2020 Weingut Josef Rosch, Trittenheimer Apotheke Riesling GG, Mosel, Tyskland

2020 Weingut Josef Rosch, Trittenheimer Apotheke Riesling, Mosel, TysklandAftenens første hvidvin blev også nydt nede i haven og det var denne 2020 Trittenheimer Apotheke Riesling Grosse Gewächs fra Weingut Josef Rosch.

Vinhuset er vi stødt på her på vinbloggen tidligere, så det gør vi ikke denne gang, men kigger blot nærmere på vinen.

Trittenheimer Apotheke marken ligger på de stejle og skiferrige skråninger ved Trittenheim … og Apotheke ligger blot på den anden siden af Mosel floden.

Indtil 1909 kunne vinproducenter med parceller på Trittenheimer Apotheke kun komme frem til marken via en færge, men i dag er der normale veje til marken, som ligger i 120-240 meters højde med en stigning på 50-60% … er totalt sydvendt og har en jordbund med både blå og grå skifer.

Alle druer plukkes ved håndkraft med et høstudbytte på omkring 45 hektoliter pr. hektar mod normalt lidt mere. Rosch vinificerer vinene på traditionel vis, hvor man fx benytter sig af spontangæring. Den har hele 6,8 gram restsukker pr. liter.

I næsen er der pænt med petroleum, diesel og terpentin … virker endda en kende olieret i aromaer, lidt småfyldig og vokset med både grønne grene og grøntsagsfond. Frugten er mest blot æbler samt en smule fersken, lemon samt godt med blomster.

I munden virker vinen også lidt småtyk, olieret og cremet. Der er både grape og lemon bitterhed, noget melon, lidt sødme og ingen skarpe hjørner … meget blid, blød med let bitterhed, en svag stenet mineralitet og så pænt moselsødme. Houlberg ligger sådan et sted mellem 5 og 5,5 tomler.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 279 kr., mens prisen er 239 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2008 M. Hostomme, M08 Blanc de Blanc Grand Cru, Champagne, Frankrig

2008 M. Hostomme, M08 Blanc de Blanc Grand Cru, Champagne, FrankrigChampagnehuset  M. Hostomme er ny i stalden hos Jysk Vin og deres topchampagne 2008 M08 Blanc de Blanc Grand Cru var første indslag ved vort byggemøde.

M. Hostomme ligger midt i Chouilly sammen med mange andre champagnehuse som naboer og drives af familien Hostomme, der har næsten altid har arbejdet med jorden.

Det var dog Louis-Denis Hostomme, der lagde kimen til huset for omkring 200 år siden, men i midten af 1850’erne overtog stafetten til sønnen Louis-Alexandre Hostomme, men det var reelt først med hans søn Ambroise-Félix Hostomme. at champagnehuset opstod.

Siden 1993 har det dog været Laurent Hostomme, der har været ansvarlig for driften af domænet, der siden 2016 desuden har været drevet efter en HVE-certificering aka High Enviromental Value om  bæredygtig vinbrug.

Certificeringen var et helt naturligt tiltag, da man hos Hostomme altid har praktiseret af frembringe Champagne så bæredygtigt som overhovedet muligt.

Samlet har M. Hostomme i dag 22 hektar vinmarker, hvor en pæn del endda har Grand Cru-status, primært i Chouilly sydøst for Epernay og derfra laver de årligt omkring 230.000 flasker champagne.

Denne M08 Blanc de Blanc Grand Cru er en af husets absolutte topvine, der jo er en Blanc des Blancs lavet på Chardonnay druer fra de bedste parceller på de hvide, kalkede marker i Côte de Blancs.

Den er lavet med en førstegæring på franske 228 liters burgundiske barriques under temperaturkontrollerede forhold. Derefter er vinen så flasket og har ligget med andengæring i hele 11 år inden den så er degorgeret uden tilsætning af sukker. Slutteligt har vinen hvilet 6 måneder yderligere, før den er frigivet.

Duftmæssigt har champagnen nogle landlige, animalske noter, gær, gærede aromaer sammen med nødder, ristede mandler, wienerbrød, basilikum og rosmarin, gærede blommer, overmodne pærer, melon, lidt grønne æbler, stikkelsbær, citroner, grape, egetræ og så ellers godt med blomster, kaprifolier samt en smule citrongræs.

Smagen er meget rank, syrlig, stenet, knastør og pivfrisk, hvor gummerne virkelig mærker citroner og umodne grønne æbler. Det er egentlig ikke vilde bobler og de fader også stille og roligt ud, hvor du står tilbage med syrligheden samt en nærmest saltet mineralitet, men alligevel er er der en smuk balance. Flot start og klart 5,5 tomler med pil op.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 559 kr., mens prisen er 475 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7

Byggemøde 18. juni … en vinaften hos Flemming med start i haven

Vejret var anstændigt til seneste byggemøde for sjakket, så derfor startede vi nede i haven hos Flemming, hvor vi behageligt nød solen, en frisk vind, lidt nødder og lidt boblevand som velkomst.

Flemming var nemlig den næste i rækken til at stå for et byggemøde, som vi også kalder vore vinaftener … og han havde lagt sig i selen for at give os en mindeværdig aften og det blev det på mange måder, men helt klart vin- og madmæssigt.

I haven nød vi et glas M08 Blanc de Blanc Grand Cru fra champagnehuset M. Hostomme, men nåede også en hvidvin i form af en småfed 2020 Trittenheimer Apotheke Riesling fra Weingut Josef Rosch i Mosel.

Derefter gik vi op i lejligheden, for forude ventede en lækker middag med en masse små retter, som vi skulle igennem, så dermed ingen tid at spilde.

Maden

Maden havde Flemming købt hos Bistroteket og bestod – efter bedste skøn – af:

  • Rejecocktail
  • Varmrøget makrel, agurk, radisser, friskost & ærteskud
  • Kartofler med sennep, dild & persille
  • Hønsesalat med karse
  • Tærte med løg, svampe, basilikum & revet ost
  • Tatar med rødløg
  • Små kager & tøffelkugler

Her lige en collage med retterne

Det var virkelig godt … og dertil Bistrotekets gode brød samt lidt oliventapanade, aioli og tomatpesto. Jeg kan vist roligt sige, at alle blev godt mætte.

Vinene

Undervejs fik vi et sandt batteri af spændende vin, som vi alle skulle gætte land og drue på. Da aftenen var forbi, så kunne vi se tilbage på et line-up, som bestod af disse 13 vine:

Sikke et felt med store oplevelser, hvor specielt Pierre Jean Villas Côte-Rôtie Fongeant, Giodos sicilianske Alberelli di Giodo og Azelias Barolo Margheria gjorde store indtryk på mig … men det kan du jo læse mere om i alle anmeldelserne her på bloggen.

Konkurrencen

Igen blev der battlet, smagt og gættet til den store guldmedalje, hvor jeg selv blev skuffet over ikke at kunne spotte Soave vinen samt den ellers klassiske Riesling fra Weil.

Alligevel lykkes det at hive sejren hjem, selvom nogle af vinene var svære at identificere, som fx Markowitschs M1 på primært Merlot samt Blaufränkisch samt Giodos Alberelli di Giodo.

Samlet blev det er rigtig fin aften … stor tak til Flemming.