I det fortsatte vinræs fra onsdag er det tid til at beskrive den sidste vin her på bloggen.¨Vi sluttede udenfor Bourgogne, men fortsat med manér, nemlig med denne spanioler, Hacienda Monasterio med den danske verdenskendte Peter Sisseck ved roret som vinmager.
Hacienda Monasterio er på 160 hektar, hvoraf 78 hektar er plantet med vinstokke. Vingården ligger mellem Pesquera og Valbuena de Duero. Området er egentlig ikke særligt gæstfrit for mennesker, ej heller specielt charmerende. Der er brændende varmt midt på dagen om sommeren og isnende koldt om natten samt om vinteren. Dette barske klima er netop årsagen til, at den lokale Tempranillo drue kan frembringe så komplekse og karakterfulde vine
Siden 1990 har Peter Sissick været vingårdens primære vinmager assisteret af Carlos de la Fuente. Det var på Hacienda Monasterio, at Peter Sissick grundlagde succesen, og selv om hans Pingus senere blev én af verdens mest omtalte vine, banker hans hjerte stadig i lige høj grad for Hacienda Monasterio.
Den nuværende vinkælder blev i 1991 og 1992, og er designet af den franske arkitekt Philippe Mazières, som tidligere havde arbejdet for prestigefyldte vinkældre såsom Château Margaux og Château d’Yquem.
Hacienda Monasterio er så afgjort en af områdets bedste vine. Høstudbyttet er uhyggeligt lavt (ca. det halve af Bordeaux 1. cru’er). Det giver fantastiske vine, men også et ringe indtjeningsgrundlag for producenten.
Når udbyttet er så ekstremt lavt, er det, fordi jordbundens vandforsyning og næringsrighed er meget begrænset. Der udplantes derfor med stor afstand mellem vinstokkene. Selvom nye opbindings-systemer er under overvejelse, og visse steder i brug, dyrkes Tempranillo overvejende i den traditionelle buskform – et system, der giver lavt udbytte pr. vinstok og dermed også pr. hektar.
Hacienda Monasterio består normalt af et blend med Tempranillo i hovedrollen. Druemixet som på spansk kaldes “variedades” består normalt af 80% Tempranillo, 15% Cabernet Sauvignon og 5% Merlot, men kan variere afhængig af årgangens beskaffenhed.
Der praktiseres en 100% afstilkning og opholdet i gæringskaret (gæring og maceration) varer fra 21 – 27 dage. Vinen lagres i 18 måneder på små 225 liters franske egetræsfade, hvoraf 33% er nye.
I glasset klart til den mørke side … og duftmæssigt ovre i noget helt andet end de mange Bourgogner. Her er duften sødme, kraft, blommer og hø. Smagen er igen blommer, solbær og stor sødme. Den er rustik, men alligevel med finhed og silkeblød. Ikke så kompleks som fx en Borgogne, men det smager f….. ret dejligt. Et supervalg, som virkelig kunne varme os i takt med at varmen på denne sommeraften langsomt begyndte at forsvinde. Vi sad udenfor frem til midnat og nød livet, selskabet, røgen fra bålstedet og denne fremragende vin. Hvad kan man ønske mere?
Kan fås i flere vinforretninger, bl.a. Sigurd Müller, og prisen ligger omkring 300 kr.
Arghhhhh, hvor jeg elsker vinetiketter, som udstråler klasse eller som bare skiller sig ud i mængden, og denne vin fra Bear Flag Wine må vist siges at høre til sidstnævnte kategori.
Hvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.
Aftenens indkøbte kultvin – valgt af Paul – blev denne Flor de Pingus med det danske islæt. Et godt valg, for der er bestemt tale om en stor vin fra den danske vinguru Peter Sisseck.
Anden vin denne tirsdag blev en spanioler, nemlig fra den unge, charmerende Alvaro Palacio på Bodegas Palacios Remondo. Han er efterhånden blevet ét af de store navne i Spanien. I stedet for at overtage den fædrende vingård i Rioja, så rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog på Château Pétrus.
Fredag bød på denne vin fra et af mine ynglings vinområder, nemlig denne gamle kending, Condado de Haza fra Ribera del Duero i Spanien. Et vin, som jeg har fået mange gange, og som faktisk stadig holder.
Aftenens blev vinmæssigt afsluttet med manér, nemlig med denne Resalte 2005, som blev den øverste placerede spanske vin på WINE SPECTATOR TOP-100 i 2010.
Et kendt vinhus på vore vinsmagningsaften, idet Steffen tidligere har haft nogle fra Bodegas Arzuaga Navarro med. Denne gang var det Paul, som medbragte en dejlig Ribera Del Duero vin, og ihhhh hvor kan de egentlig bare lave god vin. Rund og fyldig, og en superdejlig vin.
Endnu en gang tempranillo, dælme en dejlig drue, her fra Bodegas y Viñedos Artadi i Rioja området, men ikke et gammeldags egetræksmonster, men en en mere ungdommelig og mineralsk vin, som virkelig er godt håndværk.
Tredje gang for tempranillo denne aften, nemlig med min medbragte Habla No. 5 fra det tekniske meget dygtige vinhus Bodegas Habla i Extremadura i den sydlige del af Spanien. Et rigtig powerbombe, men med en god balance og elegance. Det smager fandme bare godt.