Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2012/13 Weingut Andreas Durst, Dorf Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2012/13 Weingut Andreas Durst, Dorf Spätburgunder, Pfalz, TysklandFredagens Spätburgunder var denne Dorf Spätburgunder fra en vinmager med det herlige navn Durst … Weingut Andreas Durst, en vild, rå, spændende og tørstslukkende sag lavet i et blend med druer fra 2 års høst og ordene Durst – Ein Name – Kein Program skrevet på etiketten.

Andreas er født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.

Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion.

I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.

Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.

Andreas er en fantastisk fotograf … og jeg omtalte ham jo faktisk forleden, da jeg skrev om Julia Bertrams vin Handwerk Spätburgunder. Gå ind på hendes hjemmeside og tjek de fantastiske fotos … de er alle taget af Andreas Durst. Men det med vin er Andreas nu også ganske dygtig til … om end det er første vin, som jeg har smagt fra ham.

Vinen Dorf Spätburgunder er som nævnt lavet af et blend fra to års høst, nemlig 2012 og 2013. Derudover kommer vinen med en herlig etikette med et gammelt foto, som viser en flok folk foran en gammelt hus. Hvad sammenhængen er med vinen har jeg ikke grejet, men det kommer måske en dag.

Vinen er lavet af druer fra pænt gamle vinstokke, gæret i en stor 2.400 liters tønde og modnet på brugte fade, bl.a. 400 liters fade, som Andreas købte fra en ven. Efter ikke så megen information om vinen, så derfor springer vi da hovedkulds ind i mine smagsnoter.

I næsen virker vinen først grøn af h…. til, stram med krudt, ukrudt, ribs, røg, Piratos lakridser – der Lakritz-Piratenschatz – og saltlakridser, men med lidt tid og luft i glasset mildnes nogle af de mest vilde noter en smule. Men det virker en smule vildt fortsat, er animalsk på en grøn og nærmest parfumeret måde.

Smagsmæssigt er der også godt med syrlighed, grønne noter, aromatiske og krydrede elementer, godt med tanniner og syre, mineraler … en virkelig syrlig vildbasse, dog fortsat med en vis lethed og stor frugtrigdom over sig. Frugten virker faktisk ret frisk i det, og derudover er der også elementer af jern og jod. Spændende vin, som vinder med lidt tid og luft i glasset.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 100 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2014 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, TysklandJulia Bertram er tidligere vindronning … en vaskeægte winzerprinsesse, født en juleaften i 1989, rødhåret, smuk, kæreste med Benedikt Baltes fra Weingut Stadt Klingenberg og nu også selvstændig vinproducent af 1. grad. Og i den grad en dygtig vinmagerinde, som kan sit håndværk.

Og Handwerk hedder netop denne Spätburgunder fra Julia … hendes entry-level Spätburgunder, som i den grad imponerer, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til senere. Men hold op en lettelse efter onsdagens raid i supermarkedsvine.

Julia Bertram kommer fra en familie af vinproducenter. Hendes tipoldefar Gottfried Sebastian grundlagde allerede i 1910 familiens vingård i midt i den lille ny Dernau, tæt på floden Ahr i vindistriktet af samme navn. Gården fortsatte herefter med den ældste søn Anton Robert Sebastian ved roret indtil hans død i 1966, hvor Julias bedstefar Ernst Sebastian overtog driften.

Den gode Ernst giftede sig godt, idet bedstemor Rosemarie allerede nogle år forinden var valgt som regional vindronning – Weinkönigin – i Dernau. Den stolte vinbonde og hans yndige vindronning drev så sammen vinhuset Weingut Ernst Sebastian helt frem til 1998, hvor driften blev overtaget af 4. generation, nemlig Ernst og Rosemaries to døtre – og Julias mor og tante – Andrea Bertram og Ricarda Sebastian.

De to søstre drifter vingården videre med deres samlede 2,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorter som Spätburgunder, Dornfelder, Portugieser og Frühburgunder samt de hvide sorter Rivaner og Riesling. Det primært Julias mor, som står for markarbejdet, mens tante Ricarda står for produktionen i kælderen … med lidt hjælp fra forældrene, gamle Ernst og Rosemarie, som stadigvæk er aktive i driften … og måske lidt hjælp fra Julia en gang imellem?

For Julia er bogstavelig talt vokset op med vin … og kom allerede efter endt eksamen fra gymnasiet Kloster Kalvarienberg i Bad Neuenahr-Ahrweiler som ung 20-årig i lære hos Weingut Meyer-Näkel, som jo også ligger i byen Dernau. Derefter uddannede Julia sig til ønolog i Geisenheim, helt traditionelt, og fik der hendes Bachelor of Science i vindyrkning og ønologi.

I 2011 blev hun udvalgt som vindronning for Ahr vinområdet, og som repræsentant vandt hun også i 2012 titlen for hele landet, altså Deutsche Weinkönigin. Og det er sgu en titel, som tyskerne tager meget alvorligt, og det er da også en jury bestående af 70-80 branchefolk, som hver år vælger denne dronning. Og det har man gjort siden 1949.

En vindronning har først og fremmest repræsentative opgaver i forbindelse med promoveringen af tysk vin i ind- og udland. For at blive vindronning skal hun være datter af en vinbonde, være over atten år, må hverken være gift eller forlovet og så hun skal have en god faglig viden om tysk vin. Og det med den faglige viden testes kandidaterne på, mens udseendet ikke er så afgørende .. om end det sikkert også hjælper.

Der findes således i Tyskland en officiel side for Deutsche Weinkönigin, ja endda en Facebook side. Og i konkurrencen mellem vindistrikterne er det Mosel, som flest gange har leveret den tyske vindronning. Fem gange er hun kommet fra Ahr … og seneste var det således den flotte – og dygtige – Julia Bertram, nemlig i perioden fra oktober 2012 til september 2013.

Men Julia ville mere end være blot vindronning, hjælpe moderen og tanten på familiegården og hjælpe kæresten Benedikt Baltes på hans vingård Weingut Stadt Klingenberg i Franken. Hun ville selv lave vin. Og allerede i 2013 lavede Julia Bertram sin første vin, Spätburgunder fad nr. 1, hvor druerne kom fra nogle af hendes far Walter Josef Bertrams små vinmarker i Ahr.

Far Walter havde samlet små 1,5 hektar og leverede ellers sine druer til det lokale kooperativ, men de marker fik Julia overtaget fra faderen og købte (eller lånte) også enkelte parceller fra moderen og tanten hos Weingut Ernst Sebastian.

Og siden 2014 har hun været kørende med hendes eget vinhus … Weingut Julia Bertram, hvor hun laver vine fra de små parceller i Ahr, som hun har samlet sammen, i alt omkring 2,5 hektar marker med stejle skrænter, hvor alt må foregå med håndkraft. Det er også derfor, at hendes entry-level Spätburgunder hedder Handwerk.

Markerne ligger spredt mellem Mayschoß und Bad Neuenahr, og de 2,5 hektar er fordelt på markerne Mayschoßer Mönchberg, Dernauer Burggarten, Schieferlay, Pfarrwingert, Hardtberg, Jesuitengarten, Ahrweiler Rosenthal, Ahrweiler Forstberg, Daubhaus, Kirchtürmchen og Neuenahrer Sonnenberg.

Samlet har Julia for 2014 sæsonen lavet 8 forskellige vine, nemlig Handwerk Spätburgunder, Ahrweiler Spätburgunder, Dernauer Spätburgunder Neuenahrer Frühburgunder, Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, Maychoßer Mönchberg Spätburgunder, Arhweiler Rosenthal Spätburgunder og endelig en Handwerk Blanc de Noir.

Vinene laves i Ahr, hvor Julia har funder nogle små, ydmyge lokaler, hvor hun kan presse og gære druerne, mens lagringen og påfyldning på flasker sker hos Baltes på Klingenberg. Der har Julia også hendes egne tanke og egetønder … som i øvrigt er købt brugt fra hendes veninde Meike Näkel. På etiketterne på Julias vine står der da også; Abgefüllt in Klingenberg.

På den lange bane er målet at lave et komplet vineri i Ahr, men indtil videre må hun lave vinene hos kæresten. Og det lykkes faktisk også ret godt, for første vin … denne Handwerk Spätburgunder er ganske imponerende.

bearb-4326-web
Nu bliver jeg sgu nødsaget til at bringe et foto af den gode Julia. Det er ganske vist tyvstjålet på hendes hjemmeside … og i øvrigt taget af en anden vinmager Andreas Durst. Et helt fantastisk foto. Håber de tilgiver mig. Ellers fjener jeg det selvfølgelig fluks igen.

Det er første vin, som jeg smager fra Julia. Det er – som nævnt – hendes basisvin, entry-level om du vil, men sikke en kvalitet. I næsen er der en smule af den karakteristiske, animalske kostald … men alene en smule, for ellers er der syrlige, grønne og ganske mineralske elementer i duften. Det er sten, krydderier, peber og referencer fra Bourgogne.

I munden er vinen krydret, stålsat, stringent … men med en fin lethed, fin balance, elegance med lyse bær, hindbær, ribs, jordbær, lidt salt, mineraler og virker samtidig meget levende. Der er en lækker, præcis og stram syre i vinen, og den fortsætter sammen med lidt peber i eftersmagen.

Som du kan se på øverste foto af vinen, så ligger den på en feminin broderet dug … og der passer vinen sgu helt perfekt. Let, feminin, lys og ren. Som en broderet dug uden pletter. Og det er “kun” hendes basisvin. Elegant og rank som bare pokker. Big Thumbs Up.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, pris 100 kr. (jeg nåede den i forsalg til 90 kr.)

Rating 5/7  

2013 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Pinot Noir, Casablanca Valley, Chile

2013 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Pinot Noir, Casablanca Valley, ChileBedste vin ved SuperBrugsens smagning i Malvinas Hus var klart denne Signos de Origen Pinot Noir fra vinhuset Viñedos Emiliana, som igen er ejet af en af de helt store internationale megakoncerner Viña Concha y Toro.

Og Viña Concha y Toro er stor … meget stor. Den er nok et af Sydamerikas største vinhuse, som ejer mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo, Marques de Casa Concha, Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo og Don Melchor blot for at nævne nogle få.

Vinhuset har omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Og så ejer det også Viñedos Emiliana, som er grundlagt i 1986 under navnet Bodegas y Viñedos Santa Emiliana. Det er nu også en ganske pæn historie, da de ejer ikke mindre end 1.550 hektar vinmarker i Casablanca, Maipo, Cachapoal og Colchagua.

I 1998 begyndte vinhuset på den kæmpestore opgave, at konvertere alle marker til henholdsvis økologisk og biodynamisk drift, og i dag sælges de fleste vine økologiske og enkelte også biodynamiske.

Der laves vine i flere serier, bl.a. de økologiske Adobe, Novas, Signos de Origen samt de biodynamiske Coyam og Gê. Derudover laves der en række designvine til forskellige markeder, bl.a. findes der herhjemme også supermarkedsvinen Elemental, som også kommer fra Viñedos Emiliana

Denne Signos de Origen Pinot Noir er lavet med druer fra Casablanca dalen, nemlig fra marken El Rincón, Block 43 og høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet af vinmageren Alvaro Espinoza og er lagret 10 måneder på 75% franske egefade og de resterende 25% i store æggeformede tanke. Der er lavet 690 kasser af vinen.

I glasset er vinen klar, medium transparent, mens næsen byder på klare Pinot Noir noter, hindbær, lidt lyse blommer, kirsebær, blomster, nelliker, røg, vanilje, sødme og sådan let animalsk i udtrykket. I munden er vinen ikke ultra let, men nem, tilgængelig med hindbær, hvid peber og en smule eg. Syren er en smule stram og peberen er meget gennemgående, men et ganske okay Pinot Noir.

Forhandles i SuperBrugsen til 129 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 89 kr.

Rating 4/7  thumbthumb

2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig

2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, ØstrigNæste vin var ligeledes Pinot Noir … men af en helt anden skuffe, nemlig en “gammel” kending, Weingut Markowitschs Pinot Noir Reserve og her i en årgang 2013 … en fantastisk flaske vin, som jeg har smagt i en tidligere årgang og været meget duperet af.

Vingården ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsagligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende, hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Og siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri, en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Gerhard siger selv om vinfremstilling; “Er der muligt, at planlægge vine? Nej, for stor vin formes i det væsentlige af ting, som er uforklarligt og ufatteligt. Denne erkendelse har fra begyndelsen fascineret mig. Det er beslutninger fra ens indre, som fører til succesen. Spontanitet, glæde ved at eksperimentere, nysgerrighed, talent”.

“Jeg behøver her ikke nævne, hvor tvingende nødvendigt det grundlæggende arbejde er. Det ved alle, som interesser sig for vore vine, Vi stiler ikke kun efter finesse, men har også stor respekt for det grundlæggende håndværk. Uden intensiv kropslig indsats er det umuligt at danne grundlaget for udformning af den levende vin. Vindyrkning er og bliver et eventyr fuld af overraskelser og ændringer i køreplanen. Ingen spadseretur … men en vidunderlig rejse”.

Her har vi som nævnt Markowitschs Pinot Noir Reserve … en vin, som i årgang 2006 på Restaurant Les Saveurs i St. Regis i Singapore med berømte vinanmeldere som Andrew Jefford, James Halliday og Allen Meadows vandt en blindsmagning som bedste Pinot Noir foran en Romanée Conti, som jo koster spidsen af en jetjager.

Druerne til vinen kommer fra marken Scheibner, hvor undergrunden er leret og kalkholdig. Vinen har selvfølgelig ligget på barriques … 16 måneder på fransk eg.

Og den har bare dét, som en rigtig Pinot Noir skal ha’ … rustik hestestald, mejeri, ribs, hindbær, jordbær, krydderier og der fornemmes også en let syre. I munden … multo elegante, lethed, syre med hindbær, hindbær, grønne noter, jord, svampe. Syren bærer smagen igennem hele vejen, så det bliver stramt og bare holder. Uha, det er godt.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 449,95 kr. ved køb af 1 stk. og 350 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 6,5/7  

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New ZealandPinot i glasset … så burde jeg være på hjemmebane, men til det ondsindede byggesjaks moro, så gættede jeg sgu ikke denne Prospector Pinot Noir fra vinhuset Sacred Hill Vineyards. Synes det var lidt en bulderbasse … og det er den vel egentlig også, men det vender jeg fluks tilbage til.

Sacred Hill Vineyards ligger i Dartmoor Valley udenfor den lille by Puketapu, men har deres vineri lidt længere mod syd … et par kilometer nordvest for Hastings, ganske tæt på floden Ngaruroro i Hawkes Bay vinregionen på Nordøen i New Zealand. Dermed er vi også ganske tæt på bugten, som har givet navn til regionen.

Vinhuset er grundlagt i 1986 af brødrene David og Mark Mason. De er begge opvokset på gården i Dartmoor Valley og havde hjulpet deres far med landbruget, som også omfattede en smule produktion af druer.

Efter et ophold i Bordeaux, så besluttede brødrene sammen med vennen Tony Bish, at det kunne være sjovt at ændre familielandbruget til en decideret vingård. Og det blev starten på Sacred Hill Vineyards.

I dag drives vingården fortsat af David Mason og Tony Bish, og sammenlagt har de omkring 44 hektar vinmarker og laver årligt omkring 430.000 flasker vin. Deres vinmarker ligger i to områder, selvfølgelig først og fremmest omkring vingården i Hawkes Bay, hvor de har markerne Dartmoor Vineyard, Rifleman’s Vineyard og Gimblett Gravels Deerstalker’s Vineyards.

Hawkes Bay er en af New Zealands ældste og bedste regioner. Jordbunden varierer meget, og derfor er vinene derfra også meget forskellige. Dog er det karakteristisk, at Hawkes Bay ofte opnår landets højeste antal solskinstimer – end Bourgogne, men køligere end Bordeax – samt at landskabet hæver sig op til 1.600 meter. Det betyder, at druerne langsomt modnes og derved opnår modning samtidig med at syren bibeholdes.

Derudover har Sacred Hill Vineyards også marker i Marlborough, altså den nordligste del af Sydøen. Det er markerne Hell’s Gate Vineyard i Waihopai Valley tæt på Omaka floden samt Hammond Estate Vineyard i Wairau Valley.

Sacred Hill Vineyards’ vine er opdelt i 4 serier, nemlig Orange Label, Reserve, Halo og Special Selection. Sidstnævnte er huset bedste vin, håndlavet og højdepunktet af gårdens formåen. Det er vine, som kun bliver lavet i de allerbedste årgange. Denne Prospector Pinot Noir kommer netop fra Special Selection serien, men kommer sjovt nok ikke fra nogle af vinhusets marker i Marlborough eller Hawkes Bay.

I stedet kommer vinen helt fra bunden af Sydøen, nemlig fra Central Otago … verdens sydligste vinregion. I Central Otago ligger vinmarkerne typisk på bjergskråninger og højt over floden Gorges, og det er specielt Pinot Noir, som der dyrkes her, selvom det er med nogle udfordringer. Pinot Noir dyrkes på omkring 3/4-dele af vinmarkerne i Central Otago.

De typiske Pinot Noir vine fra området er generelt meget mørke i farven med en smag af blommer, mørke bær og søde krydderier. Og det beskriver også meget godt denne vin. Den er formentlig lavet med opkøbte druer … men det fremgår ikke rigtigt nogle steder. Måske det er derfor, at vinen hedder Prospector … at man overvejer køb af denne mark, en mulig mark … en prospector.

I hvert fald er vinen ganske mørk i glasset, så dér forledes man ikke til at tro, at det er Pinot Noir. Næsen har godt med fylde, blommer, lakrids, lidt tjære, sødme, vanilje … og bevares … en smule Pinot noter. I smagen er der saft og kraft, godt med peber … men er ellers ganske rund, blød, cremet, men også med lidt bitterhed, mælkechokolade, godt med tanniner og derudover markerer alkoholen sig også. En lidt varm, sød og kraftfuld vin, som efter min mening mangler lidt mineralitet og mere direkte, stringent syre.

Købt hos SuperVin, men prisen kender jeg ikke. Koster formentlig omkring 300 kr., men det er alene et gæt.

Rating 4,5/7 

N.V. Louis Roederer, Brut Premier, Champagne, Frankrig

N.V. Louis Roederer, Brut Premier, Champagne, FrankrigSlinger Bistro anbefalede denne champagne til vores velkomstsnacks … Brut Premier fra Louis Roederer, som jo også er et af de gamle, klassiske champagnehuse, som er kendt for deres Cristal Cuvée de Prestige champagner. Denne er deres basis Non Vintage champagne.

Champagnehuset ligger i byen Reims og er grundlagt i 1776 som Dubois Père & Fils, men da Louis Roederer arvede huset fra hans onkel i 1833, så ændrede han omgående navnet og begyndte at markedsføre champagnerne i det store udland, bl.a. i Rusland, hvor Zar Nicholas II udnævnte Louis Roederer som officiel hofleverandør.

Det russiske marked blev således Louis Roederers største marked, men da revolutionen kom, så mistede huset dette marked … og i USA havde man spiritusforbuddet … hvorefter det i en periode så meget sort ud for champagnehuset. Imidlertid begyndte man at markedsføre prestige champagnen Cristal, som huset egentlig havde skabt specielt til zaren i 1876 og var opkaldt efter den karakteristiske flaske.

Det var med Léon Olry-Roederer i spidsen, at man fik vendt økonomien og overskuddet blev brugt til at investere i nye marker som Cramant, Chouilly, Louvois, Hautvillers, Aÿ, Vertus, Verzy, Avize, Cumières, Verzenay og Le Mesnil. I dag tæller champagnehuset i alt 240 hektar vinmarker, som er fordelt på ikke mindre end 410 parceller.

Det er i dag fortsat et familieforetagende, ejet af Rouzaud familien … efterkommere fra Louis Roederer. Det er nu Frédéric Rouzaud, som er 7. generation og ansvarlig for det imponerende hus og en produktion på over 3 millioner flasker champagne hvert år.

Og der er penge i champagne, for familien har også ekspanderet via opkøb af franske vinslotte. Således ejer champagnehuset i dag slottene Château de Pez og Château Haut-Beausejour i Saint Estèphe i Bordeaux. I 2006 købte familien Rouzaud også aktiemajoriteten i Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande samt Château Bernadotte.

Derudover ejer familien også champagnehuset Deutz, Ramos Pinto Port i Portugal, Domaines Ott i Provence og derudover laver familien også vin i Californien på Roederer Estate og Scharffenberger Estate.

Nå, men her har vi husets almindelige champagne Brut Premier, som for ikke så længe siden blev kåret som verdens bedste Non-Vintage Champagne af Decanter World Wine Awards, foran flere end 350 andre Champagner. Bedømmelsen blev foretaget af 219 internationale dommere, hvoraf 75 af dommerne har en Master of Wine og 13 Master Sommeliers.

Champagnen er lavet på omkring 40% Chardonnay, 40% Pinot Noir samt 20% Pinot Meunier. Den har – ligesom vintage champagner – lagret 3 år inden remuage og degorgering og 6 måneder efter. Den er den ansvarlige ønolog Jean-Baptiste Lécaillon, som har lavet champagnen.

Og det er også en rigtig fornuftig champagne, hvor der i næsen er lidt toast, pærer, valnødder samt en smule oxyderede noter. Boblerne er ikke voldsomme, men med en tilpas tyngde, godt med syre … men ikke en stram syre … mere en blød syre.

Forhandles flere steder, bl.a. DeluxLife, hvor prisen er 339 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Bénédicte & Stéphane Tissot, Arbois Rouge DD, Jura, Frankrig

2014 Bénédicte & Stéphane Tissot, Arbois Rouge DD, Jura, FrankrigFor helvede da også – pardon my french – hvor er denne vin da spændende. Det er en biodynamisk fætter vi har fået fat i på S’vinbar i Århus … vinen Arbois Rouge DD fra vinhuset Bénédicte & Stéphane Tissot, som tidligere hed Domaine Andre & Mireille Tissot.

Andre & Mireille Tissot grundlagde vinhuset i 1962, men siden 1990 har det dog været deres søn Stéphane, som sammen med hans hustru Bénédicte har drevet den lille vingård, som ligger midt i den lille by Montigny-lès-Arsures i Arbois området i Jura i Frankrig.

Derudover ejer familien også en forretning med deres vine midt i Arbois.

Og Tissot familien er stor i den lille by Montigny-lès-Arsures, hvor der findes hele 3 vingårde ejet af grene af famililien. Udover Stéphane findes der også vingårdene Domaine Jean-Louis Tissot samt Domaine Jacques Tissot.

Samlet driver Stéphane og Bénédicte Tissot omkring 46 hektar vinmarker, som alle drives fuldstændig biodynamisk, økologisk, Fair Trade, bæredygtigt og uden brug af tilsætningsstoffer eller sulfitter til vinene. Lidt på samme måde som Peggy & Jean Pascal Buronfosse og Julien Labet … blot for at nævne nogle, som har samme tilgang i området og jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

De bedste marker er Les Bruyères, La Mailloche, En Barberon, Clos de la Tour de Curon. Og med 46 hektar er Stéphane Tissot også Jura området største biodynamiske producent, og han laver da også hele 35 forskellige cuvéer … egentlig ganske mange vine af en producent af den størrelse. Og én af disse vine er altså denne Arbois Rouge DD, som er lavet på et blend af druerne Trousseau, Poulsard og Pinot Noir.

Trousseau og Poulsard er to røde druesorter, der primært dyrkes i Jura regionen. Trousseau giver relativt lette, lidt krydrede vine og kendes også under navnet Bastardo i Portugal, hvor den bruges i portvine. Forskning i druens DNA har vist, at Trousseau oprindelig stammer fra druen Savagnin, og dermed er en slags søskende til Chenin Blanc og Sauvignon Blanc.

Poulsard findes faktisk kun i Jura, og findes også nogle gange under navnet Ploussard. Poulsard er en drue med meget tynd skind, og druen afgiver alene meget små mængder af farve og phenoler. Det giver meget blege rødvine, selv med lang maceration og derfor bruges druen også nogle gange til at producere hvidvine eller Blanc de Noir vine … eller som her blandet med andre druer.

Denne Arbois Rouge DD er altså lavet på et blend af Trousseau, Poulsard og Pinot Noir, og fordelingen skulle efter sigende være en 1/3 del af hver druesort. Vinen er lagret 3 måneder på store egetræsfade og er flasket uden klarering, filtrering eller brug af sulfitter. Der laves årligt 9.000 flasker af vinen .. og 1.500 magnumflasker.

Og det er sgu da bare en tæskelækker vin, som i glasset er lys, bleg samt herlig uklar og grumset. Næsen byder på et sandt fyrværkeri af … ja faktisk en smule nytårskrudt, vilde bær, ribs, rabarber, svag jordbær, mineraler og lidt blomsterstøv. Næsen er virkelig rustik og landlig, virkelig en naturewine næse med en vis syre, som tegner godt.

I munden fortsætter de vilde bær, hindbær, vindruekerner, lime, citrus, bitre elementer … syrlig, stram, mineralsk med lidt parfume og tør jord. Det er en let og utrolig frisk vin, meget vedkommende og lige mig. Mums.

Købt på S’vinbar til 450 kr., hvilket er en ganske god pris på en vinbar. Gladvin.dk dansk importør, og sælger vinen for 175 kr.

Rating 6/7 

2008 Weingut Krone Assmannshausen, Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2008 Weingut Krone Assmannshausen, Spätburgunder, Rheingau, TysklandFørste vin på S’vinbar blev selvfølgelig en Spätburgunder … det var som sagt fredag, og konen havde også i flere dage sukket efter de tyske dråber. Denne er fra Weingut Krone Assmannshausen, som ligger et par kilometer øst for Rüdesheim am Rhein … lige op ad Rhinen i Rheingau.

Man skal faktisk blot sejle på Rhinen – langs de grønne skråninger – og dreje lidt mod nord efter Rüdesheim, som kommer man til området Assmannshausen, hvor man finder det berømte Hotel Krone, en gammel bindingsværkbygning.

Den stammer helt tilbage fra 1541, hvor Johannes Rab og borgmesteren Johann Umhoff mødtes og købte huset på bredden af Rhinen for 300 gylden.

Det lavede de til et pensionat, som de kaldte for Krone Assmannshausen. Allerede dengang blev der dyrket vin fra skråningerne omkring hotellet, og med tiden blev pensionatet også et vinhus med tilhørende vinmarker. Oprindelig lå ejerskab af pensionat og vinmarker hos kirken, her domkirken i Mainz, men i 1772 overtog Lieselotte Alberti imidlertid kroen.

Senere i slutningen af 1800-tallet overgår ejerskabet til familien Hufnagel, og så går hotel og vinhus derefter i arv fra generation til generation, ja helt frem til 2006, hvor tingene skilles ad … hotellet overtages nemlig af familien Lohbeck, som i forvejen er driftige indenfor hoteldrift, mens Botho Jung fortsætter driften af vingården frem til hans død i 2014.

I dag er det familien Wegeler Drieseberg, som driver Weingut Krone Assmannshausen. De har igennem 4 generationer været vinbønder i både Rheingau og Mosel, bl.a. med Weingüter Geheimrat J. Wegeler i Oestrich-Winkel samt Bernkastel.

Det er i dag med Anja Wegeler-Drieseberg og Tom Drieseberg, som sammen med vinmageren Dominic Nindl driver Weingut Krone Assmannshausens 5,2 hektar vinmarker. De bedste marker er selvfølgelig parceller på markerne Frankenthal og Höllenberg i Assmannshausen samt Berg Schlossberg i Rüdesheim.

På Weingut Krone Assmannshausen laves der 7 forskellige vine, herunder 3 Spätburgundere, hvoraf denne er husets entry-level Spätburgunder. Dens storesøstre er vinene Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder samt topvinen JUWEL, hvor druerne kommer fra de aboslut bedste parceller.

Denne almindelige Spätburgunder er lavet med druerne fra markerne Assmannshäuser Hinterkirch og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Schlossberg samt en nyindkøbt mark Rüdesheimer Drachenstein. Vinen er modnet 16-18 måneder på franske egetræsfade fra Seguin Mureau inden vinen flaskes.

I glasset fin, herlig transparent teglfarve og i næsen svag sød stald … ikke voldsom, men nok mere præget af lidt røde og syrlige bolsjer, jordbær, rosmarin, krydderier, chorizo og en snert anis. I munden fin balance, hindbær, nem, men bestemt ikke ultra let, men lidt rund og ganske harmonisk i smagen. Bliver måske en anelse enkel i udtrykket, men fin start på aftenen.

Købt på S’vinbar, hvor en flaske koster 500 kr. Pris på vingården er 17,20€ … eller omkring 129 kr.

Rating 4/7  

2013 Weingut Petri, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2013 Weingut Petri, Spätburgunder, Pfalz, TysklandHvis en udrejse kræver proviant … så må en hjemrejse vel også kræve ditto proviant? Så til hjemturen fra vores gourmet- and winetour købte jeg en flaske Spätburgunder på Løve’s Bog- & VinCafé. Hva’ fanden … det var jo fredag og Per fik fremskaffet et par papkrus i DSB-kiosken. Ready og set to go.

Så mens det jyske landskab rullede mørkt forbi udenfor, så sad vi 3 ældre, halvbeduggede herrer således i De Danske Statsbaners majestætiske IC3 og nød denne flaske Spätburgunder fra Weingut Petri i papkrus, som ganske passende kunne holde vinen tilpas kølig.

Weingut Petri holder til i byen Herxheim am Berg i Pfalz på Weinstraße 43, og drives af familien Petri, som har været vinbønder der siden 1655, hvor de emigrerede fra den tyrolske Ötztal dal og slog sig ned i Pfalz som bødkere. Efter nogle tid begyndte de imidlertid at producere vin.

Og det er et rigtigt familieforetagende, hvor forældrene Sigrun og Gerd Petri får hjælp af deres to sønner, herunder den ældste Maximilian, som hjælper med produktionen i kælderen. Samlet har familien 21 hektar vinmarker, og de bedste marker er Herxheimer Himmelreich, Honigsack og Kallstadter Saumagen.

Der dyrker familien Petri sorter som Müller-Thurgau, Silvaner, Riesling, Weißburgunder, Scheurebe, Gewürztraminer, Grauburgunder, Chardonnay samt de røde Portugieser, Dornfelder, St. Laurent, Merlot, Spätburgunder, Frühburgunder og Cabernet Cubin. Det bliver til en samlet årsproduktion på omkring 180.000 flasker.

Til vingården hører også en restaurant, som drives af Gerds søster og svoger Margrit og Volker Kuntz. De byder selvfølgelig på ægte Wienerschnitzel, Pfälzer Rumpsteak samt masser af husets egne vine.

Nå, men her har vi altså huset Spätburgunder, hvor druerne kommer for forskellige marker. Den er lagret på egetræ, men hvor lang tid kan jeg ikke se. En del af flaskerne eksporteres, bl.a. til det engelske marked, hvor huset benytter det mere internationale navn Pinot Noir på etiketterne, men på denne står det helt traditionelt … Spätburgunder Trocken.

I papkruset fortabte vinens farve sig, men så bestemt ud til at være til den lette side. I næsen er aromaen dog en tak mørkere, nærmest med en mørk, sød stald, sød engelsk lakrids, kirsebær, lidt nelliker, våde fade og virker både rund og blødhed i udtrykket. I munden er der til gengæld en ganske svær syrlighed, måske lidt endimensionel … men ellers meget let drikkelig. En okay vin.

Købt på  Løve’s Bog- & VinCafé. Pris på caféen er 200 kr., men kun 70 kr. når den skal med hjem. Og det skulle denne. Herlig billig pris. På vingården er prisen da også beskedne 5,60€ … hvilket er omkring 42 kr.

Rating 4/7 

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, Frankrig

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, FrankrigNæste vin måtte Sibina fra S’vinbar ud at finde på fjernlageret … snak om dedikation, passion og ultimativ service på Jyllands bedste vinbar. Vi havde sporadisk nævnt Jura og selvfølgelig havde Sabina spændende vin derfra, nemlig denne udfordrende flaske Pinot Noir fra vinhuset Peggy & Jean Pascal Buronfosse.

Domaine Buronfosse ligger ved foden af Jura bjergene ved den lille by Rotalier, syd for Lons-le-Saulnier. Og ja, det er netop i dén by, hvor vi også finder den skingrende skøre og energiske Julien Labet fra Domaine Labet, hvis Pinot Noir jeg smagte sidste år og var helt oppe at ringe over.

I byen finder vi også en tilsvarende anerkendt vinmager Jean-François Ganevat, der – som Labet – også er kendt som én af de mest spændende vinmagere i Jura i øjeblikket. Ham skal vi vist lige ha’ skrevet op i huskeren, som én vi skal ha’ smagt noget vin fra. Nå, men det var vist et sidespring.

Det stod egentlig ikke skrevet i kortene, at Peggy og Jean Pascal Buronfosse skulle blive vinbønder i Jura … eller vinbønder i det hele taget. Jean-Pascal kommer fra Lyon og Peggy fra Saint-Etienne og de studerede begge landbrug, men på forskellige skoler og ikke vinbrug.

Peggy tog sin uddannelse indenfor heste- og mælkekøer på Lycée Agricole de la Baie du Mont-Saint-Michel, mens Jean-Pascal uddannede sig til landbrugstekniker/-mekaniker i Cibeins. I en alder af 20 år mødtes de to imidlertid, men kom til at arbejde forskellige steder. Jean-Pascal arbejdede på et tidspunkt i et træningscenter i Jura og derefter som landbrugstekniker, men Peggy fik arbejde i den sydlige del af Frankrig.

I 1995 lejede Jean-Pascal et lille hus i Rotalier, da han havde fået arbejde som underviser på landbrugsskolen i Lons-le-Saulnier. Hurtigt flyttede Peggy også ind i huset, men det var imidlertid svært for hende at finde arbejde, så hun endte med at arbejde i vinmarkerne på Domaine Claude Joly i to sæsoner i træk.

De besluttede sig for at blive i Rotalier og købte en gammel vingård, hvor der dog ikke var lavet vin siden 1947. Peggy var rastløs og besluttede derfor, at hun ville starte med at lave vin, men det var svært at finde nogle marker, som hun kunne leje … de lokale troede simpelthen ikke på, at en kvindelig tilflytter kunne få noget godt ud af det, specielt da hun heller ingen erfaring havde.

Imidlertid vendte lykken, da Peggy mødte den 80-år gamle vinbonde Raymond Pageault. Han lod hende leje en 0,4 hektar stor mark, og hurtigt fandt Peggy yderligere 0,3 hektar. Den første årgang blev 2001 … men for en sikkerheds skylde, så tog Peggy også vinuddannelse i Beaune det efterfølgende år, og så begyndte hun ellers for alvor vinproduktionen med lidt råd engang imellem fra naboen Jean-François Ganevat og formentlig også Julien Labet, som de også er venner med.

Starten var svær … men efterhånden begyndte Peggy at finde private kunder via vinshows, vinklubber og medierne fik også øje på den lille producent. I dag findes parrets vine på nogle af de mest trendy restauranter i New York, hvilket Peggy findes er totalt underligt. Da Peggy og Jean-Pascal fik deres 3. barn i 2013 måtte Jean-Pascal opgive sit faste arbejde og arbejder nu fuldtid på vingården, som i dag samlet har 4,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Pinot Noir og Trousseau. Alt dyrkes fuldstændig økologisk.

Her har vi en frisk og ung Pinot Noir … alene 11% alkohol, og med en etikette, som er malet af Jean-Pascals svoger. Druerne høstes manuelt i store kurve og i kælderen udblødes de hele klaser og gæret på rustfrie ståltanke. Gæringen starter uden tilsætning af gær. Herefter opbevares vinen i store gamle tonneaux fade på 500 lieter, men ikke særlig lang tid. Flaskes uden klarering eller filtrering.

I glasset kan det ses … herlig lys og grumset og en næse med landlig mødding, lidt krudt, næsten en slags jordslået note, virker helt biodynamisk i næsen og samtidig med lidt flint, kul … meget let og utrolig frugtrig. I munden er det vildt syrligt, let, frisk, stramt … nærmest snerpende stramt med vilde og ustyrlige tanniner. Hvor er det herligt med sådan en let syrebasse.

Købt på S’vinbar by-the-glass, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 5,5/7