Tag-arkiv: Italien

2008 Gulfi, NeroMaccarj Nero D’Avola, Sicilien, Italien

2008 Gulfi, NeroMaccarj Nero D'Avola, Sicilien, ItalienNæste vin har jeg tidligere nævnt her på bloggen, men ikke skrevet om, så det var heldigt, at Keeper havde valgt denne vin til vores byggemøde.

Vinen er en NeroMaccarj Nero D’Avola fra det sicilianske vinhus Azienda Agricola Gulfi, og jeg smagte selv vinen første gang til Jysk Vins store efterårssmagning sidste år, hvor vinmageren Salvo Foti var til stede og serverede husets vine.

Azienda Agricola Gulfi er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.

Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine. Deres vine kommer fra gamle vinstokke i de ældste og kendte distrikter i Pachino og Val di Noto: Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.

For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge. Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.

Denne NeroMaccarj Nero D’Avola er lavet af druer fra en enkeltmark ved navn Vigna Maccari, som er på 3 hektar med vinstokke, der er over 30 år gamle. Høsten foregår, som så meget andet hos Gulfi, udelukkende med håndkraft. Selve vinifikationen sker i temperaturkontrollerede ståltanke med lang skindkontakt for maksimal udtræk af farvestof og tanniner. Efterfølgende lagres vinen i 18 måneder på barriques. Efter aftapning flaskelagrer vinen yderligere nogle måneder, før den frigives til salg.

Denne 2008 NeroMaccarj har scoret topkarakteren 6 stjerner i madmagasinet Gastro og Parker har givet vinen 94 point.

Duftmæssigt en ordentligt næse med modne, overgærede mørke bær, tyggegummi, grønne blade, asfalt, varme og vanilje … meget spændende. Smagen er meget direkte med intensitet, fylde, lidt sødme, mørke bær. Der er lidt tørhed eller støvet jord i smagen, som er meget direkte og vedholdende. Tanninerne er tydelige og bløde … smager sindssygt godt.

Forhandles af Jysk Vin, pris 275 kr,

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

2009 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienMed næste vin er vi hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Chianti Castiglioni er en moderne og stilfuld Chianti dyrket i det ældste og centrale Chianti. Druerne hentes fra 40 hektar lerjord beliggende i 150 til 250 meters højde med forskellige eksponeringer. Vinstokkene er gennemsnitlig 19 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hl/hektar. Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål … har slet ikke set egefade.

Duftmæssigt lidt grønne noter, krydderier, kirsebær, ribs og ellers lidt anonym i næsen. Smagen er skarp, meget grøn, lidt vandet i udtrykket og godt med tanniner. Den er smagsmæssigt lidt svær tilgængelig, og vi burde ha’ gættet på en italiener pga. syren og de grønne noter. Nå, bedre held næste gang.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 90 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2009 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien

2009 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, ItalienOnsdagen bød på et frokostmøde med arbejdet … og her fik jeg på Restaurant Østergade 1 bestilt en fabelagtig vin, nemlig en 2009 Barolo fra det gamle, klassiske vinhus Pio Cesare. Dirty Job … But Someone Has To Do It. Business and Pleasure, en god kombination.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af ​​de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af ​​Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Druerne til vinen kommer dels fra husets egne marker, bl.a. fra marker i Serralunga d’Alba (Ornato), Grinzane Cavour (Gustava), La Morra (Roncaglie) og Barolo -Novello (Ravera), men også fra nogle af de vinbønder, som Pio Cesare har leveringsaftaler med. Vinifikationen sker i ståltanke med skinkontakt i omkring 20 dage, hvorefter vinen lagrer i medium ristede franske fade i 3 år, 70% af vinen i 20 til 50 hektoliter fade og 30% i barriques.

Og ihhhh altså … det er altså saft for guderne. Sådan skal en Barolo bare smage. Duftmæssigt fornemmes finheden i vinen … hindbær, læder, rosenbuske, blomstereng, violer, svag lakrids … blidt, behageligt, delikat. Smagen er elegant, let og silkefin … hindbær, jordbær, jord, syrlighed med blide tanniner, som dog fortsat formår at holde vinen helt i skøn balance. Flot, flot struktur. Skal man være alene med en vin på en øde ø, så er dette sgu et godt bud på vinen.

Forhandles flere steder, bl.a. Laudrup Vin, hvor prisen er 600 kr. ved køb af 1 stk. og 450 kr. ved køb af 12 stk.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2006 Dal Forno Romano, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2006 Dal Forno Romano, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienAzienda Agricola Dal Forno Romano ligger i den lille by Cellore d’Illasi tæt på Verona i Veneto. Og denne lille, men eksklusive producent er i dag en levende legende i Veneto og uden tvivl områdets største kultvinmager! Som en kultvin nr. 2 havde jeg indkøbt en Dal Forno … nemlig hans Valpolicella Superiore.

Vinene fra Dal Forno bliver ofte også kaldt Dal Porno … fordi hans Amaroner er helt vilde og “for meget” … men på den gode måde. Jeg faldt over et citat fra Jesper Uhrup Jensen fra Euroman, og det fortæller meget rammende om, hvilke vine Dal Forno laver:

“Man tager tre flasker vin og propper dem ned i én flaske! Amorone-producenten over dem alle, Dal Forno, laver så kraftige og koncentrerede vine, at man næsten lige så godt kan droppe maden og sige, at vinen i sig selv gør det ud for et måltid. Der er lakrids, kaffe og tonsvis af frugt i denne her vin, som bliver ved og ved med at smage i munden. Mens banal Amarone ofte blot er tung og sødmefuld, er Dal Fornos Amarone et veritabelt smagekatalog, hvor nye smagsnuancer hele tiden dukker op … en vin, der fortjener at blive mediteret over i fred og ro. Og uden at man er for mange om flasken!”

Jeg tænkte straks på Ernesto Ruffo … og hans Amarone og Valpolicella, da jeg læste dette … måske lidt i samme boldgade?

Romano, manden bag kultvinene, roses blandt sine kolleger og konkurrenter som en minutiøs, lidenskabelig og topdedikeret vinmager, som sjældent, om ikke aldrig, tillader sig selv en fridag fra vinkælder og -marker. Vinene fra Dal Forno er blandt kendere de absolut mest efterspurgte vine fra regionen grundet en kompromisløs kvalitet og stil, som ikke findes mage!

Manden, hvis vine næsten er umulige at opdrive, er næsten ligeså umulige at betale. Grundet lutter topkarakterer og lovprisninger fra en enstemmig vinpresse verden over har efterspørgslen medført, at priserne de senere år er braget gennem lydmuren og har opnået et astronomisk højt leje – et prisleje, som man selvfølgelig kan diskutere rimeligheden af. Dedikerede vinentusiaster er dog aldrig i tvivl, hvorfor efterspørgslen altid overstiger den mikroskopiske produktion.

Romano Dal Forno er 3. generation af vinbønder i Dal Forno slægten, som i gamle dage solgte mosten til det lokale kooperativ, indtil Romano i 1983 lancerede sin første årgang. Som 22 årig mødte Romano Valpolicellas ”Great Master of Amarone” – Guiseppe Quintarelli, hvilket blev et skelsættende møde. Et møde og et venskab, der inspirerede Romano til at satse på det ypperste, hvad angår områdets potentiale.

Som udgangspunkt mente Quintarelli imidlertid ikke at Dal Fornos vinmarker og beliggenhed (ved Cellore d’Illasi udenfor Amarone Classico-området) havde potentiale nok – et synspunkt den unge og selvstændige Romano ikke delte!

Da Dal Fornos få hektarer vinmarker i mange år alene var blevet brugt til at levere udpræget kvantitet frem for kvalitet, så var første skridt derfor at reducere vinstokkenes produktivitet samtidig med, at vinstokkenes tæthed blev øget for at stresse stokkenes rodnet til at søge længere ned i undergrunden. Herigennem kunne Dal Forno opnå yderligere kompleksitet og intensitet i druematerialet.

Udover vinmarkernes ringe beskaffenhed havde Romano heller ingen erfaring med selve kælderarbejdet, men derimod kun med markarbejdet. Romano lod sig derfor indskrive på Agrarian School, hvor vinfikationsprincipperne blev slået fast.

I 1983 lancerede Romano sin første årgang, som dog langfra levede op til hans skyhøje kvalitetskrav. I 1990 blev der derfor investeret massivt i renovering af kælder samt i nyt vinifikationsudstyr. Som noget helt nyt for området kasserede Romano de traditionelle slovenske fade og indførte som noget nyt små 225 liters barriques.

Herudover var Romano utilfreds med Molinaradruens indflydelse på Amaronen, og Molinara blev derfor helt og holdent kasseret til fordel for den frugtige røde drue Oseleta. Siden 1990’erne er kvaliteten således steget og steget, hvilket i bund og grund kan tilskrives en nærmest umenneskelig stræben efter det ultimative samt en fordomsfri holdning til håndværket, fri for besnærende traditioner og normer.

Den “almindelige” Valpolicella fra Dal Forno er en af de mest usædvanlige vine ikke blot nord for Verona, men i hele Italien. Det var denne vin, som flyttede grænserne for hvad Valpolicella kunne være og hvad den skulle bruges til. Med et blev dette vinnavn rykket væk fra den joviale pizza, og fremstod nu med en koncentration, struktur og kompleksitet og ikke mindst et udviklingspotentiale, som ikke var set tidligere.

Det er en vin der skal sammenlignes med en Brunello, og da Dal Forno’s ambitioner med denne vin er vokset gennem årene, således at der f.eks. fra 2002 årgangen udelukkende anvendes tørrede druer i vinen, er vinen idag lige så kraftig som mange Amarone vine.

Dal Fornos Valpolicella er en blanding af 70% Corvina, 20% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta gæret på ståltank med flittig omrøring af pulpen, lagret 2 år på små nye franske barriques og til sidst 12 måneder på flaske inden frigivelse. Inden aftapning tilsættes 10-20 % amarone, hvilket forklarer Valpolicellaens rigdom og kompleksitet. Serveres Valpolicellaen blindt kan den i visse årgange minde om en ung bordeaux med klassisk ren stram og mørke frugt og udpræget elegance.

Og sikke en vin. Duftmæssigt bacon, kød, blæk, spidskommen, kardemomme, tørrede blommer og rosiner, blod … en ren buldozer lige i sylten. Og smagsmæssigt en vild vin, som er svær at tæmme. Der er sindssyg tørhed, jord, blæk … den er stram … tanninerne er voldsomme, der er grønne toner og alligevel også en fornemmelse af fløjl og balance. Sikke en vin!

Hvem medbragte vinen: Jan

Svær at få fingrene i, men Leisner Vine har den pt. på udsalg til 550 kr., normalpris 795 kr. Sigurd Müller forhandler den også.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2003 Tenuta Cocci Grifoni, Offida Rosso Il Grifone, Marche, Italien

2003 Tenuta Cocci Grifoni, Offida Rosso Il Grifone, Marche, ItalienTenuta Cocci Grifoni ligger lige i hjertet af Ascoli Piceno, nemlig tæt på byen San Savino di Ripatransone. Vi er i vinområdet Marche, som jo nok ellers er én af de mere ukendte vinregioner i Italien, som først i de senere år er begyndt at satse på kvalitet.

Tenuta Cocci Grifoni er grundlagt i 1970 af Guido Cocci Grifoni og hustruen Diana. Grifoni var én af de vinbønder, som virkelig satsede på de lokale vindruer i Marche, selvom markedet dengang primært efterspurgte de internationale sorter.

Grifoni begyndte især at eksperimentere med den hvide drue Pecorino, som er en druesort, der daterer sig tilbage til 1871 og der på det tidspunkt var tæt på udryddelse. Den blomstrede uregelmæssigt og ydede derfor slet ikke lige så gavmildt som fx Trebbiano, der derfor blev den foretrukne grønne drue blandt producenterne i Marche og Abruzzo, der i den periode hovedsagligt koncentrerede sig om kvantitet.

Sådan gik det heldigvis ikke … og det takket være Guido Cocci Grifoni, der jo var en passioneret ambassadør for lokale druesorter. I begyndelsen af firserne ledte han efter lokale grønne druer, der kunne skabe anderledes interessante vine end Trebbiano og samtidigt holde invasionen fra de internationale druesorter nede på et acceptabelt niveau.

Sammen med Giancarlo Moretti fra landbrugsskolen i Cornegliano, Leonardo Seghetti fra Landbrugskontoret i Ascoli Piceno, og Theodore Bugari (som senere blev formand for AIS Sommelierforeningen i Marche) påbegyndte han en systematisk registrering af historiske grønne druesorter med kvalitetspotentiale i Marche og Abruzzo.

En september morgen i 1982 når de frem til en gammel vinmark på højre bredden af Trontofloden i næsten 1.000 meters højde, og den gamle bonde, der passede på vinstokkene fortalte, at der var tale om Pecorino, og at det var hans bedstefar, som havde plantet vinstokkene på stedet.

Næste forår blev der taget stiklinger fra marken, og efterfølgende blev de podet på nye grundstammer på den lokale “Vivai Coopperativi Rauscedo”, hvorefter druesorten Pecorini var genfødt. Og Pecorino druen er én af de druer, som der virkelig satses på hos Tenuta Cocci Grifoni.

Vingården har lidt over 80 hektar vinmarker, hvor der i dag dyrkes de hvide sorter Pecorino, Passerina og Verdicchio samt de røde sorter Montepulciano, Sangiovese samt Merlot og Cabernet Sauvignon. Fra disse druer laves der 11 forskellige vine, lidt grappa og herudover har gården selvfølgelig også produktion af olivenolie.

I dag er det døtrene Marilena Cocci Grifoni og den smukke Paola Cocci Grifoni, som driver vingården … så hele produktionen er lagt i hænderne på kvinderne i familien.

Vi skal nu ikke smage en vin på Pecorino, men derimod en rødvin, nemlig husets topvin, som kaldes Offida Rosso Il Grifone. Den er lavet på 70% Montepulciano og 30% Cabernet Sauvignon. Vinen lagrer 24 måneder I store 30 hl slovenske egetræsfade og herefter 6 måneder I franskje 500 liters tonneaux. Derefter følger 6 måneder på flasken inden frigivelse. Der laves årligt 7.500 flasker af denne vin.

Duftmæssigt lidt af en bandit med tobak, babybræk, lakrids og samtidig dejlig landlig og animalsk. Samtidig er vinen næsten helt sort i glasset. Smagen er varm og fyldig med solbær, mørke kirsebær, jern og blod … eller en lidt mineralsk smag i den retning. Her er der sol og samtidig godt med tanniner og tørhed, som virkelig klæder vinen og giver en god helhed til vinen. Sådan.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine, pris 200 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2001 Fattoria Scopone, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2001 Fattoria Scopone, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienNæste vin til vores vinaften hos Jan blev denne Brunello di Montalcino fra Azienda Agricola Fattoria Scopone, som man finder, hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet ”Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen La Croce.

Jeg har tidligere skrevet om vingården, nemlig da jeg smagte deres Rosso di Montalcino.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet ”Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Denne Brunello er lavet på 100% Sangiovese Grosso di Toscana, maceration på 20 dage efterfulgt af 24 måneder i 225 liters medium-ristede franske barriques og sluttelig 8 måneder på flaske inden frigivelsen. Der laves årligt 10.500 flasker af vinen, som selvfølgelig er husets absolutte topvin.

Duftmæssigt godt med fylde. Her er tørrede frugter, rosiner, blommer, gammel kælder og en anelse brændte toner. Smagen er imidlertid i den helt anden boldgade, let og legende. Her er der hindbær, stikkelsbær og stor syrlighed og tonsvis af tanniner, som bare sætter sig på fortænderne … helt utroligt for en vin med en alder på 13 år. Flot, flot. Synes, at det er meget interessant, at der er varme, fylde og tørrede frugter i duften, mens smagen er let, syrlig og stram … virkelig en Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos youandwine.dk, pris 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 Franz Haas, Pinot Nero Schweizer, Alto Adige, Italien

2010 Franz Haas, Pinot Nero Schweizer, Alto Adige, ItalienEn kilometers penge syd for Montagna Bolzano i Alto Adige i det nordlige Italien, vel beliggende på en bjergskråning, finder vi en smuk vingård ejet af Franz Haas samt hans kone og kreativ direktør Maria Luisa Manna-Haas. Vingården er grundlagt tilbage i 1880 og har været drevet af Haas familien gennem generationer, og Franz er da også 7. generation på stedet.

Og apropos penge, så er Franz uddannet indenfor noget så kedeligt som økonomi, som han studerede ved universitetet i Innsbruck i Østrig. Derefter blev han dog uddannet ønolog i Geisenheim i Tyskland, inden han satte kursen tilbage til familiens vingård. Her har Franz koncentreret sig om at lave kvalitetsvine med lavt udbytte.

Fra 1982 til 1986 gennemgik vingården en stor omvæltning, da Franz bl.a plantede mange af vinmarkerne om med fokus på lavere udbytte, højere koncentration og der blev også plantet druevarianter, som ikke var set før i området.

Franz Haas er især kendt for sine hvidvine, der kan have en stålsat mineralitet og syre som de bedste vine fra Østrig og Tyskland kombineret med en forførende aroma. Han laver specielt vine på Gewürztraminer, Lagrein og selvfølgelig Pinot Nero.

Vingården ejer selv lidt jord, men har derudover lejet lidt jord og har derudover kontrakter på levering fra andre lokale vinbønder. I alt har gården adgang til druer fra omkring 55 hektar  i kommuner Montagna, Egna og Aldino på skråningerne på Cislon bjerget, mellem 240 og 800 meter over havets overflade.

Der laves 13 forskellige vine hos Franz Haas, heraf 2 Pinot Nero, hvoraf denne Pinot Nero Schweizer er topvinen. Navnet Schweizer har vinen fået efter den italienske kunstner Riccardo Schweizer (1924-2004), som har designet etiketterne til vinene fra Franz Haas. Schweizer var født i Alto Adige, men studerede kubisme i Paris under Pablo Picasso og Joan Mirò.

Denne kubistiske stil er også tydelig på etiketterne, som egentligt blev bestilt af Maria Luisa Manna-Haas, da Schweizer i forvejen var en nær ven af familien Haas. Faktisk var designet af etiketterne en gave til Franz til hans fødselsdag, og den allerførste etikette, som Franz valgte, var netop etiketten til Pinot Nero Schweizer. Det var første årgang i 1987, selvom vinen først blev markedsført nogle år senere, nemlig første gang i 1990. Det er én af de vine, som har opnået de magiske 3 glas i Gambero Rosso.

Vinen produceres i åbne kar, så saften under gæringen er i kontakt med drueskindet. Vinen lagrer på barriques i 12-15 måneder, og efter tapning lagrer vinen yderligere et år på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 30.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt helt klart Pinot Noir i næsen … selvom indholdet også for længst er afsløret af den transparente teglfarve i glasset. Der er hindbær, kirsebær, mineralitet, næsen er god stram og der er let brændte toner, krydderier, peber og lidt eg eller fad.  Smagen er præget af meget stor lethed, meget blød samtidig med, at der er god syre og stramhed. Letheden er dog nok det mest slående. Klasse.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Laudrup Vin, pris 399 kr. ved køb af 1 stk. og 300 kr. ved køb af 12 stk.

Vinanmeldelse 6/7  

2007 Cantine San Clemente, Sagrantino di Montefalco, Umbrien, Italien

2007 Cantine San Clemente, Sagrantino di Montefalco, Umbrien, ItalienEndnu en fredag uden Spätburgunder, men til gengæld var jeg i dag et smut i Ebeltoft … og det er jo svært uden et kort besøg hos Lorentsens Vin Forsyning. I øvrigt et dejligt ord … Vin Forsyning … og forsynet blev jeg, idet indehaveren anbefalede denne lille Sagrantino di Montefalco fra vinhuset Cantine San Clemente i Umbrien. Den sidder jeg så lige nu og nyder.

Cantine San Clemente ligger en smule øst for byen Montefalco, og små 4 km syd for Foglino i Umbrien. Det er et forholdsvis nyt vinhus, ejet af den unge, smukke Maria Gasti, som vinmæssigt får hjælp af ønologen Marco Bernabei samt agronomen Antonio Consalvo.

Vingården har samlet 17 hektar vinmarker ved både San Clemente og Sant’Andrea, hvor der dyrkes sorterne Sagrantino, Sangiovese, Merlot, Grechetto og Trebbiano.

Vingården laver i alt 6 forskellige vine, 2 hvide og 4 røde. Denne Sagrantino di Montefalco er husets topvin, selvfølgelig lavet på den lokale Sagrantino drue, som vi også tidligere har stiftet beskendskab med her på bloggen. Vinen er lavet med en maceration på 21 dage, hvorefter den lagrer på egetræsfade i ikke mindre end 36 måneder og filtreres ikke inden den kommer på flaske.

Duftmæssigt stor, stor tørhed, tørre grene, læder, svag kostald og godt med mineralitet, Denne mineralitet går igen i smagen, som derudover byder på godt med tørhed og godt med tanniner, således vinen næsten klæber til ganen. Uhmmmm skønt. Stramt med grønne noter og bitre bær, men alligevel sammenhængende og med god direkte fylde.

Købt hos Lorentsens Vin Forsyning, pris 125 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2008 Paolo Leo, Orfeo Negroamaro IGT, Puglia, Italien

2008 Paolo Leo, Orfeo Negroamaro IGT, Puglia, ItalienMed næste vin bliver vi i støvlelandet … vi er endda rykket længere ned i landet, faktisk helt ned på hælen, nemlig til Puglia, hvor vi finder Cantine Paolo Leo i den lille by San Donaci. Historien om vingården begyndte ved årsskiftet af det 19. århundrede, da Antonio Leo begyndte at vinificere de druer, han dyrkede på sin ejendom Masseria Monticello, som omfattede 20 hektar vinmarker.

I begyndelsen af ​​1920 videregav Antonio driften til hans barnebarn Paolo Leo, der arvede de 20 hektar vinmarker og byggede sin egen vingård i San Donaci. Dette markerede begyndelsen på Cantine Paolo Leo, som det kendes i dag.

I begyndelsen af ​​1950 overtog den fjerde generation af Leo familien Nicola Leo produktionen, og i dag er det hendes søn – som også hedder Paolo Leo der udlever sin drøm om at følge i fodsporene på sin far og oldefar og opbygge en moderne, state-of-the-art vingård i San Donaci.

Investeringerne i vingården har også været konsekvent siden Paolo overtog driften i 1980′erne. Vingården har i dag en samlet kapacitet på 50.000 hektoliter, en ny og fuldautomatiseret aftapning linje og over 500 franske og amerikanske egetræsfade barriques.

Udover vinene fra de egne 20 hektar vinmarker, så har Paolo Leo også overtaget driften af Vinagri Puglia. Oprindeligt fungerede Vinagri Puglia som et kooperativ, men blev efter Paolo Leos overtagelse privatiseret, da kooperativet manglende moderne produktionsmetoder, modningsanalyser og en fornemmelse for markedet. Målet er dog uændret, nemlig af præsentere de lokale druesorter i moderne forklædning.

Denne Orfeo Negroamaro er én af husets topvine, lavet på 100% Negro Amaro, lagret 3 måneder i rustfrit stål beholder, 12 måneder på egetræsfade og 3 måneder i flasker inden frigivelse.

Duftmæssigt lidt indelukket, lidt boysenbær, blommer, let appelsin/orange, tobak, rugbrød og generelt meget fin frugtduft. Der er god renhed i smagen med masser af bær og fylde … uden det bliver for voldsomt. Den er måske lidt “lastbilchauffør” … don’t get me wrong, men en smule grov eller kantet i smagen, men egentlig ganske behagelig med lakrids, kakao og bløde, delikate tanniner. Godt med sol, og en ganske okay vin.

Købt hos en youandwine forhandler, prisen er 145 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    

2009 Cordero di Montezemolo, Barbera d’Alba Funtaní, Piemonte, Italien

2009 Cordero di Montezemolo, Barbera d'Alba Funtaní, Piemonte, ItalienDet er ikke mere end lidt over en uge siden, at jeg nød en Barolo Bricco Gattera fra det det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere. Jeg skal ikke igen gentage en masse om vinhuset … hvis du vil læse om det, så klik blot på ovennævnte link.

Til vores bestyrelsesmøde havde jeg valgt, at vi skulle smage en anden vin fra huset, nemlig denne “Funtanì” Barbera d’Alba Superiore D.O.C., som er husets top Barbera, som er lavet fra de ældste Barbera stokke på ejendommen i La Morra.

Stokkene er over 50 år og giver det laveste udbytte på hele ejendommen, og det giver en vin med saft og kraft.

Vinen er lavet med en kort maceration på 15 dage og udblødning i rustfrie ståltanke. Den er lagret omkring 15 måneder på franske egetræsfade, efterfulgt af mindst seks måneder af aldring i flasken inden

Duftmæssigt en kraftig fætter … første indtryk er bestemt ikke Barbera, men en duft af blod, blæk, brombær, hindbær og nødder. Der er dog – samtidig med den store fylde og intensitet – en dejlig elegance sammen med nogle grønne toner, som er meget italienske. Mørk og intensiv, men også med god rygrad og en meget vedkommende syre. Kompleks, fyldig og fløjlsblød … selvom den virker en anelse tungere end Barbera normalt er.

Forhandles bl.a. hos Juul’s Vin & Spiritus, hvor prisen er 279 kr. Hos Meinertz-Vine er prisen 220 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7