1989 René Malécot, Coteaux du Layon, Loire, Frankrig

1989 René Malécot, Coteaux du Layon, Loire, FrankrigCoteaux du Layon er en AOC appellation for sød hvidvin i Loires vinregion og denne Coteaux du Layon fra René Malécot havde Gert snuppet med hjem fra en gratis vinkasse under en ferie på en gammel ejendom i Fayence.

På etiketten havde én med kuglepen sirligt skrevet, at det var en årgang 1993, men da vi fik den gamle og skrøbelige prop forsigtigt op, så stod der 1989 på resterne. Gert havde regnet med, at vinen nok var til at hælde ud, men det var slet ikke tilfældet, tværtimod … men det vender jeg tilbage til.

Der findes ikke mange oplysninger om vinhuset, men det ser ud til, at René Malécot døde som 81-årig i 2014, så i dag er det formentlig sønnen Yvon, der driver vinhuset sammen med hustru Edith Malécot og det ligger fortsat på adressen La Fontaine De Chasles ved Thouarcé i Bellevigne-en-Layon.

Der er imidlertid ikke mange oplysninger om vinhuset … intet om start, historie eller hvor mange vinmarker, som familien ejer.

Der er derfor heller ikke mange oplysninger om denne vin, som er lavet på 100% Chenin Blanc fra vinmarker i ved Beaulieu-sur Layon. Druerne er angrebet af den ædle råddenskab Botrytis, som er med til at udvikle stor sød vin via stor fugt om natten, dug om morgenen og tåge i Layon dalen.

I næsen starter vinen med nogle tertiære noter af petroleum og diesel, som dog hurtigt fortager sig. Men ellers byder den gamle vin på en cremet, smørhed og olieret duft med tørret abrikos, ananas, en buket blomster og godt med pollen, næsten støvet og vokset med nogle lidt oxiderede noter. Langt bedre end forventet.

Sådan er smagen også … virkelig sød med nektaragtig intensitet, honningmelon, abrikos, mango, ananas og bagte æbler. Frugten er næsten tørret og nøddet, har klart lidt ristede nødder og samtidig meget rund, blød og smager faktisk overraskende godt. Man kan selvfølgelig godt smage, at vinen ikke er ung, men holder et flot, intenst niveau. Hatten af for den.

Fundet gratis i en rodebunke … kan ikke købes i dag.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Parusso, Barolo Bussia, Piemonte, Italien

2012 Parusso, Barolo Bussia, Piemonte, ItalienFra mit besøg hos Parusso tilbage i sommeren 2019 havde jeg købt og gemt denne smukke 2012 Barolo Bussia, som jeg lige ville forkæle mine vinebuddies Gert og Jan med forleden aften. Og forkælelse blev det BIG TIME. Vild vin.

Mit besøg hos Parusso kan du i øvrigt læse meget mere om i mit blogindlæg; Besøg hos Parusso  … med søde Giulia Parusso som Barolo turguide. Under besøget smagte jeg i øvrigt også Barolo Bussia, men blot i årgang 2015.

Bussia marken er da også den bedste af Parussos marker og en klassisk mark. Parussos vinstokke på Bussia er lidt ældre end på de øvrige marker, nemlig mellem 15-50 år, men ellers er vinen lavet som de forrige, altså med 10 dages maceration og gæringen sker alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen er efter endt fermentering lagret 18 måneder i barriques med bærmen og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder.

Hvor dufter det zen … afklaret, overbevisende, modent og så smukt sat sammen. Selvom vi forinden fik en 2013 Serranadi fra Negri, så overtrumfede denne klart den ellers fabelagtige Negri. I glasset har vinen en let brunlig kant og duftmæssigt er det også moden, rund og syrlig frugt, lyse kirsebær, jordbær, violer, læder, medicinskab, godt med te-blade, bitter Campari, gammelt teaktræ, engelsk lakrids, lidt tobak, gammelt og tyktflydende balsamico, laurbærblade … jeg kan næsten ikke være i min egen krop. Christ.

I munden det samme historie … bare så imponerende. Den har vilde tanniner samt en kæmpestor tørhed, som virkelig sætter sig rundt i munden og suger enhver dråbe mundvand med en irettesættende, vild og ubarmhjertig  strenghed.

Alligevel er vinen samtidig blød, rund, elegant og fylder din mund med masser af tør, småbitter og overdådig frugt, hvor en lille sødme lige binder smagene sammen. Læg dertil tørrede roser, nogle sorte tøfler, den tørre engelske lakrids, let mynte og et bid, der langt mere frisk end alderen på 2012 burde retfærdiggøre. Shit, hvor smager vinen godt … forførende, overbevisende og mægtig. #farerglad og dermed bliver det 6,5 tomler … med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske af en nyere årgang 2016 koster 749,95 kr., men kan fås til 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2020 Viñedos Verderrubí, Pepo Verdejo, Rueda, Spanien

2020 Viñedos Verderrubí, Pepo Verdejo, Rueda, SpanienMer’ spændende hvidvin i form af denne 2020 Pepo Verdejo fra Viñedos Verderrubí, som vi jo er stødt på tidligere og ligger lige udenfor den lille by Rubí de Bracamonte i Rueda.

Vinhuset Verderrubí er bygget i 2012 af den unge ønolog Emilio Pita, hvis familie igennem flere generationer har drevet handel landbrugsmaskiner og ved siden af lavet en smule vin … men mest til eget forbrug.

Emilio José Pita har dog altid vidst, at han ville være vinbonde, så lige efter sin 23 -års fødselsdag rejste han til Frankrig og begyndte sine studier i ønologi ved universitetet i Bordeaux og fortsatte derefter sin uddannelse bl.a. på Cloudy Bay i New Zealand og Newton i Napa Valley i Californien.

I 2010 vendte han tilbage til Rubí de Bracamonte for at starte familieprojektet Viñedos Verderrubí – aka Dominio de Verderrubí eller Bodegas Verderrubí – hvor han ville satse på vine med klar identitet af det lokale terrior i området.

Den første vin blev på Verdejo, men siden har han lavet en række vine i de to serier Pita og Atipyque. I dag laves de fleste vine dog med Pita familienavnet på flaskerne.

Samlet har Pita 63 hektar vinmarker i Rueda i Castilla y León, hvor 56 hektar ligger i La Cantera ved Rubí de Bracamonte og de øvrige i La Bonera ved Velascálvaro.

Her smager vi hans charmerende Pepo Verdejo, der er lavet på ren Verdejo fra sand- og lerholdige marker i den nordlige del af Rueda og vinen er lavet alene på rustfrie ståltanke … og der er vinen også lagret 4 måneder sur lie efter gæring.

Duftmæssigt har vinen denne nærmest typiske Verdejo aroma, som byder på søde og tørre krydderier, urter, laurbærblade, pærer og en lille portion tropisk frugt med tørrede ferskner, mango og ananas, et lille drys nødder og jordnøddeolie.

I munden er der udover pærer og tropisk frugt også lidt grape … en tak mere grøn, frisk og urtet end duften. Der er en vis tørhed, selvom alt leveret cremet og måske endda en smule olieret. Hvor er det sgu egentlig god Verdejo og kan man næsten kun komme i godt humør. hvorved vi klart ligger mellem 4,5 og 5 store tomler.

Forhandles Supervin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 64,95 kr. ved køb af 6 flasker.  Køb for satan.

Vinanmeldelse 5/7