Tag-arkiv: Italien

2003 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2003 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienMonstervin … intet mindre. Jeg havde både frygtet og set frem til denne vin, som Keeper overraskende havde taget med til vores vinmarathon i sommerhuset. Frygtet forbi jeg bestemt ikke er Amarone-mand … hader når vin smager af rosinsaft, og måske var denne Amarone lidt af samme skuffe? Set frem til, fordi Hans Peter fra Jysk Vin voldsomt havde anbefalet og rost vinen i høje toner, og fortalt om alle de kvaler, som de havde for at få lov til at købe vinen hos producenten.

Amaronen kommer fra Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen. Da jeg for nogle måneder siden smagte Ernestos basisvin Basaltico IGT var jeg vildt imponeret … hvilket også var med til at højne forventningerne til denne Amarone.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone. Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, som ganske vist har en hjemmeside på nettet, men uden information … udover en mailadresse, men det er jo også ganske charmerende, at alle kræfter på vingården alene bruges på at lave god vin. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner … og dette er altså én af de 100 flasker.

Og mine damer og herrer … dette er sgu bare en fantastisk vin. Min frygt var totalt ubegrundet, men vinen minder … i min optik … heller ikke om normale Amaroner. Duftmæssigt er jeg tilbage i Henri Bonneaus kældre, samme kælderduft sammen med frugt, solbær, blommer … men intet rosinvand over dette. Svag duft af nødder. Måske er Bonneau ved at være min referencevin? Men er duften fantastisk, så er det intet at regne for smagen i denne Amarone. Der sker nærmest en eksplosion af frugt i munden med sødme, syre og mørke bær … alt i en fantastisk balance. Intensitet er helt klart nøgleordet i denne vin … føj det smager godt … så intenst. Jeg er imponeret … og glad for, at jeg derhjemme har samme vin i køleskabet, blot i årgang 2004.

Købt hos Jysk Vin, pris 825 kr.

Vinanmeldelse 7/7 

2009 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2009 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, ItalienLørdagens vin blev en italiener, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo. Det er historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo by, ja faktisk ejer Marchesi di Barolo 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.

Samlet kontrollerer Marchesi di Barolo omkring 120 hektar vinmarker og producerer vine fra alle de lokale druesorter, som findes i Langhe, Roero og Monferrato.

Husets historie går helt tilbage til 1807, hvor  Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Dette foretagende blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina, og det er denne familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Vingården ligger fortsat med en storslået udsigt over Marquis Fallettis Barolo slot, som også – sammen med slottet Serralunga – er flot gengivet på vinetiketterne fra Marchesi di Barolo.

I dag er det Anna og Ernesto Abbona, 5. generation af Abbona-familien, som driver Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo.

Jordbundssammensætningerne er i de lavere dele af Piemonte ret specielle, og stilen i Marchesi di Barolos vine afspejler klart familiens målsætning om at overføre disse unikke terroirudtryk til de forskellige vintyper, så de typiske udtryk af lokale vine bibeholdes.

Nå, men videre til det, som det egentlig drejer sig om, vinen. Lavet på 100% Nebbiolo, og vinen er lagret på eg i et år, en del i slavonske egetræsfade, og den anden del i franske egetræsfade. Bagefter blandes det og det hele ligger igen i slavonske egetræsfade, hvilket efterfølges at et års lagring på flaske inden vinen sendes ud på markedet.

Lad os starte med duften, hvor jeg har noteret mig noter af mælkesyre … sådan lidt yoghurt, A38, frugtrig med masser af lyse bær, lidt parfumeret … blomster? Og lidt grønne noter … solrige blade. Det frugtrige går igen i smagen med lidt syre og tannin som behagelige følgesvende. Lidt ribs, kirsebær, og vinen vinder efter lidt tid i glasset, hvor den bliver en anelse mere blid. Er måske en anelse flad i smagen, og eftersmagen måske en smule tynd.

Købt hos Vinspecialisten, hvor normalprisen er 235 kr., hvilket lyder dyrt. Jeg købte 2 stk. for 1 stk. pris … det passer bedre. Tror også, at jeg har en årgang 2007 liggende, som jeg købte til omkring 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Piccini, Chianti Riserva, Toscana, Italien

2009 Piccini, Chianti Riserva, Toscana, ItalienIgen en supermarkedsvin, og igen fra vinhuset Piccini, som jeg for et par uger siden smagt 100-kroners Brunello fra. Denne Chianti Riserva synes bedste valg hos en Spar købmand i sommerlandet, da de medbragte flasker for længst var tømt. Og nu er det store spørgsmål, om vinen vitterlig også smager som en billig supermarkedsvin?

Der er mange meninger om denne Chianti Riserva, og de fleste kommentarer er noget i retning af; Drikkelig, men skuffende. Har meget svært ved at finde antydning af fad. Finder vinen meget tyndbenet, både hvad angår duft, smag og gardiner, som der ingen er af. Kedelig og tyndbenet. Ingen power, ingen kompleksitet, ingenting. Frugtfattig madchianti.

Ikke de bedste anbefalinger, men denne vinblogger gennemgår jo alverdens trængsler for den kræsne læserskare, og således har jeg da også i den gode sags tjeneste indtaget en del af denne flaske med Sangiovese saft.

Omkring vinhuset, så henviser jeg til indlægget, da jeg smagte husets 2006 Brunello di Montalcino Poggio Castagno. I det blogindlæg kan I nemlig læse lidt om det store vinhus Piccini.

Og ja, det er ikke en stor vin, lidt kønsløs i udtrykket. Duftmæssigt helt klart Sangiovese med ribs, jordbær og en smule sødme. Meget blød og drikkevenlig, og det er samtidig også vinens største problem, nemlig at det hele bliver en smule for udvandet og uden kant af nogen slags. Vinen er nu ikke så dårlig, som mange gør den, og til et sølvbryllup vil det være en fin vin … i forhold til så mange andre dårlige vine, som findes på tilbud rundt omkring.

Spar kæden/SuperBest forhandler vinen, som normalt vel koster knap en 50’er. I sommerlandet forlangte den lokale Spar 59,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2008 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Società Agricola San Felice kom en anden af ugens vine, denne Vigorello IGT. Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico. Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation, og dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen! For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, og i 2007 er der tilføjet endnu en fransk sort, en lille smule Petit Verdot. Tilbage er et rendyrket Bordeauxblend med 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Petit Verdot fra markerne Casino, San Vito Leccio og San Vito Capanna på sammenlagt 8 hektar i Castelnuovo Berardenga. Druerne macererer 3 uger og ligger 18-20 måneder på barriques. Og vinen er fortsat en Supertoscaner, en IGT vin.

Selvom der ikke er Sangiovese i vinen, så er det nu en spændende vin, rigtig mørk og fuldfed i glasset og med en duft en blåbær, solbær, blommer, lakrids, mørk chokolade, grafit og nogle grønner toner som fra en grøn tomatplante. Più Rosso har tidligere skrevet om vinen (årgang 2007) “En flot og oppulent vin med masser af både Bordeaux og Toscana i karakateren”, og det er en meget rammende beskrivelse, for der er elegance fra Bordeaux og sol og syre fra Italien, og det viser sig også i smagen, hvor der er stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige og moderne side, men den smager bestemt godt … og én af de bedste vine, som jeg har købt i et supermarked herhjemme.

Nemlig købt i Føtex, hvor jeg fik 2 for 139 kr., hvilket vist var pga. fejl på et skilt. Normalpris er 149 kr. pr. flaske, og nogle gange kan den findes på tilbud i Netto til 99 kr. Så er det et røverkøb.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Cantine San Silvestro, Cortese Frizzante Spago, Piemonte, Italien

2012 Cantine San Silvestro, Cortese Frizzante Spago, Piemonte, ItalienEn lille frisk frizzante fra Pimonte … lavet på Cortese druer skal I heller ikke snydes for. Prisbillig, men meget charmerende.

Cortese druen ses sjældent i Danmark, men det er en druesort, som er mest udbredt i Piemonte, hvor den benyttes i Garvi DOCG, Colli Tortonesi DOC og Cortese dell’Alto Monferrato DOC. Duften af vine på Corvese er ofte frisk blomsteragtig, ofte med æble, hø/græs, citrusnoter og en vis mineralitet. Denne mineralitet kan blive dominerende med alder, hvorfor man også anbefaler at vine på Cortese drikkes unge, dvs. indenfor 2-3 år.

Stort set alle Cortese-vine lagres på ståltanke, da egefade ikke bibringer vinen nogen positivt. Cortese har været kendt i Piemonte siden 1700-tallet og står bag de mere elegante, stille hvidvine, men her har vi den altså i en frizzante udgave, dvs. let perlende.

Vinen er lavet af vinhuset Cantine San Silvestro, som ejes af Sartirano familien, som har lavet vin siden 1871, og holder i dag til et nyt og moderne vineri, som ligger i Novello, centralt i Piemonte. 80% af det husets moderne vineri ligger under jorden, hvor de bruger temperaturstyret ståltanke til gæringen og træfade til lagring. I dag er det 4. generation af Sartirona familien, som driver vinhuset, nemlig de to fætre Paolo og Guido Sartirano.

Udover vinhuset San Silvestro ejer familien også vingårdene Cascina Ghercina samt Costa di Bussia, og den samlede produktion omfatter både Barolo, Barbera vine samt en række hvide vine, som fx denne  Cortese Frizzante Spago. Der bruges primært druer fra egne marker.

Den håndskrevne etikette, og lidt snor på toppen af vinen giver et charmerende indtryk, og det fortsætter i duften, som er lidt nøddeagtig med lidt moden pære, modne æbler, muskat og spidskommen. Smagsmæssigt en krydret modenhed, let perlende i munden, meget stor sødme, lidt Asti-agtigt, nødderne går igen i smagen, hvor der også er lidt blød syre. Liflig, sød og perlende. Nem at drikke for alle, og fin som velkomstdrink. En læskende sommer apperitif.

Købt i EuroSpar til 45 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2006 Zenato, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2006 Zenato, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienSidste vin fra byggemødet, denne Amarone della Valpolicella Classico fra vinhuset Zenato … og selvfølgelig skulle vi lige forbi Veneto området, når vi nu lige havde drøftet området på forrige vin.

Azienda Agricola Zenato er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Ikke bare en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet.

Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse som er ganske betydeligt, målt på alle parametrer som nyskabelser, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er det i Danmark så godt som ukendte Lugana. Kort sagt er det geografisk det plateau, der danner sig, der hvor Gardasøen sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato. Det er der hvor familiens første vingård ligger, der hvor familien bor.

Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella della Classico og Amarone naturligvis. Her har Zenata i alt 20 hektar vinmarker, og det er her aftenens sidste vin kommer fra. Zenatos Amaroner er et kapitel for sig. Kvaliteten er fremragende. Vinene adskiller sig fra andre Amaroner ved at have en lidt usædvanlig druesammensætning. Den består naturligvis af Corvina hovedsageligt, dernæst Rondinella og Molinara. Desuden har man anvendt Sangiovese, hvilket jeg aldrig tidligere har set i en Amarone.

Konsekvensen heraf synes at være, at vinene virker meget mere rene og velplejede i sin frugt end andre Amaroner sædvanligvis gør. Zenatos Amaroner er mægtige vine og naturligvis flittige prisvindere overalt i verden.

Duftmæssigt godt med mørke frugter, meget frugtrig … sådan lidt frisk-frugt-agtigt, en anelse krydret, lidt blommer … men slet ikke den lidt vamle rosinduft, som Amaroner ofte har. Smagsmæssigt masser af sol, solbær, lidt peber, meget stor fylde, lidt nellike? Eftersmagen en god lang, og det kan smages, at der er tale om stor vin. Flot valg.

Fås hos Theis Vine, pris 359,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2006 Piccini, Brunello di Montalcino Poggio Castagno, Toscana, Italien

2006 Piccini, Brunello di Montalcino Poggio Castagno, Toscana, ItalienSom kom der Brunello på bordet. Vi er hos vinhuset Piccini, som ligger i byen Castellina i Chianti området. Rigtigt dejligt Sangiovese område.

Vinhuset er grundlagt af Angiolo Piccini sammen med hustruen Maria Teresa Totti i 1882 med køb af 7 hektar jord i Poggibonsi. Parret startede med produktion af Chianti i halm-indpakkede kolber og vingården voksede løbende med køb af yderligere køb af jord.

I dag ejer vinhuset fire separate godser i sin portefølje, nemlig Tenuta Movaia, som har 170 hektar jord, heraf 60 hektar med vinstokke, Piccini med 400 hektar vinmarker, Fattoria di Valiano med 230 hektar jord, heraf 70 hektar vinmarker og endelig Villa al Cortile, som også har omkring et par hundrede hektar vinmarker.

Med andre en stor historie, ja faktisk producerer Piccini mellem 10-12% af den samlede produktion af Chiantivine.

I dag er det søskendeparret Mario og Martina Piccini, 4. generation på Piccini, som ejer og drifter foretagendet. Mario overtog roret i 1982, mens søster Martina sluttede sig til foretagendet 10 år senere. De styrer i fællesskab et team af unge vinmagere samt en stor flok ansatte i Italien samt stærke partnere i udlandet. Piccini eksporterer deres vinene til imponerende 72 lande.

Hovedparten af vinene fra Piccini hører til i den billigere ende, og herhjemme forhandles Piccini da også via Supermarkeder som Kvickly, SuperBest, Fleggaard, Calles Vinlager og lignende. Mange har sikkert også stødt på vine som Piccini Memoro Rosso, hvor 6 stk. sælges til en samlet pris på 150 kr.

Piccini er også leveringsdygtige i supermarkeds-Brunelloer, og det er netop én af disse, som vi her har i glasset. Et godt navn som ”Brunello” og en pris under 100 kr. er bestemt også tillokkende, selvom det selvfølgelig altid kan diskuteres, at man får ”rigtig” Brunello her. Men rigtig Sangiovese får man uden diskussion, og trods serveret blindt var jeg heller ikke i tvivl omkring hverken drue, land … eller at det var Brunello, så på den måde fornægter vinens ophav sig ingenlunde. Jeg elsker Sangiovese.

Første indtryk er farven i glasset, meget lys … også markant lysere end Brunello normalt. Duftmæssigt er første indtryk meget grønne stilke, derefter lidt ribs, blomster og en lidt sæbeagtig duft … sidstnævnte måske lidt skæv i forhold til forventningen og en smule forstyrrende. Smagsmæssigt går de grønne noter igen i munden, og der er bitre kirsebær, tannin … klæber fint på fortænderne, men savner måske en anelse dybde, noget i balancen og noget i eftersmagen. Det kan dog ikke ta’ glæden fra mig ved at smage Sangiovese, så okay til prisen.

Fås i fx Kvickly, hvor prisen normalt på bud (og det er de jo som oftest) ligger på 90-100 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

1999 Castello di Monterinaldi, Chianti Classico, Toscana, Italien

1999 Castello di Monterinaldi, Chianti Classico, Toscana, ItalienVidere til aftenens anden rødvin, en ældre, lidt bedaget sag, nemlig denne Chianti Classico fra vinhuset Castello di Monterinaldi fra 1999, For et par uger siden serveret Keeper også en vin fra Castello di Monterinaldi, deres Chianti Classico Riserva fra 1995. Jeg skrev dengang en smule om vinhuset, så læs dette. hvis du vil vide lidt mere om selve vinhuset.

Hos Castello di Monterinaldi eller Agricola Monterinaldi, som vinhuset rettelig hedder, laves en række vine, herunder 4 forskellige Chianti, nemlig 2 almindelige Chianti Classico, hvoraf denne vin er én af dem, en Chianti Classico Riserva og en Chianti Classico Mezzosecolo. Etiketterne på flaskerne ændres ikke, og ser i dag således nøjagtig ud, som både i 1995 og 1999.

Denne vin i årgang 1999 har fået 2 glas i Gambero Rosso, og vinen har også fået sølvmedalje ved Concours Mondial Bruxelles. Jeg har ikke selv kunnet finde sølvmedaljen på Concours Mondials hjemmeside, men den rækker også kun tilbage til 2006, så medaljen må være fra før den tid, hvilket selvfølgelig også passer meget godt på årgangen af vinen.

Imidlertid er vinen efterhånden “futtet af”, og i modsætningen til dens storesøster fra 1995, hvor der fortsat var frugt og syre i vinen, så er her heller intet tilbage. Vinen er kedelig og brun i glasset og lugter af gamle rosiner, sherry og muggen kælder, mens der i smagen er sherry, lidt rom … og ellers bare gammelt. Vi gav alle op … vinen hældt ud og glassene skyllet. Ærgerligt, for meget sjovt med en ældre vin.

Keeper oplyste også, at vinen nok ikke har været opbevaret optimalt i dens mange leveår, hvilket måske har bidraget til dens endelige forfald.

Ingen oplysninger om pris eller forhandling.

Vinanmeldelse 1/7 

2009 Giovanni Chiappini, Guado de’ Gemoli, Toscana, Italien

2009 Giovanni Chiappini, Guado de' Gemoli, Toscana, ItalienVinaftenens sidste vin, og en fornem afslutning. Jan havde medbragt denne Guado de’ Gemoli fra den nye komet i Bolgheri, nemlig vinhuset Giovanni Chiappini.

Chiappini’s vingård har også den bedst tænkelige placering i Bolgheri, nemlig tæt på byen Podere Felciaino og med Ornellaia, Sassicaia, Antinori’s Guado al Tasso og Le Macchiole som direkte naboer. Dermed er nærmere præsentation næsten overflødig.

Og dog – for i modsætning til de ovenfor nævnte verdensberømte vine, som alle produceres i forholdsvis stor målestok, er der meget lidt af Chiappini’s vin. Gården er på 20,5 hektar, hvoraf kun 5 hektar er tilplantet med vin. Den årlige totale produktion er 3.000 kasser, heraf kun 500 af netop aftenens supervin Guado de’ Gemoli, så endnu en gang denne aften en vin, som produceres i få eksemplarer.

Giovanni Chiappini er født i en landbrugsfamilie, men startede selv sin karriere som håndværker. Hans familie flyttede i 1954 fra den lille landsby Ripatranzone i provinsen Ascoli Piceno i Marche-regionen til Bolgheri, hvor de købte 6 hektar jord i Ferruggini fra den aristokratiske familie Della Gherardesca. Efter 6 år som håndværker blev Giovanni træt af dette arbejde og købte i 1978 selv sin vingård “le Grottine” med 2,5 hektar jord i Strada Bolgherese. Siden har Giovanni i perioden fra 1983 til 2001 købte yderligere jord, bl.a. Guado de ‘Gemoli, Fondi og Felciaino, således arealet i dag udgør de 20,5 hektar.

Frem til 1995 producerer Giovanni alene olivenolie og grøntsager, men herefter begynder familien med at lave vin, først til eget brug, men fra år 2000 blev de første flasker vin sat på markedet. Og der var succes allerede fra første produktion, idet Chiappini prestigevin fra enkeltmarken Guado de’ Gemoli i den første årgang 2000 opnåede 2 glas i Gambero Rosso og 90 point i den italienske vinguide Veronelli.

Og siden er det blevet til rigtigt mange udmærkelser, og senest i april 2013, hvor Wine Enthusiast har givet de magiske 100 points til Chiappini’s årgang 2009 af Guado de’ Gemoli … og det er netop denne vin, som vi har i glasset som afslutning på en dejlig vinaften.

Udover produktion af vin og olivenolie, så har gården – i sædvanlig italiensk stil – også udlejning af 3 ferielejligheder.

Guado de’ Gemoli laves på druesammensætningen 80% Cabernet Sauvignon og 20% Merlot. Den lagres på 50% nye og 50% et år gamle små franske egefade i 12 måneder.

Duftmæssigt modne frugter, solbær, sol, sødme, krydderier, vanilje, blæk, tobak og kakao … mest slående er nok den store frugtrigdom. Smagsmæssigt stærke og vedvarende tanniner, masser af syre, god struktur, stor tørhed og vinen nærmest sidder på tænderne. Der er blæk, god aromatisk vedholdenhed, og tørheden, tanninerne og frugtintensiteten går igen i en lang og meget ren eftersmag. Stor vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Fås hos Viniropa, pris 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2009 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, Italien

2009 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, ItalienSå kom turen til aftenens kultvin. Paul havde stået for valget … kyndigt bistået af Hans Peter hos Jysk Vin, og de havde valgt denne spændende Fourisolco IGT fra vinhuset I Luoghi, som jeg længe har gået og kigget på, men aldrig smagt før.

Hans Peter har ellers tidligere anbefalet mig at en smage husets to hovedvine, Campo Al Fico eller Podere Ritorti, men så langt er jeg aldrig kommet. Læg hertil, at husets vine ikke hører til i den billige ende.

Vinhuset Azienda Agricola I Luoghi er beliggende i Castagneto Carducci i Bolgheri i Toscana, og det er en ganske ung vingård, grundlagt i 2000 af Stefano Granata. Han er oprindeligt uddannet elektronikingeniør, men havde længe haft et ønske om at lave vin i sin hjemegn.

Ønsket var også at føle sig helt tæt på naturen og processen, så han og hans kone Paola De Fusco, som i øvrigt også er uddannet ønolog fra Pisa, har været eneansvarlige for etableringen af vingården fra nyplantninger til der var vin i flaskerne, dog med hjælp fra vinkonsulenten og ønologen Gioia Cresti. Målet er enkelt og helt kompromisløst  – kun det bedste er godt nok. Derfor laver han også kun 2 vine plus et par specialcuvéer, heraf denne Fourisolco IGT.

Vingården har cirka 5 hektar jord, hvoraf 3,5 hektar er vinmarken, mens der på 1 hektar er oliventræer. Kompromisløsheden ses selvfølgelig også i markerne, hvor sprøjtemidler er bandlyst og gødning kun bruges i meget begrænset omfang. Han beskærer drueklaserne for at mindske udbyttet, men tror i øvrigt på at vinstokkene trives  bedst i naturens egen balance. Høsten foregår med håndkraft i september/oktober og alle parceller holdes separeret i hele vinifikationsprocessen.

Efter 20-30 dages gæring lægges vinen på nye franske egefade i henholdsvis mindst 16 måneder og mindst 24 måneder. Efter tapning flaskelagrer vinen yderligere nogle måneder.

De 2 hovedvine Campo Al Fico eller Podere Ritorti laves begge primært på Cabernet Sauvignon druen med tilsætning af lidt Cabernet Franc og fsv. angår Podere Ritorti også lidt Syrah og Merlot.

Der laves i henholdsvis 2.700 samt 12.000 flasker af disse to vine årligt. Denne Fourisolco IGT er lavet på 100% Cabernet Franc, og – så vidt jeg har kunnet finde ud af – alene lavet i 300 eksemplarer om året.

Denne vin kommer fra det bedste fad med Cabernet Franc fra marken Ritorti. Druerne er håndplukket og håndsorteret og bragt til vineriet i små kurve. Gæringen foregår spontant uden brug af industrielt gær. Processen tager 20-30 dage. Efter omstikning til små fade af fransk eg lagrer vinen her i mindst 24 måneder. og efter tapning yderligere i 6 måneder på flaske inden den frigives.

Duftmæssigt fik jeg noteret mig ribs, kirsebær, solbær, varmt fyldigt indtryk, alkohol, blæk, egefade og grønne noter. Smagen er silkeblød, bløde tanniner, dejlig sødme fra frugtsukker og generelt meget let i udtrykket. Smagen er langt bedre end duften, og det er en meget elegant vin, hvor syren spiller flot rundt i munden. Vinen er meget velstruktureret og har lang eftersmag. Klasse.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 595 kr. I udlandet koster vinen omkring 59€.

Vinanmeldelse 6/7