Da jeg sidst i marts testede en hel røvfuld bourgognevine, bl.a. en del Jean Gagnerot vine, var jeg mest begejstret for deres 2013 Pommard 1er Cru La Platière.
Den smager jeg nu igen, blot i årgang 2014, som endda regnes for en langt bedre årgang end 2013 i Bourgogne.
De vine, som jeg dengang testede , kan du finde i mit blogindlæg Houlberg tester en hel røvfuld bourgogne vine.
Jean Gagnerot er ikke et decideret vinhus, men et brand, som nu ejes af den megastore vinkoncern GCF Group. Oprindelig blev Jean Gagnerot vinene produceret på Chateau de Corton-André, men det blev solgt i 2014.
Selve det kendte slot blev solgt til Frey familien, der i forvejen ejer Chateau La Lagune i Bordeaux og Domaine Paul Jaboulet Aîné. Men den store negociantforretning Maison Corton-Andre blev solgt til Maison Béjot Vins & Terroirs og med i handlen til Béjot fulgte også masser af vin i kælderen.
Senere er Béjot blevet opkøbt af Les Grands Chais de France aka GCF Group og nu er nogle af de overtagne vine nu solgt under Jean Gagnerot brandet … og herunder altså også denne 2014 Pommard 1er Cru La Platière fra netop dét år, hvor negociantforretning Maison Corton-Andre faktisk ophørte med at eksistere.
Vinen er selvfølgelig lavet med Pinot Noir druer fra La Platière marken, der ligger som en af de nordøstligste af 1er Cru markerne i Pommard og har helt usædvanligt en sydvestlig eksponering på La Grande Combe ned mod floden L’Avant Dheune, der løber gennem Pommard og skiller byen i to.
Druerne er høstet nænsomt i de tidlige morgentimer, før de fragtes til vineriet. Her foregår vinifikationen efter traditionelle metoder og med moderne udstyr. Processen starter i termoregulerede rustfrie ståltanke i 21 dage, hvor en koldmaceration ved 8 grader holdes.
Der gøres brug af lang gæring med pigeage og remontage og til sidst når gæringen helt op på 30 grader. Efter endt fermentering er vinen så lagret 18 måneder på franske egefade, hvoraf 40% er nye fade.
Duftmæssigt er 2014’eren klart mere oprejst, strunk, rank samt langt syrligere end 2013’eren. Der er heller ikke helt samme frugt … jordbær aromaerne mangler lidt, så det bliver mest ribs, hindbær og granatæbler. Fadpræget også mærkbart langt mindre, men det fornemmes dog sammen med grønne urter, bagepulver, svag chokolade, men klart mere skinger.
Smagen er heller ikke så rund, varm og comfy som 2013’eren, men syren er til gengæld stram, mineralsk og mundspidsende med en lys bitterhed. Som med 2013’eren er der bestemt ikke det mindste tegn på alder, for det er ungt, fint, tørt og tanninerne er tørre, vilde og man føler næsten, at vinen endnu er alt for ung.
Den har sgu et langt syrligere væsen end 2013’eren, så dermed fremstår den skinger, stram, vild samt næsten utæmmet. Men man må give den … hænger vildt lang tid i munden. Med lidt luft i glasset dæmpes nogle af kanterne, så dermed vil mit råd være … smid den i kælderen eller dekanter absolut vinen i nogle timer forinden.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 625 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 319,95 kr. ved køb af 6 flasker.
