Navnet Durst har stolte traditioner indenfor fotografi … firmaet Durst – grundlagt af Julius og Gilbert Durst i 1936 – producerede nemlig forstørrelsesapparater til mørkekamre og konkurrerede bl.a. med Leitz/Leica. Derfor var det måske også ganske passende, at Andreas Durst blev fotograf, selvom han ikke – mig bekendt – kommer fra samme familie, ligesom han heller ikke er i familie med Fred Durst fra bandet Limp Bizkit.
Andreas er nemlig født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.
Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion. Og fik tørst for vinproduktion, so to speak.
I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.
Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.
Her har vi fat i Durst’s Pinot Noir, som er en NoSO2 … hvilket på dansk betyder uden brug af svovl/sulfitter. Svovl benyttes normalt i alle faser af vinproduktionen. Det kan tilsættes i små mængder på druerne eller når de presses for at fjerne uønskede bakterier og vildgær. Vinen svovles typisk igen når den hældes på beholder og igen når den kommer på flaske for at forhindre oxidering. Det kan også benyttes til at rengøre udstyr.
Men hos Durst er der således slet ikke anvendt svovl og samtidig fuldstændig biodynamisk, og det fornemmes med det samme i duften, som har en lidt syrlig, biodynamisk side … meget animalsk, urtet … tæt på noget gæret ensilage. Men – meine damen und herren – med lidt luft og gerne et stort glas, så sker der sgu ting og sager. Der åbnes op for godt med kirsebær, tranebær, lidt anis og mere sødkrydrede noter samt et skvat kanel og vanilje.
Det syrlige og rå fortsætter i smagen, men den har alligevel en lidt sød side, dog med peber, jern, jod, hindbær, jordbær samt fin lethed og en insisterende syre, som fortsætter gennem hele smagsspekteret. Lidt af en charmetrold, men giv den endelig store glas samt godt med tid til at åbne op for sluserne. Så bliver du belønnet.
Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 190 kr.
Noch Mehr Riesling … og igen skal vi tilbage til Weingut von Racknitz, men her med deres almindelige Gutsriesling, som bare hedder Riesling Trocken. Sidste gang var den storesøsteren, enkeltmarksvinen Oberhäuser Kieselberg Riesling, som jeg smagte og var ganske imponeret af.
Vinhuset har været drevet af familien Hain siden det 17. århundrede, og drives i dag af Gernot Hain sammen med hustruen Susanne. De overtog driften af familieforetagendet inkl. Hotel Piesporter Goldtröpfchen i 1988.
Malware har ikke noget med malervarer at gøre, men er en forkortelse af de to engelske ord malicious software, hvilket på dansk betyder ondsindet programkode.
We Love Riesling og hvad er bedre end Riesling til Riesling Week? Her har vi en af slagsen fra et af de bedste steder for Riesling i vort sydlige broderland, nemlig Mosel. Vi har fat i en Riesling Schieferterrassen fra Weingut Heymann-Löwenstein, som hører til blandt nogle af de bedste producenter i området.
På S’vinbar startede vi frækt, syndigt og lyserødt med en Pornfelder Rosé … og denne uartige, lille sag med to halvnøgne fruentimmere på etiketten kommer fra Weingut Lukas Krauß, en frisk, ung vinmager, som kalder sig Mann Mit Hut, fordi han altid render rundt med en gammel hat.
For en måneds tid siden smagte jeg lidt Riesling fra Weingut Spreitzer, som holder til ved byen Oestrich-Winkel lige op ad Rhinen små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim. Nu er vi igen i byen og med endnu en Riesling, blot fra Weingut Eser … eller Weingut H.T. Eser, som de også hedder.
Med 4. Pinot Noir ramte vi endelig det europæiske fastland efter 3 x oversøisk Pinot, og her endda vaskeægte tysk Spätburgunder, nemlig topvinen Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse, som jeg sidste sommer havde med hjem fra ferien efter et stop hos vinhuset Weingut Schmitt’s Kinder.
I december smagte jeg denne Spätburgunder Alte Reben Trocken fra Weingut Bernhard Huber i en årgang 2011 og var voldsomt begejstret … som jeg jo let bliver over god Spätburgunder. På den måde er jeg jo ret nem! Derfor havde jeg også til mit lille byggemøde indkøbt vinen igen, blot en årgang nyere.
Så er det fredag … og I ved, hvad det betyder! Nemlig, at der skal Spätburgunder i glasset og den lille sag … øh vigtige sag klarer vi med denne Bürgstadter Spätburgunder fra Weingut Rudolf Fürst, som holder til lige udenfor byen Bürgstadt am Main i dalen mellem Spessart og Odenwald i Churfranken omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.