Houlberg til frokost med John Williams fra Frog’s Leap Winery

Frederik Kreutzer havde inviteret jeres ydmyge vinblogger til hovedstaden til frokost og vinsmagning på Restaurant Mønstergade med grundlæggeren af Frog’s Leap Winery, nemlig Napa Valley legenden John Williams.

Det kunne jeg ikke sige nej til … for det var dels en mulighed for at møde en legendarisk vinmager, tage en fridag i staden, men så også møde Frederik Kreutzer, der – som mig – har været vinblogger i vildt lang tid, løbende korresponderet med, men faktisk aldrig tidligere mødt in real life.

Frederik har Danmarks ældste vinblog, men arbejder i dag hos American Wine, der er importør af mange spændende amerikanske vinhuse og herunder også Frog’s Leap Winery. Vi skulle sidste år ha’ været sammen på tur til Ribera del Duero, men jeg måtte i sidste øjeblik springe fra på grund af fruens sygdom.

Derfor tog jeg så røvtidligt en tirsdag morgen et dødeligt DSB lyntog  til vor smukke hovedstad … bare sådan en day-off med tid til mig selv, afslapning og en spændende vinsmagning.

Jeg arriverede i staden i god tid, så jeg havde lige tid til at slentre en kort tid i den nærliggende Kongens Have, hvor jeg fik hilst på  Viggo Hørup og H.C, Andersen – eller i hvert fald skulpturerne af dem – og set Rosenborg Slot, inden jeg ramte Restaurant Mønstergade.

Det skulle vise sig, at vi blev et lille, sluttet og eksklusivt selskab på 10 personer, som bestod af John Williams himself, hans hustru Tori og fra American Wine var det Frederik Kreutzer og ejerne Anne Aamot og hendes mand Morten Mønster.

Derudover var vi en flok vinanmeldere i form af Niels Lillelund, Thomas Rydberg, Rasmus Palsgård fra Feinschmeckeren, den faste kunde Per og sluttelig jeres altid flittige vinblogger.

De fleste behøver nok ikke megen præsentation. Lillelund kender de fleste og Thomas Rydberg har jeg også mødt tidligere. Han skriver jo fast for Ekstra Bladet, har skrevet vinbøger, driver DinVinGuide og er ekspert i specielt spansk vin.

Rasmus Palsgård driver Feinschmeckeren, hvor han skriver om mad og vin, men derudover skriver han også for Gastromand … og faktisk også været med i MasterChef og er således et rigtigt madøre , men kan man lide vin, så kan man jo normalt også li’ god mad.

Nå, men lad os først lige kigge lidt nærmere på det vinhus, som var centrum for, at denne lille flok gode, rare og dygtige mennesker så var samlet til en frokostsmagning på Restaurant Mønstergade,

Frog’s Leap Winery

John Williams historie startede tilbage i 1975, hvor den unge universitetsstuderende fra det vestlige New York egentlig havde besluttet sig for en uddannelse indenfor mejeriproduktion. John kom fra en familie med kvægbrug, så derfor var en uddannelse indenfor mejeri nærmest oplagt,

Men ved en tilfældighed havnede han i et studieprogram hos det nærliggende Taylor Wine Company. Det var vist mest fordi, at han skulle samle point til brug for sit studie og en videre uddannelse, så det var årsagen til, at han havnede hos Taylor Wine Company i Finger Lakes området i New York State.

John kom således ikke fra en familie af vinelskere … tværtimod var hans familie religiøs og rørte faktisk aldrig vin, men koncentrerede sig om driften af deres kvægfarm.

Men på Taylor Wine Company blev John omgående forelsket i vin og på en ferie i Californien stiftede han også kendskab til vinene fra det område … og så var en ny retning i livet egentlig sat.

Så efter hans uddannelse – faktisk til vaskeægte ostemager – så tog John en Greyhound-bus til Napa Valley, hvor han opsøgte Dr. Larry Turley –  en bror til en collegeven – uden en krone på lommen.

Så derfor slog han et telt op på en gammel  faldefærdige gård lige nord for Saint Helena og fik således et sted at bo … men han havde jo brug for et arbejde.

Larry Turley anbefalede derfor John Williams til vennen Johnnie Warren Winiarski, som for nylig havde flyttet sin familie til regionen og i 1972 havde etableret Stag’s Leap Wine Cellars.

Der blev John Williams ansat … og i starten faktisk som eneste medarbejder, men stilheden varede kort. For allerede i 1976 blev Stag’s Leap Wine Cellars som med et trylleslag verdenskendt, da en flaske af deres 1973  Cabernet Sauvignon – ved en blindsmagning i Paris afholdt af Steven Spurrier – så vandt over nogle af de bedste rødvine fra Bordeaux, bl.a. en 1970 Montrose, 1971 Léoville-Las Cases, 1970 Haut-Brion og 1970 Mouton Rothchild.

Ved vor smagning på Restaurant Mønstergade fortalte John Williams, at han faktisk stod for at pakke samt kontrollere alle flaskerne af netop den verdensberømte 1973 Cabernet Sauvignon, så han har haft alle flaskerne i hånden og havde han ikke gjort dette arbejde godt, så var Stag’s Leap Wine Cellars måske aldrig blevet verdenskendt.

John Williams fortsatte med at dygtiggøre sig som vinmager og efter sin tid hos Stag’s Leap Wine Cellars, så uddannede han sig videre ved at tage en Masters in Viticulture and Enology ved U.C. Davis, mens han samtidig også arbejdede om natten i laboratoriet på Robert Mondavi Winery,

På skolen var John klassekammerat med en flok gode venner, som senere blev anerkendte vinmagere … folk som Cathy Corison, Dan Lee, David Graves, Doug Nalle, Jack Stuart, John Kongsgaard, Carol Shelton, Marjorie Burns, Parke Hafner, Randall Grahm, Dave Ramey, Lee Hudson, Dick Ward og Steve Kistler.

Undervejs havde John Williams og Larry Turley snakket om, at de selv ville lave deres egne vine, men i starten af 1980’ern gjorde de så alvor af snakken. På det tidspunkt arbejdede John på fuld tid som vinmager på Spring Mountain.

Han havde i 1978 allerede plantet  noget Sauvignon Blanc på markerne hos Larry Turley, der boede et sted kendt som Frog Farm, så i 1981 pressede de to håbefulde partnere deres første høst og lavede deres første vin.

De gav vinen et humoristisk navn, som dels var inspireret af Stag’s Leap Wine Cellars og ejendommen Frog’s Farm., De gav også deres vin en iøjnefaldende etiket og sendte den i 1982 på markedet. De fik så pressen med, så frigivelsen blev understøttet af en veltimet historie i The New York Times, skrevet af den respekterede vinjournalist Terry Robards.

Senere i 1984 lavede de deres i dag klassiske Cabernet Sauvignon vin, der er blevet en af de ikoniske vine fra vinhuset,

Allerede i 1988 startede John Williams med at omlægge sine vinmarker til økologisk drift for at opnå sundere vinmarker og deraf bedre vine.

1994 blev et skelsættende år for Frog’s Leap Winery, for del opløste de to grundlæggere deres partnerskab, da Larry Tyrley trådte ud og i stedet etablerede Turley Wines, men derudover måtte John så flytte sit vinhus til et andet sted og med hjælp fra Chuck Carpy købte han en 12 hektar stor og gammel ejendom eller måske rettere en stor rød lade i Rutherford.

Med hjælp fra arkitekten Ned Forrest lykkedes det at få laden renoveret og udstyret med tanke lige i tide til at producere vin på stedet samme år. Lige siden har Frog’s Leap Winery ligget på samme adresse i Rutherford … og Joh n har løbende udvidet, bl.a. har han købt en nærliggende  16 hektar stor vinmark.

I dag har sammenlagt 73 hektar egne vinmarker, der ligger ved henholdsvis Rutherford, Saint Helena og Carneros, men derudover har John også kontrakter med druedyrkere med de bedste parceller af gamle vinstokke.

I Rutherford har John markerne Williams Rossi Ranch,, Red Barn Ranch, Galleron Ranch og Chavez-Leeds Vineyard, i Saint Helena er det markerne White Barn Vineyard og Molinari Vineyard og i Carneros marken Truchard Vineyard.

I dag er Frog’s Leap Winery en førende producent i Napa Valley, både som producent af fremragende vine  men også som et kæmpe forbillede for andre for hvad der er muligt med bæredygtighed i alle processer gennem 40 år som en af de førende producenter.

I dag er Johns ældste søn Rory Williams også med i driften … både som Vice President og vinmager, så dermed er videre drift sikret via næste generation. Men i det hele taget var John Williams utrolig taknemmelig for teamet bag huset.

De har sammenlagt en årsproduktion på 700.000 flasker og meget atypisk for Napa Vallay producenter, så er over halvdelen hvidvine og det fik vi også en smagsprøve på.

Det er dog Cabernet Sauvignon, som er husets primære drue og samtidig den vin, som Frog’s Leap Winery mest er kendt for, selvom omkring 10% af produktionen faktisk i dag er på Zinfandel … og den drue skulle vi også smage 4 vine på helt fra årgang 1992 til 2021.

Smagningen

Det blev en rigtig hyggelig vinsmagning … ikke mindst på grund af John Williams, som virkelig er den rareste og flinkeste person, men det var hustruen Tori faktisk også. Men samtidig var John god til at fortælle om livet som vinproducent i Rutherford, sin historie og de i alt 11 medbragte vine.

Han fortalte således først om Napa Valley området, der er rig på mange forskellige typer undergrund … omkring 154 påstod han og det gør området meget varieret og mere end i mange andre områder og det suppleres så af meget store temperaturforskelle.

Vi fik også en snak om kunstvanding, som man ikke anvender på Frog’s Leap Winery, men har været en udbredt praksis hos mange af vinbønderne i Napa siden starten af 1990’erne, selvom det allerede startede tilbage i 1976. Rasmus spurgte, om ikke de – som mange vinbønder – har lidt under tørken i Californien?

Men John Williams fortalte, at sådan har det altid været i områder som fx Rioja eller Priorat i Spanien. Men det er klart, at man vender vinstokkene til kunstvandingen og det gør jo også sårbarheden større … men det er man forskånet for på Frog’s Leap Winery.

I det hele taget var John Williams stolt af, at de gennem alle årene havde fastholdt deres egen stil. Man har heller ikke ladet sig påvirke af Parker, som mange andre ellers har ladet sig lokke af. Men i USA er den stil populær, for en stor steak kræver jo også ofte en Dodge RAM fed vin.

Vinene

Det var både John og Toris første besøg i Danmark, men da vi skulle igennem hele 11 vine, så undskyldte John for antallet, men han ville gerne præsentere os et bredt udvalg og de røde i flere forskellige årgange, så dermed kom vores smageprogram til at se sådan ud:

Ja … sikke et felt og som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle Frog’s Leap Winery vinene ovenover.

Konklusion

Men skal jeg allerede nu løfte sløret for, hvordan vinene smagte, så var  de to hvidvine fabelagtige og endda nærmest overraskende fine, smukt balancerede og drønlækre. De smagte sgu af mere. Damm good job.

Med rødvinene var jeg klart mest til Cabernet Sauvignon vinene og fedt at smage den store forskel i årgangene fra 1992 til 2020 og dér kunne man virkelig mærke, hvor meget lagring i kælderen kan gøre for en vin … og det må man sige var tilfældet her.

Cabernet Sauvignon 1992’eren var duftmæssigt meget moden og kunne – efter min vurdering – heller ikke klare mange flere år, men til gengæld var smagen fortsat meget levende, blød og forførende. Men samlet set var det 2001’eren, der vandt mit hjerte, for den havde opnået lige det, som gør oplevelsen helt fantastisk.

Zinfandel bliver aldrig min favorit, men her må jeg indrømme, at 1992’eren Zinfandel blev jeg meget overrasket, for den var ikke en sød og fed amerikansk  US Zin, men en let, elegant og utrolig lys Zinfandel, som smagte så godt, selvom det selvfølgelig var en virkelig moden vin med 32 år på bagen.

Det var også dejligt endelig at få hilst på Frederik Kreutzer, så det måtte selvfølgelig foreviges med et selfie af de 2 gamle vinbloggere og Frederik var endda hurtigt til at lægge det vor lille selfie ud på de sociale medier.

Så samlet et stort tak til Frederik, hans søde boss Anne og hendes mand Morten for invitationen … virkelig en dejlig dag for en blogger fra det jyske ♥