N*Anticchia er siciliansk dialekt for ordet lille, men denne vin N*Anticchia fra Azienda Agricola Pietro Caciorgna på nordsiden af vulkanen Etna på Sicilien er på ingen måder hverken lille eller uundseelig, men tværtimod en virkelig stor, stor vin fra et vinhus, som i dag er danskejet af den unge, lyshårede Anne-Louise Mikkelsen.
Historien om vinhuset er startet som et soloprojekt for Paolo Caciorgna, Hans forældre drev i forvejen Azienda Agricola Pietro Caciorgna … en lille azienda uden megen vin, blot en lille landbrugsejendom i Toscana med tilhørende lille mark, to køer og en flok høns og et par heste.
Paolo var dog selv ønolog og har gennem årene lavet vine for bl.a. Altesino og La Serena samt musikstjernerne Sting og Andrea Bocelli. Han var samtidig allerede i år 2002 i det små begyndt at lave egen vine fra forældrenes ejendom i Toscana.
Det var dog først omkring 2006, at projektet på Sicilien startede, da han besøgte sin gamle ven Marco de Grazia på Tenute delle Terre Nere, som vi jo rigtig godt kender – og elsker – her på vinbloggen.
Under opholdet besøgte de to venner mange vinmarker til salg i forskellige områder, herunder Passopisciaro og Randazzo. Marco havde købt nogle druer fra en ganske lille juvel … en mark som var til salg og beliggende i Contrada Marchesa nær Passopisciaro med gamle Nerello Mascalese vinstokke knap 100 år gamle og prephylloxera.
Marco havde allerede 3 tønder med vin fra denne mark i sin kælder og tilbød kækt Paolo 3 tønderne til en god pris … og Paolo slog naturligvis til, færdiggjorde vinen i Marcos kælder, gav den navnet N*Anticchia og solgte den – 66 kasser af årgang 2005 – med navnet på forældrenes landejendom som azienda på etiketterne.
Marken kunne dog først købes fra 2007, så i 2006 måtte Paolo igen købe druerne, men det gav samtidig god mulighed for at vurdere og forstå potentialet … og det var således første skridt i grundlaget for etableringen af vinhuset.
Allerede i 2008 mødte Anne-Louise Mikkelsen Paolo og kom ind i projektet som rådgiver og markedskonsulent … men endte faktisk med til sidst at købe Paolo ud af projektet, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.
Anne-Louise Mikkelsen er vaskeægte københavner, født på Østerbro, flyttede dog til Charlottenlund, gik i skole på Østerbro og endte siden på Nørrebro. Hun har tidligere været elite kick bokser, men allerede i hendes unge dage fik hun en stor interesse for vin.
Under hendes uddannelse på CBS aka Copenhagen Business School, hvor hun læste international handel, fik hun derfor et studenterjob hos KB Vin ved Kim Bülow … det første step i den branche, som senere skulle blive skelsættende for den unge kvinde.
Jobbet medførte bl.a. flere besøg i Bourgogne, hvor hun også rendte rundt hos forskellige producenter og smagte vin … og blev totalt fascineret af vin.
Det betød også, at hun simpelthen blev og færdiggjorde sin uddannelsen på Grenoble Ecole de Management i Frankrig. Hendes speciale på Master of Science i International Business var selvfølgelig også om handel med vin … en afhandling om den nye vinverden contra den gamle.
Det førte senere til et konsulentjob i Connecticut, USA, hvor hun for et svensk vinfirma skulle afdække mulige nye salgskanaler … et job hvor hun fik kontakt til vinfirmaer i bl.a. Italien.
Der tog hun kontakt til den kendte italienske greve og vinkonsulent Gelasio Gaetani d’Aragona Lovatelli for at høre om et eventuelt samarbejde på det amerikanske marked. Det blev ikke til noget, men derimod til starten på et venskab. Gelasio læste Anne-Louises speciale, var totalt enig i hendes konklusioner og endte med at overtale Anne-Louise til at komme til Italien for at arbejde.
I januar 2007 flyttede Anne-Louise så til Toscana, og skulle ha’ arbejdet på Tenuta di Trinori, som hun under et pre-besøg i Italien havde besøgt. Tenuta di Trinori ejes og drives af den karismatiske og anerkendte Andrea Franchetti, som vi jo tidligere er stødt på her på vinbloggen, da han jo bl.a. også driver vingården Passopisciaro ved Etna på Sicilien og i øvrigt er fætter til Gelasio Gaetani.
Det er herefter, at forbindelsen til Paolo Caciorgna opstod … faktisk under et besøg på Sicilien. Gelasio havde nemlig kort tid efter hun var kommet til Italien, sendt Anne-Louise til en større smagning på Sicilien … et område hun under besøget blev totalt forelsket i.
Under besøget på øen mødte hun Paolo Caciorgna og allerede i efteråret 2008 startede de et samarbejde. Anne-Louise skulle på konsulentbasis samarbejde med Paolo om hans lille vinproduktion og stå for udvikling af vinene, brand, navn og hjemmeside.
Anne-Louise fik også – ved siden af jobbet for Paolo Caciorgna – job som kommerciel leder hos Gelasios ekskone, grevinde Noemi Marone Cinzano på den velkendte Argiano i Brunello … også en vingård, som vi jo er stødt på her på vinbloggen.
Noemi har jo også tidligere dannet par med vor danske Hans Vinding-Diers, som også har været vinmager på netop Argiano … og hvis far Peter Vinding-Diers også laver vin på Sicilien.
Gelasio havde nævnt Anne-Louises navn for Argiano, så hun endte med at komme til interview med den administrerende direktør og senere også mødte grevinden, som hun arbejdede for i omkring 3-4 år, inden hun i 2012 fuldtid gik all in i projektet på Sicilien.
Projektet på Sicilien var nemlig begyndt at fylde mere og mere … med masser af potentiale og et medejerskab. Så i 2012 tog Anne-Louise skridtet, stoppede hos Argiano og startede fuldtid på Sicilien sammen med Paolo Caciorgna … nu skulle tingene løftes til et højere niveau og gøres mere professionelt.
Allerede fra starten af projektet på Sicilien i 2008 havde Anne-Louise været med ind over produktionen, og netop denne 2008 N*Anticchia var første vin, som Paolo og Anne-Louise lavede sammen. I år 2008 blev vinene – både vinene fra Etna og nogle fra Paolos far marker i Toscana – aftappet under Azienda Agricola Pietro Caciorgna navnet, som jo så allerede dengang reelt var et samarbejde mellem Paolo og Anne-Louise.
Det blev ændret da Anne-Louise tiltrådte fulltime i projektet. I det nye setup skabte Anne-Louise nemlig to brands – Tenuta di Aglaea og Tenuta delle Macchie – for simpelthen at separere produktionen på Etna med Paolos vine fra Toscana.
Hun købte sig også ind i det sicilianske projekt for senere faktisk at overtage det helt. Dermed er Tenuta di Aglaea i dag totalt danskejet af Anne-Louise Mikkelsen. Sådan! Way to go.
Tenuta di Aglaea har i dag omkring 4 hektar fordelt på 6 forskellige vinmarker, hvoraf 5 er indenfor DOC zonen. Det er markerne Chiusa Politi, Bocca d´Orzo, Passo Cannone, Schiara Nuova samt Santo Spirito og udenfor DOC zonen er det den lille parcel på marken Nave.
Vinstokkene hos Tenuta di Aglaea er mellem 40-100 år gamle – et par af Anne-Louises parceller daterer endda helt tilbage til 1920 og 1940´erne og ligger på nordsiden af vulkanen Etna i omkring 750-800 meters højde.
Tenuta di Aglaea laver 5 forskellige vine, nemlig hvidvinen Bianco Sicilia samt 4 rødvine … selvfølgelig alle på Nerello Mascalese, og det er vinene Aglaea, Thalia, Santo Spirito og Annacare, hvor sidstnævnte er efterfølgeren til N*Anticchia og dermed egentlig den rigtige N*Anticchia, nu blot med navnet Annacare.
Line-up af sortimentet hos Tenuta di Aglaea.
Da Anne-Lousie købte Paolo ud af projektet, så lod hun ham beholde navnet N*Anticchia, og han er faktisk fortsat med at lave en vin med dette navn, selvom den så kommer fra en anden mark og dermed er en helt anden vin. Det sker under brandet Tenuta delle Macchie og Azienda Agricola Pietro Caciorgna … og omfatter både vine fra Sicilien samt Toscana.
Det betyder, at N’Anticcha efter 2012 ikke kommer fra Tenuta di Aglaea … lidt forvirrende, da jeg startede med at læse om vinhuset, men det skulle hermed være opklaret.
Ja faktisk har jeg mailkorresponderet lidt med Anne-Louise, da jeg ikke selv kunne få tingene til at stemme helt og har fået rigtig søde og tålmodige svar med masser af bonusinfo samt de fotos, som jeg også har smidt ind i dette blogindlæg.
I dag har Anne-Louise Mikkelsen også fået lejet en cantina på Sicilien, så der er mere hands-on omkring produktionen. Da hun fortsat er bosiddende i Toscana, så pendler Anne-Louise den lange vej og kender efterhånden lufthavnene, selvom hun også enkelte gange er kørt den lange vej i bil.
Anne-Louise Mikkelsen er gennem tiden er kommet i mange vinerier, været inde over produktionen af vinene fra Tenuta di Aglaea fra 2008 og forestået samtlige høste siden 2012, men er er ikke selv uddannet ønolog … nærmere autodidakt.
Hun får derfor hjælp til produktionen af hendes gode ven, den dygtige ønolog Nicola Centonze. Han assisterer Anne-Louise efter behov for det, for selvom hun ganske vist er autodidakt, så kan kun selvfølgelig ikke den analytiske side til bunds som en uddannet ønolog.
Det er selvfølgelig Nerello Mascalese, som er hoveddruen hos Tenuta di Aglaea … et drue med lethed og masser af elegance …en ægte fortolker af det unikke terrior omkring Etna. Vinene fra Etna kan på ingen måder sammenlignes med de mere solrige og varme vine på typisk Nero d’Avola fra resten af Sicilien. På Etnas stejle skråninger høster man da også næsten 2 måneder senere end på resten af øen.
En af de gamle vinstokke på Santo Spirito marken.
Denne 2008 N*Anticchia er lavet med druer fra Bocca d´Orzo marken .. fra gamle 70-100 år gamle præ-phylloxera vinstokke og lavet på rustfrie ståltanke og efterfølgende malolaktisk gæring i franske barriques, hvor vinen modner 18 måneder, 50% nye fade og 50% anvendt én gang tidligere. Derefter er vinen lagret 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt alene sølle 3.600 flasker af vinen.
I dag hedder vinen – som nævnt – Annacare, hvilket på siciliansk dialekt betyder at lulle/vugge en baby i armene og er givet til ære for Anne-Louises lille søn, der blev født samme år som vinen første gang blev aftappet. Junior kan I se på billedet nedenunder sammen med Anne-Louise.
Duftmæssigt er det gamle fade, overmoden frugt, sorte kirsebær, blommer, mejeri, kul, kridt, tobak, lakrids samt nærmest æteriske olier, lidt røg og en halv blomstermark. Det bliver dog bestemt aldrig en overfed vin, for der er samtidig noget virkelig let og elegant, som løfter næsen godt op i sky.
I munden er det en vin med masser af tanniner, tørhed og italiensk syre, men balanceret og præcist stramaj broderiarbejde med snorlige korssting, som sidder millimeter korrekt. Smagen er lidt mælket, cremet … har grafit, power og rå kraft, men frugten er i den lettere og elegante boldgade, direkte og klar, hindbær, jordbær … fandens smuk som hvide kniplinger. Vi hashtager omgående #farerglad og hoster op med masser af fede fingre.
Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 299 kr.
