Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

2004 Radford Dale, Gravity, Stellenbosch, Sydafrika

2004 Radford Dale, Gravity, Stellenbosch, SydafrikaVidere til næste vin, en lille sag, som jeg har haft liggende i køleskabet i en del år. Vi er godt sydpå, nemlig i Sydafrika hos Radford Dale i Stellenbosch. Radford Dale er en del af The Winery of Good Hope, som udover Radford Dale brandet også laver vine under navnene Vinum Africa, Land of Hope og Winery of Good Hope.

Radford Dale er husets topvine, og bag navnet gemmer sig Barossa Valley fødte Ben Radford og britiske Alex Dale, der i øvrigt har boet mere end halvdelen af sit liv i Bourgogne. Eneste objektiv er maksimal kvalitet. Uden kompromiser af nogen art, men tilsat en god portion af uhøjtidelighed og sjov. Og så skal vinene yde fremragende ”Value for Money”. Hemmeligheden bag potentiel og ægte kvalitet ligger i vinmarkerne. Ikke for at underestimere vinmagerens rolle, for vinmageren kan forløse – eller i værste fald ødelægge den potentielle kvalitet vinmarkerne bringer!

Udgangspunktet for Radford Dale er nogle af de bedst beliggende vinmarker i det sydlige Stellenbosch’s Helderberg region, med udsigt til False Bay og kølende vinde. Det kuperede terræn giver hver enkelt lille parcel sit microklima, noget der er med til at øge vinens kompleksitet.

Vinen her af lavet på 25% Syrah, 50% Cabernet Sauvignon og 25% Merlot. Blandingsforholdet varierer fra år til år. Duftmæssigt er der mørk jord,  eucalyptus, salvie, tør ørkenvind, jern, bacon og lidt chokolade. Den dufter speciel, men det er meget imponerende. Smagen er også forførende med peber, modne blommer, kaktus, tobak og lidt krydret i eftersmagen. Rigtigt fint glas vin. Det er power med elegance.

Købt hos Randers Vinhus til 250 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2003 Domaine Jacques & François Lurton, Chacayes, Mendoza, Argentina

2003 Domaine Jacques & François Lurton, Chacayes, Mendoza, ArgentinaLidt sjovt, så var Jans finalenummer også en vin fra Argentina … et land, som vi normalt ikke drikker så mange vine fra. Og som Cobos har denne vinmager også tidligere samarbejdet med Catena. Vi er med aftenens sidste vin hos vinmager François Lurton.

François Lurton er søn af den kendte vinmager André Lurton, som bl.a. ejede Chateau Bonnel, La Louviere, Dauzac 5. Cru Margaux og mange andre slotte. En fætter leder Yquem og Cheval-Blanc, en anden Brane-Cantenac, 2. Cru. François er derfor helt bogstaveligt født ind i vinbranchen, ja nærmest en ætling af et af Bordeaux’ mest celebre vindynastier, som har produceret Bordeaux vine mange, mange år.

Efter at ha’ arbejdet for hans far i mange år, så etablerede Francois og hans bror deres eget firma, Jacques & François Lurton SA. Over en periode på 8 år købte de to brødre en række vingårde i både Languedoc, Spanien, Chile, Portugal og Argentina. I hvert land ansatte de så et team af ønologer og indgik også købsaftaler for druer fra nabogårde i de respektive lande. I 2007 overtog François hans brors andel i virksomheden, og den skiftede navn til Domaine François Lurton.

I Argentina har François arbejdet sammen med CATENA siden 1992, i første omgang for at producere en vin til salg lokalt i landet, men i 1996 købte man to vingårde med det mål, at lave vin for det internationale marked. Den ene vingård Chacayes, ligger i Vista Flores i Uco Valley i Mendoza, mens den anden Finca Barrancas ligger i Maipu Valley. François Burton har således i dag mere end 250 hektar jord i Argentina, hvoraf de 200 hektar er vinmarker. Af de 200 ligger 136 hektar ved Chacayes vingården, mens der ligger 65 hektar ved Finca Barrancas vingården. Sammenlagt lidt af en stor historie.

Markudbyttet holdes lavt, typisk omkring 30 hl/ha. Udover Malbec er der 20% Cabernet Sauvignon. Vinmarkerne drives organisk og ligger højt, 1200 meter over havet, som nabo til Tupungato, med 6.550 meter det højeste bjerg i Sydamerika. Han har slået sig ned for alvor – kælderen er endog sikret mod jordskælv! Vinene laves efter de mest avancerede metoder. Målet er at forene kvalitet med indbydende smag.

Chacayes vinen … deres ikonvin, som bærer bodegaens navn, er et blend med primært Malbec, lagret 18 måneder på franske egetræsfade. En interessant sag, her fra årgang 2003, hvor Jacques stadig var med i foretagendet … lad os se nærmere på den.

I glasset også en mærk fætter. Duftmæssigt læder, mørke bær, blåbær, tobak, blommer, ko, egetræ, peber. Meget kopulent og intens. Smagen overrasker … som på Cobos ved at være elegant, stram tannin og en lidt grøn smag. Man fornemmer klart anerne fra Bordeaux. Fin afslutning på en forrygende aften.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Erik Sørensen Vin til 284,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2006 AnWilka, AnWilka, Stellenbosch, Sydafrika

2006 AnWilka, AnWilka, Stellenbosch, SydafrikaMed næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.

AnWilkas vinmarker ligger 7 km fra havet i det bedste vindyrkningsområde i Stellenbosch og består af omkring 40 hektar, der blev gen-plantet i 1998 med Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot druer.

Fra 2005 til 2008 blev kun en meget lille del af druerne vinificeret på AnWilka; nogle blev brugt til AnWilka, andre blev brugt til 2.vinen Ugaba og de sidste druer blev solgt til Klein Constantia for vinserierne KC og High Gables.

Her i 2012 er AnWilka imidlertid solgt til Klein Constantia, men fortsætter som individuel vin.

Og allerede med første årgang 2005 blev målet nået. Robert Parker kaldte AnWilka 2005 for Sydafrikas bedste vin. Her i årgang 2006 er vinen lavet på 66% Cabernet Sauvignon, 29% Syrah og 5% Merlot og en produktion på på 3.500 kasser, hvilket er ca. halvdelen af produktionen i årgang 2005.

Anwilka er lavet af den unge sydafrikanske vinmager Trizanne Pansegrouw under nøje ledelse af de erfarne ønologers Prats og de Boüard, som også er involveret i blandingsprocessen.

Trizanne Pansegrouw er en kvalificeret ønolog med masser af erfaring. Hun er uddannet ønolog fra universitetet i Stellenbosch. Hun har arbejdet rundt omkring i verden, i det vestlige Australien, Alsace, Rhône og Bordeaux, og i Klein Constantia før hun flyttede til AnWilka i december 2004.

Duftmæssigt er der bestemt klare referencer til Bordeaux, der er lidt jord … men ikke den typiske “mulle” jord, som tit findes i Bordeaux vinene. Der er også læder, kaffe, peber, røg og lidt krydderi. Dufter af en meget rank vin, og det kan ikke på nogen måder duftes, at vinen har 6 år på bagen.

Smagsmæssigt stram tannin som hos dens franske fætter, og vinen nærmest hænger fast rundt i munden, der er mørke bær, lidt … bare en anelse blommer og så igen lidt krydderi, som måske er atypisk for Bordeaux og måske kan indikere, at vinen kommer fra et andet himmelstrøj. Meget elegant … og med god kant.

Vinen udviklede sig i øvrigt fortsat i løbet af aftenen, og mistede en smule af stramheden, hvilket virkelig klædte vinen, så thumbs up.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt … ja, hvor kan jeg ikke huske, men ved jeg har givet 299 kr. Fås i dag til 333 kr. hos Shop & Vin. Brandis har tidligere haft den til 249 kr., men er udsolgt der.

Vinanmeldelse 5/7 

2005 Château Treytins, Lalande de Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2005 Château Treytins, Lalande de Pomerol, Bordeaux, FrankrigSå serverede Jan lidt Bordeaux, her fra Lalande de Pomerol appellationen.

Vi er jo på Medocs højre bred i Lalande de Pomerol. Néac og Lalande de Pomerol var engang to forskellige appellationer, men sidenhen er de blevet slået sammen. Vinene fra Lalande de Pomerol kan drikkes efter 3-4 år, men kan gemmes længere. De har mange af de samme karakteristika som Pomerol.

Château Treytins er ejet af Leon Nony. Familien Nony har stolte traditioner i områderne Montagne Saint Emilion og Lalande de Pomerol og de modtager år efter år topanmeldelser for deres klassiske vine. Familien ejer flere slotte rundt i disse områder, bl.a. Chateau Garraud og så selvfølgelig dette Château Treytins.

Familien har den verdenskendte ønolog Michel Rolland tilknyttet. De har modet til at forene det bedste fra de traditionelle og de moderne metoder. Derfor ser man både helt nye og moderne gæringsfaciliteter smat den gamle metode med klaring med æggehvider for at bevare så meget som muligt af koncentrationen. I markerne har familien et stort fokus på at begrænse udbyttet, så de mange forskellige jordbundstyper kommer til udtryk gennem vinens smag.

Slottets marker udgør et areal på 32 ha, hvor jorden er sammensat af  ler og grus. De veldrænede jorder skaber voksested for regionens traditionelle druesorter: Cabernet Franc, Merlot og Cabernet Sauvignon. Vinen her er da også på 55 % Cabernet Franc, 40 % Merlot og 5 % Cabernet Sauvignon placeret i leret og grusholdig jordbund. Vinen lagres 18 måneder hvoraf 1/3 ligger på egetræsfade.

Duftmæssigt er Bordeaux tydeligt, der er blæk, muldjord, den lidt “mulle”, jordslåede duft, som er helt fantastisk. Smagsmæssigt stor tørhed, bær, tannin … sidder fint rundt i munden, gane og tænder. Eftersmag ikke lang, men en meget behagelig og dejlig vin.

Kan købes hos Finvin til 136 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2007 Cantine Minini, Poggio delle Faine Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2007 Cantine Minini, Poggio delle Faine Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienSidste vin lørdag, endnu en rødvin fra Italien, denne gang fra Toscana.

Cantine Minini er en lille, men moderne vingård i hjertet af Chianti i Toscana. Cantine Minini ejer vingårde i alle dele af Italien, og er grundlagt af Francesco Minini. Vingården i Toscana købte Francesco efter 2. verdenskrig og driften forestås i dag af Francescos barnebarn Mario Minini.

På Cantine Minini i Toscana laves der to vine, nemlig en chianti og så denne Poggio delle Faine IGT, som flere gange har vundet stor hæder, bl.a. blev den i 2008 valgt som bedste rødvin af det tyske vinblad ” Weinwirtschaft” blandt 400 rødvine, mens den i 2010 måtte nøjes med en 2. plads.

Vinen er lavet på druerne Sangiovese (80%) and Cabernet Sauvignon (20%), som er dyrket på bakkerne lige udenfor byen Sienna. Vinen har lagret 6 måneder på små barriques og derefter 6 måneder på store egetræsfade.

I næsen meget kompleks, der er solbær, kaffe, skovbund, læder, chokolade og vanilje. Smagen er vidunderlig fyldig, saftig og velafbalanceret. Lang finish, og en rigtig dejlig og tilgængelig vin, som også blev aftenens favorit. Det var den eneste af de 8 forskellige vine, som der blev drukket alle 12 flasker af … og det er vel en anbefaling i sig selv.

Købt på Gourmondo i Tysland via nettet, pris ved 12 stk. ligger på 8,45€

Vinanmeldelse 4,5/7   

N.V. Progetto Vino, Grande Alberone Rosso, Lombardiet, Italien

N.V. Progetto Vino, Grande Alberone Rosso, Lombardiet, ItalienDen venlige ekspedient i Skjold-Burne anbefalede mig denne Grande Alberone Rosso … tilsyneladende fordi vinen var på tilbud til 69,95 kr. og normalt kostede 99,95 kr.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om den nedsatte pris var årsagen til anbefalingen, eller om årsagen måske var de to medaljer, som vinen angiveligt har fået, og som flot er indbygget i etiketten … eller om ekspedienten virkelig havde smagt vinen og derfor nu anbefalede den af et oprigtigt hjerte.

Jeg ved ikke, om jeg var en smule naiv eller måske blot havde travlt, for første advarsel er egentlig rimelig nem at spotte … der er nemlig intet årstal for, hvilket år denne vin er fra. Det kan dermed være alt … en 1972’er, en 1999’er eller en 2011’er.

Dit bud er lige så godt som mit. Dermed årsagen til N.V. (non vintage) i overskriften. Med andre ord er der – ud fra dette – formentlig tale om en vin, som er masseproduceret, ellers ganske uambitiøst hvis man vil lave god og seriøs vin.

Næste advarsel; producenten fremgår heller ikke af vinen. Det tager jeg nu som en udfordring, og importøren har da også været så venlig at ligge et lille spor i form af et lille pænt vedhæng, hvorpå der er en hilsen fra vinmageren Benedetto Lorusso. Hilsenen er nu bare en oversættelse af teksten, som fremgår på italiensk på forsiden af etiketten.

Derudover indikerer vedhænget, at vinen er lavet på druer fra store dele af Italien, nemlig Teroldego fra Trentino, Merlot og Cabernet Sauvignon fra Veneto, Primotivo fra Apulien samt Nero d’Avola fra Sicilien, dvs. et stort skønt blend fra et ukendt vinhus i et 5. område. Det kan da kaldes et kludetæppe.

Få søgninger på nettet afslører også, at tilbuddet måske ikke er så godt endda, for flere steder står vinen til 59 kr. ved køb af 6 stk., og flere steder i Europa forhandles vinen også af Aldi til omkring knap 8€. Klasse.

Benedetto Lorusso er uddannet ønolog, og har sin base i byen Locorotondo i Puglien. Her arbejder han og Michele Lorusso i deres firma Progetto Vino di Lorusso Michele & CO SAS med at lave specialproducerede vine til kunder over alt i verden.

De har et kæmpe netværk til vinbønder over alt i Italien, og Benedetto arbejder tillige hos Cantina di Locorotondo i samme by, og dette firmas netværk består af ikke mindre end 1.300 vinbønder i Italien.

Alt kunne dermed tale for, at vinen kom fra et af disse firmaer … hvis det ikke lige er fordi, at vinen kommer fra Lombardiet.

Selve producenten er dog det store vinfirma Provinco Italia, som formentlig har hyret Benedetto til at lave vinen og udnytte sit store netværk til vinbønder rundt i det italienske land. Provinco Italia ligger i den nordlige del af Italien i den lille by Rovereto, som ligger omkring 20 km syd fra Trento, 20 kilometer øst for den nordlige del af Gardasøen og omkring 50 km nord for Verona.

Firmaet har specialiseret sig i at lave billige vine til supermarkeder, og blandt deres brand er altså Grande Alberone, Ronco di Sassi, Grandi Mori, San Zenone, Comera, Santi Nobile, Forte Elerone, Oroperla og Riba di Sotto.

Og Grande Alberone laves i 2 forskellige eksemplarer, denne almindelige Grande Alberone Case Aged samt en Grande Alberone Platinum Collection på ren Zinfandel. Sidstnævnte bærer en sort etiket. Og ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen og produktionen af den.

Duftmæssigt er der frugtsødme, en anelse kanel, men er også besynderlig flad i duften. Smagsmæssigt meget let tilgængelig … med en lille anelse Amerone-fylde (måske derfor de har kaldt vinen Alberone) og overmodne blommer. Der er en lidt off eftersmag, men bestemt en drikkelig vin, som jeg dog vil kalde kedelig. Mangler syre, kant og eftersmag. Moster Oda vil sikkert være lykkelig, hvis hun fik denne vin anbefalet, og den vil passe fint til en bællefest. Som anbefaling overfor en vinkender … PAZZZZ … der skal ambitionsniveauet være højere.

Pris som sagt 69,95 hos Skjold-Burne … og det er ikke en billig pris.

Vinanmeldelse 2,5/7 

2009 Querciabella, Mongrana Maremma IGT, Toscana, Italien

2009 Querciabella, Mongrana Maremma IGT, Toscana, ItalienLige et sanseindtryk fra weekenden, denne spændende italiener, Querciabella, Mongrana Maremma IGT fra Toscana i Italien.

Vinhuset Querciabella er grundlagt i 1974 af Giuseppe “Pepito” Castiglioni, og ejes i dag af sønnen og vinmageren Sebastiano Cossia Castiglioni. Siden 2000 er vingården blevet drevet efter biodynamiske principper, og er kendt for en række biodynamiske vin herunder Camartina, Batàr, Palafreno, Querciabella Chianti Classico og denne Mongrana.

I alt driver vingården 74 hektar første klasses Chianti Classico vinmarker i kommunerne Greve, Panzano,  Radda og Gaiole og derudover 32 hektar i Maremma på Toscanas uspolerede etruskiske kyst.

Vinen her kommer fra sidstnævnte område og er lavet på 50% Sangiovese. 25% Merlot og 25% Cabernet Sauvignon. 100% biodynamisk og fra vinstokke plantet i 1997.

Druerne håndplukkes. En lille del af vinen modnes på barriques i ti måneder og derefter laves den endelige blanding, hvilket bliver til en årlig produktion på 150.000 flasker.

Og hvad sker der i glasset på denne italiener? Den er – til starte med – en smule utilgængelig, lidt lukket. Kan bedst beskrive duften som lidt indelukket, lidt “mulle”, selvom det aftager en smule i løbet af aftenen. Der er toast, ribs og et godt drus af urter og krydderier.

Smagen er ren, en meget frugtdrevet smag af røde bær. I munden virker den først lidt skæv, så tør den op og frugten viser sig, og afslutningen er frisk med bid og en smule tobak. Med luft i løbet af aftenen … eller en dekatering 2-3 timer før … så giver vinen endnu mere. Ikke lettilgængelig, men et meget dejligt glas vin.

Købt hos Atomwine til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Mollydooker, Enchanted Path Shiraz/Cabernet Sauvignon, McLaren Vale, Australien

2010 Mollydooker, Enchanted Path Shiraz/Cabernet Sauvignon, McLaren Vale, AustralienNæste Mollydooker i aftenens imponerende line-up blev denne Enchanted Path, som vel nærmest kan oversættes til “den fortryllede sti”.

Jesper havde medbragt vinen for at gøre line-up’et af de største Mollydooker vine komplet.

Vinen er på 65% Shiraz og 35% Cabernet Sauvignon og octan-tallet ligger fortsat way up på de 16%. Druerne til vinen kommer fra vinmarkerne “Gateway” og “Prime” i McLaren Vale, og vinen har lagret på nye fade, 93% amerikanske og 7% franske. Parker har givet vinen i denne årgang 94 point.

Igen … mørk, næsten sort som blæk i glasset. Duften er læder, tobak, lakrids, eucalyptus, mørke bær, blommer … en smule chokolade og det hele meget intens.

Smagen er cremet og der er bestemt fløjl på tungen, men denne vin har også mere skarphed og er knap så meget frugtbombe som de øvrige Mollydooker vine denne aften. Man fornemmer også klart den store alkohol. Måske vinen skulle have flere år på bagen inden åbning. Smagsmæssigt også masser af mørkerøde bær, en virkelig intens frugt.

Alt i alt en okay vin, som dog denne aften blev overgået af de øvrige “high octan” vine fra landet “down under”.

Igen kan man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om merprisen på ca. 200 kr.  i forhold til fx Gigglepot giver en markant bedre vin ? Pointmæssigt har jeg vinene på samme niveau.

Købt hos Atom Wine, prisen er 495 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Mollydooker, Gigglepot Cabernet Sauvignon, McLaren Vale, Australien

2010 Mollydooker, Gigglepot Cabernet Sauvignon, McLaren Vale, AustralienSå tog vi hul på aftenens Mollydooker ræs. Første Mollydooker blev denne Gigglepot, lavet på ren Cabernet Sauvignon. Jesper havde indkøbt denne vin.

Mollydooker betyder venstrehåndet på australsk, og Mollydooker Wines blev i 2005 grundlagt af Sarah og Sparky Marquis, der begge er venstrehåndede. Sarah og Sparky har om nogen været med til at forme produktionen af højkvalitetsvin i Australien. Sarah er datter af Jim og Hellen Watts, der grundlagde Fox Creek Wines i McLaren Vale.

Efter endt vinuddannelse fik Sarah og hendes mand, Sparky, i 1994 ansvaret for produktionen af vin hos Fox Creek. Efter 4 succesfulde år hos Fox Creek forlod parret i 1998 Fox Creek for at stå i spidsen for vinproduktionen hos Henry’s Drive, Shirvington og Parson’s Flat, hvorunder flere af deres vine opnåede både national og international berømmelse, og høje Parker scores.

I 2001 dannede parret i samarbejde med den amerikanske importør, Dan Philips, branded Marquis Philips, der satte nye standarder for kvalitet/pris forholdet for australsk vin.

I 2005 fik parret langt om længe foden under eget bord og kan nu 100 % følge deres filosofi om at lave ”Wines that make you go ”Wow!”. Druerne til Mollydooker vinene kommer fra McLaren Vale, Langhorne Creek og Padthaway i South Australia. Sarah og Sparky’s debutvine fra årgang 2005 har fra dag ét betaget vinpressen i både Australien og USA, med flotte bedømmelser fra bl.a. Wine Spectator, Robert Parkers Wine Advocate og Cork’d ved Gary Vaynerchuck.

En rigtig mørk fætter i glasset, næsten kulsort … lover ikke godt for min lever de kommende dage. Alkoholprocenten er da også 16%. Duften er intens, der er blomme, anis/lakrids, læder, mørke overmodne bær, der er enebær og tobak.

Smagen er i samme boldgade, det er fløjl, der er mørk nat med mørke, overmodne bær, det er cremet, meget sødme … næsten sukkervand, og en virkelig intens frugtbombe, men dog med struktur og balance. En vin, som er godt lavet, og som varmer en kold aften på terassen.

Købes i DK enten hos Atomwine eller The Wine Company – prisen ligger på 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2007 Langmeil Winery, Blacksmith Cabernet Sauvignon, Barossa Valley, Australien

2007 Langmeil Winery, Blacksmith Cabernet Sauvignon, Barossa Valley, AustralienNogle gange støder man ind i en ting, et menneske, en film, et stykke musik, et sted eller andet, som bare bringer minder tilbage fra en svunden tid.

Lidt lige som, når man efter 25 år mødes med gamle skolekammerater … eller hører det gamle Søren Kragh Jacobsen nummer “Hjertesafari” fra filmen “Vil du se min smukke navle … !” Arrrggghhhhhh.

Langmeil var en vin, som jeg bare elskede, da jeg for alvor begyndte at interessere mig for vin. Cortes de Cima Incognita, Flor de Pingus og Langmeil Shiraz var nok de 3 vine, som jeg bedst husker gjorde et dybt indtryk på mig, da jeg var en ung, ukyndig grønskolling i vinens verden.

I dag er billedet nok meget anderledes, og interessen for vin kan vel nærmest betegnes som en lang dannelsesrejse, hvor erfaring, viden, oplevelser, stemninger, sanseindtryk og meget mere langsomt kommes i rygsækken … og hvor målet for rejsen langsomt bliver mere og mere tydelig.

Nogle siger, at der er mange veje til sandheden, og at én af dem hedder Bourgogne. Det kan jeg endnu ikke sige, selvom jeg bestemt synes at vinene fra netop Bourgogne er noget af det bedste, som vinverdenen kan tilbyde. Men, men … der er jo fabelagtige vinoplevelser at hente mange steder i den store verden.

Langmeil er ikke en vin, som jeg i dag selv vil købe … nok lidt fordi jeg føler, at jeg er kommet så meget længere på min rejse, og måske gerne vil huske vinen fra “dengang” som værende et god oplevelse, vel vidende at jeg højst sandsynligt vil blive skuffet, som jeg ofte bliver over disse voldsomme powerbasse Shiraz’er fra down under.

Minderne fra den første kæreste er bare gode minder, og det vil jo være synd at ødelægge disse ved at “taget proppen op af flasken” og opdage, at mindet var bedre end selve oplevelsen.

Nu er det imidlertid ikke en Shiraz, som er stillet på bordet, men derimod en Blacksmith Cabernet Sauvignon, og det hjælper selvfølgelig lidt på tingene, men vinen kan netop ikke undgå at give mig den der følelse fra en svunden tid, en gammel kæreste eller ens første bil (VW boble – sort selvfølgelig).

Nå, men lidt om vinen, som er opkaldt efter en tysk smed, Christian Auricht, der som 36-årig i 1838 emigrerede fra Øst-og Centraleuropa (Schlesien) til Australien for at undslippe religiøs forfølgelse, og købte den jord, hvorpå Langmeil Winery i dag ligger.

Smeden plantede sin første hektar vinstokke på ejendommen i 1843, sorten var Shiraz, og disse gamle vinstokke producerer den dag i dag stadig frugt og menes at være nogle af verdens ældste vinstokke.

Efter en omtumlet tilværelse og perioder helt uden produktion, så blev vingården købt i 1996 af tre lokale bønder, hvis familier havde boet i Barossa Valley i flere generationer: Richard Lindner, Carl Lindner og Chris Bitter. De restaurerede de gamle bygninger samt vinmarkederne. Som en hyldest til de tidlige pionerer, kaldte de vingården Langmeil, efter den oprindelige landsby.

Den smed er en rigtig sort smed i glasset. Kraftbasse. Duften er også enorm med kirsebær … masser, tobak, blæk, byanter (af den gamle slags). Meget overvældende.

Smagsmæssigt er der også saft og kraft, igen tonsvis af kirsebær, fylde, power, sødme fra faglagringen … måske lidt for sød, kan nemt blive lidt for marmeladeagtigt, selvom det faktisk – til min store overraskelse – smager ganske godt. Det er bestemt knapt så voldsomt som gården almindelige Shiraz’er. Thumbs up … ren pagehår og vaskeægte pubertetsfilmsklassiker.

Købt hos Jysk Vin for 144 kr., mens årgang 2008 i øjeblikket er på bud til 95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7