2021 Bodegas Caudalía, Umea Rosé, Navarra, Spanien

2021 Bodegas Caudalía, Umea Rosé, Navarra, SpanienEfter den skønne Xi’ipal Garnacha Las Bajadas fra Bodegas Caudalía, så skal vi da også smage en rosévin fra huset … nu når sommeren har fået alle temperaturer godt op og vinen er deres 2021 Umea Rosé.

Vinen er lavet på Grenache … mest almindelig Grenache, men også lidt Grenache Gris, der alle kommer fra højtliggende og ret kalkholdige marker i 635 meters højde i Baja Montaña i Navarra.

Der anvendes primært den fritløbende saft fra presningen efter en kort og kølig maceration. Gæringen er sket i betontanke efter gamle traditionelle metider og vinen er efter endt fermentering  lagret på ståltanke inden aftapning på flaske.

Jeg er jo ikke den store rosémand, men denne rosé er sgu ganske habil og så endda til menneskepenge. Der er godt med jordbær og rød grød med fløde, rosenvand, vandmelon, frugt-te, kandiserede cocktailbær og krydderier.

Smagen er mere klar og ren … rabarber, jordbær, mirabeller, tørrede roser, lidt citron, jern, mineraler og generelt en god syre, selvom den også har denne læskende saftighed. Absolut godkendt.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 49,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Rui Roboredo Madeira, Castello d’Alba Reserva, Douro, Portugal

2019 Rui Roboredo Madeira, Castello d’Alba Reserva, Douro, PortugalNæste vin var faktisk også fra Rui Roboredo Madeira, for det var denne 2019 Castello d’Alba Reserva … og dermed var det atter en Reserva fra huset.

Castello d’Alba Reserva er et mix på 45% Touriga Nacional, 45% Touriga Franca og 10%
Tinta Roriz aka Tempranillo.

Druerne kommer fra nogle østvendte marker i 300 meters højde på terrasser og vinstokke, der gennemsnitlig er 20 år gamle. Druerne er plukket manuelt og er derefter afstilket, knust og så gæret alene med druernes naturlige gærceller i små ståltanke ved 28 grader og hver druesort er vinificeret separat.

Gæringen er sket med forlænget skindkontakt og derefter er vinen lagret 8 måneder … halvdelen på ståltank, mens resten opnår ekstra dybde via lagring på franske egetræsfade.

Duftmæssigt minder vinen en smule om foregående vin … har lidt samme aroma med mørk og tør frugt, men på en eller anden måde også lidt mere kølig og elegant. Der er brombær, blåbær og solbær, tobak, engelsk lakrids, cedertræ, balsamicoeddike, violer, kaffe og svagt mineralsk islæt.

Hvor er smagen blød og frugten også totalt fløjlsblød, forførende og smelter nærmest i munden. Det er fin og kølig frugt med let hindbær, blommer, brombær og sorte kirsebær. Det er afrundede tanniner og stor saftighed med et luftigt tråd … hvor er det skruet godt sammen, så Houlberg bliver glad med 5 store tomler med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2020 Rui Roboredo Madeira, Quinta de Fafide Reserva Tinto, Douro, Portugal

2020 Rui Roboredo Madeira, Quinta de Fafide Reserva Tinto, Douro, PortugalVi fortsætter med mere portugisisk vin, for næste vin er fra Rui Roboredo Madeira – den kendte vinmager bag alle Beyra vinene – og det er denne Quinta de Fafide Reserva Tinto.

Rui Roboredo Madeira ejer nemlig også Quinta de Fafide, der ligger i udkanten af São João da Pesqueira i Portugal. Der har han 12 hektar højtbeliggende og skiferholdig marker med udsigt udover floden Torto.

Fra disse marker laver Rui 4 forskellige vine, herunder af denne Quinta de Fafide Reserva Tinto, som er husets topvin og lavet på et blend af 60% Touriga Nacional, 25% Tinta Roriz aka Tempranillo og 15% Touriga Franca.

Druerne håndhøstes fra Quinta de Fafides egne marker i 550-650 meters højde. Hver druesort gærer i separate, temperaturstyrede ståltanke. Efter endt fermentering sammenstikkes vinen og lagres 12 måneder på 1-2 år gamle amerikanske egetræsfade.

Duftmæssigt er det mørk og tørt … en frugt bestående af brombær, blåbær og solbær. Det er en fyldig, kødfuld og rund vin, hvor der er godt med fadpræg via lakrids, tobak, småmælkede noter og en hel blomstereng. Dermed bliver det på ingen måder en fed, solmoden eller varm vin, men derimod med kølig og mørk slagside.

I munden har vinen også denne lidt kølige side med mørk, rund frugt og endda med en sødme, søde lakridspiber, mørk chokolade, gammel earl-grey the, peber … frugten sådan solbær, sorte kirsebær og har i slutfasen er lille stærkt kick, der giver nogen varme i kroppen.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7