Tag-arkiv: Italien

2012 Pico Maccario, Lavignone Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

I en lille by kaldet Mombaruzzo omkring 10 kilometer sydøst for Asti i det dejlige Piemonte finder vi det lille vinhus Pico Maccario, som står bag weekendens vin, nemlig denne Lavignone Barbera d’Asti. Vinhuset kalder sig også for La Rosa Dei Vini … som vel betyder noget i retning af “rosens vine”, og rosen går da også igen som logo for vinhuset, både på etikette og støbt i flaskerne fra Pico Maccario.

Vinhuset drives af de to brødre Pico og Vitaliano Maccario, men huset er – på bedste italienske vis – opkaldt efter den ældste af brødrene. Vingården dog grundlagt af de to brødres bedstefar Carlo Maccario, men Pico og Vitaliano overtog driften efter deres far i 1997, således Pico tager sig af produktionen og Vitaliano af salg og markedsføring.

De dyrker især Barbera, men har også Cabernet, Merlot, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Favorita og Freisa, som alle dyrkes på den største enkeltmark i hele Piemonte. Pico Maccarios har nemlig kun én mark, men den er i ét stort sammenhængende stykke og er på hele 70 hektar. Ganske imponerende … bare vejen på marken er sammenlagt 10 kilometer lang.

Og for hver række står der en rosenbusk i hver ende. Det er selvfølgelig et gammelt trick, som ses i mange lande, idet eventuel sygdom først rammer rosenbuskene før vinstokkene, og dermed kan man nå at sprøjte, hvis uheldet skulle være ude. Hos Pico Maccario er omfanget af rosenbuske dog ganske overvældende … for de har ikke mindre end 4.500 rosenbuske på deres 70 hektar store vinmark.

Der er samlet plantet 58 hektar Barbera, 4 hektar Merlot, 2 hektar med Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon Blanc, men de resterende hektarer er plantet til Favorita og Freisa.

Der laves 3 forskellige Barbera d’Asti vine på Pico Maccario, hvoraf denne Lavignone Barbera d’Asti er én af dem. Den er lavet på ren stål, og også lagret på ren stål i 9 måneder for at bevare så meget frugt som muligt. Den skulle efter sigende have fået 90 point af Wine Spectator og 89 point af Parker. De to øvrige Barbera d’Asti vine fra Pico Maccario har begge lagret på egefade, så denne Lavignone er dermed lidt anderledes.

I næsen er vinen varm, der er godt med krydderier, modne kirsebær, brombær … næsten over i blommer. Der er også lidt kalk og bitre toner. Smagsmæssigt også en varm, fyldig vin med masser af frugt, let sødme … måske en anelse flad i udtrykket, men bestemt rund og tilgængelig. Nem at drikke, og ganske ligetil.

Forhandles af Andrup, hvor prisen er 99,95 kr., men kun 69 kr. pr. flaske, hvis du køber 6 stk.

Rating 4,5/7  

2012 Castello Banfi, San Angelo Pinot Grigio IGT, Toscana, Italien

Ugen bød også på et restaurantbesøg, nemlig på Stephansen Hotel & Restaurant .. et lille og hyggeligt familieejet hotel, som jeg imidlertid har lidt blandede oplevelser med. Denne aften var alt dog helt i top, og vinen var valgt for at please konen, da hun havde fødselsdag og elsker hvidvin. Det var en San Angelo Pinot Grigio IGT fra det store vinhus Castello Banfi.

Castello Banfi ejes af de to amerikanske brødre, John og Harry Mariani. De to har gjort det til deres livs opgave at lære folk over hele verden at værdsætte kvalitetsvine.

I 1972 besluttede de, at de selv ville starte en vingård i Toscana, som skulle producere de fineste italienske vine, og i 1978 blev Castello Banfi grundlagt. Sammen med den berømte oenolog, Ezio Rivella, har de opnået en enorm succes i både Italien og resten af verden. De tre tilsammen udgør drivkraften bag vingårdens udvikling.

Castello Banfi har vingårde 4 forskellige steder, nemlig i Montalcino, Bolgheri og Chianti i Toscana samt Piemonte. Castello Banfi råder i alt over ikke mindre end 3.000 hektar jord, hvoraf omkring 1.000 hektar er vinmarker.

Selve hovedsædet … vingården ved Montalcino i Toscana er nærmest en fæstning fra det 11. århundrede, som er indrettet som luksusrestaurant, men er herudover indrettet med et af Europas mest avancerede vinerier.

Vingården er i dag særdeles velkendt for at producere gode vine af meget høj kvalitet. Dette har Castello Banfi tydeligt bevist, idet man 3 år i træk har vundet den fornemme top-præmie på Vinitaly, som i dag er en af verdens mest anerkendte vinsmagningskonkurrencer.

Hele vinsmagningen foregår som blindsmagning, og stemmerne er hemmelige under hele afstemningen. I 1996 vandt Castello Banfi på Vinitaly 2 sølvmedaljer, 1 bronzemedalje samt top-præmien Premio Gran Vinitaly for at have opnået den højeste sammenlagte score.

Castello Banfi blev ved Vinitaly 2004 kåret som “Bedste italienske vineri” – det var ellevte år i træk, at Castello Banfi løb med denne titel.

Denne San Angelo Pinot Grigio IGT er produceret af 100% Pinot Grigio druer, der er dyrket i Montalcino, og vinen har udelukkende været lagret på ståltanke for at bibeholde sin friske og frugtige karakter.

Duftmæssigt lidt modne æbler, abrikos, papkasser, citrus, hvide blomster og smagsmæssigt er vinen let krydret, har stor tørhed, fedme … men har også en god syre, som holder giver vinen en smule friskhed … uden den på nogen måder bliver specielt sprød, krisp eller helt knivskarp.

Dansk importør er AMKA, og vinen forhandles bl.a. Nybom Vine, hvor prisen er 134 kr.

Rating 3,5/7  

I skal dog ikke snydes for et par fotos af menuen på Stephansen Hotel & Restaurant denne aften. Den kan bestemt anbefales … specielt forret og dessert.

Ærtesuppe – ising – jomfru hummer – citron – rogn

Ærtesuppe - ising - jomfru hummer - citron - rogn

Oksemørbrad – nye løg – gulerod – hvidløg – sauce

Oksemørbrad - nye løg - gulerod - hvidløg - sauce

Kirsebær – mousse – karamel – suppe – iscreme

Kirsebær - mousse - karamel - suppe - iscreme

2009 Gianfranco Fino, Es Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Og der blev sgu også sluttet af med manér … og en vin, som vist overraskede alle … inklusiv værten, som egentlig troede, at den var spansk. Det var den ingenlunde, men derimod en 16,5% højoktan fætter, en Primitivo di Manduria med navnet “Es” fra vinhuset Viticoltore Gianfranco Fino, som ligger udenfor byen Sava … små 5 kilometer vest for Manduria.

Ja, og vi er selvfølgelig i Italiens hæl Puglia. Og det er her, at Viticoltore Gianfranco Fino er grundlagt i 2004 af Gianfranco Fino. Han købte den lille vingård på 1,3 hektar i Manduria området, men har siden købte flere marker til, således han i dag råder over 14,5 hektar vinmarker, som alle har vinstokke, som er mellem 50 til 90 år gamle.

Gianfranco Fino laver ekstreme vine af meget høj kvalitet, ingen andre end ham selv plejer vinstokkene, bl.a. med en meget streng og radikal grøn høst, således der kun fremavles de allerbedste druer.

Han laver i alt 4 forskellige vine, nemlig vinene Simona Natale Rosé, Es più Sole, Jo samt topvinen Es, som er lavet på ren Tempranillo. Navnet Es kommer fra Freud, som beskriver Es som instinkt, den vilde og ustyrlige. Es er produceret uden for tid og rum, ingen regler, logik eller klassisk moral. Es kender ikke godt fra dårligt. Es efterlever ingen principper ud over stræben efter nydelse.

Og siden første årgang har vinen også begejstret vinkendere rundt om i verden. Fra 2004 og frem har vinen nemlig fået en række priser i Italien, hvilket også medførte, at Gianfranco Fino i 2010 blev kåret som årets vinmager af Gambero Rosso, ligesom vinen Es også fik de 3 Glas i Gambero Rosso 2009.

Og vinen har også været i fint selskab, bl.a. blev vinen serveret for verdens ledere til det 35. G8 Topmøde i L’Aquila i Italien, og er således nydt af Obama, Løkke, Ban Ki Moon, Barroso og flere andre høje herrer. Arghhh Løkke er vel ikke høj? Nå, men vinen blev også valgt af vores egen Dronning Margrethe II af Danmark til banketten ved hendes 70. år fødselsdag … eller måske var det reelt Henrik, som valgte den? Måske havde de tjekket, at vinen trækker hele 16,5% alkohol?

Vinen lagres i en 2000 år gammel hule udhugget i tuf med pigøkser. Først 12 måneder på franske egetræsfade, 50% nye og 50% fra året før … og derefter 6 måneder på flasker inden frigivelse. Der laves årligt omkring 15.000 flasker af denne vin … som vel godt kan kaldes en italiensk kultvin. Og det er sgu bare klassevin.

I næsen et sandt overflødighedshorn med blommer, sorte kirsebær, tørret kød, bacon, kul, briketter, lakrids, kakao, kaffe, hasselnødder, vanilje, søde krydderier … alt sammen ganske animalsk, som om vinen lige er hentet i hestestalden. Fantastisk næse … no less.

Smagen er cremet, silkeblød … og du overraskes af, at de 16,5% alkohol fuldstændig er integreret i vinen og på ingen måder stikker ud. Der er blommer og mørke bær … og det er blødt og lækkert. Smagen kommer sådan langsomt snigende og er i skøn balance. Fuck, det er sgu godt.

Forhandles af SuperVin, pris 599,95 kr., men alene 499 kr., hvis du køber 6 stk.

Rating 6/7  

2003 Gerardo Cesari, Il Bosco Amarone Classico, Veneto, Italien

Byggemødets næstsidste vin blev sgu en Amarone … det gættede de fleste vist … undtagen sygeplejersken. Og en ganske skøn en af slagsen, nemlig denne Il Bosco Amarone Classico fra vinhuset Azienda Gerardo Cesari, som er et stolt familieforetagende, som er beliggende i to store domiciler, hvoraf det gamle ligger i S. Pietro, mens det nye ligger i Cavaion Veronese i Veneto.

På sidste byggemøde hos Brix – ja vel næsten nøjagtigt for ét år siden – smagte vi faktisk også en vin fra Gerardo Cesari, nemlig hvidvinen Fiorile Pinot Grigio delle Venezie IGT, som jeg selvfølgelig også skrev lidt om her på bloggen. Den var jeg nu ikke synderlig begejstret for, men det er jeg bestemt for denne Amarone.

Azienda Gerardo Cesari er grundlagt i 1936 af Gerardo Cesari, men det var nu sønnen Franco Cesari, som gjorde vinhuset internationalt kendt, bl.a. ved at være et af de første huse i Veneto, som i 1970’erne erobrede eksportmarkederne, og blev ét af de første italienske huse, som eksporterede deres vine til alle fem kontinenter … og derfor hurtigt gjorde Cesari navnet synonym med Amarone verden rundt.

I dag hjælper Francos børn Gerardo og Deborah faderen med driften af gården, og de har bl.a. været med til at indføre nyskabende teknologi i deres to state-of-the-art kældre i ejendommene i S. Pietro og Cavaion Veronese.

I dag ejer de selv 100 hektar vinmarker og der bruges både druer fra egne marker samt druer fra andre lokale vinbønder, som udelukkende har solgt til Cesari siden 1960′erne, og herudover har de også en langvarig leje af yderligere 10 hektar vinmarker rundt om i Veneto.

Huset laver klassiske Veneto vine som fx Amarone, Valpolicella, Bardolino og Soave, men der laves i dag også vine på eksempelvis Pinot Grigio, Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Her har vi husets Il Bosco Amarone della Valpolicella Classico DOC, lavet på 80% Corvina og 20% Rondinella. Druerne kommer fra “Il Bosco” vinmarken, som ligger sydøst for Castelrotto i Valpolicella. Vinmarken er samlet på 5 hektar, har en eksponering med syd-øst og vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Jorden er kalkholdig med røde kalksten og ler.

Vinen laves på ejendommen i Cavaion og lagrer i franske barriques og store egetønder af slovensk eg, hvilket efterfølges af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt omkring Slavonian eg), finde sted. Før udgivelsen af produktet, er vinen overladt til at modne for en anden 8 måneder i flaskerne. Der laves årligt omkring 27.000-33.000 flasker af vinen, som i øvrigt alle nummereres. Denne har nummer 30.580. Ikke at det betyder det store.

2003-årgangen er i øvrigt en af de svageste i flere år fra Cesari, i hvert fald ifølge anmelderne, og således har Wine Spectator giver den 85 point. Seneste årgang 2007 har Parker derimod giver 95 point.

Duftmæssigt godt med solbær, blommer, tobak, lakrids, tjære, mørk kælder, kakao og rosin, mens smagen er sødme, blommer, søde våde krydderier og flot, flot intensitet. Godt frugt … og selv ikke normal Amarone-rosin-vammel, men har faktisk en tydelig syre og godt med tanniner, om end i en sød, blid udgave. Skøn vin.

Forhandles af Salling, hvor prisen for årgang 2006 ligger på 369,95 kr.

Rating 5,5/7  

2006 Ca’ Viola, Barolo Sottocastello, Piemonte, Italien

En kilometers penge nord for byen Dogliani i Piemonte … og ca. 4 kilometer syd for Monforte d’Alba finder vi vinhuset Azienda Agricola Ca’ Viola & C. S.S. … eller blot kaldet Ca’ Viola, og det står bag byggemødet næste vin i rækken, nemlig denne 2006 Barolo Sottocastello di Novello.

Ca’ Viola blev grundlagt i 1991 af Giuseppe ”Beppe” Caviola. Han var oprindelig uddannet ønolog fra Alba, og kom fra anden lille landsby Montelupo omkring 6 kilometer nordøst for Montforte d’Alba, hvor hans far drev en “Alimentari”, altså en lille kombineret købmand, slagterforretning og tobakshandel.

Butikken var i særdeleshed berømt for sin charcuterivarer og piemontesiske Fassone oksekød og kalvekød, alt lavet af Beppes far selv. Beppe er derfor også opvokset med god mad og vin, og derfor var valget om uddannelse til ønolog heller ikke svær. Og skolen i Alba havde gennem generationer været kendt for uddannelse af nogle af de bedste vinavlere.

Efter endt uddannelse startede Beppe på l’Enologia al Gallo, hvor han mødte Maurizio Anselmo, som han udviklede et dyb venskab med. Maurizio kom fra Rodello og ejede en traktor. Da Beppe drømte om at lave egne vin, så han fik lov af låne Maurizios traktor og så lejede han ellers en vinmark … marken Barturot på 2,15 hektar i Montelupo Albese nær sin hjemby. Og i forældrenes garage begyndte Giuseppe Caviola så at lave vine med hjælp fra vennen.

En dag kom den etablerede vinproducent Elio Altare forbi og smagte Beppes vin. Han opmuntrede Beppe til at få flasket vinene og sendt på markedet, så i 1991 kom de første flasker …. helt præcist 860 flasker Dolcetto d’Alba Barturot på markedet med navnet Ca’ Viola. På etiketterne kan man se en ulv, og det motiv er inspireret af hjembyen Montelupo, som betyder “ulvebjerget”.

I 1996 blev produktionen flyttet fra forældrenes garage til en lånt kælder hos vennen Piero Cane, men i dag er hele produktionen flyttet til Villa Bracco, en stor, gammel villa fra 1800-tallet, som Giuseppe og hustruen Simonetta købte i 2002. Villaen ligger som nævnt en kilometers penge nord for byen Dogliani og er blevet moderniseret og indeholder produktionslokaler, kældre og hotel … foruden privatboligen.

Guiseppe ejer i dag også selv Barturot marken, ja faktisk ejer han samlet lidt over 13 hektar vinmarker, hvorfra han producerer Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo og Barolo. Vinene kommer fra kommunerne Montelupo ved Serralunga, hvor han har markerne Barturot, Vilot, Bric du Luv og Brichet på samlet 11,5 hektar samt i Novello, hvor han har Barolo marken Sottocastello på 1,89 hektar. De kalkholdige vinmarker ligger i ca. 450 meters højde og er syd til syd-øst vendte.

Vinene fra Ca’ Viola har på få år manifesteret sig som tilhørende den kvalitetsmæssige top i Piemonte med bl.a. 3 glas i Gambero Rosso samt flotte scores hos både James Suckling, Wine Spectator og Robert Parker’s Wine Advocate.

Siden 1996 har Beppe også arbejdet som konsulent for en række andre vinproducenter i Piemonte, bl.a. Marziano Abbona, Damilano, Luigi Einaudi … som jo heller ikke ligger ret langt fra Dogliani … Fontanabianca, Fiorenzo Nada, Pecchenino, Albino Rocca, Vietti og Villa Sparina.

Denne Barolo Sottocastello er selvfølgelig ren Nebbiolo fra marken Sottocastello, og denne 2006 er faktisk første årgang af vinen. Vinstokkene er forholdsvis nye, alene en alder på 10 år i dag, og er lavet med en macerationstid på 10-15 dage, hvorefter vinen har lagret 36 måneder på store gamle botti på 50 hl. og franske Tonneau egefad på 900 liter, efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse. Der produceres årligt 8.000 – 9.500 flasker af denne Barolo.

I glasset er vinen en anelse brun/orange i kanten, hvilket indikerer lidt alder. Synes nu ellers ikke, at Baroloer fra 2006 burde viser alderstegn, rykker eller andre skavanker allerede nu. I næsen har vin dog fortsat lidt kant med grønne blade, kirsebær … men igen lidt alder, lette oxyderede toner … hvilket egentlig ikke spiller helt fantastisk sammen med de grønne og syrlige noter.

Smagsmæssigt mærkes alderen dog ikke, for der er kant, syrlige kirsebær, stikkelsbær, stramhed og godt med tanniner. Der er en ganske lille sødme, men jeg synes ikke, at vinen er helt i balance. Måske er den vækket af Tornerose-søvnen for tidligt … eller for sent … eller også er det bare mig denne lørdag. Er ellers stor fan af Barolo … men har lidt svært ved at finde denne vin. Ærgrer mig sgu lidt … måske rækkefølgen efter den kraftige Bordeaux heller ikke hjalp Beppe.

Forhandles hos The Wine Company, hvor prisen er 349 kr. eller 299 kr., hvis du køber 3 stk.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Cantine San Marzano, Vindoro Primitivo de Manduria, Puglia, Italien

Fredagsvinen blev denne Vindoro Primitivo de Manduria, som kommer fra kooperativet Cantine San Marzano, som ligger ved byen af samme navn, nemlig San Marzano di San Giuseppe. Vi er nede i Italiens hæl Puglia … eller Apulien, som vi vel rettelig siger herhjemme, og omkring 10 kilometer nordvest for byen Manduria.

Cantine San Marzano er grundlagt i 1962, da 19 vinproducenter gik sammen for at skabe et fællesskab for produktion og salg af deres druer. Siden dengang er kooperativet imidlertid vokset betydeligt, og det består i dag af over 1.500 vinavlere i området og vinmarker på ikke mindre end 1.200 hektar. Det er dermed ét af de mest betydende vinhuse i området.

Sammen med selskabet Farnese Vini har kooperativet i 2003 også grundlagt et andet vinhus, nemlig Feudi di San Marzano, som drives fra samme adresse og ligeledes er et større vinhus med en kæmpe produktion. Og i øvrigt bliver de to vinhuse også tit forvekslet, men det er der vel ikke noget at sige til.

I spidsen af Cantine San Marzano står Francesco Cavallo, mens vinproduktionen er udlagt til ønologerne Mario Ercolino, Catherine Bellanoca og Davide Ragusa.

På Cantine San Marzano laves der – jf. kooperativets hjemmeside 16 forskellige vine – men sjovt nok er denne Vindoro Primitivo de Manduria ikke én af dem. Deres Vindoro vin er nemlig normalt lavet på Negroamaro og ikke på Primitivo … men måske er dette en udgave lavet specielt til det danske marked? Det står lidt hen i det uvisse … og gør samtidigt, at det unægtelig er svært af finde yderligere information om vinen.

Vi springer derfor direkte til mit indtryk af vinen. Det første, som er ganske iøjefaldende er flasken … vejer et ondt år … for pokker, hvor er den tung. Og vinen i glasset er ganske mørk, mens duften er masser af krydderier, nelliker og godt med eg, varme, mørke frugter, blommer … næsten lidt Ripasso i næsen, lidt tør og støvet og jeg fanger også lidt grønne noter.

Smagen er bløde blommer, solbær, sødme, egefad og kanelagtige nuancer. Vinen er fyldig, blød, cremet … nok en anelse for sød for mig … og slægtskabet med Zinfandel druen fornægter sig bestemt ikke. Meget easy-going, og bestemt en vin, som mange vil kunne lide.

Fås i SuperBrugsen, hvor 1 flaske koster 79 kr.

Rating 3,5/7  

2008 Marchesi de Frescobaldi, Morellino di Scansano Riserva Pietraregia dell’ Ammiraglia, Toscana, Italien

Med næste vin er vi igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano. Denne Morellino di Scansano Riserva Pietraregia kommer fra Tenuta dell’Ammiraglia.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Tenuta dell’Ammiraglia ligger ved Magliano i hjertet af Maremma-regionen i Toscana. Ejendommen er totalt renoveret og kældrene er designet af Piero Sartogo, som er kendt for sin innovation, teknologi og store respekt for miljøet.

Denne vin kommer fra en mark i Magliano på 25 hektar og er lavet på 85% Sangiovese, 5% Syrah og 10% Ciliegiolo. Gæring er sket i rustfrie tanke, en macerationstid på 20 dage efterfulgt af lagring på franske egetræsfade i 24 måneder og 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er vi ovre i afdelingen for ribs, jordbær, balsamico, peber … måske endda grønne peberkorn, grønne noter, violer og krydderier … måske et ganske svagt element af stald og candyfloss, men vi er helt sikkert på italiensk grund. Smagen har stramhed, tanniner, grønne noter, svag peber og lidt varme. Der er okay balance, og god syre til at holde vinen på plads. Okay vin.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4/7  

2008 Gulfi, NeroSanlorè Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Tidligere i år smagte jeg Gulfis NeroMaccarj Nero D’Avola, og i dag sidder jeg med det sicilianske vinhus’ NeroSanlorè Nero d’Avola’ … søstervinen til NeroMaccarj. Jeg har tidligere smagt begge vine ved siden af hinanden, nemlig til Jysk Vins store efterårssmagning sidste år, hvor vinmageren Salvo Foti selv var til stede og serverede husets vine.

Azienda Agricola Gulfi er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.

Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine. Deres vine kommer fra gamle vinstokke i de ældste og kendte distrikter i Pachino og Val di Noto: Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.

For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge. Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.

Denne NeroSanlorè Nero d’Avola er selvfølgelig lavet på 100% Nero d’Avola, endda af typen “Calavirisi”, og alle druerne kommer fra marken Vigna San Lorenzo på 2,5 hektar. Marken løber langs vejen med samme navn som marken, og vinstokkene er mere end 40 år gamle og giver ikke mere end 40 hkg. pr. hektar. Vinen er lavet med lang maceration og lagrer derefter 18 måneder på barriques og nogle måneder på flaske inden frigivelse.

Og hold da op en duft … her er sindssyg frugtintensitet, letsøde krydderier, brombær og kirsebær… måske specielt modne kirsebær, bolsjerne Kongen af Danmark, blomster og ganske organisk i næsen med let kostald, mentol og lidt grønne blade. Smagen har den samme sindssyge friske frugt … virkelig flot. Det suppleres med voldsomme tanniner … måske mere varme tanniner, for de bliver aldrig for meget, men sidder på gebisset i fin stil kombineret med elegance, syre, balance … og en laaaannnng frugtagtig eftersmag. Satan … det er godt.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 275 kr.

Rating 6/7 

2009 Sogara Agricola, Storia Antica Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Et ekstranummer fra i lørdags … ikke at vi behøvede mer’ vin på dette tidspunkt, men da den var kommet på bordet, så skulle den selvfølgelig smages. Det var denne Storia Antica Amarone della Valpolicella … eller det som mange kalder for en supermarkeds-Amarone.

I Danmark er det Coop kæden, som sælger de italienske Storia Antica vine, men jeg kan se, at de også sælges i mange andre lande. Til gengæld er det næsten umuligt at finde ud af, hvem der egentlig har produceret denne vin.

En lillesøster Storia Antica Valpolicella Superiore Ripasso aftappes fra producenten Le Tobele i Marano di Valpolicella, mens denne Storia Antica Amarone della Valpolicella aftappes fra producenten Sogara Agricola, som ligger ved byen Tregnago omkring 10 kilometer nordøst for Verona i Veneto området.

Der er med andre ord tale om et brand, hvor druerne eller druesaften måske opkøbes rundt omkring, og så aftappes vinene hos producenter, som har produktionskapacitet i overskud. Alternativt er det måske overskydende druer fra de respektive producenter, som så blot samlet og markedsføres samlet under navnet Storia Antica.

Det er ganske enkelt umuligt at finde ud af, og fratager – i min optik- selvfølgelig lidt af charmen ved vinen. Der er under alle omstændigheder ikke tale om en lille producent, men masseproduktion beregnet til større supermarkedskæder.

Men er billige Amaroner så dårlige vine? Nej, bestemt ikke, og denne vin er ganske vist også ganske fin og drikkevenlig. I glasset er vinen måske knap så mørk og kraftig som dens øvrige, dyrere kammerater … lidt mere lys i kanten af glasset. Duften er ganske Amarone-agtig med solbær, blommer og rosiner. På den led skuffer den bestemt ikke … selvom der ikke er den store kompleksitet i næsen.

På smagen kommer vinen nok mere til kort. Der er ganske vist rosiner og rød frugt, men den er lidt skarp, knap så fyldig og uden så mange nuancer, som jeg husker Amarone skal have, og den fylder ikke munden på samme vis. Men du får den kraftige smag og duft, som en god Amarone skal levere og på den måde skuffer vinen ikke. Ganske drikkevenlig … og på dette sene tidspunkt lige, hvad vi trængte til.

Forhandles i Coop butikker, dvs. Kvickly eller Brugsen, hvor den ofte ses på tilbud til 79-99 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2008 I Luoghi, Campo Al Fico, Toscana, Italien

Lørdagens største vinoplevelse hos Keeper blev denne Campo Al Fico fra vinhuset Azienda Agricola I Luoghi di Stefano Granata. Vi havde fået vinen en gang tidligere hos Keeper, men dér havde den desværre prop. Den blev dog uden problemer byttet hos Jysk Vin, og den nye flaske havde nu fundet vej til bordet … hmmmm, fabelagtig vin.

I Luoghi er beliggende i Castagneto Carducci i Bolgheri i Toscana, og det er en ganske ung vingård, grundlagt i 2000 af Stefano Granata. Han er oprindeligt uddannet elektronikingeniør, men havde længe haft et ønske om at lave vin i sin hjemegn.

Ønsket var også at føle sig helt tæt på naturen og processen, så han og hans kone Paola De Fusco, som i øvrigt også er uddannet ønolog fra Pisa, har været eneansvarlige for etableringen af vingården fra nyplantninger til der var vin i flaskerne, dog med hjælp fra vinkonsulenten og ønologen Gioia Cresti.

Målet er enkelt og helt kompromisløst  – kun det bedste er godt nok. Derfor laver han også kun 2 vine plus et par specialcuvéer, bl.a. en Fourisolco IGT, som jeg tidligere har smagt.

Vingården har cirka 5 hektar jord, hvoraf 3,5 hektar er vinmarker, mens der på 1 hektar er oliventræer. Kompromisløsheden ses selvfølgelig også i markerne, hvor sprøjtemidler er bandlyst og gødning kun bruges i meget begrænset omfang. Han beskærer drueklaserne for at mindske udbyttet, men tror i øvrigt på at vinstokkene trives  bedst i naturens egen balance. Høsten foregår med håndkraft i september/oktober og alle parceller holdes separeret i hele vinifikationsprocessen.

De 2 hovedvine Campo Al Fico eller Podere Ritorti laves begge primært på Cabernet Sauvignon druen med tilsætning af lidt Cabernet Franc. Der laves henholdsvis 2.700 samt 12.000 flasker af disse to vine årligt.

Denne Campo Al Fico er lavet på 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Druerne er håndplukket, håndsorteret og bragt til vineriet i små kurve. Gæringen foregår spontant uden brug af industrielt gær. Processen tager 20-30 dage. Efter omstikning til små fade af fransk eg lagrer vinen her i mindst 20 måneder og efter tapning yderligere i 6 måneder på flaske inden den frigives.

Og det er sgu ret fantastisk vin. Jeg synes generelt, at Bolgheri laver mange spændende vine, men dette er bestemt også i den øvre ende. Der er duft af sort blæk, fugtig kælder, brombær, solbær, mørke bær, lakrids, balsamiske noter, ristede egefade og grønne blade.

Smagen er intens, koncentreret med solbær … hold da op, dette er saft med nerve. Vinen fylder voldsomt i munden, men er samtidig elegant, cremet og kølig. Specielt køligheden klæder vinen flot. Der er også lidt eg og krydderier, som sammen med de præcise tanniner bedrager til kompleksiteten i denne  vin. Voldsomt saftig, elegant og kølig vin … et sandt kraftværk.

Forhandles af Jysk Vin, pris 439 kr.

Vinanmeldelse 6/7