Tag-arkiv: 4½

2008 Progetto Vino, Piedelmonaco Primitivo Limited Edition, Puglia, Italien

2008 Progetto Vino, Piedelmonaco Primitivo Limited Edition, Puglia, ItalienPå adressen Via Fasano 132 i den lille by Locorotondo … i et lidt ramponeret kvarter uden vingård-idyllisk charme finder vi Progetto Vino Di Lorusso Michele C. Societa’ in Accomandita.

Det er ikke et vinhus, men et familieforetagende, som skræddersyr vin til importører over hele verden.

De står bl.a. bag den virkelige ringe Grande Alberone Rosso fra Lombardiet, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Og så står de minsandten også bag byggemødets sidste vin, en Primitivo fra hælen i Italia, højeksplosiv oktan på 18% … ja ikke mindre end 18% i alkoholprocent, og dermed over både Amarone og Mollydooker vinene.

Vinen hedder Piedelmonaco Primitivo Limited Edition og betegnes som en kultvin. Men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Progetto Vino Di Lorusso Michele C. Societa’ in Accomandita drives af vinmageren Benedetto Lorusso, som er uddannet ønolog fra Istituto Tecnico Agrario Basile Caramia Locorotondo og har altså i dag hans base i byen Locorotondo i Puglien. Her arbejder han og Michele Lorusso – som jeg gætter på er Benedettos far – i deres firma Progetto Vino med at lave specialproducerede vine til kunder over alt i verden.

De har et kæmpe netværk til vinbønder over alt i Italien, og Benedetto arbejder tillige hos Cantina di Locorotondo i samme by, og dette firmas netværk består af ikke mindre end 1.300 vinbønder i Italien, så måske er druerne til denne vin opkøbt hos nogle af de lokale vinbønder i netværket … men det bliver alene gætværk.

Denne Piedelmonaco Primitivo Limited Edition er lavet af druer fra marker, som ligger i en højde på 400 meter i Valle d’Itria, hvilket er overensstemmende med området ved Locorotondo. Importøren skriver, at vinen er faderens hjertebarn og at den kun produceres i 1.500 eksemplarer og udelukkende i de bedste år.

Der findes ikke mange oplysninger om vinen … ja faktisk stort set ingen udenfor Danmark, så måske vinen er designet direkte til det danske marked. Dermed har jeg heller ikke nogen information om produktionsmetoder, hvordan man har fået alkoholen helt op på 18% eller hvor lang tid vinen har lagret. Måske man har tørret nogle af Primitivo druerne. Importøren skriver, at alkoholen skyldes, at vinen gærer helt ud.

I næsen er det våde fade, rosiner, dadler … våde fade og i det hele taget ganske fugtig, aromatisk og tæt i næsen med søde krydderier, sød lakrids, chokolade og opulent fedme. I munden er det også en bulderbasse med rosiner, blommer, lakrids … og også tydelig alkohol. Jeg er ikke helt overbevist og finder prisen voldsom … specielt for en designervin fra ukendte vinavlere.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 599 kr. ved køb af 1 stk. og 499 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 4,5/7 

2011 Château Pape Clément, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2011 Château Pape Clément, Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigVi fortsatte i det Bordeauxfile spor … endda med endnu en vin, som den – efter min vurdering – overvurderede Parker har givet 100 point i årgang 2010, nemlig én af Bernard Magrez’ topvine, førstevinen fra Château Pape Clément i Pessac-Léognan, Bordeaux. Her har vi dog vinen i årgangen 2011.

Château Pape Clément er et af de ældste vinslotte i Bordeaux, og den første vinhøst kan spores helt tilbage i 1252. En af de første ejere var Bertrand de Goth, en yngre præst fra en af de noble familier i Bordeaux området. Han blev ærkebiskop af Bordeaux i 1299 og fik ved den lejlighed overrakt ejendommen La Mothe med tilhørende vinmarker. Dette vinslot passede ham sideløbende med den præstelige gerning og fik også udvidet slottet med yderligere marker.

I 1305 blev hans pave, og det betød en flytning til paveslottet i Avignon, så Bertrand de Goth måtte aflevere Bordeaux slottet videre til den næste ærkebiskop af Bordeaux, men da havde slottet allerede taget navn efter hans pavetitel Pape Clément … og det har således været navnet på vinslottet lige siden.

Og i mange år blev slottet således under ærkebiskopperne eje … omhyggeligt plejet og passet, mens vinene primært blev drukket af de gejstlige herrer, som sikkert har haft det ret muntert. Efter den franske revolution overgik ejerskabet af slottet til staten. Derefter oplever vinslottet nogle omtumlede år, men i 1858 blev slottet overtaget af Jean-Baptiste Clerc, en lokal erhvervsdrivende fra Bordeaux.

Han forvandlerede slottet til et moderne vinhus og fik bl.a. også guldmedaljer for slottets vine på verdensudstillingen i 1878. Det var også Jean-Baptiste Clerc, som byggede det nuværende slot, som dog blev re-designet og ombygget af den efterfølgende ejer familien Cinto, som overtog slottet i 1880 efter Jean-Baptistes død. Derefter skifter slottet ejere nogle gange, og ejes bl.a. også englænderen Maxwell, som imidlertid forsømmer ejendommen … og det bliver ikke bedre, da et uvejr med blæst og hagl i 1937 ødelægger høsten. Og med udsigt til krig, så ser udsigterne fra slottet ikke gode ud.

Således skulle Château Pape Clément have været jævnet med jorden, og vinmarkerne erstattet med veje og boligblokke. Sådan blev det heldigvis ikke takket være digteren Paul Montagne, der købte ejendommen i 1939. Han satte både vinkældrene og det dengang meget forfaldne slot i stand og begyndte samtidig et genplantningsprogram i vinmarkerne.

Det blev selvfølgelig forsinket af 2. Verdenskrig, men med 1953-årgangen var den fremtidige standard sat. I dag ejes slottet af milliardæren Bernard Magrez, men ham gider jeg sgu ikke at skrive om. Han har jeg vist skrevet om en del gange, så det sparer jeg jer for. Hvis I vil læse om ham, så søg blot under Magrez her på bloggen.

Men den rige vinelsker har selvfølgelig investeret yderligere i slottet, som i dag har 32,5 hektar vinmarker, hvor de 30 hektar er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. De resterende hektar består af de hvide sorter 45% Sauvignon Blanc, 45% Sémillon og 10% Muscadelle.

Hovedvinen er selvfølgelig denne Château Pape Clément, som også laves i en hvid udgave. Derudover laves derudover 2 andre vine på slottet, også i rød og hvid udgave, nemlig vinene Le Clémentin du Pape Clément samt Le Prélat du Château Pape Clément.

Denne Château Pape Clément er lavet med af druerne – og med næsten samme fordeling som i markerne – 59% Cabernet Sauvignon, 38% Merlot, 2% Petit Verdot og 1% Cabernet Franc. Den er lagret 18 måneder på nye franske barriques.

Duftmæssigt virker vinen en smule opulent … i hvert fald af en Bordeaux. Der er ikke muld, men lakrids … den engelske af slagsen, en smule mejeri, kaffe, mørke bær, solbær, tobak, lidt tæt og måske en smule lukket i det. I munden er første indtryk meget unge og stramme tanniner, tørhed, solbær og virker ellers – sorry – en smule neutral i udtrykket. Den er meget tør og det hele slutter med denne tørhed iblandet lidt krydderier. Hmmm, er sgu lidt splittet … synes ikke, at den lever op til prisen.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 799 kr. Uha … dyre dråber.

Rating 4,5/7 

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New ZealandPinot i glasset … så burde jeg være på hjemmebane, men til det ondsindede byggesjaks moro, så gættede jeg sgu ikke denne Prospector Pinot Noir fra vinhuset Sacred Hill Vineyards. Synes det var lidt en bulderbasse … og det er den vel egentlig også, men det vender jeg fluks tilbage til.

Sacred Hill Vineyards ligger i Dartmoor Valley udenfor den lille by Puketapu, men har deres vineri lidt længere mod syd … et par kilometer nordvest for Hastings, ganske tæt på floden Ngaruroro i Hawkes Bay vinregionen på Nordøen i New Zealand. Dermed er vi også ganske tæt på bugten, som har givet navn til regionen.

Vinhuset er grundlagt i 1986 af brødrene David og Mark Mason. De er begge opvokset på gården i Dartmoor Valley og havde hjulpet deres far med landbruget, som også omfattede en smule produktion af druer.

Efter et ophold i Bordeaux, så besluttede brødrene sammen med vennen Tony Bish, at det kunne være sjovt at ændre familielandbruget til en decideret vingård. Og det blev starten på Sacred Hill Vineyards.

I dag drives vingården fortsat af David Mason og Tony Bish, og sammenlagt har de omkring 44 hektar vinmarker og laver årligt omkring 430.000 flasker vin. Deres vinmarker ligger i to områder, selvfølgelig først og fremmest omkring vingården i Hawkes Bay, hvor de har markerne Dartmoor Vineyard, Rifleman’s Vineyard og Gimblett Gravels Deerstalker’s Vineyards.

Hawkes Bay er en af New Zealands ældste og bedste regioner. Jordbunden varierer meget, og derfor er vinene derfra også meget forskellige. Dog er det karakteristisk, at Hawkes Bay ofte opnår landets højeste antal solskinstimer – end Bourgogne, men køligere end Bordeax – samt at landskabet hæver sig op til 1.600 meter. Det betyder, at druerne langsomt modnes og derved opnår modning samtidig med at syren bibeholdes.

Derudover har Sacred Hill Vineyards også marker i Marlborough, altså den nordligste del af Sydøen. Det er markerne Hell’s Gate Vineyard i Waihopai Valley tæt på Omaka floden samt Hammond Estate Vineyard i Wairau Valley.

Sacred Hill Vineyards’ vine er opdelt i 4 serier, nemlig Orange Label, Reserve, Halo og Special Selection. Sidstnævnte er huset bedste vin, håndlavet og højdepunktet af gårdens formåen. Det er vine, som kun bliver lavet i de allerbedste årgange. Denne Prospector Pinot Noir kommer netop fra Special Selection serien, men kommer sjovt nok ikke fra nogle af vinhusets marker i Marlborough eller Hawkes Bay.

I stedet kommer vinen helt fra bunden af Sydøen, nemlig fra Central Otago … verdens sydligste vinregion. I Central Otago ligger vinmarkerne typisk på bjergskråninger og højt over floden Gorges, og det er specielt Pinot Noir, som der dyrkes her, selvom det er med nogle udfordringer. Pinot Noir dyrkes på omkring 3/4-dele af vinmarkerne i Central Otago.

De typiske Pinot Noir vine fra området er generelt meget mørke i farven med en smag af blommer, mørke bær og søde krydderier. Og det beskriver også meget godt denne vin. Den er formentlig lavet med opkøbte druer … men det fremgår ikke rigtigt nogle steder. Måske det er derfor, at vinen hedder Prospector … at man overvejer køb af denne mark, en mulig mark … en prospector.

I hvert fald er vinen ganske mørk i glasset, så dér forledes man ikke til at tro, at det er Pinot Noir. Næsen har godt med fylde, blommer, lakrids, lidt tjære, sødme, vanilje … og bevares … en smule Pinot noter. I smagen er der saft og kraft, godt med peber … men er ellers ganske rund, blød, cremet, men også med lidt bitterhed, mælkechokolade, godt med tanniner og derudover markerer alkoholen sig også. En lidt varm, sød og kraftfuld vin, som efter min mening mangler lidt mineralitet og mere direkte, stringent syre.

Købt hos SuperVin, men prisen kender jeg ikke. Koster formentlig omkring 300 kr., men det er alene et gæt.

Rating 4,5/7 

2013 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo, Rueda, Spanien

2013 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo, Rueda, SpanienMinsandten om næste vin ikke også var fra samme vinhus … Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, nemlig en livlig, dansende, rank og mere konsekvent storesøster, en ren Verdejo baseret storesøster i form af vinen Gran Cardiel Verdejo. Det gættede vi sgu ikke lige.

Men ren Verdejo fra DO Ruedo … det er virkelig typisk spansk hvidvin. Ja faktisk er det kun hvidvinene fra området, som har retten til at være under appellationen DO Ruedo. Tradionelt har det været Verdejo druen som har domineret i Ruedo, men man ser flere og flere vine blandet med Sauvignon Blanc.

DO Rueda omfatter 72 kommuner, hvoraf 53 er af kommunerne ligger i Valladolid provinsen. Appellationen dækker et samlet område på 12.826 hektar, en samlet produktion på omkring 55 millioner liter vin hvert år. Hvidvinene i appellationen må maksimalt høstes med et udbytte på 56 hektoliter pr. hektar. Bodegas Félix Lorenzo Cachazo er betegnes som et af de bedre vinhuse i området.

Her har vi altså deres Gran Cardiel Verdejo, alene lavet på Verdejo druer, som kommer fra marker omkring Pozaldez i omkring 800 meters højde. Efter høst afstilkes klaserne og macerationen på skindet sker i 12 timer, hvorefter saften presses ud og fermentering sker i rustfrie ståltanke i 25 dage. Derefter lagrer vinen videre i tankene i 3 måneder inden vinen flaskes.

Og der er bare langt mere at komme efter i denne vin end hos lillesøsteren. Næsen har lidt deller, fedme … ganske aromatisk med blomster, nødder, fersken, ananas, kvæde, fennikel, anis og lidt mineraler … nærmest lidt kridt. I munden en meget stenet vin, frugtsten, mineraler sammen med blomster, hvid frugt og bitre urter. Mere mere kompleks vin end lillesøsteren, så de ekstra 20 kr. er givet godt ud.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 109,95 kr. ved køb af 1 flaske og 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

N.V. Louis Roederer, Brut Premier, Champagne, Frankrig

N.V. Louis Roederer, Brut Premier, Champagne, FrankrigSlinger Bistro anbefalede denne champagne til vores velkomstsnacks … Brut Premier fra Louis Roederer, som jo også er et af de gamle, klassiske champagnehuse, som er kendt for deres Cristal Cuvée de Prestige champagner. Denne er deres basis Non Vintage champagne.

Champagnehuset ligger i byen Reims og er grundlagt i 1776 som Dubois Père & Fils, men da Louis Roederer arvede huset fra hans onkel i 1833, så ændrede han omgående navnet og begyndte at markedsføre champagnerne i det store udland, bl.a. i Rusland, hvor Zar Nicholas II udnævnte Louis Roederer som officiel hofleverandør.

Det russiske marked blev således Louis Roederers største marked, men da revolutionen kom, så mistede huset dette marked … og i USA havde man spiritusforbuddet … hvorefter det i en periode så meget sort ud for champagnehuset. Imidlertid begyndte man at markedsføre prestige champagnen Cristal, som huset egentlig havde skabt specielt til zaren i 1876 og var opkaldt efter den karakteristiske flaske.

Det var med Léon Olry-Roederer i spidsen, at man fik vendt økonomien og overskuddet blev brugt til at investere i nye marker som Cramant, Chouilly, Louvois, Hautvillers, Aÿ, Vertus, Verzy, Avize, Cumières, Verzenay og Le Mesnil. I dag tæller champagnehuset i alt 240 hektar vinmarker, som er fordelt på ikke mindre end 410 parceller.

Det er i dag fortsat et familieforetagende, ejet af Rouzaud familien … efterkommere fra Louis Roederer. Det er nu Frédéric Rouzaud, som er 7. generation og ansvarlig for det imponerende hus og en produktion på over 3 millioner flasker champagne hvert år.

Og der er penge i champagne, for familien har også ekspanderet via opkøb af franske vinslotte. Således ejer champagnehuset i dag slottene Château de Pez og Château Haut-Beausejour i Saint Estèphe i Bordeaux. I 2006 købte familien Rouzaud også aktiemajoriteten i Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande samt Château Bernadotte.

Derudover ejer familien også champagnehuset Deutz, Ramos Pinto Port i Portugal, Domaines Ott i Provence og derudover laver familien også vin i Californien på Roederer Estate og Scharffenberger Estate.

Nå, men her har vi husets almindelige champagne Brut Premier, som for ikke så længe siden blev kåret som verdens bedste Non-Vintage Champagne af Decanter World Wine Awards, foran flere end 350 andre Champagner. Bedømmelsen blev foretaget af 219 internationale dommere, hvoraf 75 af dommerne har en Master of Wine og 13 Master Sommeliers.

Champagnen er lavet på omkring 40% Chardonnay, 40% Pinot Noir samt 20% Pinot Meunier. Den har – ligesom vintage champagner – lagret 3 år inden remuage og degorgering og 6 måneder efter. Den er den ansvarlige ønolog Jean-Baptiste Lécaillon, som har lavet champagnen.

Og det er også en rigtig fornuftig champagne, hvor der i næsen er lidt toast, pærer, valnødder samt en smule oxyderede noter. Boblerne er ikke voldsomme, men med en tilpas tyngde, godt med syre … men ikke en stram syre … mere en blød syre.

Forhandles flere steder, bl.a. DeluxLife, hvor prisen er 339 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Bodegas Martín Códax, Marieta Albariño, Rias Baixas, Spanien

2014 Bodegas Martín Códax, Marieta Albariño, Rias Baixas, SpanienDejlig vin siger konen … helt af sig selv og helt uden, at jeg som ellers vanligt har efterspurgt hendes mening. Vinen er hvid, hedder Marieta, er lavet på druen Albariño og kommer fra vinkooperativet Bodegas Martín Códax … og ja, er en dejlig vin.

Kooperativet ligger ved den lille by Vilariño tæt på Cambados i dalen Valle de Salnés. Vi er dermed i Galicien under appellationen Rías Baixas, hvor man netop laver spændende vine på druen Albariño.

Bodegas Martín Códax er grundlagt i 1986 og tæller 270 medlemmer, som samlet dækker omkring 210 hektar vinmarker i området. Derudover har man aftaler med yderligere 300 vinavlere om levering af druer til kooperativet.

Kooperativet har taget deres navn efter en troubadour, som kom fra byen Vigo i Galicien og levede der i 1300-tallet. Bodegas Martín Códax sponsorerer således præmien til den årlige Martín Códax digteraften og støtter en ældre musikgruppe, som også er opkaldt efter den gamle digter.

På kooperativet laves der udelukkende vine på Albariño druen, og endda hele 10 forskellige af slagsen og herudover en mousserende vin samt 4 forskellige likører. Vinene sælges under to brands, nemlig Bodegas Martín Códax samt Burgáns … hvilket i øvrigt er navnet på den bakke, som kooperativet ejendom i Vilariño ligger på.

Kooperativets vine laves af de to vinmagere Luciano Amoedo og Katia Álvarez. Luciano er 9. generation af vinbønder og han var én af initiativtager til oprettelsen af kooperativet. Derudover har han også spillet en væsentlig rolle i etableringen af appellationen DO Rías Baixas. Katia Álvarez blev ansvarlig vinmager på kooperativet i 2005, og er uddannet ønolog, men har også studeret jordbrugsteknik med speciale i landbrug og fødevareindustri.

I 2003 udvidede kooperativet imidlertid deres aktiviteter ved køb af en vingård i Cacabelos i appellationen Bierzo i Castilla y León. Der laver de vin på den lokale drue Mencía, og netop én af disse vine … vinen Pizarras de Otero smagte og skrev jeg om for et par uger siden.

Med denne Marieta er vi dog på kooperativets ejendom i Rías Baixas, og vinen er selvfølgelig også lavet på 100% Albariño, som er en af Spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier.

Det med Riesling er nok det mest sandsynlige, idet navnet “Alba-Riño” betyder den hvide (vin) fra Rhinen. Efter sigende skulle tyske munke have haft druen med til Galicien i 1200-tallet … og Rías Baixas ligger jo lige præcis i Galicien. Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lys og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.

Duften er melon, fersken, blomster, meget aromatisk med kridt … og duften fra tavlesvampen i skolens 2. klasse, lidt papkasser, lidt lemon og en svag, lidt nøddeagtig sødme. Smagen er frisk, let syrlig, saftig, rund, krydret, men der mangler dog også en smule intensitet og tæthed i vinen, som bliver en anelse flad og vandet midt i smagsforløbet. Bevarer dog lidt syrlighed i eftersmagen og hurra for det.

Det er sgu egentlig en ganske charmerende vin. Elsker sgu Albariño druen, og til prisen ganske attraktiv vin.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 69,95 kr. ved køb af 6 styk og 99,95 kr., hvis du kun skal ha’ en enkelt. Køb du bare 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2014 Bodegas Martín Códax, Pizarras de Otero, Bierzo, Spanien

2014 Bodegas Martín Códax, Pizarras de Otero, Bierzo, SpanienWeekend uden planer … herligt. What to do? Løbetur på 21K fra morgenstunden for at få sparket det nye løbeår ordentlig ind, besøg hos min gamle fader, købt ind til lidt god frokost og bagt grydebrød i ovnen. Det kræver jo lidt vino til, og valget faldt på denne Pizarras de Otero fra Bodegas Martín Códax.

Bodegas Martín Códax ligger ved den lille by Vilariño tæt på Cambados i dalen Valle de Salnés. Vi er dermed i Galicien under appellationen Rías Baixas, der hvor man laver vine på den spændende Albariño drue.

Bodegas Martín Códax er et kooperativ, som er grundlagt i 1986 og tæller 270 medlemmer, som samlet dækker omkring 210 hektar vinmarker i området. Derudover har man aftaler med yderligere 300 vinavlere om levering af druer til kooperativet.

Kooperativet har taget deres navn efter en troubadour … og nej, selvom vi er i Galicien, arnestedet for Asterix og Obelix, så er det ikke Trubadurix, som i hvert tegneseriealbum med de gæve gallere ender med at blive bundet og kneblet, så han ikke kan spolere festmiddagen med sang.

Martín Códax var en vaskeægte trubadur, som kom fra byen Vigo i Galicien og levede der i 1300-tallet. Bodegas Martín Códax sponsorerer således præmien til den årlige Martín Códax digteraften og støtter en ældre musikgruppe, som også er opkaldt efter den gamle digter.

På kooperativet laves der udelukkende vine på Albariño, hele 10 forskellige af slagsen og herudover en mousserende vin samt 4 forskellige likører. Vinene sælges under to brands, nemlig Bodegas Martín Códax samt Burgáns … hvilket i øvrigt er navnet på den bakke, som kooperativet ejendom i Vilariño ligger på.

Kooperativets vine laves af de to vinmagere Luciano Amoedo og Katia Álvarez. Luciano er 9. generation af vinbønder og han var én af initiativtager til oprettelsen af kooperativet. Derudover har han også spillet en væsentlig rolle i etableringen af appellationen DO Rías Baixas. Katia Álvarez blev ansvarlig vinmager på kooperativet i 2005, og er uddannet ønolog, men har også studeret jordbrugsteknik med speciale i landbrug og fødevareindustri.

Frokost
Frokost i dag med hjemmebagt brød … og lidt vino.

I 2003 udvidede kooperativet imidlertid deres aktiviteter ved køb af en vingård i Cacabelos i appellationen Bierzo i Castilla y León. Der vil de lave vinen på den lokale drue Mencía. De har restaureret ejendommen og laver derfor en række spændende vine, bl.a. denne Pizarras de Otero, som netop er lavet på 100% Mencía.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc. Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet genfødt i Bierzo.

Jeg har imidlertid ikke mange oplysninger om, hvordan vinen er lavet … så vi springer hovedkulds ind i mine smagsnoter. Og der er faktisk tale om en lille perle til billig pris. I næsen en meget tør frugt, brombær, ribs, violer, mineralsk, stram syre og en krydret note.

I munden fylder vinen godt … godt med garvesyre, tanniner … ja godt med syre og mineralitet i det hele taget. Tanninerne og syren bider godt, men der er også godt med frisk frugt og krydderier. Lidt en stram charmetrold … jeg er pænt overrasket. Mine tænder forsøger stille at overleve syreangrebet, men jeg hygger mig i krydderland.

Købt hos SuperVin i Hjørring, hvor vinen koster 59,95 kr. ved køb af 6 flasker. Det er sgu billigt.

Rating 4,5/7 

2013 Hess Wines, Hess Select Monterey Chardonnay, Californien, USA

2013 Hess Wines, Hess Select Monterey Chardonnay, Californien, USANogle gange kan fuldfed, oversøisk Chardonnay være lige dét, som man trænger til … og ugen bød faktisk på sådan én af slagsen, nemlig denne Hess Select Monterey Chardonnay fra Hess Wines aka. Hess Family Wine Estates, som ejer vingårde flere steder i verdenen.

Det var reelt Johann Heinrich Hess, som grundlagde grundstenen til vinhuset i 1844, da han startede et stort ølbryggeri i Bern i Schweiz. Og i mere end 100 år var det øllet, som var familiens levevej, og grundlæggeren blev efterfulgt … først af sønnen Albert Hess og senere af dennes søn Hektor Albert Hess.

Hektor Alberts søn Donald Hess – og dermed 4. generation – overtog i en ung alder af 20 år foretagendet, da hans far døde. Donald udvidede forretningen i begyndelsen af 1960’erne ved at sælge vand på flaske ved etableringen af Valser Water, som blev landet førende virksomhed indenfor mineralvand.

Donald var som forfædrene en pioner og fulgte altid sit hjerte. Og da han interesserede sig for både kunst og vin, så købte han i 1978 sine første vinmarker ved Mount Veeder i Napa Valley i USA. I løbet af nogle få år fik han samlet opkøbt 365 hektar, som han efterfølgende tilplantede med vinstokke.

I 1986 lejede han samtidig også både vingård/vineri og yderligere marker fra The Christian Brothers, en af Californiens største vinproducenter, grundlagt tilbage i 1930. Med i lejen fulgte også 125 hektar vinmarker, herunder den historiske vinmark Brother Timothy vineyard. Og Donald Hess gik straks i gang med en renovering af det 13.000 kvadratmeter store vineri til både fornyet vinfremstilling, men også til hans personlige moderne kunstsamling, som blev åbnet for offentligheden i 1989.

Og siden har mineralvandskongen Donald Hess fortsat med opkøb af vingårde, således Hess Family Wine Estates i dag omfatter vingårde rundt om i verdenen. Koncernen tæller bl.a. Amalaya samt Colomé i Calchaqui Valley i Argentina, The Artezin Winery, Sequanas Vineyards samt MacPhail Family Wines i Californien og Glen Carlou Winery i Paarl regionen i Sydafrika.

Og så selvfølgelig vinene fra det første køb ved Mount Veeder i Napa … og disse vine sælges under navnet Hess Wines eller The Hess Collection. Så i dag er Donalds forretning lidt af et større vinimperium. Og ved alle vingårde har Donald Hess også bygget kunstmuseer … ud fra hans vision om at sælge forretning med kreativitet og kultur.

I dag er forretningen fortsat ejet af Hess familien, men Donald Hess gik på pension i 2011 og overlod ledelsen til 5. generation i form af Timothy Persson. Han styrer nye den verdensomspændende koncern, mens produktion af vinene i The Hess Collection er lagt i hænderne på vinmageren Dave Guffy, som også står bag denne Hess Select Monterey Chardonnay.

Druerne kommer fra den 143 hektar store vinmark Shirtail Creek Estate Vineyard ved Monterey. Vinen er lavet på både store, neutrale egetræsfade og ståltanke, helt præcis er 44% lavet i egetræsfade og 56% på ståltanke. Derefter har vinen lagret 8 måneder på egetræsfade, heraf 30% nye. Med andre ord en Chardonnay, som har fået pænt med fad.

Og det er lækkert opulent med fersken, ananas, modne pærer, ristede hasselnødder samt en let krydret note. I munden der er fedme … ikke alt for voldsomt, men en attraktiv god krop med svag spændstighed, lidt opulent men fortsat med syre, friskhed og krydderier.

Fået på restaurant, og ikke fundet hos en forhandler herhjemme. På producentens europæiske webshop koster vinen 18 Schweizer Franc … hvilket svarer til omkring 122 kr.

Rating 4,5/7 

2014 Domaine des Sablonnettes, Fleur d’Erables, Loire, Frankrig

2014 Domaine des Sablonnettes, Fleur d’Erables, Loire, FrankrigSidste vin på Pondus for en uge tid siden – ja, jeg er langsom til at få opdateret – var denne Fleur d’Erables fra den lille vinhus Domaine des Sablonnettes, som ligger ved den lille by Rablay-sur-Layon i hjertet af appellationen AOC Coteaux du Layon i Loire.

Vinhuset drives af ægteparret Jöel og Christine Ménard, som overtog domænet i 1982 efter Jöels far, som selv havde grundlagt huset i midten af 1960’erne. Han var oprindelig bødker, men havde opkøbt 8 hektar vinmarker, hvorfra han dyrkede og producerede vin.

Jöel uddannende sig egentlig til elektromekaniker, men da han var vokset op med vin, så det endte med, at han sammen med hustruen Christine overtog den fædrene vingård og for alvor kastede sig over vinproduktion.

Og siden har ægteparret bygget vingården op og samtidig opkøbt yderligere vinmarker, så det samlede areal vinmarker i dag udgør 12,5 hektar. Der dyrker parret sorterne Cabernet Franc, Grolleau, Gamay og Chenin Blanc og omlagde i 1991 produktion til økologisk drift og i 1996 videre til biodynamisk drift.

De har også i 1999 købt en ældre og større ejendom, som nærmest ligger i centrum af deres marker, som består af mange små parceller, som ligger godt spredt i Rablay. Huset er efterfølgende restaureret efter de bedste biodynamiske principper, og samtidig byggede de også en vinkælder af biodynamisk materiale – og selvfølgelig blev placeringen fastlagt ved hjælp af en geobiolog.

Det var under byggeriet, at Christina og Joël lagde mærke til de specielle ugler, der fløj rundt om aftenen og natten i området. Hvad var så mere naturligt, end at lade disse være symboler på domainet og på etiketterne? Uglen er symbol på visdom og clairvoyance … en filosofi, som man på Domaine des Sablonnettes forsøger at efterleve i både arbejdet og relationerne med andre.

Etiketterne varierer fra vin til vin, men de er alle udført af den lokale kunstmaler Denis Huneau, som til daglig huserer i sit galleri i Moze i Loire.

Allerede tilbage i 1989 begyndte Jöel Ménard de første forsøg med søde vine og likører, og de faldt så heldige ud, at man på Les Sablonnettes siden har holdt ved og løbende eksperimenteret videre. Det er denne Fleur d’Erables et godt eksempel på. Vinen er lavet på 100% Chenin Blanc fra marker omkring Rablay.

Druerne høstes meget sent, hvor der begynder at vise sig tegn på Botrytis og derfor indeholder godt med sukker til potentielt 15-16% alkohol. Efter en langsom og lang presning for at få alle smagsstoffer med, vinificeres mosten og vinen lagres på ældre fade. Og det giver en fin lille dessertvin, som i næsen byder på let oxyderede æbler, hvide frugter, sødme, honning og en smule ristede nødder. Smagen er cremet, men alligevel frisk og lækker med sødme, nærmest flødeskum-lethed, æbler, honning, svag citrus og meget let tilgængelig.

Forhandles af Vinspecialisten og VildMedVin, hvor prisen er 250 kr.

Rating 4,5/7 

2008 Weingut Jalits, Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, Burgenland, Østrig

2008 Weingut Jalits, Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, Burgenland, ØstrigFredagens sidste vin på S’vinbar blev denne Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary fra det østrigske vinhus Weingut Jalits, og vel reelt blot valgt fordi, at den så spændende ud. Det er jo også en god begrundelse, og hvorfor ikke lidt Blaufränkisch a.k.a. Lemberger?

Weingut Jalits holder til i den lille by Badersdorf i Südburgenland i det sydøstlige hjørne af Østrig, næsten på grænsen til Ungarn. Det er et lille familie vinbrug, som har været i familien Jalits’ eje gennem flere generationer, og nuværende ejer Mathias Jalits er således 5. generation på vingården.

Mathias overtog driften efter forældre Anna og Alfred Jalits i 2001, og det er reelt først under Mathias’ ledelse, at vingården har fået en professionel tilgang til vinproduktionen. Mathias er selv uddannet indenfor hotelbranchen på hotelskolen i Oberwart, men har efterfølgende uddannet sig indenfor vinproduktion på vinskolen i Eisenstadt.

Weingut Jalits har i alt 14 hektar vinmarker, og en af produktionen er under den lille appellation Eisenberg DAC, som jo i øvrigt står for Districtus Austriae Controllatus, altså et slags vindistrikt. Eisenberg – som ligger øst for Badersdorf og lige ved grænsen til Ungarn – betyder noget i retning af jernbjerget, og selvom det ligger i Burgenland og tidligere var en del af Mittelburgenland, fik det altså i 2008 sin egen DAC for vine lavet på Blaufrankisch.

Området Eisenberg er præget af en meget jernrige undergrund, som gør vinene herfra mere mineralske i smagen. Hvis man sammenligner Blaufränkisch fra Eisenberg med de vine, som fremstilles i Mittelburgenland, kan man nemt smage forskel. Vinene fra Mittelburgenland er sådan mere krydrede, runde og frugtdrevne, mens vinene fra Eisenberg er mere strukturerede, tætte og mineralske.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland, hvor den kaldes Lemberger. Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring.

Hos Weingut Jalits dyrker de dog også andre druer end Blaufränkisch, bl.a. Riesling, Grüner Veltliner, Weißburgunder samt de røde sorter Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Blauburger og Blauer Portugieser. De bedste marker er markerne Szapary, Saybritz, Reihburg, Fasching, Hummergraben, Vollwind og Csaterberg. Den samlede produktion hos Jalits ligger på omkring 56.000 flasker årligt.

Nå, men her fik vi altså fat i en Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, hvor druerne således kommer fra marken Szapary, hvor vinstokkene er mellem 22-50 år gamle. Jorden er sten og ler, og udbyttet ligger på omkring 45 hektoliter pr. hektar. Vinifikationen er sket med gæring i åben tanke, malolaktisk gæring i rustfri tanke og 12 måneder modning i brugte barriques.

I næsen en ganske fyldig vin, parfumeret og ellers er det kirsebær, nærmest syltede bær, peber, noget i retning af babybleer … men det er en god ting, våde og sødkrydrede fade, mineraler, flint, urter og krydderier. Smagen er krydret. Der er peber, saftige kirsebær, godt med tanniner og et let mineralsk tone, som dog kan være svær at finde i alle krydderierne. Vin med sjæl.

Købt på S’vinbar, og prisen fik jeg ikke noteret. Udenlands koster vinen omkring 12€ … eller omkring 89 kr. Hvor findes der meget spændende vin til fornuftige penge.

Rating 4,5/7