Efter Weil gik turen til netop det store Kloster Eberbach eller Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach, som det helt korrekt hedder.

Eberbach er vel nok det vinhus, som har haft størst indflydelse på vinproduktionen i Rheingau og selvfølgelig skulle vi også besøge det historiske kloster … eller i hvert fald deres vinothek. Klosteret kunne så bare være kloster. Men smukt ser det altså ud.

Kloster Eberbach ligger et stykke tilbage fra Rhinen, nemlig udenfor byen Eltville lidt nordøst for Geisenheim. Det blev grundlagt af augustinermunkene i 1116, men allerede i 1136 blev det overtaget af cistercienserne udsendt af Bernhardt de Claivaux i Bourgogne og det blev et af de største og mest aktive klostre i hele Tyskland.

Klosteret havde et meget enkelt regelsæt, som var Ore et Laborum, hvilket betød bed og arbejd. Som resultat af denne levevis blev der i løbet af kun 40 år etableret ikke mindre end 200 mindre klostre langs Rhinen mellem Worms og Köln. Disse klostre fungerede også som handelsstationer for

Kloster Eberbach blev derfor verdens største vinhus, der omkring år 1500 rådede over imponerende 10.000 hektar vinmarker fordelt på 200 vingårde, der også fungerede som salgssteder for klosterets vine.

Og der er masser af historie knyttet til klosteret. Fx indrettende man i 1736 en cabinetkeller til særligt gode vine. Den var opkaldt efter det kabinet, som fyrsterne opbevarede deres værdier i og som de også brugte til forhandlinger med deres ministre.

I dag bruges betegnelsen kabinet jo også for et ministerium, men grundet Eberbachs kælder, så blev ordet siden anvendt i kvalitetsbetegnelsen for tyske vine, alt indenfor Qualitätswein mit Prädikat.

Kloster Eberbach har i dag fortsat stor betydning i vinbranchen, bl.a. er klosteret også verdensberømt for den årligt tilbagevendende vinauktion, hvor priserne kan svinge sig op i det næsten utænkelige.

I dag råder Kloster Eberbach over omkring 250 hektar vinmarker fordelt på 6 ejendomme med tilhørende 3 domæner, hvilket er Domäne Steinberg, Domäne Bergstraße og Domäne Assmannshausen. Der er således marker ved byerne Assmanshausen, Rüdesheim, Steinberg, Rauenthal og Hochheim samt Bensheim ved det sydlige Frankfurt.

Kloster Eberbach er således én af Tysklands store vinproducenter med fremragende vinmarker og en bred vifte af forskellige vine gående fra de knastørre tørre hvide til senthøstede botrytiserede søde vine samt elegante rødvine på Pinot Noir. Der produceres årligt over 2,5 millioner flasker vin på Kloster Eberbach.

Kloster Eberbach har siden 1866 været statsejet … først af Preußisches Domainenweingut og siden 1945 af den hessiske stat, som jo fortsat i dag driver vinhuset under navnet Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach.

Weingut Kloster Eberbach har bygget et moderne vineri med moderne vinothek ved Domäne Steinberg, ikke ret langt fra klosteret, men vi startede besøget på det gamle kloster, hvor der selvfølgelig også findes en butik aka vinothek, hvor man kan smage og købe klosterets vine.

Efter en rundtur omkring vinreolerne indfandt vi os imidlertid hurtigt ved baren. På et skilt stod der, at smagning kostede pr. glas, men at det blev refunderet ved køb. Den rare unge fyr bag disken opkrævede imidlertid ikke noget … han vidste nok, at vi var sikre købere.

Vi havde besluttet os for at smage husets tørre Riesling og selvfølgelig også deres forskellige Spätburgundere. Vi fik en fin gennemgang af vinene, hvor specielt deres Crescentia Steinberger Riesling imponerede sammen med faktisk alle deres Spätburgundere.

I god stil, så blev vinene serveret af de mest lækre glas, som jeg er stødt på i lang tid … helt på Zalto niveau. De blev vist – ifølge vores vært – produceret inde i Mainz.

Vi fik også lov til at smage en 2009 Steinberger Riesling fra topserien Gutsabfüllung aus dem Cabinetkeller. Den var da i total særklasse, så der har jeg sgu lige linket til mine smagsnoter.

Også en 2014 Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Großes Gewäch var i særklasse, så sådan en bandit skulle vist lige med hjem. Det kom den så.

Efter vort besøg kørte vi forbi det gamle Domäne Steinberg inkl. det nye vineri og det totalt moderne vinothek, der ligger med en fabelagtig udsigt udover vinmarkerne.

Vi burde måske ha’ taget vores vinsmagning der, men vi nøjedes så i stedet med at tage nogle fotos. Dem kan I se nedenfor. Besøget var lidt et must, men Eberbach er bestemt et besøg værd.

Rise and shine … ny dag i Rheingau og planlagt besøg hos 4 vingårde, hvor den første var velkendte Weingut Robert Weil, der ligger i byen Kiedrich. Vi pløjede Astra’en gennem det rheingauske landskab med Rhinen funklende og smilende til vores højre kind. Vi blinkede sødt igen.

Kiedlich ligger som fjerneste destination fra Rüdesheim på vores besøgsliste, og derfor gav det også god mening at starte dagen der. Så kunne vi langsomt, men sikkert, nærme os Rüdesheim i løbet af dagen … fra producent til producent, flaske til flaske, glas til glas. Klasse.

Weingut Robert Weil ligger nedad en smal, stejl vej og først var vi faktisk i tvivl om, hvorvidt vi var på rette spor. Men BINGO … så dukkede vinhuset op i al dens storhed,  pragt og glans. Vingården nærmest oser af penge … mange penge.

Vi snusede og listede os rundt … tog et par obligatoriske fotos, for det er svært at lade være med på dette sted. Der er simpelthen så flot og ordentligt. Samtidig havde solen valgt at skinne fra en næsten skyfri himmel, så på den måde passede pengene også. Et par arbejdere forsøgte at få styr på de mange blade, som træerne træt havde smidt i respekt af en truende vinter.

Skiltene, der viser flokken vej til vinotheket, er selvfølgelig lyseblå som etiketterne på husets vine. Vi adlød de lyseblå og lod os føre hen mod vinotheket, hvor vi – efter et par ring – blev modtaget af Jan Christensen. What-the-fuck? En dansker?

Jan er leder – leiter – af vinotheket, men tysker af dansk afstamning, og han bød os indenfor i den flotte vinbutik aka vinothek, hvor vi satte os på et par barstole med et lille springvand på bordet. Elegant … hvis man altså ikke lige skal tisse.

Vi efterspurgte lidt god, tør Riesling og herr Christensen forsikrede os om, at vi så var kommet til det rigtige sted. På den måde havde han jo ret, for Weingut Robert Weil laver udelukkende Riesling, men selvfølgelig lige fra tørre vine til fuldfede, søde Trockenbeerenauslese og Eiswein.

Vi ville holde os til de tørre vine.  Imponér os, fremstammede Falken på bedste skoleengelsk en smule provokerende, men keine problem … igen var vi kommet til det rigtige sted og opfordringen virkede ikke til at ryste Christensen det mindste.

Weingut Robert Weil er medlem af VDP, så vi startede selvfølgelig med husets Gutswein Rheingau Riesling Trocken og så steg niveauet bare vin for vin. Fra husets GG marker smagte vi Kiedrich Gräfenberg Riesling Trocken GG.

Historien bag vinhuset

Leiter Jan Christensen fortalte også lidt om vinhuset, som jo blev grundlagt af Dr. Robert Weil, der var professor i tysk på Sorbonne Universitet i Paris. I 1867 købte han – trods arbejdet i Paris – sine første vinmarker på Kiedricher Berg.

På grund af den fransk-tyske krig blev han omkring 1870-71 nødsaget til at forlade Frankrig og slog sig selvfølgelig ned ved Kiedrich i Rheingau, hvor han nogle år senere også købte den flotte, gamle og gotiskinspirerede ejendom, som blev hjemsted for vinhuset. Det er ejendommen på det allerøverste foto.

Ejendommen var bygget af Sir John Sutton. Han var en engelsk, stenrig adelsmand, havde titlen baronet af Norwood Park i Lincolnshire og var kunstmæcen. Han havde slået sig ned i Kiedrich, hvor han bl.a. med sin formue støttede en lang række gode formål, herunder genopførelsen af Pfarrkirche St. Valentinus … den store kirke, som på billedet ovenover kan skimtes i baggrunden.

Han stod også bag opførelsen af den store villa, som Dr. Robert Weil købte efter Sutton død i 1873. Købet blev hjulpet på vej via Robert Weils bror, der netop arbejdede som præst i Pfarrkirche St. Valentinus på dette tidspunkt.

Efter ankomsten til Kiedrich ernærede Dr. Robert Weil sig som journalist, men vinproduktionen voksede stødt. Han udvidede forretningen og erhvervede med tiden nogle af de bedste marker omkring Kiedrich.

Takket været Dr. Robert Weil forudseenhed og indsigt samt en stor vilje til at investere, så blev hans vine hurtigt kendte i internationale kredse. Hans fine Riesling vandt indpas på de royale middagsborde over hele Europa som det hvide modstykke til de store røde vine fra Bordeaux.

I dag drives vinhuset af 4. generation i form af Wilhelm Weil, der også selv har lært faget helt fra barnsben af. Han overtog driften i 1987, hvor det faktisk ikke gik specielt godt for Weingut Robert Weil. Vor vært under besøget fortalte, at man faktisk dengang var tæt på at gå rabundus. 

Men via fremsynede investeringer i kælderen og vinmarkerne, indførslen af de ikoniske lyseblå etiket samt ny markedsføringsstrategi, så fik Wilhelm Weil igen skabt interesse for vinhusets vine. Og successen kan bestemt aflæses, når man besøger Weingut Robert Weil.

Vinhuset er i dag virkelig ordentlig, veltrimmet og smukt at besøge. Der nu også investeret i mere moderne vineri, smagelokaler, vinothek og alt fremstår totalt nyfriseret. Samtidig er det tydeligt, at her er man vant til mange gæster og turister.

Weingut Robert Weil har udover det flotte vineri og smukke park omkring 90 hektar vinmarker, bl.a. markerne Kiedrich Klosterberg, Kiedrich Turmberg og Kiedrich Gräfenberg.

Der satses på kvalitet, bl.a. med kraftig kontrol af udbytte fra vinmarkerne og selektiv, manuel plukning. Ligeledes i kældrene, hvor vinene vinificeres så blidt som muligt, hvilket garanterer produktion af vine på et højt kvalitetsniveau.

Besøg i vinkælderen

Vi fik en god snak med Jan Christensen og fortalte, at vi på vej til Rheingau faktisk havde nydt et glas 2009 Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese fra Weil og medbragt fra deres danske importør Jysk Vin, som Jan bestemt godt kendte. Cool.

Sammen med et par andre gæster fik vi lov til at komme ned i fadkælderen, hvor vi fik en rundvisning. Den minder på mange måder om tingene ovenfor … pænt, ordentlig og en smule showoff med en mur med blåt vandfald. Vandfaldet sikrer tilstrækkelig luftfugtighed, men ser også ganske imposant ud.

Jan vidste os de store egefade, som – via jernplader på bagsiden inde i fadene – kan temperaturreguleres. Det er store fade, som Weil anvender til sine vine og de kan holder mange årtier.

I et lille siderum var der flere egefade samt en lille samling af nogle af husets gamle, støvede vine. Disse vine var aflåst bag tremmer og var blot en del af Weils gamle skattekammer.

Jan fortalte, at en af husets gamle vine – en 1921 Kiedricher Berg Riesling Auslese – i år 1999 blev solgt på vinauktionen på Kloster Eberbach til knap 90.000 kr. … og dem har man fortsat 3 flasker af.

I nyere tid er en 2003 Kiedrich Gräfenberg Riesling Trockenbeerenauslese Goldkapsel solgt for omkring 38.000 kr., så der ligger for lidt basører i den gamle kælder.

Dem smagte vi dog ikke, men ellers et ganske fint besøg. Da vi kom op fra kælderen var vinotheket ved at være pænt besøgt … vistnok af nogle japanske turrister. Vi købte lidt og takkede pænt af.

Sluttelig blot lige lidt flere stemningsbilleder fra besøget.