Selvfølgelig skulle Gert E også lige putte en ægte Bourgogne ind mellem de tyske vine, her i form af en Vosne-Romanée fra Mongeard-Mugneret, som jeg for omkring 4 måneder siden – og igen sidste weekend – smagte en 2005 Beaune 1. Cru Les Avaux fra … og gav 7 fede tommelfingre. Bingo.
Domaine Mongeard-Mugneret … eller Mongeard Mugneret & Fils, som der står på det blankpolerede kobberskilt foran vinhusets port i Vosne-Romanée, er et gammelt vinhus i Bourgogne, beliggende tæt på det legendariske Château du Clos Vougeot.
Det er grundlagt i 1620 og har i over 8 generationer været drevet af familien Mongeard-Mugneret. Det fik dog først sit nuværende navn i 1945, da Eugène Mongeard giftede sig med Edmée Mugneret.
I dag er det 8. generation i form af Vincent Mongeard, som driver det traditionsrige vinhus med dets omkring 30 hektar vinmarker, som er spredt ud på omkring 35 forskellige parceller, hvor der dyrkes både Chardonnay og Pinot Noir. Det giver en produktion på ikke mindre end 41 forskellige vine, bl.a. en hel del 1. Cru og Grand Cru vine.
Blandt vinhusets Grand Cru vine findes der Echezeaux, Grand Echezeaux, Clos de Vougeot og Richebourg og derudover laver man vine fra en lang række 1. Cru marker og selvfølgelig Villages og regionalvine.
Der lægges stor kærlighed i vinmarkerne, hvor alle parceller behandles separat efter deres behov. I kælderen behandles mosten nænsomt og de fleste vine lagres på nye egetræsfade inden den endelige aftapning, der sker uden filtrering.
Her er det ikke 1. Cru men en byvin … dvs. en Vosne-Romanée Village fra markerne tæt på vinhuset, hvor man samlet har omkring 2 hektar med jord præget af sten og kalksten. Vinstokkene er der omkring 45 år gamle.
Næsen er klar Pinot Noir … lys frugt, hindbær, jordbær med syrlige noter, grønthøster, eg, syrlige bolsjer, våd hund, jord samt ristet franskbrød. Klart syrligere end dens tyske slægtninge.
I munden er vinen også mere stringent og jernet, hvis man kan bruge det udtryk. Der er fortsat en utrolig lethed over vinen, syrlige bær, grønne og våde blade, meget præcis syre samt ganske aromatisk og elegant. Er dog fortsat meget ung … og mangler – som Beaune 2005’eren – at få rundet og modnet noget af frugten.
Forhandles hos dkWineImport, hvor prisen er 395 kr.
Rating 5,5/7 
Min aften på Falernum sluttede med et 3. og sidste glas, som blev lidt Nebbiolo fra Azienda Agricola Negretti … et nyere vinhus beliggende lidt nord for La Morra i Piemonte.
Bernkasteler alte Badstube am Doctorberg Riesling Spätlese Trocken … herligt navn til en herlig vin, og fra Weingut Dr. Pauly-Bergweilers berømte mark alte Badstube am Doctorberg … der som navnet næsten fortæller, ligger lige ovenfor Doctorberg.
De edbmæssige udfordringer har krævet lidt væske … og ét af væskedepoterne som måtte i spil var denne flaske Pinot Noir Cuvée Nature fra Anna et André Durrmann a.k.a. Domaine Durrmann. Og det hjalp på kræfterne … tak som spørger.
Navnet Durst har stolte traditioner indenfor fotografi … firmaet Durst – grundlagt af Julius og Gilbert Durst i 1936 – producerede nemlig forstørrelsesapparater til mørkekamre og konkurrerede bl.a. med Leitz/Leica. Derfor var det måske også ganske passende, at Andreas Durst blev fotograf, selvom han ikke – mig bekendt – kommer fra samme familie, ligesom han heller ikke er i familie med Fred Durst fra bandet Limp Bizkit.
Som usynligt bundet af et sæt af uskrevne og mystiske regler … et kodeks i et hemmeligt broderskab fortsatte vinaftenen med endnu en Pinot Noir … og atter oversøisk, nemlig fra vinhuset Domaine Eden, som er ejet af Mount Eden Vineyards, et af de store vinhuse i United States of America.
Nizza Dedicato Barbera d’Asti Superiore … hvilket herligt navn og hvilken herlig vin, selvom den ikke følger det ellers ubevidst lagte Pinot Noir spor, men nærmest bliver et lille chassé trin i en smuk lancier. Det er dog også Barbera fra den allerbedste mark hos vinhuset Azienda Agricola Villa Giada Andrea Faccio, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.
I fransk for viderekomne er vi med næste vin igen tilbage ved Delon familien, som jo også – udover både Château Nénin i Pomerol samt Château Potensac – ejer Château Léoville Las Cases. Og ligesom med Nénin har vi også her fat i slottets 2. vin, nemlig vinen Le Petit Lion du Marquis de Las Cases fra Château Léoville Las Cases.
De 3 sidste vine, som Matthieu Perrin præsenterede var selvfølgelig fra Château de Beaucastel, og vi startede helt naturligt med den vin, som kommer fra de marker, som lige præcis ligger udenfor AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen … altså reelt blot AOC Côtes du Rhône.
Denne vin i en årgang 2007 smagte jeg tilbage i 2013, hvor jeg gav den 5 fede tommelfingre op … og nu har vi igen fat i vinen Do Ut Des … en IGT supertoscaner fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. Og hvor ikke udfordre byggesjakket med en supertoscaner, som måske minder om noget andet?