Næste Weingut Wöhrle vin var også et gammel kending, for det var nemlig husets Lahrer Kronenbühl Selection Carl Spätburgunder 1G og selvom der i denne årgang 2021 ikke står 1G foran på etiketten, så er det fortsat en vin fra Erste Lage marker.
Vinen er faktisk lavet på lige dele tyske kloner og franske Dijon kloner fra Weingut Wöhrles parcel på den 43 hektar store VDP Erste Lage Lahrer Kronenbühl mark.
På Lahrer Kronenbühl dyrker Markus både Spätburgunder, Riesling, Chardonnay, Rieslaner samt Grauburgunder og Weißburgunder … alt fuldstændig økologisk.
Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet inden gæring. Vinen er derefter gæret i åbne gæringskar og har dernæst tilbragt 12 måneder på ældre træfade … og 1/3 del af fadene udskiftes hvert år.
I næsen er der også her animalsk mødding … en fed landlig mødding suppleret med hestestald og endda lidt nytårskrudt, men eller er det kirsebær, jordbær, ribs, figenpålæg, urter, lakridskonfekt, vanilje og kanel, nelliker, nødder, lidt muskatnød samt mælkechokolade.
Smagsmæssigt er det drømmeland … ultrablød og mundsmeltende, men det er samtidig med en næsten skarp og vibrerende syre, men al frugten er lys, stram og herlig syrlig med ribs, hindbær og lidt grønne jordbær. Det smager sindssygt godt, har samtidig nogle meget tørre taninner, lidt peber og en jernholdig mineralitet. 94 point.
Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 399 kr.