Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienSom aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.

Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er vinen et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto. Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 24 måneder på franske egefade, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Årgang 2010’eren her tegner som én af de største årgange … og sammen med 2008’eren bedste årgang siden 1985! Parker – hvis man hælder til hans side – giver 2010’eren 96 point.

Lad os kaste os ud i det. Har knappet vinen op og fyldt på karaffel omkring 3 timer inden smagningen … tænkte at de nok var bedst med så ung en vin. Duften er gamle tjærefyldte togsveller, jordbær, solbær, lette blommer, mynte, grus eller sten. Smagen er frisk frugt … sådan virkelig helt fremme i smagsindtrykket, og det overrasker og begejstrer … skønt. Er stadig meget rank, og det er sikkert for tidligt at drikke den, men det smager virkelig godt. Meget præcis i levering af smagsindtrykket med mineralitet, syre, sten, grafit kombineret med den massive frugtintensitet.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 129€ … ellers forhandles den herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for en flaske af 2010’eren er 1.729.95 kr., men kun 1.299,95 kr. hvis du køber 12 stk. En pæn udskrivning på 15.559,40 kr. – men se det som en investering. Arhhhh, den hopper min kone vist ikke på. Men det kan betale sig … kan se, at Coop pt. sælger 2008’eren, pris 1.995 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2010 Poggio le Volpi, Tator Primitivo, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

2010 Poggio le Volpi, Tator Primitivo, Puglia, ItalienSidste vin i 1. runde blev denne Tator Primitivo fra vinhuset Azienda agricola Poggio le Volpi, som faktisk ligger i det mere ukendte vinområde Lazio i byen Monte Porzio Catone tæt ved Rom.

De fleste af husets vine kommer fra marker i området omkring vingården, men derudover laves der et par vine med druer fra andre områder, herunder denne Tator Primitivo fra Puglia området.

Poggio Le Volpi er grundlagt i 1990’erne af den unge ønolig Felice Mergè. Vinproduktion er dog ikke ukendt for ham, da han kommer fra en generation af vinproducenter. Farfaren Mario har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1920’erne og faderen Armando Mergé driver også vinhuset Femar Vini fra samme adresse som Poggio le Volpi.

Armando Mergé grundlagde Femar Vini i 1970’erne, og de to firmaer har fælles produktionsfaciliteter, bl.a. 6.000 kvadratmeter produktionslokaler, moderne  tappeanlæg og en sofistikeret forsøgslaboratorium, stor underjordisk kælder, der indeholder mere end 800 barriques.

De har selv begrænset areal marker, omkring 40 hektar ved Monte Porzio Catone, men har derudover tilknyttet en række vingårde rundt om i landet, så de kan sikre et stort udvalg af forskellige vine.

Tator Primitivo er lavet på 100% Primitivo druer, faktisk af overmodne druer, der er nænsomt håndplukket og efterfølgende er gæret delvis på egetræsfade og ståltanke. 10 måneder på franske barriques.

Duftmæssigt godt med sol, varme, spidskommen, kanel, solbær, blommer og tonsvis af sødme. Smagen også præget af en enorm sødme med lakridspiber, solbær og marmelade. En overfed, saftig og lækker vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt i SuperBest, hvor prisen normalt ligger på 149,95 kr. og 99,95 kr. på tilbud.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2011 Tenuta dell’ Ornellaia, Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 Tenuta dell' Ornellaia, Le Serre Nuove dell' Ornellaia, Toscana, ItalienNæste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.

Det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana. Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Le Serre Nuove er 2. vin til Ornellaia. Beslutningen om hvilke fade der skal i Ornellaia og hvilke der skal bruges til Le Serre Nuove, tages først umiddelbart inden den endelige blanding. De fade der afspejler ungdom og friskhed går til Le Serre Nuove. Den er her i årgang 2011 lavet på 57% Merlot, 17% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc og 14% Petit Verdot.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er der blæk, lidt muld, sorte morelbær, pizza og lidt mynte. Smagsmæssigt overraskes man af voldsomme tanniner, men samtidig en rund og behagelig smag med blæk, grafit, lidt grønne blade. Her på anden dagen er vinen endnu blødere og virker faktisk en tand bedre end i går aftes. Måske en vin, som bare skal ha’ godt med luft?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Sigurd Müller og Vild med Vin, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2001 Cascina Ebreo, Segreto, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2001 Cascina Ebreo, Segreto, Piemonte, ItalienNæste vin kommer fra Cascina Ebreo eller Azienda Agricola Weimer Gygax, som vinhuset også hedder. Bag huset står nemlig de to ejere, Peter Weimer og Romy Gygax. Peter stammer fra en landbrugsfamilie i Tyskland, og Romy har samme baggrund, men hun er blot fra Schweiz.

De besluttede i starten af 90’erne, at de ville producere vin, så i 1991 købte de en 200 år gammel gård Cascina Ebreo med sydøstlige orienterede vinmarker, og efter lidt renovering, så droppede de i 1993 de begge deres almindelige job indenfor hhv. industri og bank og flyttede til vingården, som ligger i den lille by Novello, blot lidt over en kilometers penge vest for Monforte d’Alba.

Samtidig måtte de genplante vinmarkerne, som ikke var passet i over 7 år, men så fik Peter også lige præcis de vinsorter, som han ville. Han havde nemlig et mål, han ville producere tre vine; en stor Barolo, en meget typisk Barbera for området og så en kraftig hvidvin, hvor han ville eksperimentere med Sauvignon Blanc og Semillon.

I alt har gården 2,1 hektar vinmarker, hvor 1,1 hektar er Nebbiolo og 0,6 hektar Barbera. Og det er lykkedes Peter at få lavet de 3 vine, idet de laver topvinen Torbido på Nebbiolo, en hvid Sinché og denne Segreto.

Segreto betyder “hemmelighed” på italiensk. Den laves på 95% Barbera og omkring 5% af Nebbiolo og fremstilles på samme måde som topvinen Torbido, blot med kortere tid på egetræsfade (18-21 måneder). Ved lagringen anvendes både tonneaux på 600 liter og barriques. Vinen aftappes uden filtrering og lagrer derudover i mindst et år i flasken, før den kom på markedet.

Duftmæssigt lidt lukket … med blæk og syrlige kirsebær. Der fornemmes lidt muld, stald og vanilje … men langt nede i glasset. Smagen er også til den syrlige side, mens tanninerne er bløde … hvilket redder vinen og gør den meget indsmigrende. Samtidig må man imponeres over, at vinen er en årgang 2001. Her er der ingen træthed, intet forfald og syren står stadig benhårdt efter 12 år. Og den kan endda sagtens tåle flere år i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles af Anduma Vinimport, hvor en flaske koster 319 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2007 Diesel Farm, Nero di Rosso, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2007 Diesel Farm, Nero di Rosso, Veneto, ItalienHan ligner en rockstjerne, er god for tre milliarder … dollars vel at mærke, er gode venner med Kanye West, Dalai Lama og Bono, kører i en guldfarvet Mercedes 4-hjulstrækker, fik sin første tattovering som 50-årig og bærer det vinøse efternavn Rosso.

Navnet er Renzo Rosso, og han kaldes også for “Jeans Genious” eller “Denim Guden”. Han er manden bag jeans mærket Diesel, og laver – udover de kendte jeans – også parfume i samarbejde med l’Oréal. Vi kigger vist alle begge dele, både Diesel jeans og deres parfumer.

Renzo Rosso grundlagde Diesel i 1978, og har siden opbygget et modeimperium, der tæller 3.400 ansatte verden over. Omsætningen lyder på knap 2 mia euro og Diesel forhandles i mere end 80 lande – bl.a. fra 270 egne butikker. Diesel åbnede sin første butik i Danmark i 1994 i Århus og har i dag fire egne butikker herhjemme.

Udover tøjmærket er Diesel involveret i både kunst, musik og design, der har det sigte at støtte og motivere nye, unge talenter, bl.a. gennem Diesel-U-Music, The Diesel Wall og Diesel New Art. Han har arbejdet sammen med andre store firmaer, bl.a. Adidas og bilmærket Fiat i redesignet af Fiat 500.

Derudover laver han også hippe vine specielt målrettet til berømtheder, Hollywoodstjerner og få udvalgte restauranter rundt om fra hans lille vingård, som ligger det bakkede landskab ved Marostica på hans fødeegn Bassano del Grappa i det nordlige Italien. Vingården i Veneto har han selvfølgelig kaldt Diesel Farm.

Vinene bærer også Renzos navn, idet der på gården laves tre vine, en hvid Bianco di Rosso og de to røde Rosso di Rosso og Nero di Rosso, alle produceret på Diesel Farm af druer fra de 100 hektar jord, der omgiver gården. Herudover laves der en Grappa di Rosso, og derudover dyrkes lidt oliven, der presses til hans Olio di Rosso.

Der produceres årligt alene få tusinder af disse eksklusive vine, som er blevet en hip drik … blandt de rige, for dieselmandens sans for markedsføring har gjort vinene efterspurgte trods skyhøje priser. Men indpakningen er også i orden.

Således fremstår vinen også flot med en lækker præsentation i klassiske Maderiaflasker med voksforsegling på toppen, tryk direkte på flasken, alle med Renzos initialer RR, nummeret 55 – som både er hans fødeår og ynglingstal – og alle med Rossos navn og et personligt skrevet “Enjoy”. De særligt gode flasker har Rosso også selv markeret med 3 krydser XXX.

2007 Diesel Farm, Nero di Rosso, Veneto, Italien - bagsiden    2007 Diesel Farm, Nero di Rosso, Veneto, Italien - kassen

Og til denne italienske aften har jeg skaffet netop en af Rossos vine, nemlig denne Nero di Rosso, som er lavet på 100% Pinot Noir. Hvorfor ikke blive en del af de hippe og kendte mennesker … om ikke andet, så for en aften? Tænkte også, at vine gode vinvenner nok ikke ville gætte, at denne Pinot Noir baserede vin kom fra Veneto området … og den antagelse fik jeg ret i. Kan heller ikke selv huske, at jeg tidligere har fået Pinot Noir fra Veneto.

Vinen er fremstillet af nye vinstokke, som første gang blev høstet i 2003. Vinstokkene er placeret på et særligt område på Diesel Farm. Den tekniske vinfremstillings proces der anvendes, respekterer frugtens og druens integritet. Gæringen foregår i stålkar, med en udblødningsproces med lave temperaturer, manuel presning, og derefter bliver den lageret på 1-årige franske barriques i 12 måneder.

Duftmæssigt er der Pinot toner, selvom den ikke er animalsk … så ingen hestestald her. Der er til gengæld et varmt indtryk samtidig med, at duften også har godt med grønne toner og godt med syre. Duften er jordbær, kirsebær, figner og mandler i næsen, og derudover let krydret. Smagen er blød, cremet … meget rund og behagelig i smagen. Igen kommer der et svagt krydret indtryk, men der er også en blid syre, som gør vinen meget balanceret. En meget behagelig vin, som overrasker positivt.

Én af de vine, som der blev drukket mest af denne aften … det plejer at indikerer et eller andet! Der var en enkelt slat tilbage dagen efter … men efter 12 timer i karaffel, så afslører vinen også, at det nok ikke er en gemmevin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Hos Diesel Farm koster vinen 95€ … på de hippe restauranter endnu mere. Min flaske kom fra et konkursbo efter en dansk forhandler, og jeg betalte derfor en del mindre.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2010 Umani Ronchi, Casal di Serra Vecchie Vigne Verdicchio dei Castelli di Jesi, Marche, Italien

Skriv en kommentar

2010 Umani Ronchi, Casal di Serra Vecchie Vigne Verdicchio dei Castelli di Jesi, Marche, ItalienItaliensk aften i Casa Houlberg … sammen med gode venner og de sædvanlige 10 flasker vin, 2 fra hver, en hvidvin og en kultvin. Jeg havde som start valgt denne hvidvin fra Azienda Vinicola Umani Ronchi, som ligger ved byen Osimo i Italiens Marche-provins.

Huset ejer 200 hektar vinmarker, nemlig 110 hektar vinmarker i Verdicchio Classico-appellationen, 60 hektar i Rosso Conero og 30 hektar i naboprovinsen Abruzzo.

Vingården er grundlagt i 1957 som en Azienda Agricola af Gino Umani Ronchi i Cupramontana, lidt vest for Osimo. Gino fik hurtigt hjælp af Roberto Bianchi og hans svigersøn Massimo Bernetti, og det var sidstnævnte, som i 1968 fik ændret gården til en rigtig vingård … en Azienda Vinicola. Gården har da også de seneste 50 år været ejet og drevet af Bianchi-Bernetti familien.

Siden 1990 har Massimos søn Michele Bernetti været gårdens driftsleder, og han satser benhårdt på kvalitet, hvilket vil sige, at der høstes begrænsede udbytter, markerne er velplejede og vinstokkene er af en vis alder.

Samlet ejes i alt 10 vinmarker, nemlig markerne San Lorenzo, San Sebastiano, Busche, Saline, Villa Bianchi, Monteschiavo, Follonica, Torre, Piantate Lunghe og Montipagano.

Umani Ronchi arbejder især med den grønne Verdicchio og den blå Montepulciano-drue, som begge er to er “arbejdshestene” i midten af Italien. Begge druesorter lægger most til store mængder glimrende mellemklassevin, men kun ganske få virkelig store vine.

Det skyldes først og fremmest at begge sorter er meget produktive, og at man skal begrænse udbyttet pr vinstok ganske kraftigt, da vinen ellers bliver tyndbenet og syrlige.

Umani Ronchi høster maksimalt hvad der modsvarer en halv flaske pr. vinstok, og så kan både Verdicchio og Montepulciano-druerne spille med musklerne!

Denne Casal di Serra Vecchie Vigne Verdicchio dei Castelli di Jesi Superiore Classico er en enkeltmarksvin fremstillet af druer fra de ældste vinstokke, selvfølgelig 100% Verdicchio.

Høstudbyttet er begrænset til langt under det halve af hvad loven foreskriver. Druerne håndhøstes når de er maksimalt modne, og vinen lagrer udelukkende i betontanke og på flaske inden frigivelse.

Denne årgang 2010 har fået 3 glas i Gambero Rosso og blev af samme kåret til årets hvidvin i Italien.

Duftmæssigt masser af melon og abrikoser … lidt gæragtig duft også sammen med en svag sødme og en nøddeagtig aroma.

Smagsmæssigt kaldte mine vinvenner smagen lidt trutti frutti … og kan godt følge dem. Der er dog også en god rygrad med syre, friskhed og lyse frugter. Eftersmagen er let krydret og giver en varme i vinen. Måske en anelse “flad” i smagen, men ellers et dejligt glas hvidvin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 14,50€. Forhandles herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for 2009’eren er 199,95 kr. for én flaske, og 149,95 kr. hvis du køber 12 stk. 2010’eren er udsolgt.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2005 Fratelli Revello, Barolo Le Radici, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2005 Fratelli Revello, Barolo Le Radici, Piemonte, ItalienLige update med en vin fra weekenden, nemlig denne Barolo Le Radici fra Azienda Agrituristica Fratelli Revello, som holder til i byen La Morra, omkring 10 km. sydvest for Alba i Piemonte. Vinen kommer fra Revello, som dog ikke  har lagt navn til vinen, da druerne til vinen nemlig taget fra lidt yngre stokke og druer, som ikke nåede at blive en del af husets normale Barolo’er … prisen er til gengæld også under det halve.

Først en smule om Azienda Agrituristica Fratelli Revello, som ejes og drives af Revello familien. De har siden 1967 været involveret i vinproduktion, men det var først med de to brødre Enzo og Carlo Revellos indtræden i 1990, at man stilede mod at sælge vinen under eget navn. Vinhuset har 8,5 hektar med parceller på bla. Rocche dell’ Annunziata, Gattera og Giachini. Den samlede produktion ligger på ca. 40.000 flasker årligt.

Da man høstede de første druer til Barolo i 1992 havde man ikke mulighed for at vinificere de enkelte marker separat. Samtidig var man nødt til at sælge en del druer for at skaffe kapital til kælderudstyr.

Situationen var den samme i 1993 og først i 1994 kunne man vinificere og tappe Giachini som enkeltmarksbarolo, hvorimod Rocche først i 1996 kunne tappes som enkeltmark. Udover Barolo producerer Revello også Dolcetto d’Alba og Barbera d’Alba, hvor specielt enkeltmarksvinen Barbera d’Alba Ciabot du Re bør fremhæves.

Som for så mange andre af Piemontes “Unge Løver” har brødrene Revello været i lære hos Elio Altare, med hvad deraf følger af grønthøstning, kort maceration og barriquelagring. Kvaliteten på vinene fra Revello er allerede i dag meget høj, men forventningerne til fremtiden er lige så høje og intet tyder på at Revello vil skuffe.

Navnet på denne uklassificerede vin Le Radici, der betyder rødderne, henviser til tanken om at komme tilbage til det oprindelige og typiske lokale produkt, som afspejler de karakteristika som Barolo området er så kendt for.

Vinen er lavet på ren Nebbiolo, har lagret i minimum 20 måneder på barriques, og er fremstillet efter moderne Barolo-stil. Det vil sige en forholdsvis kort maceration, gerne i rotorfermentor for at få farveintensiteten bedre frem og rimelig høje temperaturer under gæringen. Metoden gør vinen en anelse blødere i tanninen og lidt saftigere i smagen.

Duftmæssigt er der rosmarin-grene, grønne noter, modne kirsebær, blomster, mynte, læder, trøffel … specielt på 2. dagen udfolder vinen sig virkelig. Lige efter åbningen var den en smule stram, men efter en døgn uden prop er den ganske fortræffelig.

Smagen er flot og moden, hindbær, modne kirsebær … god struktur og dejligt bløde tanniner og flot tørhed …. som samlet giver en god lang eftersmag. Vigtigt at give vinen godt med luft … næsten forvandlet over natten.

Købt hos Veras Vine i Nordjylland, pris på bud var 110 kr. og et fund til prisen. Thumbs Up for det.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2011 Taster Wine, Fiorino Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 Taster Wine, Fiorino Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienOkay vin … men ganske uden charme. Sådan kan jeg vist bedst betegne denne vin, som er en masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Italien specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; DA61098828 DK … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine, som er den danske importør.

Taster Wine har Nordeuropa’s mest moderne tapperi og tanklager, hvor der tappes vin og spiritus fra hele verden, både i flasker og i bag-in-boxes. Selskabet med det nævnte cvr.nr. har en tankkapacitet på mere end 3 millioner liter vin, og deres topmoderne tapperi består af 6 tappekolonner, som til sammen kan tappe mere end 20.000 liter vin i timen.

Det er der sgu ikke meget vinromantik over, og ligeledes er det svært at skrive en helt masse om vinen og vingården bag. Skjold Burne kalder selv vinen en rigtig charmetrold … hmmm det har jeg svært ved at se.

Imidlertid er vinen rost flere steder, bl.a. i Ekstra Bladet, Vinavisen samt i bladet Penge & Privatøkonomi, som skriver; “Vurderet til at koste 153,00 kr., og stilen er moderne med lagring på små egetræsfade. Normalt koster vinen 130 kroner, og det er den rigeligt værd. Til den aktuelle tilbudspris er det et decideret fund”.

Skjold Burne skriver selv om vinen; Fiorino er fremstillet 100% på Sangiovese-druen, der også lægger rygrad til berømte vine som Brunello og Chianti Classico. Druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet, og vinifikationen er traditionel. Fiorino er lagret 6 måneder på egetræsfade.

Nok snak, lad os smage vinen. Duftmæssigt er vinen tør med dufte af olivenbuske, Sangiovese med hindkær, kirsebær, sødme og en smule syre, let animalsk. Smagen er mere fyldig med solbær, godt med sødme, tannin og igen en stor tørhed. Ganske okay i det hele taget.

Forhandles af Skjold Burne, hvor normalpris er 129,75 kr., men findes ofte på tilbud til 65 kr.

Vinanmeldelse 3/7  
Vinanmeldelser

2011 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, Italien

Skriv en kommentar

2011 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, ItalienSå kom der en italiener mere …. men med et dansk islæt, da vinen er lavet af den danske vinmager Peter Vinding-Diers … I ved, onklen til Peter Sisseck. Her er vi helt nede i Siclilien, hvor vi finder vingården Montecarrubo.

Susie og Peter Vinding-Diers overtog Montecarrubo i marts 2005 efter mere end ét års forhandling med ejerinden, frk. Pandolfini fra Melilli, hvor de boede. En ældre stramtandet dame, datter af en tidligere borgmester og tæt på sine penge. Gården var et vildnis med gamle upassede oliventræer, lasede mandeltræer og halvdelen af en gammel stald mod gærdet til naboen.

Montecarrubo er et stykke af en vulkan, som er gået ud for mere end to millioner år siden. Ved overtagelsen så halvdelen af jorden umiddelbart godt ud, mens den anden halvdel var fyldt, dels med store klippestykker og sten, dels med gamle græsgange. Men beliggenheden er helt speciel: Skrånende ned mod det Ioniske Hav med en konstant kølig brise, den såkaldte ”Gregale”, fordi den kommer fra Grækenland med oprindelse i Sibirien.

Selv på de varmeste dage i slutningen af juli og august blæser den sin kølige luft ind over markerne. Og jorden er også speciel: Loess (udvasket vulkansk ler), kalksten og sand, og helt oppe på det højeste punkt (150 m) ligger resterne af et koralrev.

For to millioner år siden lå vulkanen i havet, midt i en tropisk zone, men vulkanen var en ferskvands vulkan. PH ligger i dag på 7,5, og Peter Vinding-Diers måtte bore 160 meter ned for at få vand – 2 liter i sekundet, rent og lige til at drikke.

En god ven lånte Peter sin bulldozer, så de kunne rippe de store klippeblokke op af jorden. Til sidst fik de ryddet halvanden hektar – og jorden, som var kommet frem i dagens lys, var ca. 1 meter dyb, fyldt med humus og porøs med masser af ilt. Ideelt at plante vinstokke i!

Peter Vinding-Diers havde bestemt sig for at plante Syrah – mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at Nero d’Avola først kunne høstes midt i oktober, men regnen kom allerede i september. Peter bad en af sine venner, Pierre Marie Guillaume i Frankrig, om at finde en god multiklon af særligt udvalgte stokke – et valg, de ikke siden har fortrudt! De plantede 5.000 stokke pr. ha – 1,40 x 1,40 meter, så de kunne køre gennem markerne og rense ud på kryds og tværs. De valgte også at arbejde med busk vine (mere arbejde og mindre udbytte!) for at få så høj en kvalitet som muligt. Det har de heller ikke fortrudt!

Gården er certificeret biologisk og køres efter de biodynamiske principper – med de resultater, som nu for alvor dukker op, hvor folk har respekt for deres jord, er det vanskeligt at gøre noget andet. Stokkene bliver mere resistente overfor sygdomme – sejere og stærkere end naboens, der sprøjter for alverdens ting, og hvor kunstgødning giver enorme, men uinteressante høstresultater.

Topvinen på Montecarrubo hedder Montecarrubo Rosso di Sicilia IGT. Denne Il Piccolo er husets andenvin, men også lavet på Syrah-druen. Druerne til Il Piccolo kommer fra en anden vingård, nær Ispica på den sydlige spids af øen. Her har Peter Vinding-Diers forpagtet et par hektar hos en god ven, som får en skare folk fra Pachino til at komme og håndplukke druerne specielt til ham. Gæring sker på cement, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces. Efterfølgende lægges vinen på Troncais egetræsfade, hvor den gennemfører den malolaktiske gæring og lagrer i 9 måneder, inden den tappes på flaske.

Duftmæssigt fik jeg noteret; lidt hengemt kælder, hindbær, brombær, grønne blade og godt med syre. Smagen har godt med frugt, hindbær …. der er godt med tannin, og der er også et lidt krydret udtryk som sammen med syren og en smule sødme holder vinen godt sammen. Sjovt nok, så er der ikke megen peber fra Syrah … det kan jeg rigtigt godt lide. Flot vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, ItalienVidere til vin nr. 2 fra tirsdag, nemlig denne Chianti Classico Riserva Il Grigio med den bistre udseende mand på etiketten. Vinen er fra Società Agricola San Felice, hvorfra jeg for omkring 4 måneder siden smagte deres kendte supertoscaner, IGT-vinen Vigorello, som er en meget kraftig og habil vin.

Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Denne Il Grigio er lavet fra druer fra marker omkring Castelnuovo Berardenga, og ifølge huset selv på 100% Sangiovese. Fermentering sker på skind ved 28-30 grader i 18-20 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i stål. Herefter lagrer 80 % af vinen i 24 måneder i enten 60 eller 90 hektorliter store slovenske fade, men de sidste 20% lagrer i 225 liters franske barriques. Herefter lagrer vinen yderligere 6 måneder i flasken. Der laves årligt 240.000 flasker af denne vin.

De bistre, gråskæggede og middelalderlig mand på etiketten er i øvrigt ridderen Il Grigio … en legendarisk ridder fra renæssancen og kæmpede sammen med Sienas tropper, her flot portrætteret på maleriet “L’uomo in armatura” … mand i rustning … af den italienske maler Tiziano. Il Grigio betyder da også meget passende “den grå”.

Grå er vinen imidlertid ikke, for det er en mørk fætter … i hvert fald noget mørkere, end vi normalt finder en Chianti. Duftmæssigt godt med kælder, mørke bær, svedsker, lakrids, violer og generelt meget animalsk i næsen. Dejligt. Smagen er dejlig tør, krydderbuske, tør jord, grønne noter og fortsat godt med tannin i vinen. Langt kraftigere end andre Chianti’er, men jeg kan faktisk godt li’ vinen.

Købt i Føtex, hvor prisen var 169 kr. for 2 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7