, ItalienSobrero Vini drives af Sobrero familien og ligger centralt i Piemonte på adressen Via Alba Monforte tæt ved den gamle landsby Castiglione Falletto omkring 5 kilometer nord for Montforte d’Alba. Og de står bag næste vin … en 2015 Barbera d`Alba Selectio.

Vingården er grundlagt i 1940 af Francesco Sobrero, som købte ejendommen Ciabot Tanasio sammen med hustruen Teresa. Familien stammer egentlig oprindeligt fra Spanien – og Sobrero betyder jo også hat på spansk – men slog sig ned ved de blide bakker i Castiglione Falletto for generationer siden.

I dag drives vinhuset af sønnen Pier Franco Sobrero sammen med hans hustru og to børn. Det er familien, som du kan se på billedet ovenover foran vingården, som gennem tiden er renoveret. Der har familien deres administration og smagslokaler, mens selve produktionen af vinene fortsat sker i den gamle vinkælder.

Samlet har familien Sobrero omkring 20 hektar vinmarker, hvoraf 13 er beliggende i Castiglione Falletto … endda ligger 6 hektar rundt om selve vingården, mens de øvrige marker er spredt udover kommunerne Barbaresco og San Marzano Oliveto.

I Castiglione Falletto dyrker familien Dolcetto, Barbera, Nebbiolo og Chardonnay, i Barbaresco er det kun Nebbiolo og i San Marzano Oliveto er det Moscato Bianco.

Denne Barbera d`Alba Selectio er lavet af Pier Fracos søn Flavio og med druer med familiens marker i Castiglione. Vinen er lavet i rustfrie ståltanke med maceration og gæring i samlet 25 dage med løbende overpumpning. Vinen har derefter lagret 12 måneder på store egefade og laves i 7.500 eksemplarer årligt.

Duftmæssigt er der en mørk og rustik vin med blæk, kul, en nærmest mælket syre, fersk kød, garvet læder og en gæret frugt med blåbær, blommer og godt med egetræ.

I munden er vinen saftig og rustik … vi har nu de grove offroad dæk på 4-hjulstrækkeren, men balancemæssigt bindes grovheden, kirsebærfrugt og saftighed godt sammen med syre, pebrede tanniner og røg. Grov og charmerende Barbera.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2014 Montalbera, Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, Italien

2014 Montalbera, Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, ItalienFra det italienske vinhus Società Agricola Montalbera skal vi nu smage vinen Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato … en vin på den mere ukendte druesort Ruché.

Ruchè findes primært omkring Castagnole Monferrato og den fik sin egen DOC appellation i 1987 og blev endda ophøjet til DOCG i 2010. Der findes ikke mange hektar med druen … men familien Morando, som drives Montalbera, har hele 82 hektar vinmarker med netop Ruché omkring Castagnole Monferrato, hvilket formentlig gør dem til én af de største producenter af vin på denne drue … selvom jeg vistnok i et ældre blogindlæg skrev, at den ære tilfaldt Luca Ferraris.

Helt præcos ligger Società Agricola Montalbela godt ude på landet ved Castagnole Monferrato, hvilket vel er omkring 10-12 kilometer nordøst for Asti i Piemonte.

Der i både Monferrato og Langhe  har Montalbera ikke mindre 175 hektar vinmarker. Huset marker ligger fordelt på 6 bakker i Monferrato og Langhe, fordelt på vel omkring 13 marker. Derudover dyrker familien også lidt hasselnødder.

Familien Morando har været vinbønder i området gennem generationer og oprindelig kom fra Langhe, hvor Enrico Riccardo Morando grundlagde Montalbera.

Der var dog først i 1980’erne, at Società Agricola Montalbela blev grundlagt i den nuværende form. Der begyndte familien at opkøbe yderligere marker og plante nye druesorter, bl.a. druen Ruchè, som i dag er blevet en af de vigtigste druer hos Morando familien.

Ruché udtales i øvrigt som; Roo-kay og det siges, at druen har nogle af de samme egenskaber som Nebbiolo, da den typisk vil give meget tanninrige, lyse vine med en bitter eftersmag. Med denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato er vi imidlertid milevidt fra Nebbiolo, men det skal jeg snart vende tilbage til.

Familien Morando med Franco i spidsen har altid været fascineret af druen og troet på dens potentiale. Derfor har de også brugt en del ressourcer på at forske i druens genetiske ophav, hvilket er sket i samarbejde med laboratoriet Bioaesis di Ancona, som har udlagt druens DNA. Og tro det eller ej, så har druen en genetisk struktur, som tættest findes i … Pinot Noir.

Vinene hos Società Agricola Montalbera er opdelt i serierne I Classici og Le Selezioni. Derudover laver de i serien Le Bollicine lidt spumante og selvfølgelig laver familien også grappe samt olivenolie. Samlet laves der 4 vine på Ruché og denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato kommer fra Le Selezioni serien.

Denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato er lavet med druer, som kommer fra vinstokke, der er over 25 år gamle og er høstet med håndkraft. Vinen skulle i denne årgang være lavet ved, at 95% af druerne er høstet sent, hvor de nærmest er overmodne, mens de resterende 5% er høstet normalt, men blot tørret efterfølgende på samme måde som ved Amarone.

Det er imidlertid ændret med 2016 årgangen, hvor 80% af druerne høstes helt normalt, mens de sidste 20% får lov til at hænge på stokkene længere, så de næsten begynder at tørre ind. Vinen er vinificeret på ståltanke og er også alene lagret i ståltanke.

Denne 2014 har fået 98 point – og 2016’eren 99 point – af den gode Luca Maroni, og nu begynder I så måske allerede at fornemme, hvilken type vin, som jeres flittige vinblogger nu har fået i glasset, hvor et svagt orange skær i kanten indikerer en vis moden vin.

Duftmæssigt er der tobak, godt med nelliker, allehånde, lavendel, moden frugt … nærmest overmoden, sorte og modne kirsebær, men også lidt lysere bær, hindbærmarmelade, nogle æteriske olier, mandler, blomster, roser, syrener samt en vis landlighed som en oprørsk bonderøv.

I munden er der et pænt højt sødmeniveau, mens syreniveauet til gengæld er ganske lavt. Man tænker slet ikke Piemonte, Nebbiolo eller Pinot Noir. Der er fedme og vi ligger stilmæssigt mere op ad syditalienske vine. Med godt luft i munden kan der fremtvinges lidt bitterhed, tanniner og peber, men det er bestemt en pleaser. Der kommer dog en lille syre i eftersmagen og det virker sgu meget godt og løfter vinen en smule over pleaserniveau.

Jeg drak vinen over 2 dage … og på andendagen – efter en nat i køleskabet – så er smagen mere ren og syrerig, som om noget af det hvalpede er aftaget. Så er godt råd … giv vinen en fandens masser luft og server også gerne en tand til den kølligere side.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 159,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, Italien

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, ItalienNæste vin er – som forrige – en testvin til anmeldelse fra Cappa Vin i Aarhus … en Roveiago Rosso del Veronese fra vinhuset Monteci Viticoltori. Den minder på mange måder også om forrige vin, da det er en vin, som afviger fra det klassiske med en andel af en international druesort, her Merlot sammen med Corvina og Rondinella.

Vi er selvfølgelig dermed i Veneto området, helt præcis ligger Monteci i Arcè di Pescantina omkring 6-7 kilometer øst for Lazise ved Gardasøen. Vinhuset kaldes også Azienda Vitivinicola Righetti, da det netop drives af Righetti familien … ikke at forveksle med en anden Righetti familie, som sælger deres vine under Righetti navnet.

Vinhuset blev grundlagt i 1925 af Righetti familien, som i dag samlet ejer 200 hektar vinmarker, hvoraf 70 hektar ligger i det historiske Valpolicella Classico område. Det var imidlertid først i slutningen af 1990’erne, at vinhuset begyndte at flaske og sælge deres egen vin, som tidligere blot blev solgt i tankvogne til store producenter i Valpolicella.

Vinene blev i starten solgt under navnet San Michele, men for omkring 4 år siden ændrede de navnet på vinhuset til Monteci, som er familiens kælenavn og hele tiden havde været navnet på vinene i husets topserie.  De opførte samtidig et ultramoderne vineri ved Arcè di Pescantina. Det kan I se på billedet nedenunder.

De laver vinene på to lokationer, nemlig i det flotte nye vineri i Arcè di Pescantina, hvor de fleste af vinene produceres, tappes og lagrer. Det fungerer også som husets hovedsæde. Det andet vineri ligger i Fumane i hjertet af Valpolicella.

Monteci Viticoltori ledes i dag af 4. generation i form af de 4 Righetti søskende – 2 brødre og 2 søstre – Giannantonio, Gianluigi, Leonilda og Elisabetta, hvor det er Elisabetta Righetti, der er vinmageren og står for produktionen af husets vine.

Vinene fra Monteci er inddelt i Grandi Classici, som er de traditionelle Valpolicella vine, Immancabili, Selezioni og lidt Spumanti. Denne Roveiago Rosso del Veronese er fra Immancabili serien og lavet på 40% Corvina, 40% Rondinella og 20% Merlot.

Vinen er lavet med maceration i 2 uger efterfulgt af en alkoholisk gæring på rustfrie ståltanke. Derefter sker der en malolaktisk andengæring, hvorefter vinen lagrer 5-6 måneder i de rustfrie ståltanke inden aftapning.

Duftmæssigt er her lakrids, tjære, jernbanesveller, landlighed, brombær og lyse blommer. Frugten er varm, fyldig og derudover er der et slukket lejrbål … eller måske er det bare aske og endelig en smule blomster.

I munden er det en blød, sød og rund vin, meget Valpolicella i udtrykket og ganske venlig, omgængelig samt lidt af en pleaser. Der er sødme, vanilje og krydderier, mens syren er rund … dog tilstrækkelig til at holde sødmen og fylden lidt på plads.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 99 kr., men kan fås på tilbud til 69 kr, frem til 27. juli.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Icardi ligger i bakkerne ved Castiglione Tinella på grænsen mellem Langhe og Monferrato regionerne … og fra det piemontiske vinhus skal vi smage en Cascina d’Or Monferrato Rosso.

Vinhuset er grundlagt i 1914 af Lino Icardi i Castiglion Tinella, men dengang blev der alene lavet vine til eget brug, mens resten af druerne blev givet væk. Det var først i starten af 1960’erne, at man begyndte en større produktion og salg af vine, da Linos søn Piereno Icardi overtog driften.

I dag er det 3.  generation i form af Pierenos børn Claudio og Mariagrazia, som stor for driften. Børn lyder måske lidt forkert her, for Claudio overtog ansvaret for produktionen for mange år siden og har samlet været med til at lave 40 årgange af husets vine, mens Mariagrazia står for salg og markedsføring.

Da Claudio var ung, var det imidlertid ikke vin, som han tænkte på, for han ville hellere spille rockmusik. Men det endte dog med, at han blev uddannet ønolog og studerede vinproduktion via arbejde på 3 af de bedste vinslotte i Margaux i Bordeaux, bl.a. det berømte Château Margaux.

Det betød også, at ambitionerne var høje, da han vendte tilbage til familiens vingård i slutningen af 1980’erne. Målet var produktion af kvalitetsvine, så driften på gården blev lagt totalt om og det sideløbende landbrug bl.a. med kreaturhold blev stoppet.

Han startede med at skære voldsomt ned på høstudbyttet, og brugte samtidig også sin inspiration fra Bordeaux til produktionen af vinene. Han er samtidig regnet som lidt af en rebel, bl.a. fordi han kategorisk nægter at fortælle, hvordan han laver vinene.

Jeg laver vin herinde i hovedet. Her er hemmeligheden, og her bliver den, siger han og dunker knoerne mod kraniet med et grin. Meget passende har Claudio også kaldt sin topvin – en Barolo selvfølgelig – for Parej, hvilket på piemontesisk betyder sådan eller sådan skal det gøres.  Som I kan se på billedet ovenover, så er der tale om en stolt og hyggelig fyr … som ved hvordan. Sådan.

Næste generation af Icardi’er er også allerede på vej ind i familieforetagendet, idet Claudios børn Ivan og Sara samt Mariagrazias søn Luca i dag også tager del i driften. Det er dog Sara, der har taget en uddannelse som vinmager, så det bliver formentlig hende, som en dag skal lave vinene på Azienda Agricola Icardi.

Familien Icardi har samlet 65 hektar jord, hvoraf de 50 hektar er vinmarker og de resterende 15 hektar er skov. Udover marker ved ejendommen i Castiglione Tinella, så har familien opkøbt marker bl.a. Fossati i Barolo, Sant’Anna i La Morra og mange andre steder rundt i området.

Alle marker dyrkes økologisk … dog undtaget 10 hektar, som også drives biodynamisk. Planen er dog, at hele produktionen langsomt skal omlægges til biodynamisk drift, så det er man godt i gang med.

Familien arbejder primært med druerne Barbera, Nebbiolo, Dolcetto, Pinot Nero, Cabernet Sauvignon, Cortese, Moscato,  Grachetto, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Den årlige produktion ligger omkring 360.000 flasker årligt, hvoraf omkring 80% eksporteres til andre lande.

Denne Cascina d’Or Monferrato Rosso har Claudio Icardi lavet som en piemontisk hyldest til Bordeaux … ikke en karikatur på Bordeaux, men en piemontisk fortolkning. Vinen er således også lavet på 60% Nebbiolo, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Barbera. Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men den er lagret 18 måneder på nye franske barriques.

Og referencerne fra Bordeaux træder allerede frem ved første snif … godt med cigaræsker – ganske markant endda – blæk, eg, røg, violer, roser, svag vanilje, balsamiske noter, italiensk syre og animalsk landlighed. Frugten er ganske ren og en tak mere fyldig end typisk Piemonte … så på den måde påvirker andelen af Cabernet Sauvignon bestemt.

Smagsmæssigt er det en fyldig vin med solbær, sødme, power … men også syrlig, ren frugt og blød italiensk syre, som giver modspil til den kraftige og let søde side. Det bliver en vin, som nærmest henter smag fra to lejre, men er sammenlagt ganske drikkevenlig, ren, frisk, let og saftig … lidt som en venlig fætter til rene Nebbiolo vine.

På den måde er det en vin, som vil tiltale mange … dem som ønsker en vis tyngde i vinen, og dem som elsker italiensk syre. Lidt en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Med luft i glasset overtager den italienske side langsomt herredømmet.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 139 kr. Frem til den 27. juli er den på tilbud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 thumbthumbthumbthumb