Det siges, at man om sommeren skal drikke rosé … men det er fucking svært, når vejret er så elendigt. Men jeg gør sgu alligevel forsøges med en flaske rosé … det som de fleste danskere kalder terrassevin. Men denne La Couture Rosé fra The Fool of Angels, englens nar a.k.a. Let Sot de L’Ange er imidlertid mere en blot en terrassevin.
Vi er tilbage hos vinhuset, som jeg skrev om forleden og faktisk igen en vin på den lokale drue Grolleau, der her netop er lavet til rosé. Druen som jo ellers er opkaldt efter kragen … og er sort som en brøndgravers røv, hvis den laves til rødvin. Pardon my french. Derudover skulle der efter sigende også være en lille smule Chenin Blanc blandet i, hvilket dog ikke fremgår af etiketten.
Vinen hedder Grolleau de Cinq-Mars La Couture Rosé og druerne kommer fra parcellen Cinq-Mars, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1954. Det er selvfølgelig 100% biodynamisk.
Lad os – som illustrativt vist på etiketten – bare springe ud i mine smagsnoter. I næsen er der jord, lidt Kongen af Danmark bolsjer, let anis samt en smule natron eller bikarbonat, som det jo også kaldes. I munden er vinen virkelig frisk, syrlig med rød frugt, ribs samt lidt jernagtige slash mineralske noter.
Herligt … og nu lister jeg sgu ind igen. Der bliver – fanden og sgu – for koldt her på terrassen. Bvrrrrrrr.
Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 115 kr.
Rating 4/7 
Weekenden bød også på lidt vin … en enkelt flaske Lorcher Schlossberg Riesling Trocken fra Weingut Altenkirch, som ligger lige ved breden af Rhinen i den lille by Lorch i Rheingau.
Torsdag bød Gert E ind til vinhygge … et sandt bombardement af lækre vine. Grandiost er vel rette betegnelse, og første vin blev denne Finca La Reñana Blanco Fermentado en Barrica fra det spanske Rioja vinhus Bodegas Luis Alegre. Det er vist ikke tit, at man smager hvid Rioja, men det rådede Gert dermed bod på.
På Bistroteket i går … og som altid en stor fornøjelse med lækker mad og gode vine, bl.a. nød vi et glas af denne Habla de la Tierra efter maden.
Ferie … og udenfor regner det igen. Typisk, men så kan man jo altid drikke lidt vin … og hvad er bedre at varme sig på end lidt Rhône vin? Her en helt almindelig og plain Côtes du Rhône fra et vinhus, som hedder Domaine de Lindas.
Som den faste læser måske allerede har erfaret, så har Houlbergs blog igen været nede … og igen pga. malware angreb. Helvede og sgu … en kamp, som jeg – som almindelig dødelig edb-mongul – er ved at tabe.
Sidder og hører lidt John Scofield … det gamle seje Bump album. Fed og funky amerikansk jazz. Så kan vel samtidig skrive om lidt fed amerikansk Riesling, som kommer fra vinhuset Willamette Valley Vineyards, som – surprise – ligger i Willamette dalen nærmest mellem byerne Turner og Sunnyside.
Med næste vin er vi på verdens smukkeste beliggende vingård, nemlig Klein Constantia, som ligger få kilometer udenfor Cape Town i Sydafrika. Verdens smukkeste beliggende … det bliver den i hvert fald ofte kaldt. Her har vi en Sauvignon Blanc fra vingården.
Den smukke solslot har været i familien Chéneaus eje siden 1919, men familien har været vinbønder i langt længere tid, ja faktisk siden 1768. I dag drives vinhuset således da også af 9. generation i form af brødrene Christophe og Maxime Chéneau.
Sidste vin på S’vinbar blev en charmerende spanioler … Albariño Tabla de Sumar fra Rías Baixas vinområdet i det nordvestlige Spanien. Vinhuset hedder Bodega Compañía de Vinos Tricó og ligger i Salvaterra de Miño tæt på byen Vigo i Pontevedra helt ud mod kysten.