2021 Los Insensatos, Tinaja Mix, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, Tinaja Mix, Andalusien, SpanienDen 4. vin fra Los Insensatos blev denne 2021 Tinaja Mix, som igen er på ren Pedro Ximénez, som kommer fra La Cañada Navarro ved Sierra de Montilla, men her er høstet af 4 omgange.

Produktionen bliver lidt en gentagelse, for eftermanuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 11 måneder. Der er lavet sølle 1.287 flasker af vinen.

Denne er måske lidt mere venlig i næsen … fortsat med den lille øko-funky side, men frugten er mere straight on med fersken, kvæde og gær samt lidt kageremonce … plus let småoxiderede elementer.

I munden er der denne saltede, lemonagtige smag … modne æbler, citroner, hvid peber og så ellers uden samme alkoholsmag, som hos den foregående. Der er mere saftbid, men ellers virker vinen faktisk lettere og mere luftig end de forrige. 87 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2021 Los Insensatos, Los Turistas, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, Los Turistas, Andalusien, SpanienMed næste vin fra Los Insensatos vin skiftede vi til den grønne vin, som hedder Los Turistas og er lavet med druer fra La Cañada Navarro ved Sierra de Montilla i 460 meters højde.

Her er det dog ikke ren Pedro Ximénez, for nu er der også 10% Vidueño med i blendet. Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 7 måneder. Der er lavet 2.035 flasker af vinen.

Duften er her lidt mere speciel … lidt vokset med saltkaramel, linolie, stearinlys, tørret abrikos, kvæde, søde urter, tørrede rosenblade og en sjov, funky og flæskeagtig note … og ganske svagt lidt oxiderede noter.

I munden er vinen bestemt mere maskulin, mere abrikos, syltede citroner, urter, godt med salt, sursød mineralitet med noget kalk og ler … god dybde og faktisk også noget alkohol, så her kan de 14%, som alle vinene fra Los Insensatos næsten trækker, også mærkes i eftersmagen. 87 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2021 Los Insensatos, El Lechinar, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, El Lechinar, Andalusien, SpanienVi fortsatte ufortrødent videre med endnu en Los Insensatos vin og det blev denne 2021 El Lechinar, hvor druerne kommer fra Benavente Alto, Sierra de Montilla ved Sierra de Montilla i 420 meters højde.

Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 7 måneder. Der er lavet 2.222 flasker af vinen.

Duftmæssigt er denne vin flottere og samtidig også dybere … har nærmest lidt botrytisagtig sødme, som betyder, at vinen i næsen minder lidt om en dessertvin. Der er saftig fersken, abrikos samt nødder og måske endda lidt olieret?

I munden er der også sødme med et lille fint alkoholkick samt lidt hvid peber. Der er dåsepærer, abrikos og citronsaft, men atter med en forholdsvis beskeden og fladere syre. Det er som om, at peberen hænger i smagen i lang tid …. spændende og klart bedre end den første af vinene. 88 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7