Tag-arkiv: Frankrig

2007 Delas Frères, Cornas Chante-Perdrix, Rhône, Frankrig

Ligesom Delas Frères kun laver én Gigondas, så laver de også kun én Cornas, nemlig denne Cornas Chante-Perdrix, som vi her har i en årgang 2007 … en i øvrigt fremragende årgang i specielt den sydlige del af Rhône og en okay årgang her i den nordlige del.

Druerne til denne Cornas Chante-Perdrix kommer fra forskellige sydvendte marker i Cornas. Druerne kommer imidlertid ikke fra Delas Frères egne vinmarker, men derimod fra vinavlere, som vinhuset har dyrknngsaftaler med.

Delas Frères supporterer så med teknisk assistance samt instrukser for pleje og høst af markerne, herunder præcise datoer for, hvornår vinavlerne skal høste druerne.

Man kan ikke se hvorfra i Cornas, at druerne kommer … om det er fra skråninger i Cornas eller fra plateauet? Da markerne imidlertid er sydvendte, så går jeg ud fra, at denne vin er lavet på druer fra skråningerne i Cornas.

De bedste marker ligger nemlig på skråningerne, som er beskyttet af kraftig vind. Det betyder, at temperaturen generelt er væsentligt højere end i Côte Rôtie og Hermitage. Cornas er da også det keltiske ord for “ristet jord”. Af de nordlige appellationer er Cornas den, hvor druerne modner først – og dermed også den første til at høste hvert år.

Man siger generelt, at der i stigende grad produceres vine fra plateauet, som kvalitetsmæssigt ligger langt bagefter. De har hverken stilen eller styrken, som har defineret Cornas gennem et par tusinde år.

Cornas Chante-Perdrix er selvfølgelig – som alle vinene i det nordlige Rhône – 100% Syrah, og alle druerne høstes manuelt, når de er fuldmodne. Fermenteringen sker i åbne cementtanke og med en lang macerationsperiode på op til 20 dage.

Den malolaktiske sker på egetræsfade og den afsluttende lagring varer 14-16 måneder på egefade, 50% nye og 50% fade, der er brugt én gang tidligere. Der laves årligt 15.000 flasker af denne vin.

Og hvilken herlig næse i denne vin. Det er gammel kælder, ymer, yoghurt, overmodne kirsebær, blommer, mødding … ganske animalsk med læder, lakrids, sødme og svage noter af krydderier.

Man kunne så forvente, at smagen var fyldig, nærmest tung og mørk, men det er slet ikke tilfældet. I munden er der peber, syre og stor tørhed. Tanninerne er fortsat ganske mærkbare, mens frugten er frisk og medvirker til at gøre vinen meget let i udtrykket. Virker på ingen måde tung. Eftersmagen er dejlig lang. Det er en herlig vin … specielt duften er himmelsk.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 395 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Delas Frères, Gigondas Les Reinages, Rhône, Frankrig

Sidste uge bød også på lidt god Rhône vin … hele to vine fra det store vinhus Delas Frère, som holder til i den lille by Saint-Jean-de-Muzols, lige ved Rhônes biflod Le Doux. Den første af vinene var denne Gigondas Les Reinages, og faktisk den eneste Gigondas vin i Delas Frères ellers omfattende sortiment.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint-Jean-de-Muzols … lige i hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet.

Vinhandlen havde tidligere heddet Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères.

De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA. Den næste generation i Delas familien, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige, så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’ kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993. Champagnehuset Louis Roederer er måske mest kendt for deres ikoniske Cristal Champagne, men er et mega-stort foretagende med mange vinhuse i deres “stald”, hvilket bl.a. omfatter Château de Pez og Château Haut-Beausejour, Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande og Château Bernadotte i Bordeaux, Ramos Pinto Port i Portugal, Domaines Ott i Provence samt Roederer Estate og Scharffenberger i Californien.

Men har har vi altså Delas Frères’ Gigondas Les Reinages, som er udelukkende lavet på druer fra marker i Vaucluse, der hører under Gigondas. Markerne ligger på små skråninger og terrasser, hvor jorden primært består af aflejringer af rødt ler med grus, og vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah.

Efter presning foregår gæringen i cementtanke i 10 dage efterfulgt af udblødning 8-10 dage for give yderligere kraft. Den malolaktiske gæring sker i tank, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på egefade inden flaskning. Der produceres årligt 20.000 flasker af denne vin.

I næsen ganske mørk og fyldig vin med aromaer af blæk, tjære, sorte kirsebær, peber, læder og lidt tør jord, skovbund eller noget i den retning. Dette suppleres af lidt Rhône/Provence krydderier … uden de dog er så tydelige og markerede. I munden er der peber, stor tørhed, godt med tanniner … syren og peberen nærmest sætter sig inderst i munden. Eftersmagen ganske fin.

Der er ingen tvivl om, at dette er vellavet vin … det får mig ikke op at ringe, men jeg tænker, at vinen nok vil ha’ godt af yderligere 5-7 år i kælderen. Så vil jeg næsten garantere, at din oplevelse bliver mangefold fordoblet.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 220 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Jeff Carrel, Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

Vinbaren Villa Vino i Mikkel Bryggers Gade blev også besøgt … og der nød vi en Pinot Noir fra én spændende vinmager, som jeg er stødt på tidligere, nemlig den nye og unge stjerne Jeff Carrel, som primært laver vine i den sydlige del af Frankrig.

Han hedder rettelig Jean-François Carrel … men kaldes Jeff Carrel. Han betegnes som fransk vins enfant terrible og voksede op på stenbroen i Paris, et barsk arbejderkvarter ved foden af Montmartre og det stod ikke skrevet i kortene, at han skulle blive vinmager.

Han var egentlig kemiker, men valgte vinvejen og lavede i 15 år vine for bl.a. det Mondavi ejede Vichon Winery i Napa, Chateau Ste. Michelle i Washinton State og Wolfberger i Alsace.

Herudover arbejdede han i Sydfrankrig, bl.a. hos Jean-Francois Galhaud, Daumas Gassac og Grange des Pères. Det var nok dér, at han fik en særlig forkærlighed for vinene fra Langedoc. I dag kalder han sig for La Vieille Mule (det gamle muldyr) og Eclectic Winemaker og sværger til Languedoc, hvor han har grundlagt vinfirmaet ”by Jeff Carrel”.

Det er ikke et vinhus i traditionel forstand, men mere et konsulentfirma, som hjælper vinproducenter og vingrossister med at forbedre og udvikle deres vine og skabe produkter med stærk identitet. På den måde arbejder han sammen med vinavlere og andre i branchen for at lave en række vine, som han synes kunne være spændende. Han laver nu vin for sin fornøjelses skyld – og kun vin som, han kan lide den.

Jeff Carrel laver i dag en række vine under eget label ”by Jeff Carrel” samt en række vine for producenterne Villa Des Anges, Domaine Val Auclair, Domaine Saint Roch, Domaine de Thulon, M&P Guiraud, Château De Cordes, Enclos de la Croix og Grange Madame.

Denne Pinot Noir er lavet på ren Pinot Noir, hvor druerne kommer fra vinstokke med en alder på mellem 10 og 15 år, og fra forskellige udvalgte parceller i Languedoc, primært omkring Limoux. Vinen er lavet med kold maceration før gæring uden svovl eller tilsat gær, lagring uden svovl sur lie før en meget sen og lang malolaktisk gæring.

Vi havde egentligt valgt en anden vin på tavlen på vinbaren Villa Vino … men den havde de ikke. Efter lidt drøftelse faldt valget på denne Pinot Noir. Det er en ganske okay vinbar … måske en klasse under de øvrige vi besøgte weekenden i København. Omvendt var vi heller ikke lang tid på baren … blot dette ene glas.

Men hvad gør egentlig en vinbar god? I min optik er det flere ting … tjenere, som ved noget om vin, kan fortælle om de forskellige producenter og gerne udfordre dig i dit vinvalg fx via små smagsprøver, inden du vælger din vin. Denne aften stak to vinbarer specielt ud i den retning, nemlig Ved Stranden 10, hvor alt fungerer top professionelt … og så Falernum, hvor de også tør udfordre og samtidig tilbyder familiær hygge. Falernum vender jeg tilbage til.

Villa Vino
Hyggelig stemning på vinbaren Villa Vino.

Nå, men tilbage til den lille Pinot Noir by Jeff Carrel. I næsen er der ikke meget fransk Pino over vinen … nærmere i stil med tysk Spätburgunder … sådan med sød hestestald, hindbær, jordbær og en smule mejeri. Den virker ikke så mineralsk som dens tyske medsøstre og måske en kende varmere i udtrykket.

Smagen er sådan meget ligetil, måske lidt flad og mangler lidt kant og mineralitet. Der er et letkrydret element og forholdsvis kort eftersmag, men vinen er meget drikkevenlig.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 119,95 kr.

Rating 4,5/7  

Om Villa Vino
Om Villa Vino.

 

2013 Domaine Labet, Les Varrons Pinot Noir, Jura, Frankrig

Hold nu kæft … what a wine! Fed guiding fra the crew på vinbaren Ved Stranden 10 endte med denne Les Varrons Pinot Noir fra vinhuset Domaine Labet, som ligger på adressen Place du Village Chemin Monceau i den lille by Rotalier i Jura. WTF … for en sindssyg Pinot Noir fra Jura!

Domaine Labet drives af den energiske Julien Labet sammen søsteren Charlene og broderen Romain. Charlene hjælper Julien i vinkælderen, mens Romain arbejder i vinmarkerne. De tre søskende overtog vingården i 2012, da forældre Alain og Josie Labet trak sig tilbage.

Julien har siden 1997 hjulpet Alain med driften, og havde samtidig sine egne 3 hektar marker, som Julien drev økologisk med produktion af helt naturlige vine … naturewine … uden brug af svovl og kemikalier.

Disse tre hektar er nu sammenlagt med Domaine Labet, som nu samlet ejer 13,5 hektar fordelt på 45 parceller, fordelt på 4 kommuner og 13 lieux dits/vinmarker. De oprindelige marker er nu også under omlægning til økologisk produktion.

På markerne dyrker de tre søskende 66% Chardonnay, 17% Savagnin, 8% Poulsard, 6% Pinot Noir, 1% Trousseau samt 1% Gamay. Så mangler der sgu da vist 1% … men det lader vi være med at nævne. Udbyttet er moderat og varierer ud fra vinstokkenes alder. Der høstet omkring 15-40 hektoliter pr. hektar fra de 40 år gamle stokke og 35-60 hektoliter pr. hektar fra de yngste vinstokke.

Selvom domænet endnu ikke er helt økologisk, så arbejder Labet familien så tæt på naturlige principper som muligt. Julien mener, at vingården skal være fuldstændig bæredygtig. Der anvendes derfor ingen kunstgødning eller pesticider, og kun økologisk kompost pløjes i jorden. Vi er således tæt på naturewine.

Julien er også et studie værd. Julien beskrives som en funky guy, part punk, part stoner. Han har tidligere arbejdet i både Bourgogne og Sydafrika. Da han begyndte at hjælpe faderen Alain med produktionen tilbage i 1997 indførte han bl.a. lagring af husets mange Chardonnay’er på enten nye eller nyere barriques. Og så er han hyper energisk … og meget gæstfri.

Julien Labet
Kunne ikke modstå at poste dette foto, som jeg fandt det på nettet. Monsieur Julien Labet.

Her har vi så netop en Pinot Noir fra Labet … tror faktisk aldrig, at jeg har smagt Pinot Noir fra Jura området. Vinen er lavet fra vinstokke plantet tilbage i 1985, er en naturewine uden brug af pesticider, sulfitter, SO2 og andet. Der anvendes kun den naturlig gær og den er lagret på eg … hvor lang tid kan jeg dog ikke umiddelbart se.

Og hvilken herlig vin … let, transparent i glasset. I næsen er der let nytårskrudt, boblende mødding, gammel karklud, ganske animalsk sammen med jordbær, ribs tilsat en omgang røg. Hmmm, virkelig lækker og indbydende.

I munden er vinen blød, let med jordbær, ribs, syrlige drops/bolsjer … har en meget præcis syre, meget fin og vedholdende fra start til slut. Eftersmagen er laaaannnnngggg samt blød og rund. Fuck, hvor smager det godt. Far er glad. Måske ikke bedste opladning til et halvmaraton … but who cares?

Forhandles af Krone Vin, men prisen har jeg ikke fundet.

Rating 6/7 

2010 Jean Javillier & fils, Volnay, Bourgogne, Frankrig

Lidt Bourgogne skader jo aldrig … og meget Bourgogne kan ligefrem være sundhedsfremmende. Sådan da. Tirsdag kom denne Volnay fra vinhuset Jean Javillier & fils på bordet.

Vinhuset holder til midt i byen Meursault få kilometer syd fra Beaune. Ved indgangen til Domaine Jean Javillier et Fils finder man blot en ydmyg postkasse og et skilt, der knap kan læses.

Her er det vinen, det drejer sig om, ikke imponerende indgangsportaler. Nogle vinproducenter sælger deres vin med pomp og pragt og andre har kun tid til vinen.

Domaine Jean Javillier & fils drives af brødrene Alain og Thierry Javillier, men det var nu Alain og Thierrys bedstefar Jacques Javillier, som grundlagde vinhuset tilbage i 1933.

Det var dog brødrenes far Jean Javillier, som allerede tilbage i 1972 startede en omlægning af produktionen til at være økologisk og i 1976 blev certificeret økologisk. Alain og Thierry Javillier overtog selv driften for omkring 20 år siden, og den omfatter samlet 7,5 hektar vinmarker omkring Volnay og Meursault.

Nå, men her har vi så en Volnay fra vinhuset … hvor druerne kommer fra 15 til 75 år gamle stokke, og hvor udbyttet ligger på omkring 40 hektoliter pr. hektar. Der foretages afstilkning, hvorefter vinen undergår én x pigeage og én x remontage dagligt i 18 dage uden temperaturstyring, mens gæringen sker ved 28-30 grader. Der anvendes ingen presning, alene den frie, naturlige saft (jus de goutte) og herefter ligger vinen 12 måneder på træfade samt 3 måneder på ståltank.

Og den femineside side af Volnay kommer virkelig frem her … først  meget lys og transparent i glasset. I næsen virker vinen først en smule neutral, men med lidt luft kommer der et lidt støvet udtryk, eg, lyse bær, vaskeklud, blomster … sådan ovre i busken Ribes, blodribs, hvor blomsterne lugter lidt af kattetis. Det er ganske vist ikke meget og skal her forstås positivt, for det giver en lidt animalsk, naturewine aroma, som egentlig er ganske fin.

I munden er vinen grøn, syrlig … har frisk syre, godt med jordbær, let hindbær og godt med eftersmag og fin balance. Det er lys frugt,  friskhed og feminin blødhed.

Købt hos Vinimperiet, pris 178 kr., og selvom det er mange penge, som er det bestemt billigt for Bourgogne … og det gælder bestemt også denne Volnay.

Rating 4,5/7  

2011 Gérard Bertrand, Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin, Languedoc, Frankrig

Videre med en fransk vin … en smule sydligere, nemlig med vinen Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin fra den store Gérard Bertrand. Det er en vin, som jeg har smagt tidligere og været ganske begejstret for … lad os se, om det også er tilfældet med denne årgang 2011.

Château de Villemajou er den vingård, som Bertrand i 1992 overtog efter sin far, da han havde lagt fodboldstøvlerne på hylden, besluttet sig for at blive vinbonde og havde sat den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området.

Han ville være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Ganske ambitiøst … men den gode Gérard Bertrand er såmænd godt på vej med.

Siden overtagelsen har Gérard Bertrand også investeret i endnu flere vingårde, vinslotte og vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 hektar vinmarker.

Han far havde selv købt Château de Villemajou i 1970, da ejendommen, som ligger i Saint André de Roquelongue, blev sat til salg. Navnet Villemajou kommer af det romerske udtryk Villa Major (stor villa), hvilket var det navn, ejendommen bar, da erobreren Avitus boede i den.

Château de Villemajou ligger i Saint André de Roquelongue, lidt syd for Boutenac med 130 hektar vinmarker, et af de bedste terroirs i Corbières og markerne var allerede ved købet i 1970 tilplantet med gamle Carignan vinstokke. Og for Gérard Bertrand var det altid været et særligt sted, bl.a. som familiens hjem og ejendom, og som spydspids for Boutenac Premier Cru appellationen.

Jordbunden er en blanding af ler og store sten, som suger varme til sig i dagstimerne for så at afgive den til vinstokkene i løbet af natten. Og Gérard far Georg Bertrand var én af området første vinproducenter, som beviste at der kunne produceres stor vin i Corbières, bl.a. ved lang udblødning og efterfølgende brug af barrique, som ellers ikke var normalt i området.

Der laves 5 vine på Domaine de Villemajou, hvor topvinen hedder La Forge og er opkaldt efter den bedste, højest placerede vinmark på 8 hektar, som ligger på Miocene bakketoppen, et sted som ifølge tingbogen bærer stednavnet ” La Forge”. Gérard Bertrand har siden hans overtagelse også forbedret denne vinmark yderligere, bl.a i hyldest til hans nu afdøde far.

Druerne til Domaine de Villemajou Grand Vin er imidlertid hentet fra en lille parcel på Villemajou, hvor Carignan-stokkene er minimum 80 år gamle. Dette sammen med den meget stenede og derfor veldrænede jord holder udbyttet ned på 25 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på Carignan, Grenache, Syrah og Mourvèdre med traditionel alkoholisk gæring på ståltanke efterfulgt af den malolaktiske. Lagres efterfølgende 10–12 måneder på fade, hvorefter vinen tappes på flaske og lagrer yderligere 12 måneder. Vinen er selvfølgelig – som stort set alle Bertrands vine – økologisk.

Og igen – som med 2010’eren – er jeg begejstret. Der er tonsvis af sol, sødme, vanilje, figner, blommer, bacon, kød, sød engelsk lakrids og røgede toner. Virkelig lækker og indbydende duft. Smagen er ligeledes i samme boldgade med sødme, rosiner, blommer, blomster, fedme og fylde … godt cremet.  Det er lidt voluminøs, men alligevel med lidt syre og rygrad.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 295 kr.

Rating 5,5/7 

2013 Domaine Du Séminaire, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige, Rhône, Frankrig

Fra klassisk italiensk til klassisk fransk … idet vi her har vinen Côtes du Rhône Village Valréas Prestige fra en lille vingård Domaine Du Séminaire, som ligger smukt blandt gamle egetræer og lavendelmarker i bakkerne ved landsbyen Valréas omkring 20-25 kilometer nord for Orange.

Vingården er grundlagt tilbage i 1928 af Louis Manet, som senere overdrog vingården til svigersønnen Pierre Pouizin i 1939. Næste generation Denis Pouizin overtog i 1975, men siden 2003 har det været 4. generation i form af Hervé Pouizin, som har forestået driften … og siden 2009 sammen med hustruen Mathilde Mure.

Parret ejer i alt 100 hektar jord, hvoraf de 40 hektar er vinmarker. De ældste marker er plantet for 70 år siden og indeholder Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan og Viognier. Siden 2012 har vinmarkerne været certificeret agriculture biologique, altså økologiske.

På Domaine Du Séminaire laver Hervé 6 forskellige vine, nemlig en hvid Cuvée Blanc Fleur de Viognier, roséen Cuvée Sourire samt de fire røde; Côtes du Rhône Tradition, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige Fût de Chên, Côtes du Rhône Village Valréas Les Séguine samt denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige.

Denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige kommer fra fra 50-70 år gamle vinstokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinmarken har en syd/sydøstlig eksponering og en jordbund, der er en blanding ler og limestone, hvilket holder perfekt på vandet – en egenskab, der er særdeles vigtig i den lange varme og tørre sommerperiode.

Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah, og den vinificeres med så lidt indblanding som overhovedet muligt på store cementtanke. Traditionel med temperaturstyret alkoholisk og malolaktisk gæring samt 8-12 måneders efterfølgende lagring, men altså helt uden brug af eg. Alene lagring i cementtanke.

I glasset er vinen godt mørk og – som 2011’eren jeg sidst smagte fra huset – lidt uklar, men det kan vi jo godt lide. I næsen er der lidt mejeri og marcipan, hvilket lover rigtigt godt, modne solbær, brombær, kirsebær … næsten kandiserede, for vinen virker lidt sød. Derudover lidt krydderier, lavendel og mynte.

Smagen rummer tæt mørk frugt, dejlig blødhed, godt modent udtryk … hertil lidt frugtsten, tanniner og en smule bitterhed, som imidlertid ikke klæder vinen. Som med 2011’eren bliver det hele også lidt vandet og neutral, og vinen fiser ligesom hurtig ud og er væk. Og som sidst bliver dommen derfor – ganske okay Rhône vin … uden at dupere.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2006 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, Frankrig

Hold nu op … for en spændende og herlig anderledes vin. Vi er hos det lille vinhus Domaine Beauthorey, som ligger udenfor den lille by Corconne omkring 20 kilometer nord for Montpellier i appellationen Pic Saint-Loup i Languedoc, og vinen er deres vel nærmest topvin, et blend som hedder Ultime.

Vinhuset er grundlagt i 1979 af Christophe Beau … og nu ringer der måske en klokke hos de trofaste læsere af bloggen, for det er jo netop dén vinbonde, som også står bag det fantastiske chilenske vinhus Vinos Vernaculares, som laver de mest sindssyge vine, som jeg har smagt i umindelige tider.

Læs bl.a. mine anmeldelser af vinene 2013 Vinos Vernaculares, Tre Vacas, Aconcagua, Chile og 2013 Vinos Vernaculares, Pinot Chai, Aconcagua, Chile. Disse vine vil jeg kraftigt anbefale, at du prøver … ja det gælder såmænd også denne Ultime … men det vender jeg fluks tilbage til.

På Domaine Beauthorey har Christophe Beau 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som han har drevet økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998. De ældste vinstokke er lidt blandet Cinsault, Carignan, Aramon og andre druer, men Christophe har også foretaget nogle nyere beplantninger med Syrah og Grenache … og de marker er vel efterhånden 15 år gamle.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Denne Ultime er som nævnt et blend, og det er en blanding af druerne Alicante, 30% Carignan, 30% Cinsault, lidt Aramon og Gros Noir, og alle druerne kommer netop fra nogle af Beaus gamle marker. Høstudbyttet er ganske lille, alene 20 hektoliter pr. hektar. Vinen er modnet på tanke og hele 3 år på flaske … og Beau har ikke travlt og går sine egne veje … og hurra for det.

Carignan og Cinsault kender I formentligt … og Alicante er vi også stødt på før. Den kaldes også Alicant Bouschet, og det er en krydsningsdrue, som er skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885. Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og den kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer. Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 del Alicante.

Aramon eller Aramon Noir er en rød drue, som primært dyrket i netop Languedoc-Roussillon, og mellem 1900-1960 var det faktisk den mest udbredte drue i hele Frankrig, men siden er det gået stødt ned af bakke … og i dag kendes druen ikke særligt udenfor Frankrig. Det er en drue, som giver en massiv vækst … den kan producere helt op til imponerende 400 hektoliter pr. hektar.

Og så er der Gros Noir tilbage … og det er en drue også kendes under navnet Trollinger, og er altså en tysk/italiensk drue, som stammer nede fra Sydtyrol/Trentino. Den kendes også under navne som Schiava og Vernatsch.

Med andre ord … en værre blanding af alskinds druer … men resultatet er jeg bare totalt vild med. Jeg smagte vinen på jobbet i dag uden at vide, hvor vinen kom fra … eller hvem, som havde produceret den. Og sjovt nok, så faldt mine tanker på Vinos Vernaculares … selvom det helt sikkert ikke var en Chile vin. De fleste af mine kolleger var ikke begejstret … og jeg var i modsatte grøft.

Som med Christophe Beaus chilenske vine, så er det en vin, som kræver en vis fordybelse og indsigt i vinens underfundige verden, og en lyst til at vinen skal ha’ lidt kant. Og det har denne … så I får – råt for usødet – mine noter:

I næsen er her komposteret jord, jordslåede og sure sokker, kirsebær, brombær, løvstikke, en damelædersaddel, som netop er taget af en ældre krikke … ganske rustik, og meget “naturewine” i duften. Hvor er det dog herligt. Og smagen … hold nu kæft, virkelig lækker, kraftig med sorte bær, og sikke en intensitet. Det er blødt, mørkt og elegant. Denne her er jeg sgu vild med.

Købt hos Vinimperiet, pris 129 kr. Meget vinoplevelse for den pris … køb og prøv. Hvis du ikke kan li’ den … så ring efter mig, så er jeg der fluks.

Rating 5/7  

2012 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

Rhônedalen er som bekendt opdelt i to områder … Nordrhône og Sydrhône, eller Partie Septentrionale og Partie Méridionale, som de siger på fransk. I den sydlige del rangordnes vinene – meget nemt for os forbrugere – og rangordenen er; AOC Côtes du Rhône, AOC Côtes du Rhône Villages og så AOC Côtes du Rhône Villages + navn på landsbyen.

Herefter følger i stigende orden specifikke appellationer såsom Beaumes-de-Venise, AOC Vacqueyras, AOC Gigondas og selvfølgelig AOC Châteauneuf-du-Pape.

Ses der på Côtes du Rhône og Côtes du Rhône Villages, så er der forskel i kravet til udbytter, nemlig maksimalt 50 hektoliter vin pr. hektar ved en AOC Côtes du Rhône og 42 hektoliter vin pr. hektar ved en AOC Côtes du Rhône Villages.

Her har vi netop fat i en AOC Côtes du Rhône Villages fra vinhuset La Bastide Saint-Dominique, som ligger ved byen Courthézon. Det er et vinhus, som jeg tidligere har rost, nemlig da jeg smagte deres fremragende 2012 Côtes du Rhône Jules Rochebonne.

La Bastide Saint-Dominique blev grundlagt i 1976 af Gérard og Marie-Claude Bonnet. Selve vingården ligger ved foden af Châteauneuf-du-Papes bakker i et gammelt kapel fra det 16. århundrede. Det er et område, som er præget af den stærke mistralvind og den næsten uudholdelige sommervarme.

Det er fra disse unikke omgivelser, at Gérard og Marie-Claude – sammen med deres søn Eric – producerer alle deres vine. Eric Bonnet har for få år siden overtaget domænet efter forældrene.

Eric arbejder i kælderen, hvorimod Gérard arbejder i vinmarkerne fra morgen til aften, men selvfølgelig også rådgiver sønnen ved produktionen af vinene. Derudover hjælper Erics hustru Julie Moro også til og passer kontoret. Jeg mødte Eric til Jysk Vin sidste vinfestival. En meget stille, genert og behagelig mand.

Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. For at få det bedste ud af de forskellige druesorter anvender La Bastide Saint-Dominique moderne udstyr i kombination med traditionelle teknikker for vinproduktion. Afgørende beslutninger i forhold til dyrkning tager derfor bl.a. udgangspunkt i den specifikke jordbundstype.

Druerne høstes manuelt og udvælges to gange – første udvælgelse sker i selve vinmarken, mens anden udvælgelse foregår, når druerne ankommer til vingården. Herefter afstilkes druerne og vinificeres i temperaturregulerede tanke. Drueskallerne er i kontakt med mosten imellem to og fire uger – alt afhængigt af druetype og årgang.

Markerne er fra 2014 certificeret agriculture biologique. I 2013 har Erik Bonnet lejet marker fra en producent i Cairanne og lavede i 2013 sin første årgang derfra

For Eric Bonnet er det vigtigt, at såvel dyrkning som lagring foregår med respekt for deres vine, hvorfor også sidste etape – når vinen tappes på flasker – foretages på selve vingården.

Udover vinproduktionen, så driver familien også udlejning af værelser for vintørstige turister.

Denne Côtes du Rhône Villages er lavet på 50% Grenache, 20% Syrah, 15% Mourvèdre samt 15% Carignan. Druerne kommer fra flere marker, bl.a. markerne Champovin og Bois Lauzon, hvor vinstokke er mellem 15-55 år gamle. Lavet med maceration på omkring 18 dage på rustfrie ståltanke, og derefter lagret omkring et års tid på eg.

Og det er en fin lille Rhônevin, som i næsen byder på mange af de klassiske Rhône kvaliteter, bl.a. solbær … måske endda en smule til den kraftige side, sådan nærmest solbærmarmelade, krydderier, en smule ymer, eg samt en smule stjerneanis. I munden god rund frugt, solbær, dejlig moden frugt, lidt jern … og bestemt til den voluminøse side … men alligevel med friskhed, ren frugt samt let bitter peberbid i eftersmagen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 99 kr.

Rating 4/7 

2013 Fabrice Gasnier, Les Graves, Loire, Frankrig

I appellationen AOC Chinon i Loire … helt præcis nær landsbyen Chezelet i kommunen af Cravant-les-Coteaux finder vi vinhuset Domaine Fabrice Gasnier, som står bag denne Cabernet Franc vin, som kaldes Les Graves efter den grusede jord på vinmarkerne.

Vinhuset er grundlagt for lidt over 100 år siden, nemlig i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor Aimé Gasnier grundlagde vinhuset med beskedne 3 hektar vinmarker i form af markerne Les Poileries og Queue de Poêlon.

Aimé dyrkede dog ikke kun druer, men også hvede og byg … og havde såmænd også lidt køer, grise og får, men da sønnen Hubert Gasnier overtog gården i 1935 blev vinproduktionen sat mere i system og han øgede da også vinmarkerne til 17 hektar.

Det var imidlertid sønnen Jacky Gasnier, som ændrede vingården til alene at være en vingård … uden køer, grise og får, og alene vinproduktion, da han i 1966 overtog driften efter faderen.

I dag er arven gået videre til 4. generation, nemlig sønnen Frabrice Gasnier, som siden 1990 har været involveret i driften, men nu ejer vingården og forestår driften sammen med hustruen Sandrine. Fabrice er uddannet indenfor landbrug fra Gennes, og har inden overtagelsen af ejendommen i Chezelet arbejdet på vingårde i henholdsvis Champagne og Bourgogne

Fabrice og Sandrine Gasnier ejer i alt 27 hektar, primært gamle Cabernet Franc-stokke, og tæller markerne Les Battereaux, Les Haies Martels, La Queue de Poêlon, Le Clos de Chezelet og Les Égratigneaux. Det er et område, hvor jorden er præget af forskellige kombinationer af Chinon-jord, bl.a. kridt, grus, sand og ler.

Alle markerne dyrkes biodynamisk … et arbejde som blev startet i 2000 … først med omdannelse til økologisk dyrkning, og derefter ved indførelse af principperne for biodynamisk vindyrkning. I 2009 blev Domaine Gasnier certificeret biodynamisk af Demeter. Patrice laver omkring 120.000 flasker vin på domænet.

Her har vi som nævnt husets Les Graves, en 100% Cabernet Franc baseret vin, som kommer fra 20-40 år gamle vinstokke. Høsten ligger på omkring 40 hektoliter pr. hektar, og vinificeret og modnet på kvas i 75 hektoliter betontanke med udblødning 20 dage på hele druer.

Og hvor er det dog en ren Cabernet Franc, som vi har her. Det er friskhed, ren frugt … grøn og urtet med bitre kirsebær, ribs … tænker, at dette her er duften af Cabernet Franc i sin renhed … ved ikke, om det passer? Det virker dog som om, at der ikke er noget, som forstyrrer eller virker forkert. Der er en smule jern, mineralitet … og i næsen fornemmes den biodynamiske produktion ikke voldsom, som ellers tit kan være tilfældet.

I munden er det slående, første indtryk de stramme tanniner og den friske syrlighed. Tanninerne leger med gummerne og man føler næsten, at de ætser emaljen på den øverste og fremmeste del af gebisset. Der er virkelig god frisk frugt … nærmest lidt bitre røde bær, fin intensitet sammen med den syrlige lethed, lidt jern … stram og dejlig charmerende. Et must try.

Købt hos Vinimperiet, pris 85 kr.

Rating 4,5/7