Tag-arkiv: Veneto

2019 Fraccaroli, Lugana Superiore Campo Serà, Veneto, Italien

2019 Fraccaroli, Lugana Superiore Campo Serà, Veneto, ItalienUnder vor middag smagte vi også Fraccarolis 2019 Lugana Superiore Campo Serà … altså et step op i husets lille trio af Lugana vine.

Igen er det ren Trebbiano di Lugana aka Turbiana og så er vinen lavet som den forrige … i hvert fald i starten.

Druerne er først afstilket og har derefter så gennemgået en kold 10 timers pre-maceration. Så er gæring sket på rustfrie ståltanke ved 15 grader og alene med brug af druernes naturlige gærceller i fermenteringen.

Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder på barriques og så yderligere 6 måneder i ståltanke inden aftapning på flaske og så en ekstra lagring 3-4 måneder på flask inden frigivelse.

Som med forrige Fraccaroli vin, så er her pærer, fersken … her også melon, abrikos, ananas og vanilje, mere dybde og samtidig er vinen også mere blomsterrig med noter af toast og brød.

Smagsmæssigt er der også langt mere krop og er i det hele taget langt mere interessant. Den er også blød og rund, men har som dens lillesøster en anelse for megen sødme, men den bliver dog reddet af lidt salte mineraler i eftersmagen.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen 13,89€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2020 Fraccaroli, Lugana Pansere, Veneto, Italien

2020 Fraccaroli, Lugana Pansere, Veneto, ItalienVores velkomst på Societa Agricola  F.lli Fraccaroli skete med et glas af denne Lugana Pansere i årgang 2020.

Det er selvfølgelig – needless to say – 100% Turbiana, som først er afstilket og har derefter så gennemgået en kold 10 timers pre-maceration.

Derefter sker gæring på rustfrie ståltanke ved 15 grader og alene med brug af druernes naturlige gærceller i fermenteringen. Efter gæringen har vinen så blot lagret i tankene i 3 måneder samt 3-4 måneder på flask inden frigivelse.

I næsen er vinen lidt neutral … har lidt pærer, fersken, måske endda lidt abrikos, citroner og blomster, nogle kalkagtige noter, men er en smule nærig med aromaerne og lidt lukket.

Smagsmæssigt er vinen rund og blød, let saltet med en fin friskhed, men ingen vild mineralitet. Der er lidt mandler og sødme … og efter min mening også en lidt for stor sødme … men i eftersmagen kommer der også lidt salte elementer.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen 10,89€ … svarende til 81 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Houlberg i Lugana … besøg hos Fraccaroli inkl. dinner med gæst

I troede måske, at jeg var færdig med mine beretninger fra min Lugana International Press Tour tilbage i september? Det er dog ikke tilfældet, for jeg har fået et par besøg – samt en række vine – som jeg mangler af fortælle om og anmelde.

Ét af dem er besøget hos Fraccaroli, der var sidste stop på vor anden hele dag med besøg hos vinproducenter i Lugana. I mit program stod der visit, winetasting and dinner at Fraccaroli, hvilket jo passede fint med, at Fraccaroli også driver et agriturismo med en tilhørende lille restaurant kaldet Sapori in Cantina, hvor kokken Vincenzo fra onsdag til søndag tilbyder lækre carte-menuer med vine fra vinhuset.

Mørket var også så småt ved at sænke sig, da vi ankom til Fraccaroli, men der var allerede ved at komme besøgende, som tilsyneladende kendte til Vincenzos tryllerier i køkkenet. De begyndte af samle sig udenfor, hvor der var dækket op til masser af gæster.

Vi startede dog vort besøg inde i vinhusets butik eller showroom, hvor vi blev modtaget af Nicola Fraccaroli og den søde Antena, som allerede har gjort klar til vor modtagelse. På disken stod der nemlig en række vinglas klar til en lille vinøs velkomst og selvfølgelig på ægte italiensk manér lidt at spise.

Vi fik lidt vin i glasset … og det blev husets 2020 Lugana Pansere, som vi nød, mens Antena bød os velkommen til Fraccaroli og kort lagde an til en fortælling om vinhuset. Vi blev dog hurtigt enige om, fortællingen kunne fortsætte under en rundvisning på vingården, så derfor sjoskede vi hurtigt videre.

Fraccaroli

Vinhuset hedder helt korrekt Societa Agricola  F.lli Fraccaroli di Fraccaroli Giuseppe Societa Semplice og holder til på adressen via Via Strada Berra 4 ved Peschiera del Garda og vi er faktiske lige på Veneto siden næsten lige op til Lombardiet.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1912 af Fraccaroli familien og drives fortsat af familien i nu 5. generation. Oprindeligt havde man kun små 5 hektar vinmarker, men i dag ejer familien samlet 50 hektar marker, hvoraf 40 hektar er med Turbiana druer til produktionen af de hvide Lugana vine.

Den gamle ejendom, som i dag omfatter, showroom, smagelokaler agriturismo og Sapori in Cantina restauranten er i dag renoveret og der er ved siden af ejendommen bygget nyt vineri lidt bagved.

Der er derfra, at huset laver lidt over 400.000 flasker vin årligt … og altså med 300.000 flasker Lugana fordelt på kun 3 forskellige vine, nemlig deres Lugana Pansere, Lugana Superiore Campo Serà og Lugana Riserva 1912.

De øvrige vine er alle rødvine, men derudover producerer familien Fraccaroli også lidt grappa samt olivenolie. Under den efterfølgende middag smagte vi faktisk et lille glas af deres Grappa di Lugana Invecchiata.

Besøget på vingården

Der var Antena, som stod for fremvisningen af vineriet, som er topmoderne. Mens vi gik igennem bygningen, så fortalte Antena om vinhuset, produktionen og arbejdet der.

Da de ikke – modsat mange af de andre vinhuse, vi besøgte på turen – laver mousserende vine, som var de ikke allerede i gang med høsten, men de regnede med, at den skulle starte i den kommende uge.

Så kommer der omkring 50 arbejdere for at bistå med selve høsten, afstilkningen og presningen af druerne. Hos Fraccaroli arbejder de altid med afstilkning, en kold 10 timers pre-maceration og bruger udelukkende druernes naturlige gærceller i fermenteringen.

I princippet starter alle Lugana vinene ens … men senere beslutter man, hvilke tanke skal blive til Lugana, Superiore eller Riserva. Der anvendes egefade til både Superiore og Riserva vine og i kælderen har huset op til 30 år gamle barriques.

Vinsmagning og italiensk dinner

Efter rundvisning var det tid til winetasting and dinner, så vi daffede tilbage til vinhuset og Sapori in Cantina, hvor der var fyldt med folk ved bordene udenfor … ren hygge.

Vi skulle dog indenfor, og der ventede en overraskelse, for til middagen havde vi besøg af endnu en vinproducent, hvis Lugana vine vi også skulle smage til maden. Det Elisa Zordan fra Azienda Agricola Cascina Maddalena.

Hun havde 2 forskellige vine med, men den ene Lugana Capotesta havde hun med i 2 årgange. Når jeg skriver om hendes vine, så skal jeg selvfølgelig nok skrive lidt om vinhuset, som hun driver sammen med sin broder. Under middagen fortalte hun om vinene.

Vi skulle igennem en 3-retters menu, som bestod af:

Selezione di Salumi con Focaccia Rustica

Vi startede med en dejlig tallerken med italienske salamier og skinker samt en godt ristet brødklump. Der ser måske ikke ud af meget, men efter en dag med mad og vin, så blev det alligevel lidt af en mundfuld for vinbloggeren.

Tagliata di Manzo del Nostro Allevamento con Germogli di Stagione e Patate al Rosmarino

Jeg er ikke helt sikker på, om overskriften er korrekt, men det var dog en slags oksekød, virkelig lavet som slowfood, mørt og godt med smag sammen med kartofler med rosmarin. Der manglede man da bare lige et godt glas rødvin, men vi fortsatte ufortrødent med de hvide Lugana vine.

Jeg kan ikke huske i hvilken rækkefølge, som vinene kom i, men på et tidspunkt kunne Antena se, at både Václav Tichoň og jeg måske godt kunne bruge et glas rødvin. Hun ville så hente en flaske rødvin, men lige forinden tjekke med hendes boss, om det var i orden?  Det var det imidlertid ikke … så vi fortsatte blot med hvidvinene 🙂

Torta al Cioccolato Sanguinante

Vi sluttede middagen med en syndig chokoladekage, hvor midten var blødende aka flydende. Sikke en dejlig mundfuld og Fraccaroli bød også på en lille grappa … og jeg valgte et lille glas af deres Grappa di Lugana Invecchiata.

Samlet kom vi denne aften til at smage disse vine … 3 fra hver vinhus, nemlig disse 6 vine:

Jeg har selvfølgelig – som vanligt – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene, hvor det var Cascina Maddalenas 2018 Lugana Clay, der helt klart blev aftenens bedste vin.

Samlet en hyggelig og god afslutning på den anden hele dag på Lugana International Press Tour. Mætte, tilfredse og ganske trætte sluttede vi selskabet … og bussen satte kurs mod hotellet.

2018 Suavia, Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero, Veneto, Italien

2018 Suavia, Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero, Veneto, ItalienJeg elsker vinene fra Azienda Agricola Suavia … både dem på Garganega og Trebbiano di Soave.

Før jeg besøgte Suavia i juli 2019 vidste jeg faktisk ikke, at Suavia også laver mousserende vin.

Men det gør de … nemlig denne Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero og dette er en årgang 2018.

Det søstredrevne vinhus i udkanten af den lille idylliske by Fittà på vejen mod Monteforte d’Alpone i Soave skrev jeg om efter mit besøg, men det kan du jo – sammen med informationer om vinhuset – læse mere om i mit blogindlæg Besøg hos Suavia … og mit andet møde med Alessandra Tessari.

Denne boblevin er lavet på ren Trebbiano di Soave høstet med et udbytte på 5 tons pr. hektar. Efter høst er de hele klaser presset og mosten så gæret spontant med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke. Fermenteringen er sket over 15 dage, hvorefter vinen er flasket uden malolaktisk gæring.

Derefter er andengæringen sket på flaske over 20 måneder inden degorgering og helt uden tilsætning af dosage … som Dosaggio Zero også rigtigt fortæller. Der laves årligt beskedne 2.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt meget champagneagtig … der er mandler, pærer, æbler, abrikos, toast, gær, rugbrød og rød. Den virker måske i næsen en lille smule mostet og ikke så tør som dens forbillede.

I munden bruser vinen godt i starten, hvor moussen er sådan medium og fader hurtigt. Der er til gengæld god skrald på syren, for i munden er der masser af æbler, æblesaft med sure æbler, en gæret æblemost med let grape og så ellers masser af lemon.

Forhandles hos Otto Suenson, men denne er ikke i sortimentet.

Vinanmeldelse 5/7 

2018 Società Agricola il Sasso, Amarone Classico della Valpolicella Bio, Veneto, Italien

2018 Società Agricola il Sasso, Amarone Classico della Valpolicella Bio, Veneto, ItalienDen 3. og mørkeste røde af Società Agricola il Sassos røde Valpolicella vine var selvfølgelig deres Amarone Classico della Valpolicella Bio 2018.

Som de to foregående vine, så er denne 2018 Amarone Classico della Valpolicella Bio lavet på 45% Corvina, 35% Corvinone og 20% Rondinella. Men efter høst er druerne så tørret i 4 måneder inden delvis afstilkning og så en gæring og maceration over hele 2 måneder. Derefter er vinen så lagret i 3 år år husets helt specielle runde, keramiske lerkrukker … altså helt uden brud af egefade.

I glasset er det nok også den mest lyse Amarone, som jeg har set og samtidig er vi så langt væk fra den forfærdelige rosinvandsamarone, som man ofte kan støde på. Man kan i næsen dog godt dufte, at den er lavet på tørrede druer, for frugten har mere tæthed, lidt mørkere bær, sorte kirsebær … men vi er fortsat i den superlette og luftige afdeling. Derudover er vinen blomsterrig med tørrede rosenblade, tørrede tranebær og en læk lille sødme.

Smagsmæssigt er det en kongevin … let, intens og igen med en storblomstret kjole på. Der er lys og moden frugt, tranebær, ribs, hindbær og kirsebær, virker næsten helt juraagtig med en blød, lys og nærmest juicy fornemmelse, således de ellers strækindjagende 16% alkohol slet ikke kan smages. Det er en Amarone, som flyder pulserende gennem kroppen som fortyndet blod i årene. Den har også en tør, tranebærbitterhed og igen lidt sødme. Dette er nok en af de bedste – og letteste – Amaroner, som jeg har smagt.

Der er i øvrigt kun lavet 400 flasker af vinen … denne har nummer 282 og med det i mente, så er prisen på 316 helt crazy og måske årets bedste vinkøb.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 316 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

2018 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Superiore Bio, Veneto, Italien

2018 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Superiore Bio, Veneto, ItalienNæste vin fra Società Agricola il Sasso … en 2018 Valpolicella Classico Superiore Bio kommer godt nok i en normalfarvet rødvinsflaske, men indholdet er fortsat til den lysere side … næste grad af rød.

Som med forrige Valpolicella Classico Bio er denne Classico Superiore lavet på 45% Corvina, 35% Corvinone, 20% Rondinella med delvis afstilkning samt en efterfølgende gæring sammen med det den fritløbende saft fra produktionen af Stefano Bellamolis Valpolicella Classico. Denne superiore gærer og macererer 1 måned, hvorefter den lagrer 12 måneder på ståltanke inden aftapning på flaske og yderligere lagring i 6 måneder.

Duftmæssigt er det absolut en let Valpolicella Classico Superiore, men nu med mere bundtræk og dybde end den forrige roséfarvede Valpolicella Classico. Der er mere rødvin over tingene her med lette røde bær, lyse kirsebær, brombær og blommer. Samtidig er der vildt mange blomster, der springer ud i næsen. Det suppleres af lidt blæk, røg, muldjord og let søde krydderier.

I munden har vinen også lette gener … her med mere spark, kant og bid. Den har en ren, stringent, lys, fin og energisk  smag, hvor frugten bare er så frisk med en livlig syre. Det er bid i frugten, ribs, rønnebær og måske endda også lidt granatæbler. Tanninerne er klart mindre tydelige, men jeg elsker sgu denne lette side af Valpolicella.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 148 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2020 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Bio, Veneto, Italien

2020 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Bio, Veneto, ItalienPå Località Montericco i de smukke bakker nord for Verona driver Stefano Bellamoli et lille autonomt vinhus kaldet Società Agricola il Sasso. Han laver kun 3 vine og dem smager Houlberg alle … startende med denne Valpolicella Classico Bio.

Sjovt nok kommer Bellamolis Valpolicella Classico Bio i en helt klar vinflaske og virker farvemæssigt næsten som en rosé … spændende.

Stefano Bellamoli startede sit vinhus Società Agricola il Sasso i 2008, hvor han købte 10 hektar udyrket jord i et bakkeområde syd for Negrar. Vinmarkerne ligger i 300 meters højde og Stefano gik i gang med at plantet  Corvina, Corvinone og Rondinella druer.

Stefano Bellamoli er selv født i og opvokset i Valpantena, men er egentlig uddannet i industrielt design i Milano og arbejder faktisk i dag også som professionel fotograf. Han har tidligere arbejdet med at fotografere vinhuse … måske er interessen for vin opstået der.

Allerede fra starten arbejdede Bellamoli økologisk og arbejdede med målrettet at øge biodiversiteten i markerne og forbedre jordens vitalitet. Stefano har også plantet vilde planter i markerne og brugen af grøn gødning har skabt et frugtbart miljø.

I kælderen arbejder Stefano også så naturligt som muligt. Han anvender slet ikke egefade, men gærer vinene i rustfrie ståltanke og lagrer dem også i tankene og store lerfade. I vinifikationen afstilkes alle druer gærer ved tilsætning af en pied-de-cuve fra en lille høst 1-2 uger inden selve høsten. Ved aftapning på flaske sker der ingen filtrering og der tilføjes også minimalt svovl.

De 3 vine … Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore og Amarone della Valpolicella Classico laves efter Stefanos fortolkning af Valpolicella via 3 grader af rød … fra denne næsten roséfarvede vin til den mørke Amarone.

Valpolicella Classico Bio 2020 er lavet på 45% Corvina, 35% Corvinone og 20% Rondinella. Efter den manuelle høst er druerne delvis afstilket og druerne let knust. Derefter er gæring sket med en spontangæret pied-de-cuve og vinen får så lov at gære helt ud. Der anvendes derefter kun saften fra presset, da den fritløbende saft bruges til husets Valpolicella Classico Superiore.

Derefter er vinen så blot lagret på ståltanke frem til foråret, hvor vinen så tappes på flaske uden filtrering, kemikalier og kun med en smule svovl.

Hvor er il Sassos Valpolicella Classico Bio også helt vildt lys i vinglasset. Vi snakker et niveau, som er transparent og næsten på roséniveau. Stefano Bellamoli kalder den også for en ny fortolkning af Valpolicella Classico. Sådan har jeg sgu heller aldrig før set en Valpolicella Classico.

Det dufter heller ikke af klassisk Valpolicella Classico, for den har en frisk, let og blomsterrig næse … helt juicy med en energisk nerve. Det er lyse jordbær, hindbær og rabarber suppleret ganske mildt med et drys krydderier, små Nebbiolo gener med læder og lidt violer. Hold da hel kæft !!!

I munden er det samme lyserøde smag … stilmæssigt minder det mere om Jura end Valpolicella. Vinen er slank, spinkel og med lyse, lette og småbitre bær, lette, småfine og tørre tanniner, hvid peber samt en forførende syre. Det smager sgu da totalt overraskende, freaking fabelagtigt godt … til prisen rent tyveri.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 100 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2017 Ferragù, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2017 Ferragù, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienAzienda Agricola Ferragù laver rigtig god Valpolicella Superiore, faktisk en rigtig julevin. Jeg har tidligere smagt den i flere årgange og senest i årgang 2016 … men nu snupper jeg den i årgang 2017.

Ferragù ligger ved byen Sorcè di Sopra i det nordlige Cellore di Illasi omkring 7-8 kilometer nord for Soave i Valpolicella. Det er et familieforetagende, som drives af Carlo Ferragù og hans brødre Ornello og Angelo. Men derudover hjælper sønner og børnebørn Milena, Nicola og Alessia også til på vingården.

Oprindelig solgte familien deres druer til det lokale kooperativ Cantine Soave, men et væddemål satte Carlo Ferragù igang som selvstændig vinproducent. Han påstod, at han kunne fremstille en Amarone, der var lige så god som Dal Forno, så i 1997 begyndte Carlo og brødrene at eksperimentere med deres første Amarone.

Og indenfor en kort årrække var deres vine at finde i eksklusive restauranter og vinbutikker … herunder hos prestigefyldte steder som Harrods, det store britiske stormagasin, hvor Amarone vinene fra Ferragùs udgør en del af varehusets bedste vinsortiment.

Carlo Ferragu er også en mand, der ikke går på kompromisser. Han havde jo på forhånd  bestemt, at hans vine skal være det bedste af det bedste fra dag 1.

Familien har 8 hektar vinmarker og ligesom sin berømte nabo Dal Forno 2 kilometer længere mod nord, så fremstiller Carlo Ferragu 4 vine. Det er således en lille producent, der kun fremstiller 4.300 flasker Amarone og 20-25.000 flasker af denne Valpolicella Superiore … og selvfølgelig en Passito.

Denne Valpolicella Superiore er lavet på druesorterne Corvina, Corvinone, Croatina, Oseleta og Rondinella, som kommer fra 15 år gamle vinstokke. Druerne er tørret i 30 dage inden afstilkning og knusning, hvorefter gæring sker med udvalgte gærtyper.

Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder i amerikanske barriques og efter aftapning på flaske lagret yderligere 6 måneder. Den trækker en højoktan alkoholprocent på 15,5%.

Boom … lige i fjæset med elegant kølig power suppleret med fed fadpræg. Frugten er tyk, mørk og fed med blommer, solbær, svesker, engelsk og finsk lakrids, sødbrændte fade, vanilje, lidt mentol, tobak samt grønne urter og en vild, uterlig og ustyrlig, syrlig nerve.

I munden er det en kraftig og voldsom tør vin … og som med 2016’eren er der også peber samt alkohol, så det er vitterlig en vin, som storskriger på mad og kan nemt hapse en juleand i en mundfuld. Tanninerne er også knastørre, frugten er fortsat blommer, kirsebær, solbær, men mere frisk og bitter.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 275 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2015 De Stefani, Plavis da Uve Merlot, Veneto, Italien

2015 De Stefani, Plavis da Uve Merlot, Veneto, ItalienFalken syntes, at vi skulle have et ekstranummer og åbnede en magnumflaske af denne 2015 Plavis da Uve Merlot fra De Stefani, der ligger i byen Fossalta di Piave i Vento.

De Stefani har jeg skam også før skrevet om … faktisk for omkring et år siden, hvor jeg smagte vinen Solèr … en vin lavet på et mix af forskellige druer.

Plavis da Uve Merlot er – som navnet siger – en rødvin på 100% Merlot og er derudover opkaldt efter floden Piave … eller Plavis, som den også kaldes. Merlot druerne kommer fra marken Le Ronche, der ligger øst for Treviso og nordøst for Venedig i Fossalta di Piave.

Det ser ikke ud til, at vinhuset laver denne vin længere, for den fremgår i hvert ikke af deres hjemmeside. Den skulle dog være lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller med en gæring og maceration over 15 dage. Derefter har vinen lagret på franske barriques … hvor lang tid fremgår dog ikke.

I næsen er det lidt en kombi af blomster og sød, mørk frugt. Der er blommer, brombær, solbær, fyldig, opulent med pænt stort fadpræg med kanel, vanilje og sød tobak.

Smagsmæssigt har vinen både en pænt sødme, men samtidig virker den stenet og stærk. Der er mørke bær, blommer og solbær, blæk og selvom alt kommer fyldigt og blød, så har den kant.

Forhandles af Glud Vin, hvor en magnumflaske koster 419 kr.

 Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Accordini Igino, Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin, Veneto, Italien

2011 Accordini Igino, Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin, Veneto, ItalienSelvom denne 2011 Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin fra Accordini Igino klart vandt flere hjerter denne aften – og helt bestemt Keepers – så ramte den aldrig mit iskolde, teflonbelagte hjerte.

Måske den bare blev for tung, klodset og for meget lige ovenpå den fine Nebbiolo, hvilket også gav den svære arbejdsforhold.

Accordini Igino er da ellers et rigtigt godt Veneto hus, som jeg også selv har besøgt tilbage i 2015, hvilket du kan læse mere om i min anmeldelse af vinen Golfina Lugana.

Det var dengang sammen med Falken, som faktisk besøgte igen denne sommer. De er siden 2015 flyttet til nye og moderne lokaler og Falken har også sendt mig dette foto fra besøget.

Det viser vinmageren himself … Guido Accordini, som, driver vinhuset sammen med datteren Ilaria.

Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin er husets topvin og kommer i en flaske med en etiket af rød velour, som skal fortælle, at vinen er blød og cremet som netop velour.

Den er lavet på et mix af Corvinone, Corvina, Rondinella og Oseleta druer, der alle udvælges og plukkes i hånden, hvorefter de er tørret i samlet 5 måneder, hvorefter de gæres i rustfri stålkar ved konstant temperatur. Derefter presses druerne ikke, så man anvender kun den fritløbende saft, som lagres 24 måneder på franske egefade, hvorefter den overføres til ståltanke indtil aftapning. Vinen har opnået 95 point fra Luca Maroni.

I næsen er det tale om en mørk og tung fætter … tør, urtet med våde fade og masser af sødme, sød kanel og fede fadnoter i det hele taget. Det dufter lidt af blommejuice med lidt eukalyptus, lakridspiber, en del vanilje og er samtidig faktisk ret krydret, nærmest med våde og vamsede krydderier.

Det er smagsmæssigt også en vin, som næsten skal spises med kniv og gaffel, for det er en fed, tung og kraftig vin … eller i hvert fald skal serveres til en stor peberbøf eller noget i det retning. Den er ganske vist cremet og blød, men det er samtidig med peber samt nogle tørre og bitre elementer, hvor jeg har svært ved at finde en balance. Der kommer igen masser af blommer, masser af alkohol og sødme.

Forhandles herhjemme af Buus Vine, hvor en flaske koster 495 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7