Næste vin er også fra en vingård, som jeg tidligere har besøgt. Det er nemlig topvinen fra Azienda Agraria Moretti Omero … en 2014 Montefalco Sagrantino Vignalunga og lavet af den søde og rare Giusy Moretti.

Vinen har jeg smagt før, nemlig da jeg besøgte Giusy. Det kan du læse mere om i mit blogindlæg Besøg hos Moretti Omero … og søde Giusy.

Det er en enkeltmarksvin fra marken Vignalunga, som ligger lige ved siden af vingården. Vinstokkene er omkring 15 år gamle og giver et beskedent udbytte på 25 hektoliter pr. hektar. Selvfølgelig høstet sent … primo oktober måned, hvilket er typisk for Sagrantino.

Vinen er lavet med 15 dages fermentering, 15 dages maceration og så lagrer den 6 måneder med bærmen. Ingen brug af gær udover de naturlige gærceller fra druerne, men den har lagret længere, nemlig 24 måneder på franske 500 liters tonneaux og efterfølgende 6 måneder på flaske.

Duftmæssigt er Vignalunga en kraftig fætter med mørk frugt, skovbund og så alligevel samtidig en vis lethed, eg, noget fadpræg med kanel, vanilje, chokolade, kakao, krydderier, koncenteret mørk og balsamisk med blomer, brombær og italiensk syre.

Smagsmæssigt er der godt med tørhed og så vilde tanniner og giver du vinen ekstra med luft i munden, så stikker de helt af, næsten helt på niveau med vinene fra Arnaldo Caprai. Frugten er kirsebær, ribs og tranebær. Samtidig med de vilde tanniner, så er der også masser syre, renhed og elegance.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 450 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Atter en lille reprise, nemlig en lille – men tør – dessertvin Argo Passito IGT fra den søde Guisy på Azienda Agraria Moretti Omero. Jeg smagte sidst vinen under et besøg på vingården, men da var det en årgang 2012 og her har vi endnu mere alder på.

Vinen er sjovt nok ikke lavet helt efter reglerne for Montefalco Sagrantino Passito DOCG, men er derimod lavet som en IGT vin. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorfor vinen er en IGT vin og ikke lavet under den officielle appellation, men kan ikke umiddelbart finde årsagen, for det ser ud til, at vinen er lavet på samme måde.

Med en Montefalco Sagrantino Passito DOCG skal druerne tørre minimum to måneder og derudover skal vinen lagre i mindst 30 måneder … begge dele ser ud til at være opfyldt.

Men måske kommer nogle af druerne udenfor det officielle område eller måske har udbyttet været større end det foreskrevne maksimum på 80 hektoliter pr. hektar, men sidstnævnte tror jeg imidlertid ikke på. Vinen skal ha’ minimum 30 gram restsukker pr. liter og det virker også som tilfældet.

Denne Argo Passito IGT fra Moretti Omero er lavet med druer, som tørrer fra høsten primo oktober til hen i december. Det gør, at 100 kg. druer bliver til 30-35 liter Passito vin, som efter vinifikation lagrer 12 måneder på egefade.

Duftmæssigt fornemmes der med denne 2009’er lidt alder, men der er også nogle syrlige balsamiske noter, sødme, modne blommer, modne kirsebær, chokolade, kaffe og svag parfumeret … måske lidt blomster.

Det bliver aldrig helt oversød dessertvin, for den balancerer samtidig med en vis tørhed og tanniner, som dog i denne vin er afbøjet gevaldigt. Selvom det er sød nektar, så bevarer vinen noget struktur fra de tørre Sagrantino vine.

Herhjemme forhandles vinen af Niche Vine, hvor en flaske på 50 cl. koster 250 kr.

Vinanmeldelse 5/7    

Jeg lukker og slukker helt for mit umbriske eventyr med allersidste smagsnote, nemlig på denne Montefalco Sagrantino Arquata fra vinhuset Adanti, som ligger ved Bevagna lidt nord for Montefalco.

Vingården er grundlagt i midten af 1960’erne, da Domenico Adanti købte ejendommen Arquata, et gammelt Celestine munkekloster, som han efterfølgende renoverede. Han genplantede samtidig ejendommens marker med både vinstokke og oliventræer.

Azienda Agricola Adanti har samlet 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker, mens de sidste 10 hektar er oliventræer. På vinmarkerne dyrker familien druesorterne Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon, Barbera, Merlot og Grechetto.

I dag er det Pietro, Daniela og Donatella Adanti, som driver vingården og laver 10 forskellige vine samt selvfølgelig lidt grappa og masser af olivenolie.

Der laves to Montefalco Sagrantino vine, hvoraf denne Montefalco Sagrantino Arquata er den almindelige. Den er lavet med druer fra en enkelt mark, nemlig marken Vocabolo Arquata, der ligger i omkring 250 meters højde.

Vinen er lavet i rustfrie ståltanke med temperaturstyret fermentering ved 28 grader. Maceration varer omkring 3-4 uger og efter den alkoholiske gæring lagrer vinen 28 måneder i store 30 hektoliter egefade og efter flaskning yderligere 12 måneder.

Og fint at smage vinen i en ældre årgang 2009 med knap 8 år på bagen. Næsen er klart sødere end hos fx Taberrini og det gør med det samme vinen langt mere tilgængelig. Der er ristede noter og vinen virker blød, mørk med sorte kirsebær, blåbær og blommer, grafit, lakrids, mint, læder, jord, eg og lidt krydderier.

I munden er vinen blød og rund. Det smager virkelig godt. Der er selvfølgelig fortsat godt med tanniner, men de er nu med alderen bedre integreret og druknes lidt i sødme, blødhed og en form for cremethed.

Forhandles herhjemme af Italux, hvor du kan finde en flaske årgang 2008 til 146 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Og minsandten om jeg ikke også smagte en anteprima udgave af den herlige Giampaolo Tabarrinis Montefalco Sagrantino Colle Grimaldesco, endnu en af hans 3 enkeltmarksvine.

Det er samtidig vel hans signaturvin, da det var den første Sagrantino di Montefalco vin han producerede og den vin, som for alvor fik anmeldernes øjne op for vinhuset. Den skulle efter sigende stilmæssigt ligge mellem Cerqua og Macchie. Knap så powerfuld som Macchie og knap så elegant som Cerqua.

Den er lavet på akkurat på samme måde som Campo alla Cerqua, altså med over en måneds maceration samt en lagring i mindst 4 år inden frigivelse.

Og den er på mange måder lidt et tanninmonster, som søsteren, så det er en vin, som reelt først bør drikkes om mange år … skal gennem mindst 5 år. Næsen byder på lidt af samme noter som søsteren, blommer, sorte kirsebær, urter, eg, læder, bitter mørk chokolade samt en smule mynte og vanilje. Er måske lidt mere tæt i aromaen.

Tanninerne napper dig helt ned i knæhaserne og indikerer, at vinen skal ha’ luft og helst dekanteres timer før den drikkes. Og det skal helst være om mange år. Mellem tanninernes sadomasokistiske og tørre parringsdans finder man dog blommer, chokolade, jord og en slat mineraler. Men en powerfuld satan.

Forhandles herhjemme af BB Vinimport, hvor en flaske årgang 2012 koster 269 kr., mens prisen er 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

Giampaolo Tabarrini er en herlig frisk, skør og højenergisk fyr. Jeg mødte både ham og hans søde hustru Federica flere gange under mit umbriske eventyr, bl.a. til nogle af de officielle middage, mens Frederica – som mig – også var dommer i kokkekonkurrencen Sagrantino Nel Piatto og sad lige ved siden af Guisy Moretti og mig.

Og så ejer Giampaolo Tabarrini vinhuset Azienda Agricola Giampaolo Tabarrini aka Tabarrini, som han selv grundlagde i slutningen af 1990’erne, selvom han egentlig er 4. generation af vinavlere på ejendommen ved Turrita lidt syd for Montefalco.

Han producerer meget tørre og ganske tanninrige vine, men dog ikke så voldsomme som hos Caprai. Han nævnes af flere som værende blandt de top-3 bedste vinerier i området og er flere gange udråbt som The Rising Star of Umbria. Han laver hele 3 enkeltmarks Sagrantino og de bliver gentagne gange rost af både Gambero Rosso, The Wine Advocate og Wine Spectator.

Taberrini har samlet 11,6 hektar vinmarker, som er fordelt på 9 forskellige marker, nemlig markerne Pastene, Colle Grimaldesco, Piantata, Erede, La Vigna del Padrone, Cerqua, Biricocolo, Macchie og Ziesu.

Og fra disse marker laver vinhuset en Passito, en Bianca, en Rosato, 2 forskellige Rosso’er og 3 enkeltmarks Montefalco Sagrantino vine, nemlig fra markerne Colle Grimaldesco, Macchie og så Cerqua. Det er netop sidstnævnte vin, som vi her har fat i.

Montefalco Sagrantino Campo alla Cerqua er lavet med druer fra marken Cerqua, som ligger i 420 meters højde. Druerne er høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med maceration i over en måned.

Efter den alkoholiske fermentering lagrer vinen 36 måneder i franske egefade og derefter yderligere 12 måneder på flaske, altså mere en reglerne i appellationen egentlig foreskriver.

Det betyder også, at denne 2013’ner slet ikke var færdig endnu og således alene en forsmag aka tidlig anteprima. På bagetiketten står der da også; Campione non in vendita, altså prøve – ikke til salg.

Og så laves der alene 1.800 flasker af denne vin hver år … marken Cerqua er da også alene på 1 hektar. Denne skulle efter sigende være den mest elegante af alle Taberrinis tre enkeltmarksvine.

I næsen er der mørke bær, blåbær, sorte kirsebær, gazebind, vilde urter, mynte, blomster, eg samt vanilje og ellers virker den faktisk en smule neutral eller måske blot knap så powerfuld som andre Sagrantino’er.

Smagsmæssigt er der godt med frisk frugt, blommer, chokolade og så tonsvis af tanniner, som på nuværende tidspunkt desværre dominerer vinen alt for meget. Den skal ha’ alder. Det bliver en smule stramt og utilgængeligt. Kunne være sjov af smage i en ældre årgang.

Forhandles herhjemme af BB Vinimport, hvor en flaske årgang 2012 koster 329 kr., mens prisen er 279 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

Ved selve Anteprima Sagrantino smagningen, hvor jeg smagte 36 Sagrantino 2013 i streg, havde jeg faktisk begge Fattoria Colleallodole Milziade Antanos vine i min top-10. Her er det enkeltmarksvinen Montefalco Sagrantino Colleallodole i årgangen tidligere.

Den er lavet fuldstændig som den forrige vin, altså i rustfrie ståltanke og har samlet lagret 37 måneder, heraf 16-18 måneder i store egefade og 4-6 måneder på flaske. Druerne kommer dog alene fra marken Colleallodole, hvor stokkene er en tand ældre, nemlig mellem 30-40 år. Der laves samtidig alene også beskedne 1.300 flasker af denne vin årligt.

Og nu sker der virkelig noget mere i næsen. Hold da op. Det er landligt, animalsk og rustikt. Det dufter virkelig godt med sort og dybmørke bær, kød, blyanter, sten, tobak, lakrids og en nærmest tjæreagtig tæthed.

I munden er sødmen mere udtalt end hos lillesøsteren og samtidig er den satans tør og tanninerne igen voldsomme. Nu sammenlignede jeg forleden en Barolo med Nathalie Portman og skal jeg man fortsætte i den boldgade, så er dette mere Pam Grier som Jackie Brown … en smule badass. Det er fløjl og jern i en mundfuld og frugten mørk, sort og fed.

Ingen forhandler herhjemme, men i hjemlandet koster vinen – så vidt jeg kan se – 47€ eller omkring 350 kr.

Vinanmeldelse 5/7