2020 Le Morette, Lugana Benedictus, Veneto, Italien

2020 Le Morette, Lugana Benedictus, Veneto, ItalienNæste vin i vor lille smagning hos Le Morette blev en 2020 Lugana Benedictus … en vin, der delvist er lagret på egefade.

Det er selvfølgelig igen 100% Turbiana, men her er de høstet fire uger senere og har inden gæring gennemgået en halv dags maceration.

Der anvendes samtidig kun de bedste druer og fermenteringen er sket ved lav temperatur over lang tid i rustfrie ståltanke. Efter gæringen har vinen lagret i tankene og 20-25% i tonneaux fade i 5-6 måneder, hvorefter vinen endelig sammenstikkes og flasket med yderligere 3 måneders lagring.

Duftmæssigt er Benedictus dybere og en tak mere aromatisk med røget fadpræg, vanilje, kanel, småolieret og småsexet med eksotisk frugt og endda en smule dyrisk.

I munden har vinen en vildt lækker comfy smag, lettere olieret og samtidig med denne sødsaltede og lemomagtige smag. Det er både eksotiske frugter, abrikos, fersken, grillet lemon og let spicy.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 13,70€ på vingården … svarende til 102 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2020 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, Italien

2020 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, ItalienDerefter skulle vi selvfølgelig smage den almindelige basisvin hos Le Morette og den kalder de Lugana Mandolara. Vi smagte den først i årgang 2020.

Den er lavet helt simpelt på Turbiana druer, som er høstet i anden halvdel af september og så vinificeret i ståltanke ved 16 grader. Så har vinen lagret kort i ståltankene sur lie inden den så er aftappet på flaske og lagret én måned før frigivelse.

Duftmæssigt virker vinen tør og sødkrydret med modne æbler, pærer, melon og egentlig meget aromatisk. Det er sådan lidt ligeud suppleret med mandler og igen Jolly Time.

Smagen er lidt i samme boldgade … frisk, rund med melon, fersken, en medium syre og har samtidig en lettere saltet note..

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 10,90€ på vingården … svarende til 81 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

N.V. Le Morette, Cèpage Spumante Brut, Veneto, Italien

N.V. Le Morette, Cèpage Spumante Brut, Veneto, ItalienIgen var den første vin en mousserende. Hos Le Morette var det deres Non Vintage Cèpage Spumante Brut.

Den er selvfølgelig lavet på Turbiana høstet med et pænt stort udbytte. Vinen er først lavet ved presning af druerne efterfulgt af gæring ved 16-18 grader i rustfrie ståltanke.

Andengæring er ikke sket i flaske, men efter den billigere charmat metode på tanke, hvor den under tryk har lagret sur lie i omkring 5 måneder. Først derefter er vinen flasket og har lagret yderligere 4 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er det en frisk og frugtrig vin … ikke vildt givende og således lidt til den neutrale side. Der fanges lidt melon, pærer samt en smule nødder. I munden har den fin syre, en sødkrydret tørhed, et forholdsvis blidt brus med lidt lemon og noget, som kan minde om Jolly Time … for dem, som kan huske den.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 12,50€ på vingården … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Houlberg i Lugana … besøg på Le Morette

Det andet besøg på vor Lugana International Press Tour var til vingården Le Moretto. Godt mætte efter en klassisk italiensk light lunch, så væltede vi nærmest ud af bussen klar til smage mere vin, men ikke mindst opleve endnu et vinhus.

Vi var måske en anelse forsinket, så det blev et effektivt besøg, men vi nåede dog det hele … først en rundvisning og en smagning af 8 af husets Lugana vine.

Vi blev modtaget af den energiske, selvsikre og tjekkede Fabio Zenato, som storsmilende startede med at vise os  vingården … først ud i markerne og derefter i det imponerende og moderne vineri … inden vi havnede i det flotte og stilsikre smagslokale,

Dér var der gjort klart til vores lille vinsmagning. Educational Tour in Lugana – Consorzio Tutela Lugana DOC – 15th september 2021 stod der helt korrekt på dækkeservietten under hver plads.

Le Morette

Vinhuset Le Morette også kaldet Azienda Agricola Valerio Zenato ligger i San Benedetto di Lugana. Det er grundlagt af Gino Zenato i 1955 … i starten mest med fremavl af vinplanter, men det blev hurtigt suppleret med egen vinproduktion.

I 1981 blev driften overtaget af hans søn Valerio Zenato og han øgede produktion af kvalitetsvine, hvilket også betød tildeling af flere priser for vinene. Valerios vine blev nemlig hurtigt kendt for deres markante mineralitet og struktur – de typiske egenskaber i Lugana – og han fortolkede dette i en elegant og raffineret stil.

I dag er det dog Valerios 2 sønner Fabio og Paolo, der som 3. generation har overtaget driften af vinhuset. De står nu i spidsen for arbejdet med 30 hektar vinmarker, som er fordelt på 3 store marker … to i San Benedetto di Lugana en nær Sirmione og yderligere 20 hektar marker i Veneto til røde og rosé Bardolino vine.

De har også midt i den ene 10 hektar store mark i San Benedetto i 2013 bygget et topmoderne vineri. Byggeriet er også lavet efter alle kunstens regler med design inspireret af traditionelle vingårde, men med nyeste teknologi i vineriet, en stor vinkælder i 9 meters dybde under jorden med murede hvælvinger, kontrolleret temperatur og luftfugtighed optimal designet til vinlagring.

Det betyder, at man kan udnytte tyngdekraften ved produktionen af vinene. Samtidig er vinhuset næsten også selvforsynende med el via et stort 92 KW integreret solcelleanlæg … og kravler du op på taget eller i et af husets to tårne, så er der en smuk udsigt til de omkringliggende marker.

De laver i dag primært Lugana vine, men også røde og rosé Bardolino vine, men kernen er fortsat den planteskole, som Gino startede med.

Det betyder, at alle de vinstokke, der plantes i området stort set alle kommer fra Le Morette og efter vor vinsmagning viste Fabio os også, hvordan man poder en vinstok med en ny sort. Det sker med en lidt speciel maskine

Det har vinhuset selv gjort for flere af deres marker og Fabio fortalte, at det er langt mere økonomisk end fx at hive vinstokke op og plante nye sorter. Med en podning med en ny sort, så vil man ret hurtigt kunne høste igen og langt hurtigere end ved nye vinstokke, som kræver mindst 3-4 år for at give anstændige druer.

Besøget

Vi startede rundvisningen på Le Morette ude i vinmarkerne, hvor Fabio Zenato Viste os den hårde lerjord, som de arbejder med i de meste af Lugana området.

De bruger – som mange andre producenter – afvandingssystemer, men for at disse kan virke ordentligt, så kræver det åben jord, som Fabio kaldte det. Det betyder, at jorden lige rundt om vinstokkene ikke må være helt tæt, men skal være nærmest pløjet op, for ellers vil vandet have svært ved at trænge igennem laget af hård ler.

Vi så på senere besøg i Lugana nogle konkrete eksempler på, hvor hård denne type ler kan blive … faktisk så du vil tro, at der en sten og ikke ler. Men det er jo også det, som gør vinene fra Lugana unik og specielle.

I vinkælderen – der ligger 9 meter nede under jorden – fik vi set vineriet med de store tanke og selve lagringskælderen med murede hvælvinger.

Undervejs fortalte Fabio lidt om vinhuset, historien, om Lugana og deres vine, men det er var forholdsvis hurtigt rundfart, så derfor havnede vi snart i smagelokalet … klar til at smage Fabio vine.

Vinsmagningen

Det moderne og tjekkede smagelokale hos Le Morette stod i skærende kontrast til den istandsatte staldbygning hos Tenuta Roveglia, men der var lige så meget styr på tingene. Fabio Zenato Havde nemlig god hjælp fra Valentina Frignani, som havde forberedt en række vine, som vi skulle igennem. Samlet blev det et felt bestående af disse vine:

Undervejs fortalte Fabio om, hvordan vinene var lavet. Som vanligt har jeg selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene. Selve smagningen gik også ret hurtigt, men samlet blev det et fint besøg.

2019 Quila, MX-Quila Moretto, Piemonte, Italien

2019 Quila, MX-Quila Moretto, Piemonte, ItalienVi fortsætter med mer’ vin fra vinmageren Bisso Atanassov, for udover hans engagement i Taverna Wines og hos Tenuta Foresta i Isola d’Asti, så har han nu startet sit eget soloprojekt og det er derfra, at jeg smager hans 2019 MX-Quila på den ukendte Moretto drue.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har en uddannelse som ønolog fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har blandt andet produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion, men fra 2012 slog han sig ned i Barolo for at slå rødder.

Det blev til seks år som vinmager hos La Bioca inden bruddet med dem. Så er 2018 startede Bisso Atanassov sit eget lille Quila projekt på en ejendom  beliggende ved Isola d´Asti lidt nord for Barbaresco.

Bisso var samtidig stødt på den meget mystiske druesort Moretto – ikke at forveksle med den portugisiske Moreto – som man mente var uddød i Piemonte. Men tilbage i 1930’erne havde en ung vinmager imidlertid medbragt druen til Mexico, hvor man dog havde forvekslet den med  Nebbiolo.

Den gav godt nok en anden type vin i Mexico end i Italien, men det mente man var klimatisk og geologisk bestemt. Det var først da der blev taget en DNA prøve af den mexicanske Nebbiolo, at man fandt ud af, at den intet havde med Nebbiolo at gøre. Men samlet findes der i dag 150 hektar med Moretto i Mexico.

Bisso Atanassov stødte først på druen i 2015, men i 2018 fik han efter intense studier om druen, lokaliseret en lille mark med netop Moretto i Piemonte … og Bisso kalder det selv den sidste Moretto mark i Piemonte. Siden har han taget nogle skud og plantet flere marker med druen.

I dag findes der efter sigende samlet 10 hektar med Moretto i Piemonte, men mon ikke det vil vokse i de kommende år.

Her smager vi så Bissos vin på Moretto … vinen MX-Quila Moretto i årgang 2019 … og den ene  af de to vine, som Bisso indtil videre laver i soloprojektet. Den anden er en hvid Mus-Quila lavet på Muscat.

Dette er første årgang, så der er kun lavet et enkelt fad af denne MX-Quila Moretto, hvilket svarer til sølle 280 flasker. Bisso producerer vinen fuldstændig, som var den Nebbiolo, dvs. med spontangæring og 12 måneder på egefad.

Duftmæssigt er det dobbeltWAUW … og det dufter sgu næsten som god, moden Nebbiolo, men med lidt mere tyngde. Stilmæssigt læner den sig mere op af Barbaresco end Barolo og virker mere rund, men fortsat med roser, violer, mineraler … blot suppleret med lidt mere flæsket krop, læder, sorte kirsebær, hindbær, brombær samt et  småbuttet fadpræg og mørk syrlighed. Vildt dragende.

I munden er vinen også småvild … meget koncentreret, tør og mørk. Den viser, at Moretto – i hvert fald i Bissos hænder- har en mørkere side end Nebbiolo og tanninerne virker først heller ikke så markante, men dog med godt bid og de sniger sig langsomt frem og sætter sig nærmest ubemærket på dine tænder. Vinen har en vild tørhed samt en kraftig intensitet suppleret med en svag saftig sødme. Vild, smuk og imponerende.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 299 kr., hvilket må siges at være ret okay for en vin, som der kun er lavet 280 flasker af.

Vinanmeldelse 6/7 

2019 Taverna Wines, Barbera d’Alba Vigna Cottà, Piemonte, Italien

2019 Taverna Wines, Barbera d'Alba Vigna Cottà, Piemonte, ItalienSamarbejdet mellem Roberto Taverna og vinmageren Bisso Atanassov er måske det mest spændende projekt i Piemonte i øjeblikket og derfra dukker der igen imponerende vine op … og denne Barbera d’Alba Vigna Cottà er én af dem.

Det familiedrevne vinhus Taverna Wines ligge i Neive og ejes i dag af Roberto Taverna, men historien om vinhuset startede egentlig tilbage hos Robertos bedsteforældre, der allerede tilbage i 1930’erne begyndte at købe jord i Neive, plantede vinstokke og gik i gang at lave vin på deres vingård.

Men det var specielt Robertos bedstemor Ludovino Versio – kaldet Nonna Vina – som lagde kimen til det nuværende vinhus. Da hun så i 1953 pludselig blev enke som 30-årig med en lille datter på 10 år, så fortsatte hun såmænd blot med at lave vin og giftede sig aldrig igen.

I 30 år lavede hun vin under navnet Vina Versio og havde en lille kreds af loyale kunder, som købte hendes vin … i starten på store damigianas, en slags store glasbeholdere på 28 eller 54 liter og sidenhed på flaske.

Faktisk var den ihærdige enke blandt de første vinbønder, der begyndte at tappe deres egen vin i de vinflasker, som vi kender i dag, og endda også blandt de første til at lave en enkeltmarksvin. I dag nøjes den nu 96 år gamle dame bare med at drikke vinene.

I 1983 overtog svigersønnen Piero Taverna driften og fortsatte i Nonna Vinas spor, og drev faktisk også vingården i 30 år, men mest som en fritidsinteresse ved siden af sit job for staten, for gårdens beskedne 4,2 hektar vinmarker kunne familien ikke leve af.

Det blev hans søn Roberto Taverna, som derefter overtog ansvaret, selvom det heller ikke lå i kortene, at han skulle være vinbonde, for han havde et job som elektriker, mens hans kone Elisa driver et byggefirma sammen med hendes 2 brødre.

Roberto besluttede dog, at han ville gøre noget mere ved vinproduktionen, som mere eller mindre var gået i stå. Familien havde i stedet solgt deres druer solgt på kontrakt til negocianthuse i Langhe området. Nu opsagde de kontrakterne … en proces som dog tog nogle år, men i 2016 kunne han producere sin første Barbaresco vin … alene 600 liter samlet.

Her i 2019 har Roberto så fået ophævet kontrakterne på flere af sine marker og han har nu også fået hjælp til produktionen af Bisso Atanassov, som tidligere har været vinmager på både Vietti og La Bioca i Barolo. Roberto mødte tilfældigt Bisso, som blev blæst bagover og blev meget interesseret i projektet og kunne se potentialet.

Derfor har de to nu indledt et samarbejde og er ved at opføre nye produktionslokaler i Barbaresco. Samtidig er der opkøbt nye marker og vil fremover lave vine på både Barbera, Nebbiolo, Chardonnay samt den herlige Grignolino.

Her smager vi så husets Barbera d’Alba Vigna Cottà, som jeg fuldstændigt faldt på halen over. Den er lavet med Barbera druen fra marken Cottà, der ligger lige overfor vingården Taverna. Her dyrker huset flere forskellige druesorter, blandt andet Freisa, Moscato, Nebbiolo, Grignolino og altså Barbera.

Druerne til vinen er høstet med et beskedent udbytte på under 30 hektoliter pr. hektar, men vinstokkene er også omkring 50 år. Vinen har tilbragt 12 måneder på dels brugte træfade og dels cementkar.

WTF? Sikke en imponerende duft. Hvis dette er Barbera, så er det absolut med Nebbiolo gener sprøjtet ind i blodet, som er rødt med en vild kraft, krop og en fed frugt suppleret med et tykt fadpræg lagt ovenpå. Dermed et vinøst Kinderæg, hvor der er dufte som Nebbiolo med lys frugt, jordbær, blommer, læder og tørrede rosenblade, men også våde fade, vanilje, kanel, chokolade og lidt mentol.

I munden er det heller ikke arketypisk Barbera, for – som både i farve og delvis også i duft – har vinen en lys, let, frisk og stringent side, men uden vilde tanniner og samtidig med en moderat syre. I stedet får du en nærmest burgundisk lethed samt elegance med moden lys frugt, let tørhed og bitterhed. Jeg snurrer rundt om mig selv … dette er en Barbera hinsides al fornuft, men fandeme sjælebalsam og nok den bedste Barbera d’Alba jeg har smagt i lang tid.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 199 kr., hvilket vel kan betegnes som et decideret røverkøb.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Domaine Piguet-Chouet, Meursault Vieilles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine Piguet-Chouet, Meursault Vieilles Vignes, Bourgogne, FrankrigDomaine Piguet står der på etiketten af denne Meursault Vieilles Vignes 2020 og vinen er da også lavet af vinmager Max Piguet, som sammen med sin hustru driver Domaine Max et Anne-Marye Piguet-Chouet aka Domaine Piguet-Chouet.

Vinhuset ligger midt i byen Auxey-Duresses og er en fusion af to vinhuse. Det skete i 1981, da Max Piguet giftede sig med Anne-Marye Chouet. Begges familier var vinbønder og havde alle produceret vin igennem generationer. Max havde selv blot to år tidligere arvet Domaine Piguet fra sin far.

Samlet har Domaine Piguet-Chouet 12 hektar vinmarker i Meursault og Auxey-Duresses, som drives af ægteparret, selvom deres to sønner William og Stéphane efterhånden har overtaget det meste af den daglige drift.

Stilen hos Domaine Piguet-Chouet er kendt for at være blød og uden skarpe kanter, indsmigrende og lækker … behagelige bourgognevine, der holder samme høje niveau fra år til år.

Her smager vi så netop en hvid Meursault Vieilles Vignes, men sjovt nok står der ikke Domaine Piguet-Chouet på selv etiketten, men kun Domaine Piguet-Chouet … hvorfor ved jeg dog ikke.

Druerne til vinen kommer fra marker tæt på 1. Cru markerne Les Perrières og Les Genevrières. Jordbunden er rig på kalksten, hvilket forsyner vinene med en udpræget mineralitet. Der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, men vinen er lagret på burgundiske fade.

Duften er røget, smørfed og smørlækker … lige åbnet er der godt med sødristede fadpræg, men det aftager en smule med mere luft i glasset. Der er ristede hasselnødder, fersken, har faktisk en utrolig ædel aroma, som nærmest er overdådig og smådekadent. Der er lidt mælkechokolade, lakridskonfekt og vaniljekiks.

I munden har vinen en flot frugt, ren, let, krydret og meget blød, rund, cremet og meget indbydende … smager hænger der bare i lang tid. Der er æbler, grønne æbler, fersken, abrikos og virker samtidig let saltet med kalk og andre mineraler samt en let bitterhed. Vinen glider som en rolig flod – rolig, stoisk og beroligende – bare igennem kroppen og gør dig glad.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 549 kr., mens prisen er 449 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7

2017 Gut Oggau, Timotheus Weiss, Burgenland, Østrig

2017 Gut Oggau, Timotheus Weiss, Burgenland, ØstrigForleden åbnede jeg denne fabelagtige Timotheus Weiss fra det østrigske vinhus Gut Oggau. Fruen sagde, at etiketten var ret grim, men jeg synes, at vinen er ret imponerende.

Gut Oggau er da også ét af Østrigs mest spændende og nytænkende vinhuse, der ligger i byen Oggau am Neusiedler i Burgenland. Vinhuset med det sjove navn drives af parret Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck. Han er søn af en vinmager, og hun datter af en 2-stjernet michelinrestaurantejer.

De grundlagde vinhuset i 2007, da de overtog et gammel vinhus Weingut Wimmer med tilhørende 10 hektar marker omkring Oggau og gik i gang med at producere vine efter deres egne idéer.

Parret dyrker markerne helt biodynamisk, og arbejder meget klassisk i vinkælderen. De bruger ingen tilsætningsstoffer af nogen art, presser vine ved at trampe i mosten med fødderne, anvender spontangæring i åbne kar, bruger ingen filtrering og så laver de fremragende vine.

Vinene markedsføres alle med et tegnet hoved på hver etikette … nærmest opdelt i en fiktiv familie i 3 generationer, de unge, forældrene og bedsteforældrene. Der findes i alt 9 vine i familien … med stamtræ og det hele. Nogle påstår, at alle navne er taget fra de tidligere beboere af den gamle vingård Weingut Wimmer.

Alle ansigterne er tegnet til den enkelte vins personlighed og etiketterne bag på flaskerne nævner også vinenes personlighed frem for en detaljeret beskrivelse af smag, område og lagring. Hos Gut Oggau er det ikke så meget druesorten, som det er alder og terroir, der betyder noget.

Og vinhuset laver vinene på de lokale druer, dvs. Zweigelt, Blaufränkisch, Grüner Veltliner, Zierfandler og Rösler. I den unge serie hedder vinene Theodora, Winifred og Atanasius. Forældrene er Emmeram, Timotheus, Josephine og Joshuari, mens de gamle – og topvinene – er Mechthild og Bertoldi.

Vinene er i dag blevet til ikoner i vinverdenen, og flaskerne er således at finde som en del af udstillingen på MOMA – Museum Of Modern Art i San Francisco.

Denne Timotheus Weiss er – som navnet fortæller – en hvidvin, der er lavet på et mix af 70% Grüner Veltliner og 30% Weissburgunder, En tredjedel af druerne er gæret med en skindkontakt i 3 måneder og efterfølgende lagret på store brugte 500 liter fade i 12 måneder uden omrøring. Aftappet uden klaring, filtrering og tilsætning af svovl.

Duftmæssigt er det vitterlig en økø bio armsveds-mødding-prut-funky aroma med både krudt, bananer, grønne bønner, stikkelsbær, gær, revet lemonskal, voks, urter og vaniljeekstrakt … stinkende charmerende og med vild hippiekarakter.

I munden er vinen godt syrlig … smager også som bio bio naturvin med lemonskalbid, masser af lemon, citroner, umodne pærer og sur æblejuice, virkelig spændende og funky. Det er en vin med en jazzy kant og supercool … vitterlig et mundspidsende syrligt citronsyretrip.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske i årgang 2019 koster 319 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2018 Domaine la Bouïssiere, Gigondas, Rhône, Frankrig

2018 Domaine la Bouïssiere, Gigondas, Rhône, FrankrigDomaine la Bouïssiere er et fantastisk Rhône vinhus, som i dag drives af Gilles og Thierry Faravel. Og det er derfra, at jeg nu smager deres Gigondas i årgang 2018.

Domaine la Bouïssiere ligger lige ved foden af bjergkæden Dentelles de Montmirail … og den kan du endda se på denne vins etiket.

Vingården er grundlagt af Gilles og Thierrys far Antonin Faravel, som dog døde i 1988. Brødrene ejer 9 hektar Gigondas marker på skråninger af Dentelles de Montmirail i 350 meters højde med en eksponering mod nordvest, der sikrer længere modningstid for druerne.

Derudover ejes omkring 5 hektar i Beaumes de Venise, hvor druerne dog sælges til et kooperativ. Desuden har de nogle få hektar i Vacqueyras. Der laves 2 cuvéer fra hver appellation.

De to brødre bruger traditionelle metoder, men med megen omhu for detaljerne. Vinstokkene beskæres for at begrænse høstudbyttet og dermed øge koncentrationen, druerne håndplukkes og vinen flaskes ufiltreret. Resultatet er vine med stor koncentration, struktur, saft og kraft.

Denne 2018 Gigondas er lavet på 70% Grenache og 30% Syrah, som kommer fra 50 år gamle vinstokke på nogle af de højest beliggende vinmarker i Gigondas. Høsten sker via håndkraft og i flere omgange med afstilkning af 80% af druerne afstilkes og let presning inden gæringen.

I løbet af gæringsperioden laves daglig remontage og pigeage og efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på dels ældre egefade foudres og betontanke.

Duftmæssigt er det et vinøst kraftværk, for op af glasset strømmer en urkraft af en aroma med bitre kirsebær, blåbær, tranebær, ristede mandler, jernbanesveller, tjære, jod, sod, lakridsrod eller tør engelsk lakrids, sorte oliven, granitskærver med kølig og virkelig powerfuld stil. Slam.

I munden fortsætter herlighederne, tør, bitter og så kraftfuld. Der er igen tør engelsk lakrids, granit, sten, blåbær, bitterhed og en komplet vild intensitet og stramme tanniner og en lysere, stringent og frisk syre. Det er sjældent, at jeg har smagt så god Gigondas.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 215 kr., mens prisen kun er 169 kr. på tilbud ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2018 Jean-Paul Brun, Fleurie Grille Midi, Bourgogne, Frankrig

2018 Jean-Paul Brun, Fleurie Grille Midi, Bourgogne, FrankrigDenne lille Fleurie Grille Midi Beaujolais genistreg af en vin fra Jean-Paul Brun smager absolut fremragende.

Jean-Paul Brun ligger i den lille landsby Charnay i det sydlige Beaujolais lige nord for Lyon i et smukt område kendt som Terres Dorées. Hans vingård er da også kendt som Domaine Des Terres Dorées.

Han startede sit vinhus i 1979 og dengang alene med 4 hektar vinmarker, men i dag har Jean-Paul Brun lidt over 60 hektar og har fået et stort navn i både Frankrig og USA for hans frugtagtige og sarte vine.

Brun ønsker at lave gammeldags Beaujolais, og hans vinifikation adskiller sig fra den herskende praksis i regionen, da han mener, at charmen ved Gamays frugt bedst udtrykkes igennem brug af de naturlige gærceller fra druerne.

I dag fremstilles stort set al Beaujolais ved at tilføje en bestemt gærtype … den såkaldt 71B , som er et laboratorieprodukt, der er fremstilles i Holland på basis af en tomatbase, der giver vine med banan- og slik aroma. Han laver heller ikke  sine vine efter den sædvanlige marceration carbonique netode.

Bruns opfattelse er, at Beaujolais er allerbedst med en lav alkoholprocent og at der ikke er behov for systematisk at tilsætte sukker til mosten for at nå et alkoholniveau på 12 til 13 procent, så hans Beaujolaisvine er skabt til at være behagelige … lette, frugtige og lækre og ikke kunstige oppustede vine.

Der bruges samtidig også kun en minimal mængde S02 ved aftapning for at holde vinen frisk og hans filtrering er også minimal, så vinen bevarer sin originale frugt og aroma.

Vinene bliver af mange sammenlignet med god Chambolle Musigny eller Vosne Romanee. Det betyder også, at Jean-Paul har høstet stor anerkendelse i medier som fx Le Grand Guide des Vins de France, der skriver; Once you’re used to Jean-Paul Brun’s style, it’s very difficult to drink anything else.

Her smager vi Bruns Fleurie Grille Midi, som er lavet på Gamay druer fra marker Grille Midi, som af mange betegnes som en af de bedste marker i  Fleurie. Marken ligger nærmest som et amfiteater med jord med granit, som holder på solvarmen og 66 år gamle vinstokke.

Herlig duft … bondsk, men på en sart, let og elegant facon, har derudover aroma af lidt blæk, blomster, roser, violer, papkasser og et lukket rum, søde kirsebær, hindbær, blommer og lidt røgede noter. Alt er så fint, afdæmpet og elegant.

I munden er vinen let, luftig og har en afdæmpet syre, stor og let saftighed på den smukkeste, lyse og blomstrede facon, lettere juicy endda, men det er uden at miste grebet. Syren er bare så fin, drilsk og samlet en fandens flot charmetrold af en vin, som jeg sgu gerne ville drikke igen og igen.

Forhandles fx af Falkensten Vin, hvor en flaske koster 199 kr. på tilbud mod en normalpris på 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger