Vi fortsætter med mere portugisisk vin, for næste vin er fra Rui Roboredo Madeira – den kendte vinmager bag alle Beyra vinene – og det er denne Quinta de Fafide Reserva Tinto.
Rui Roboredo Madeira ejer nemlig også Quinta de Fafide, der ligger i udkanten af São João da Pesqueira i Portugal. Der har han 12 hektar højtbeliggende og skiferholdig marker med udsigt udover floden Torto.
Fra disse marker laver Rui 4 forskellige vine, herunder af denne Quinta de Fafide Reserva Tinto, som er husets topvin og lavet på et blend af 60% Touriga Nacional, 25% Tinta Roriz aka Tempranillo og 15% Touriga Franca.
Druerne håndhøstes fra Quinta de Fafides egne marker i 550-650 meters højde. Hver druesort gærer i separate, temperaturstyrede ståltanke. Efter endt fermentering sammenstikkes vinen og lagres 12 måneder på 1-2 år gamle amerikanske egetræsfade.
Duftmæssigt er det mørk og tørt … en frugt bestående af brombær, blåbær og solbær. Det er en fyldig, kødfuld og rund vin, hvor der er godt med fadpræg via lakrids, tobak, småmælkede noter og en hel blomstereng. Dermed bliver det på ingen måder en fed, solmoden eller varm vin, men derimod med kølig og mørk slagside.
I munden har vinen også denne lidt kølige side med mørk, rund frugt og endda med en sødme, søde lakridspiber, mørk chokolade, gammel earl-grey the, peber … frugten sådan solbær, sorte kirsebær og har i slutfasen er lille stærkt kick, der giver nogen varme i kroppen.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.