Houlberg til New York State webinar/smagning med temaet Water

Jeg mangler faktisk at fortælle og anmelde vine fra endnu et New York State webinar/smagning, som jeg var til under temaet Water … og det kom selvfølgelig i forlængelse af foregående tilsvarende smagning med temaet Earth.

Det blev – som tidligere – afholdt af den altid rare og joviale Jamie Goode, der er grundlægger af Wineanorak – Global Wine Journal, forfatter, vinskribent, underviser og endda PhD i plantebiologi.

Den virtuelle smagning bød også her på 3 vinhuse, hvoraf jeg tidligere kun er stødt på ét af dem, nemlig Herman J., Wiemer Vineyards, mens jeg aldrig tidligere har smagt vine fra de to andre vinhuse og det var McCall Wines samt Hosmer Winery.

Og til at repræsentere vine fra disse huse var det vinmagerne selv, der deltog i den lille Masterclass. Fra McCall Wines var det Miguel Martin og fra Hosmer Winery var det Julia Hoyle.

Sidst var Herman J., Wiemer Vineyards repræsenteret af Oskar Bynke, men denne gang var det Oskars medejer Fred Merwarth.

Det betød også, at appellationen Finger Lakes var repræsenteret to gange, da Hermann J. Wiemer Vineyard ligger på den vestlige side af Seneca Lake og Hosmer Winery på den vestlige side af Cayaga Lake, mens McCall Wines ligger ved North Fork på Long Island.

Vi skulle også denne gang smage 2 vine fra hver af de 3 producenter med særligt fokus på vandet i de respektive områder. Så igen havde jeg via FEDEX fået tilsendt de 6 vine, som vi i løbet af denne Masterclass skulle igennem.

Jeg har tidligere skrevet om New York State i flere artikler:

Denne gang skulle vi fokusere lidt på, hvordan vandet i søerne ved Finger Lakes og havet omkring Long Island har betydning for vinene fra de 3 forskellige vinhuse.

Områdets vand

Da vi i denne Masterclass alene smagte vine fra New York State samt Long Island, så kigger vi alene nærmere på disse  2 områder – der ligger en køretur på 10-11 timer fra hinanden – og begge præget af vand … for Long Island som en halvø med havet omkring sig og for Finger Lakes vedkommende med de store, dybe og karakteristiske, lange søer.

Umiddelbart skulle man måske synes, at vandets indflydelse var størst på Long Island, der jo som som en halvø stort set er omgivet af havet … som naturligvis får en indflydelse på markerne.

Imidlertid lød det som om, at Finger Lake søerne faktisk har en større indflydelse, da Julia Hoyle fortalte, at der er stor forskel på klimaet i hver ende af søen og det har også en indflydelse, om man har vinstokkene tæt på søerne eller længere væk fra dem.

På Seneca Lake har man næsten forskellig vejr fra den sydligste del af søen i modsætning til den nordligste. Derudover er vinmarkerne mere kølige, når de ligger på stejle skråninger ned til søen, men de er klart varmere på de flade områder. Julia Hoyle fortalte, at hun dyrker Chardonnay tættest på søen.

Ellers var der faktisk ikke så megen snak om vand ,,, for derefter gik vi hurtigt over til de 6 vine, hvor de 3 vinmagere fortalte og vinene, hvor vi kunne smage nogle af forskellene.

Vinene

Derefter guidede de 3 vinmagere os så igennem 2 vine fra hvert vinhus og det var 3 hvidvine amt 3 rødvine, således det samlet blev en rækkefølge som følgende:

Beskrivelserne og anmeldelserne af vinene har jeg linket til ovenover og alle vinene var faktisk på et højt niveau, Jeg havde måske frygtet lidt, at rødvinene ikke kunne leve op til den flotte friskhed, som hvidvinene har, men det kunne de.

2022 Bruno Andreu, Elixir Rosé, Languedoc, Frankrig

2022 Bruno Andreu, Elixir Rosé, Languedoc, FrankrigMed næste vin bliver vi nærmest i området, for det er en 2022 Elixir Rosé fra Bruno Andreu på Domaine Les Prunelles i Montblanc nær Montpellier i Languedoc.

Bruno stammer egentlig fra en familie af vinavlere og havde gennem 20 år arbejdet med vin, inden han sammen med hustru Oriane købte en gammel ejendom fra 1610 og besluttede at lave vine i eget navn.

Han havde bl.a. tidligere arbejdet som ansvarlig vinmager på Château Condamine Bertrand, men nu er han altså producent og har omgivet sig med nogle af de folk, som tidligere arbejdede for ham på Condamine Bertrand.

Han har selv lidt marker, men opkøber – så vidt jeg kan se – også druer fra andre vinavlere og laver en helt masse spændende vine, som nu fx denne Elixir Rosé, der er lavet på 100% Syrah, som alle er håndhøstet ved optimal modenhed. Druerne kommer fra udvalgte marker og er både gæret og lagret i ståltanke.

Duften er ganske landlig og bondsk … men ellers er frugten først lemon og så ellers godt med jordbær, gærede jordbær, jordbærsaft suppleret med lidt hindbær, framboise og tranebær. Der kommer sgu også helt sikkert lidt peber, hvid peber og noget, der kan minde en smule om sandeltræ. Virker ukompliceret og nem med denne lille krydrede og pebrede aroma.

Sådan smager vinen også … der er lidt salt og peber, grape, lemon og noget bitterhed sammen med noget citron. Der kommer også noget hindbær og ribs, hvilket sammenlagt giver en frisk vin med et stort og let fyldigt bid … og i den buttede flaske et sikkert roséhit på terrassen, så dermed 88 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er115 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2022 Château Saint-Roch, Le Rosé, Roussillon, Frankrig

2022 Château Saint-Roch, Le Rosé, Roussillon, FrankrigIgen i år skylder rosébølgen indover landet og Houlberg forsøger at skåle med og her er det med en 2022 Le Rosé fra Château Saint-Roch.

Vinen er lavet fra samarbejde mellem vinmageren Jean-Marc Lafage samt den amerikanske vinimportør Eric Solomon og lavet på et blend fra Grenache Gris og Mourvedre.

Château Saint-Roch har jeg skrevet om et par gange tidligere, men her kigger jeg alene nærmere på Le Rosé, der er lavet på 50% Grenache Gris og 50% Mourvedre.

Druerne kommer fra Agly dalen omkring byen Maury, hvor vinstokkene er plantet i jord bestående af primært sort skiffer. Druerne håndhøstes ved optimal modenhed i starten af september, hvorefter de presses let, og mosten gæres i rustfri ståltanke ved 16 grader. Herefter har vinen lagret sur lie i rustfri ståltankene i 4 måneder.

I glasset er det en bleg rosévin, som i næsen har en tør og ganske parfumeret frugt,, hvor der er noget sødme, jordbær, hindbær og stikkelsbær, grønne solbærblade, lidt kandiseret frugt, sure citroner, grapefrugtskal, blomster, lavendel og mynte.

Smagen er i samme boldgade … bestemt en rosévin i den mere seriøse ende, hvor frugten punkt 1 er afbalanceret og punkt 2 har en frisk og alligevel sødlig smag. Der er en lys og saftig frugt med æbler,  hindbær, rabarber, kirsebær, grape samt svagt en smule citroner, der virker læskende, frisk og virkelig sommerlækker … i lys bikini sat op til fest på terrassen. 90 point,

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7