2018 Lamblin & Fils, Chablis 1er Cru Fourchaume Organic, Bourgogne, Frankrig

2018 Lamblin & Fils, Chablis 1er Cru Fourchaume Organic, Bourgogne, FrankrigVi sluttede også Lamblin & Fils smagningen med en Chablis 1er Cru Fourchaume, men nu blot i en årgang 2018 og Organic.

Vinen er lavet med certificerede økologiske Chardonnay druer, der efter presningen har gæret på rustfrie ståltanke for at lade mineraliteten komme rent og fuldt til udtryk.

Efter endt gæring har vinen lagret 6 måneder på de fine gærrester, der føjer fedme til teksturen og yderligere finesse til smagen. Det er også min påstand, at der ikke er meget svovl aka sulfitter tilsat vinen.

What? Duftmæssigt ligger vinen ret langt fra det ikke økologiske 2021’er, for her er næsen mere skæv, noget grøn og græsset med en omgang havvand … men det aftager dog en smule. Giv lige vinen en en ordentlig slyngtur i glasset, så aftager de lidt anderledes noter og der dukker en smule pærer op sammen med masser af blomster, men samlet virker den mere flad med knap så megen dybde.

I munden bliver det lidt samme historie … mere flad, jernet og måske endda lettere syntetisk. Der kommer imidlertid godt med kalk, kridt og hvid frugt frem sammen med en rigtig god eftersmag, men samlet rammer vinen ikke samme niveau på dagen som 2021’eren, hvilket hele bordet faktisk var enige i.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 699,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 599,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2021 Lamblin & Fils, Chablis 1er Cru Fourchaume, Bourgogne, Frankrig

2021 Lamblin & Fils, Chablis 1er Cru Fourchaume, Bourgogne, FrankrigVi sluttede Lamblin & Fils smagningen med to vine fra 1er Cru marken Fourchaume og den første var denne årgang 2021.

1er Cru marken byder på et klassisk Chablis terroir på den berømte højre bred af floden Serein. Jordbunden lige der er spækket med kalkfossiler samt beliggenhed tæt på nogle af de  legendariske Grand Cru marker i Chablis.

Men ellers er vinen faktisk lavet som foregående, Vinen har efter høst gæret på rustfrie ståltanke for at lade mineraliteten komme rent og fuldt til udtryk. Efter endt gæring har vinen lagret 6 måneder på de fine gærrester, der føjer fedme til teksturen og yderligere finesse til smagen.

Duftmæssigt er det virkelig lækker og spændende … har en let nøddet aroma af ristede hasselnødder, meget luftig aroma med pærer og modne æbler, en smule lemon, fersken, blomster og så denne kalkede og småsalte mineralitet. Igen er der en virkelig god inderlighed i vinen … meget levede duft.

Smagen er skarp, spændstig og alligevel med denne runde, bløde og lette fornemmelse … så præcis og retvendt med en kalket, mineralsk og balanceret syre. Det smager da forbandet godt og elsker denne kølig, præcise, tørre. lette og alligevel bløde stil. WAUW.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 499,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2018 Lamblin & Fils, Chablis 1er Cru Mont de Milieu, Bourgogne, Frankrig

2018 Lamblin & Fils, Chablis 1er Cru Mont de Milieu, Bourgogne, FrankrigNæste 1er Cru Chablis vin fra Lamblin & Fils blev så en årgang 2018 i form af denne Chablis 1er Cru Mont de Milieu.

Her kommer Chardonnay druerne fra 1er Cru marken Vaillons, der har sydøstvendt placering, der giver den meget sol og en jordbund propfyldt med ler og kalksten.

Vinen har efter høst gæret på rustfrie ståltanke for at lade mineraliteten komme rent og fuldt til udtryk. Efter endt gæring har vinen gennemgået malolaktisk gæring og er lagret 6 måneder sur lie.

Duften er nok lidt mere afdæmpet end de foregående … selvom aromaerne er lidt i samme boldbane. Der er pærer, grønne æbler,  lemon, lidt citroner og så eller godt med blomster. Atter er der en let røget, kalket mineralsk note og lidt kridt. Men der er blomsterne, der fylder godt i billedet, hvilket klæder vinen og gør den lidt luftbåren, luftig og svag parfumeret.

I munden er syren også lidt mere fremtrædende og går hånd i hånd med den stenede og kalkede mineralitet. Det giver en fin, frisk og ret direkte smag, som er mindre blød end fx Vaillons. Det gør dog ikke vinen bedre, men bare en anelse anderledes og har denne tørre, utrolig lette og svævende syre … stor Chablis.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 499,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7