Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, Italien

Skriv en kommentar

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, ItalienLidt syd for den lille by Campigliano, syd for San Cipriano Picentino i Campanien finder vi et lille, men enestående vinhus med navnet Azienda Agricola Montevetrano di Silvia Imparato. Gert havde denne Colli di Salerno IGT med fra dette lille vinhus, en gave han havde fået fra den gode Arne.

Azienda Agricola Montevetrano er grundlagt i 1985, hvor Silvia Imparato sammen med nogle venner – inspireret af deres kærlighed til Bordeaux vine – besluttede at lave deres egen vin. Projektet var mest ment som en sjov adspredelse, og Silvia – som arbejdede som fotograf – havde ikke planer om at blive vinbonde på fuld tid.

Vennerne bestod udover Silvia Imparato af ønologen Riccardo Cotarella, hans broder Renzo Cotarella samt Luca Maroni, og sammen beplantede de et frimærkestort jordlod på en ejendom, som havde tilhørt Silvia Imparatos bedsteforældre og tidligere anvendt til produktion af lidt vin, frugt og nødder … alene til brug i familien.

På dette lille jordlod i Syditaliens hede Campanien provins plantede vennerne stokke med Aglianico, Cabernet Sauvignon og Merlot, så man kunne kombinere det bedste fra Campanien med det bedste fra Bordeaux. Herfra høstede man et ekstremt lavt udbytte (kun godt et glas pr. vinstok).

Den eneste af vennerne som virkelig tog opgaven alvorligt, det var ønologen Riccardo Cotarella. Han er i dag en af verdens mest feterede vinguruer. Selv ikke Renzo Cotarella, som i dag er topønolog hos Antinori, og Luca Maroni, der i dag er Italiens svar på Robert Parker, så vingården som andet end sjov og adspredelse.

Men i 1991 blev de første flasker Montevetrano fremstillet, og kvaliteten var ikke blot god … men chokerende høj. Vennerne måtte overraskede sande, at de nok blev nødt til at tage deres hyggeprojekt lidt mere alvorligt.

I dag er Silvia Imparato enebestyrer af Montevetrano. Af de øvrige fungerer Riccardo Cotarella som konsulterende ønolog for vingården, mens de andre er spredt for alle vinde. Vinen fra Montevetrano har ikke blot fastholdt det tårnhøje kvalitetsleje, men den er vitterligt blevet bedre for hver årgang. Produktionen er stadigvæk uhyre begrænset. De fleste vinkritikere regner Montevetrano for Syditaliens bedste vin.

Der laves to vine på Montevetrano, 2. vinen Core lavet på 100% Aglianico og så topvinen, denne Colli di Salerno IGT, lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot and 10% Aglianico Taurasi. Lavet med maceration på 20 dage, lagres typisk mellem 8-12 måneder på nye franske egetræsfade fra Nevers, Allier og Tronçais. Lagrer på flasker yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Lad os smage vinen. Duften er babybræk (på den gode måde), blyant eller blæk, salami og bacon, tobak, nelliker, tør og rød jord, kanel og lidt røget i næsen. Umiddelbart kompleks og svær lige at blive klog på. Har mange lag i næsen, hvilket gør vinen meget interessant.

Smagen er både fyldig og stram. Jeg har sorte kirsebær, champignon, svage blommer … blødheden er flot, vinen er elegant … måske lidt fællestræk med Bordeaux, men ikke voldsomt efter min vurdering. Tanninerne er glatte og fløjsbløde, og alligevel med et fast greb. Kompleks, interessant og eftertænksom er bedste ord … og helt sikkert en skøn vin.

Forhandles af Philipson Vine, pris 449,95 kr. ved køb af 6 flasker. Skal du nøjes med én, så må du slippe 519,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2008 Cordero di Montezemolo, Barolo Bricco Gattera, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Lige update fra fredag, hvor jeg sammen med Gert og Merete nød et stak helt fantastiske vine. Og én af dem var denne Barolo Bricco Gattera fra det det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere.

Vinhuset ligger i den lille by La Morra og kan dateres tilbage til 1340, hvor Pietrino Falletti faktisk købte hele byen, ja hele kommunen La Morra, bl.a. ved hjælp af et lån fra den nærliggende kommune Alba.

Gennem 16 generationer var huset på familiens hænder frem til 1941, hvor grevinde Luigia Falletti di Rodello døde, og huset blev overdraget til de nærmeste arvinge, familien Cordero di Montezemolo, nemlig i form af barnebarnet Paolo Cordero di Montezemolo. Paolo Cordero di Montezemolo havde i årevis hjulpet hans mormor med at tage sig af vinmarkerne og behandle druerne.

Det er i dag Pablos søn Giovanni Cordero di Montezemolo, som sammen med hans børn Elena og Alberto driver vinhuset, som består af omkring 28 sammenhængende hektar og Cordero di Montezemolos vartegn, det mere end 150 år gamle libanesiske cedertræ, kan ses milevidt i det smukke landskab og ligger på toppen af en af de bedste vinmarker, Bricco Gattera.

Træet er stor del af historien og traditionerne hos vinhuset. Træet blev plantet af Costanzo Falletti di Rodello og Eulalia Della Chiesa di Cervignasco, forfædre til de nuværende ejere, for at fejre deres bryllup i 1856 og som et symbol på deres kærlighed til jorden.

Familien Montezemolo hører til en af de ældste adelsfamilier i Piemonts. Luca, fra Montezemolo klanen, er rigmand og bestyrelsesformand hos ikke mindre end Ferrari. Givanni di Montezemolo fra Azienda Agricola Monfalletto ser lighedspunkter med Ferrari: Cordero di Montezemolo har en navn og arv, der samtidig forpligter, nemlig at bevare de gamle traditioner, men samtidig benytte de nye teknologier, for at opnå det bedste resultat.

Denne Barolo er én af husets topvine, og druerne til vinen kommer netop fra den berømte mark med det omtalte cedertræ. Maceration finder sted over 4-5 dage i rustfrie ståltanke, efterfulgt af gæring i 10-12 dage. Vinen bliver derefter overført til små franske egetræsfade til malolaktisk gæring og sluttelig lagrer vinen 18-20 måneder på franske egetræsfade.

Og det er altså bare fremragende .. endda trods den endnu unge alder. I glasset er vinen let, yndefuld og skaber forventninger. Duftmæssigt tonsvis af hindbær, lidt gazebind, blomster, bitre kirsebær, blæk og tørnebuske … hmmm … yndefuldt. Smagen er let, elegant, intens, stram og sidder lige i skabet. God struktur, præcise tanniner … flot vin, som måske endda kan blive endnu bedre af at gemmes flere år. Men godt smager den sgu.

Forhandles bl.a. hos Juul’s Vin & Spiritus, hvor prisen for en flaske i årgang 2006 eller 2007 er 499 kr. Hos Meinertz-Vine kan en årgang 2006 fås for 388 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2007 A. Clape, Cornas Renaissance, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2007 A. Clape, Cornas Renaissance, Rhône, FrankrigJan havde taget en vin fra mesteren med … ingen andre end Clape. Og ja, der må gerne klappes, for det er klasse Rhône af bedste skuffe. Kongen af Cornas. Jeg har tidligere smagt alle Clapes vine, både hans Le Vin des Amis, Côtes de Rhône, Renaissance og Cornas.

Jan havde taget Renaissancen med i en årgang 2007 … den fantastiske 2. vin fra Clape. Clape er for mig den absolutte éner i den nordlige del af Rhône. Det er klassisk og fantastisk vellavet vin. Outstanding vil jeg nærmest kalde det. Men også dyrt. Domainet er et af referencepunkterne, ikke bare i appellationen, men i hele Rhônedalen.

Auguste Clape er tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin under i 1949. Auguste Clape var en af de første, der begyndte at lave vin i eget navn. Dengang ejede familien nogle af de bedste stråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

I dag er Auguste en ældre, furet mand og forlængst gået på pension, så domænet drives af sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden, vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres, 1.200 liters fade, som man kender dem fra Alsace. Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg.

“Vi er tre om at træffe beslutningerne, men vi er sjældent uenige. Vi kender jo vinen. Men hvis vi bliver uenige, så er det min far, der har det sidste ord” fortæller Olivier Clape.

Cornas Renaissance er en Cornas, blot på yngre stokke, selvfølgelig lavet på 100% Syrah. Vinstokkene har en alder på henholdsvis 12-20 år, og vinen lagrer 22 måneder på store, gamle foudres.

Duftmæssigt ren hestestald og hengemt kælder, blåbær og brombær, svag peber, bacon og lidt læderfedt. Smagen er meget ren … klassisk Rhône og der er hvid peber, Rhône krydderier, frugtrig med masser af druesaft, masser af mineralitet og knastørre tanniner. Sådan skal det bare gøres.

Forhandles af Bichel Vine, pris 399,75 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2009 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard, Oregon, USA

Skriv en kommentar

2009 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia's Vineyard, Oregon, USAMandag stod på besøg i sommerhuset af de dejlige mennesker Jan  & Janni … lang gåtur, Vesterhav, vind i håret, hygge, lidt madlavning, klassisk risotto med gorgonzola, pærer og valnødder, en omgang boeuf bourguignon og sluttelig lidt tiramisu. Og selvfølgelig en stak gode vine i et skønt joint venture.

Første vin var denne Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard fra Longplay Wine, som holder til tæt på den lille by Newberg i Chehalem Mountains. Det ligger i Willamette Valley omkring 40 kilometer sydvest for Portland i staten Oregon … I ved, lige ovenover Californien.

Området ved Chehalem Mountains er et af Oregons mest kendte og velanskrevne områder for produktion af Pinot Noir, og her ligger omkring 150 små vinproducenter, hver typisk med omkring 5 hektar vinmarker.

Ejeren af Longplay Wine eller Lia’s Vineyard, som gården rettelig hedder, bærer det danskklingende navn Hansen, nemlig Todd Hansen. Han driver vingården på lidt over 10 hektar sammen med et par hjælpere, nemlig Javier Marin, der står for selve markdriften, og så vinmageren Jay Somers, som i 2011 afløste Aron Hess. Todd står sammen med vinmageren for produktionen og derudover markedsføring, website m.v.

Lia’s Vineyard er opkaldt efter Todds lille datter, og markerne ligger i 380 til 560 meters højde, og jordbunden er, hvad amerikanerne kalder for “Jory”, en slags mørk, rødbrun og mudret lerjord. Det laves primært Pinot Noir og på franske vinstokke.

Markerne er således beplantet med 8 forskellige kloner af de franske Pinot Noir sorter Wädenswil, Pommard, Dijon nr. 114, 115, 667, 777, 828 samt Mariafeld. Derudover er der også plantet en smule Chardonnay.

Vinene produceres og sælges under navnet Longplay Wines … med sloganet “Analog Wine for a Digital World” … no overdubbing, no remixing. Etiketterne har også en god, gammeldags pladespiller som logo. Det siges endvidere, at der altid spilles gamle, ridsede vinylplader i husets smagelokale, som ligger inde “downtown” i byen Newberg … og at den fyr, der arbejder i butikken kan være lidt mærkelig, og bl.a. hader at arbejde i weekender, hvorfor bedste råd er at købe lidt vin for at glæde ham!

Denne “Jory Bench Reserve” er Longplay Wines topvin og kommer fra et stykke (bench) i toppen af vinmarken med den specielle jord (Jory), og deraf også navnet. Vinen er stukket sammen af 54% Pommard, 25% Wädenswil, 14% Mariafeld, 4% Dijon 115 og 3% Dijon 667 Pinot Noir fra stokke med en alder mellem 11-19 år.

Vinen spontangærer i store 2 tons rustfrie tanke, ligger med skallerne i 23-28 dage, hvorefter vinen lagrer 9 måneder på fransk eg, her 20% nye fade. Vinmageren fra 2007-2010 Aron Hess står bag vinen. Der er kun lavet sølle 212 kasser af vinen.

Og den er voldsomt elegant. Den er som en sart, let, hvid bluse, lavet af kniplinger … på en ung, blond pige … hvis man fx skulle sammenligne med andre klædningsgenstande. I glasset lys, særdeles transparent, helt klart Pinot Noir. Nok én af de mest lyse Pinot Noirs, som jeg har set i årevis. Duftmæssigt er der stald, dejlig animalsk, og har nogle træk, som minder om tysk Spätburgunder, bl.a. lidt sødme. Herudover lidt søde kirsebær, blomster og svage krydderier.

Smagen er silkeblød, ren fløjl med en utrolig lethed med kirsebær, jord, mineralitet og grønne noter. Voldsomt elegant, og meget forførende … meget flot vin, og en god overraskelse. Elsker letheden sammen med kompleksitet, frugten og en helt fantastisk duft. Dæleme en god vin.

Købt hos Smalle Vine, pris 195 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2009 Rippon Winery, Riesling, Otago, New Zealand

Skriv en kommentar

2009 Rippon Winery, Riesling, Otago, New ZealandEn tur forbi Gert forleden bød på denne Riesling … som ikke er mindre end fabelagtig … så er det sagt. Vi er igen hos Rippon Winery i New Zealand, en vingård jeg har skrevet om tidligere, men I får da lige historien igen.

Vingården er grundlagt af den erfarne vinmager Rolf Mills og hans hustru Lois. De grundlagde vingården i 1974 efter at have arbejdet en periode på Domaine de la Romanée Conti i Bourgogne. Dér fik Mills inspirationen til at plante Bourgogne-druen Pinot Noir, som på Rippon Winery i dag dyrkes efter biodynamiske principper, altså helt uden kemi og kunstgødning.

Det betyder, at der ikke sprøjtes med gift mod skadedyr, ukrudt eller svampe, dels betyder det, at al arbejdet planlægges efter månens bevægelse. Sprøjtes vinmarken endeligt, sker det med en række hjemmelavede, naturlige præparater, og al domainets affald komposteres og genanvendes.

Rippon Winerys første kommercielle vinmark blev plantet i 1981. Siden fulgte et væld af eksperimenter med forskellige druesorter, før man endelig valgte at satse primært på Pinot Noir, Riesling, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer.

Efter faderens død er det i dag sønnen Nick Mills, som driver vingården sammen med sin mor. Nick har selvfølgelig – som sin far – fået sin vinuddannelse i Bourgogne. Derudover har Nick en fortid som én New Zealands bedste top-skiløbere, og han har deltaget i mange konkurrencer indenfor specielt freestyle skiløb. Nick overtog driften af vingården og de samlede 12 hektar vinmarker i 2002.

Udover vinproduktionen driver familien også Rippon Hall, et gæstehus/selskabslokale med plads til 200 gæster, beregnet til bryllupper og andre selskabeligheder. Til gården hører vistnok også en 9-hullers golfbane, så hvis man har den interesse, så kan vin og golf vel være en ganske munter beskæftigelse.

Hos Rippon laves der vine i 5 serier, nemlig The Voice of Rippon, Limited Release Climats, Varieties of Provenance, Expressions of Youth samt Wines For The Thirsty. Denne Riesling hører til serien The Voice of Rippon, og lavet med presning af druerne  i hele klaser, hvorefter mosten forbliver med bundfaldet, mens vinen gæres ud på rustfrie ståltanke.

Og det er – som jeg nævnte i indledningen – en rigtig lækker sag. Der er kvæde, overmodne æbler med sødme, pærer, abrikos, petroleum, marcipan, svag citrus … fandme meget indbydende. Smagen er også ganske imponerende og vækker minder om tysk GG Riesling, faktisk en smule om den Kühling-Gillot, Riesling GG “Pettenthal”, som jeg smagte en varm sommer for laannnng tid siden. Der er utrolig intensitet, super balance mellem frugt, syre og sødme. Jamen jamen …. klasse. Måske knap så mineralsk, men smager himmelsk.

Gert havde købt vinen hos Vinspecialisten, pris 217 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2005 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

2005 Weingut Keller, Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix), Rheinhessen, TysklandSom byggemødets første rødvin havde jeg valgt denne klassevin … Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix) fra Weingut Klaus-Peter Keller i Rheinhessen … en rødvin, som jeg har smagt to gange tidligere, og været helt og aldeles forelsket i. Det er gode dråber. Hmmmmm.

Weingut Keller ligger i byen Flörsheim-Dalsheim, hvor familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789. De forlod Schweiz og bosatte sig i Dalsheim. Johan Keller begyndte straks at interessere sig for landbrug og vindyrkning, og da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den ”øvre Dalsheimer Hubacker”, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den ”øvre Dalsheimer Hubacker” er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner. I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om. Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration. Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet. Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til. Rieslaner laves fra en vinmark i Monsheim “Silberberg”, og to af Tysklands bedste Pinot Noirs kommer fra de ældste stokke i Flörsheimer “Frauenberg” samt fra Dalsheimer “Bürgel” … og det er netop sidstnævnte vin, som vi her har i glasset i en årgang 2005.

Druerne til vinen kommer fra et 1 hektar stort areal med Spätburgunder på en sydlig skråning af Dalsheimer Bürgel, og fra vinstokke med en alder på omkring 30 år. Jorden er mineralsk med kridt, kalksten og kan på mange måder minde en smule om steder i Bourgogne. Udbyttet er omkring 2,5 tons pr. hektar og vinfremstillingen sker meget traditionelt i åbne træfade. Vinen lagrer derefter 18-20 måneder i egetræsfade og aftappes uden pumpning eller filtrering.

Duftmæssigt svag stald, syrlige kirsebær, jordbær, svag krydderi, sød egetræ og en anelse lakrids og våd sten. Smagen er uhyrlig præcis, rank og i total balance med god tørhed, mineralitet, jord, kirsebær med lidt alder … smager sindssygt godt. Det fornemmes lidt krydderi i eftersmagen, og vinen er generelt både meget fyldig og elegant, rank på én gang. Kølig, klar og præcis … smukt. Hvor vi dog bare elsker Spätburgunder … og her er det ren virituøst, blidt og smukt. Thumbs Up.

Købt hos Atomwine, hvor prisen for en nyere årgang i dag er 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80, Nahe, Tyskland

Skriv en kommentar

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80, Nahe, TysklandSidste vin fra nytårsaften … ren forkælelse, nemlig en fabelagtig Spätburgunder fra Schlossgut Diel, endda en specialcuvée udvalgt af Tom fra Atomwine. Ét enkelt fad, Fass nr. 80 synes Tom var det absolut bedste, så det blev flasket på 150 stk. magnumflasker og fluks sendt til Danmark.

Jeg købte min flaske for nogle år tilbage og havde gemt den til en speciel lejlighed. Vidste dog godt, at det var gode sager, da jeg har smagt vinen for et par år siden, og også tidligere har smagt Diels Spätburgunder “Cuvée Caroline” i både årgang 2005 og 2007 … og været ganske begejstret.

Schlossgut Diel ligger i byen Rümmelsheim ved borgruinen Burg Layen, ca. 20 km. sydvest for Wiesbaden. Vi er i Nahe, et uanset vinområde i Tyskland, hvor det primært er kooperativer, som laver elendig vin, men hvor der også findes enkelt gode producenter, og så altså også Schlossgut Diel, som laver fremragende vine.

Fæstningen Burg Layen blev bygget i det 12. århundrede og kom i Diel familiens besiddelse i 1802, da Johann Peter Diel erhvervede ejendommen, dens vinmarker, landbrugsjorder og slottet fra Baron Heribert Wolfgang von Dalberg under Napoleons besættelse af området.

Vinhuset drives i dag af Caroline Diel, som overtog driften i 2006. Caroline Diel har haft hendes læreår hos førende domæner verden over, dog især i Bourgogne, og hun har en fuldstændig perfektionistisk og kompromisløs tilgang til alle detaljer i arbejdet.

Caroline elsker at være i vinmarken og hun har i de sidste par år lært hver eneste vinstok på slottet at kende. Caroline er datter af en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, Armin Diel. Indtil 2009 var han chefredaktør for vinguiden Gault Millau, som bedømmer alle de førende tyske producenters vine.

Perfektionisten Armin Diel er direkte og ærlig, vidende og grundig. Han siger sin mening klart og er ikke bange for konfrontationer. Derfor er han den fødte kritiker, hvilket han ikke ventede længe med at gøre opmærksom på, da han forlod vingården i 1979 for at studere jura. I sin studietid begyndte han at offentliggøre restaurantbedømmelser – uden at lægge fingrene imellem.

I dag er det den samme Diel, man møder på Schlossgut Diel. Armin vendte tilbage til slottet i midten af 80′erne med en drøm om at bringe vinproduktionen til tops i Tyskland. Knap 2 dekader senere har han med sin datters store hjælp nået målet. Diels evner er uhyggelige. Han er en dygtig smager, og til sin vinguide og sine vinbøger smager han både alle de bedste tyske vine samt en stor del af verdens andre store vine. Samtidig er han ikke bange for udfordringer og for at sætte sig meget høje mål.

Schlossgut Diel ejer 3 klassificerede marker, alle ”erste Lagen” – Nahe’s Grand Crus:

Goldloch Diel ejer 4 hektar og er dermed den største ejer af denne legendariske mark. Nogle mener, at navnet Goldloch kommer fra, at minearbejdere søgte efter guld her i det 17. århundrede, mens andre mener navnet kommer fra, at vinene fra dette område er deres vægt værd i guld. Et tyndt lag af ler i undergrunden giver i hvert fald vinene kraft, elegance og dybde.

Burgberg Siden 1997 har Schlossgut Diel ejet 1,8 hektar af denne vinmark, hvilket faktisk svarer til halvdelen af hele vinmarken, en unik og meget stejl skråning (30-40 grader) med fremragende mikroklima. Navnet Burgberg refererer til slottet Burg Layen, som jo også er ejet af Schlossgut Diel. Marken er speciel pga. den særlige lerjord med skifer- og grusaflejringer, som er optimalt for produktionen af elegante Riesling vine.

Pittermännchen Schlossgut Diel ejer 1 hektar (1 ha) af den prestigefyldte mark. Navnet Pittermännchen går tilbage til det 16. århundrede, idet en Pittermännchen var en lille sølvmønt og navnet blev givet for at vise, at vine fra denne mark var af signifikant værdi. Jorden består af skifer og kvartsit med en masser af grus, og denne kombination giver en forfriskende mineralitet til vinene.

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80 - hele flasken

Nå, men lad os komme til at smage denne Spätburgunder Fass 80 … selvfølgelig – som navnet indikerer – lagret på egetræsfad … hvor lang tid ved jeg dog ikke. Kan ikke finde oplysninger herom. Dette skulle være en “Lagencuvée des Spätburgunders”, dvs. lavet af Spätburgunder druer fra forskellige “lagen”, altså marker.

I glasset fint teglfarvet og transparent. Duften er svag animalsk med det typiske pinotsødme blandet med blyant/grafit, lakrids, modne og mørke moreller og en skøn blidhed. Smagen er fløjlsblød og forførende … rank, blide tanniner og fandens elegant. Det er lidt mere fylde i Diels Spätburgundere end mange andre tyske Spätburgundere … men alligevel en elegance uden lige. Super vin … ren nam nam.

Købt hos Atomwine, pris 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienSom aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.

Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er vinen et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto. Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 24 måneder på franske egefade, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Årgang 2010’eren her tegner som én af de største årgange … og sammen med 2008’eren bedste årgang siden 1985! Parker – hvis man hælder til hans side – giver 2010’eren 96 point.

Lad os kaste os ud i det. Har knappet vinen op og fyldt på karaffel omkring 3 timer inden smagningen … tænkte at de nok var bedst med så ung en vin. Duften er gamle tjærefyldte togsveller, jordbær, solbær, lette blommer, mynte, grus eller sten. Smagen er frisk frugt … sådan virkelig helt fremme i smagsindtrykket, og det overrasker og begejstrer … skønt. Er stadig meget rank, og det er sikkert for tidligt at drikke den, men det smager virkelig godt. Meget præcis i levering af smagsindtrykket med mineralitet, syre, sten, grafit kombineret med den massive frugtintensitet.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 129€ … ellers forhandles den herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for en flaske af 2010’eren er 1.729.95 kr., men kun 1.299,95 kr. hvis du køber 12 stk. En pæn udskrivning på 15.559,40 kr. – men se det som en investering. Arhhhh, den hopper min kone vist ikke på. Men det kan betale sig … kan se, at Coop pt. sælger 2008’eren, pris 1.995 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2005 Mischief and Mayhem, Aloxe-Corton Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2005 Mischief and Mayhem, Aloxe-Corton Premier Cru, Bourgogne, FrankrigSpilopper og kaos … kan Mischief and Mayhem oversættes til. Det er samtidig titlen på en bog af Elizabeth A. Patterson samt en tegnefilm med Jern Henrik.

Det er imidlertid også navnet på en lille vinhus, som ligger i Aloxe-Corton i Bourgogne. Ikke meget fransk tradition i det navn, men vinene lever imidlertid op til de traditionsrige vine for området.

Mischief and Mayhem – eller M&M som de også selv kalder huset – består af Michael og Fiona Ragg og Michael Twelftree, tre gode venner hvis passion for vin, særligt Bourgogne, inspirerede dem til at starte op med eget set-up i efteråret 2004.

Før dette var Michael Ragg næsten 10 år hos Berry Bros. & Rudd, inden han flyttede til Bourgogne i foråret 2003. Her startede han op som vinkonsulent og winebroker i Aloxe-Corton.

Michael Twelftree er medstifter og samtidig drivkraften bag det Australske vineri Two Hands Wines fra Barossa Valley. Har smagt Pinot Noir derfra, og det er altså også rigtigt godt.

Mischief and Mayhem har et mål – at producere nogle af de bedste vine som Bourgogne kan tilbyde. Veltillavede, elegante og individuelle vine, der hver især repræsenterer både kommune og appellation.

Mange mennesker viger tilbage fra de franske navne, har Michael Ragg fortalt. De har svært ved at udtale dem, så derfor blev vi enige om, at vores lille vinhus skulle hedde noget på engelsk. Min kompagnon foreslog, at vi kaldte det ”Murder and Mayhem” … mord og ødelæggelse. Det er et udtryk, der af og til bruges på engelsk. Men det var nu lidt for drastisk, så vi stoppede ved ”Mischief and Mayhem”.

De to kompagnoner blev også enige om, at de ville skabe etiketter, der var umiddelbart genkendelige, og som konsekvent nævnte druesorter og gav en grundig forklaring om vinen på engelsk – noget som vinfolkene i Bourgogne generelt ikke går særligt meget op i.

Huset ejer ikke selv vinmarker, så det er et negociant firma, og det vigtigste er naturligvis, hvad der tappes i flaskerne. Her er de to Michael’er kræsne, så de har ingen faste aftaler med bestemte vinbønder i Bourgogne, men finder hvert år frem til små og store vinpartier, der lever op til deres krav. Dermed kan deres produktion også svinge meget fra år til år … specielt hvilke vine, som laves i de enkelte år.

Her har vi fat i én af husets topvine fra 2005, en Aloxe-Corton 1’er Cru, og den er lavet fra vinstokke med en gennemsnitsalder på lidt over 45 år, og er høstet fra marker øst og sydvest for den gamle landsby Aloxe-Corton. Vinstokkene står plantet i en blanding af kalksten, jord med god mineral- og jernindhold, lagdelt med småsten.

Vækstsæsonen og høstforhold i 2005 var fremragende. Koncentrationen, balance og modenhed af frugt var alle fremragende. Vinen er lagret 16 måneder på egefade. Der laves kun 1.200 flasker af denne vin årligt.

Duften er også ganske skøn med babybræk (på den gode måde … denne meget animalske duft, som ofte findes i rigtig gode vine), mørke kirsebær, figner, lidt røgede toner, nelliker og svage krydderier. Hmmmm, god start. Smagen er både syrlig, blød … meget let og frisk, godt med fine tanniner, god struktur, god balance og meget ren i smagen. Det smager altså godt … og nok aftenens bedste vin so far. Spændende hus, som jeg ikke er stødt på før.

Købt i Frankrig … herhjemme forhandles vinen hos FineWines.dk … men denne flaske er ikke fundet herhjemme. Et gæt på en pris i Danmark vil være omkring 400 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2010 PlumpJack Winery, Syrah, Californien, USA

Skriv en kommentar

2010 PlumpJack Winery, Syrah, Californien, USAIgen PlumpJack … og igen ren drikkeglæde fra Napa Valley. I øvrigt ligger PlumpJack Winery ganske tæt på andre kendte vingårde i Napa, fx blot en kilometer fra Opus One, Dominus Estate og Robert Mondavi … og derudover også ganske tæt på Stap’s Leap og Montelena. Sidstnævnte ligger vel blot 10 kilometer længere mod nord. Lyder som et område, der er værd at besøge.

Læg dertil, at PlumpJack også driver Carneros Inn, et stort ferie-resort med hotelværelse, hytter, huse, restauranter, café, spa, butikker … alt sammen selvfølgelig med udsigt til skønne amerikanske vinmarker. Derudover driver PlumpJack faktisk et tilsvarende resort PlumpJack Squaw Valley Inn længere mod nord ved North Lake Tahoe.

Der er tale om en Syrah på blanding af druer fra Jan Krupps Stagecoach Vineyard i de østlige bjerge i Oakville og Lee Hudsons Henry Drive Vineyard fra Carneros District. Udover at der kun kommer sublim kvalitet fra Lee Hudsons marker, er blandingen af Valley og mere kølig frugt en lille genistreg. Oveni er Stagecoach Vineyard almindeligt anerkendt for at frembringe den måske bedste Syrah-frugt i Napa Valley.

Vinen trækker en høj alkoholprocent på 15,2% og der er laves årligt omkring 1300 kasser af denne vin. Vinen har lagret 17 måneder på 40% ny eg og 60% eg, som var været brugt én gang tidligere. Alle fade er lavet af bødkere fra Bourgogne, henholdsvis François, Meryeiux, Gillet og Siruge.

Duftmæssigt var denne vin en fantastisk oplevelse … intet mindre. Der er kostald, blommer, røget bacon, nytårskrudt, sødme, kaktuspiller, oliven og lidt jord eller muld. Smagen er fyldig, cremet og samtidig rustik, der er svage pebernoter … men meget svagt, der er krydderier og fin tannin. Igen en ordentlig mundfuld, men meget behagelig. Smagen er lidt Rhône-agtig, og duften løfter vinen et godt hak opad. Thumbs Up.

Forhandles herhjemme af GoodGrape, hvor prisen er 349 kr. for en årgang 2007. På vingården i USA koster vinen 52 USD.

Vinanmeldelse 6/7