Barolo MGA terroir smagning part 2 … fra kommunerne La Morra, Monforte og Serralunga

Menzione Geografica Aggiuntiva – eller blot MGA – er en slags opdeling af subzoner/kommuner og vinmarker i Piemonte lavet i 2010 af det lokale konsortie Consorzio di Tutela Barolo Barbaresco Alba Langhe e Dogliani og alle kommunerne.

Det kan ingenlunde sammenlignes med inddeling af Cru’er i fx Frankrig, men giver en nogenlunde orden på de mange marker i området, hvor flere og flere producenter gennem de seneste år er begyndt at anvende markbetegnelser på deres vine. Man kan vel sige, at MGA’erne giver forbrugeren en større sikkerhed for de købte Barolo’er.

Jacob aka Mr Ruby havde kigget lidt nærmere disse MGA’er og så taget et godt initiativ til at nørde lidt med det til en ny Barolo terroir smagning, hvor vi kunne dykke ned i nogle af disse MGA områder … og så sammenligne vinene og blive en lille smule klogere … måske?

Sidst jeres flittige vinblogger smagte Barolo vine hos Jacob var til tilbage i maj sidste år, hvor vi smagte vin fra 3 forskellige fine Barolo marker, nemlig Ravera, Bussia og Cannubi. Det var i øvrigt den store Bussia mark, der stik imod forventninger løb med sejren. Du kan da læse om smagningen i mit blogindlæg; Barolo terroir smagning … er bedste Barolo fra Ravera, Bussia eller Cannubi?

Vi var samlet 17 deltagere til smagningen … herunder med et par glædelige gensyn med bl.a. baroloelskeren Jesper Stig samt sødeste Sofie fra VildMedVin … og så ellers en flok dejlige mennesker, som alle også var nysgerrige på aftenens tema  … men hvad var også not to like?

Jeg fik mig placeret ved kaptajnbordet … aka bordet med Mr Ruby, hans barolobuddy Jesper, dennes frue, Sofie samt et par unge fyre, der også var skarpe på Barolo. Derefter var vi – spændte som springfjedrene på en madras i et gammelt bordel – klar til at konsumere lækker Barolo.

Menzione Geografica Aggiuntiva

Der er mange delte meninger om MGA systemet i Barolo … vinbønderne er selv ikke helt tilfredse, for et sådant system har en tendens til at tilgodese de bedste vine og nærmest overse de mere ordinære vine.

Så MGA inddelingen forstærker med andre ord udviklingen med anvendelse af marknavne … bare fra 2011 til 2016 er andelen af vine med marknavn steget fra 39% til 57%.

Der er i alt 181 MGA’er, hvoraf 11 er kommuner … og 170 dermed marker. Og dér kommer også en anke mere, for vinmarkerne i de 11 områder er ikke udvalgt på samme måde, for hver kommune skulle selv udpege hvilke parceller/områder, som skulle have en MGA.

La Morra og Serralunga d’Alba har hver 39 MGA’er skarpt forfulgt af Barolo med 37 MGA’er og Castiglione Falletto med 20 MGA’er, Den største MGA vinmark er Bricco San Pietro, der dækker 380 hektar, mens den mindste er Bricco Rocche, der kun dækker 1,5 hektar.

Dermed kan jordbundsforholdene på de store MGA’er være enormt forskellige. Om selvom Castiglione Falletto fx har hele 20 MGA’er, så dækker de samlet alene 25 hektar. Til sammenligning er Bussia omkring 300 hektar.

Smagningen

Vinskribenten Alessandro Masnaghetti er en af dem, som i alle detaljer har skrevet om MGA’erne i Barolo … og to tykke bøger med titlerne Barolo MGA Vol. 1 og Barolo MGA Vol. 2 vidner om, at det virkelig er et område, som man nørde i … og derfor startede Jacob også smagningen med at vise os de 3 MGA’er La Morra, Monforte samt Serralunga på Masnaghettis 360 grader online Barolo kort.

En virtuel tur, hvor Masnaghetti har kortlagt, hvor de forskellige vinproducenters marker ligger på de forskellige parceller og lavet med 360 grader view, zoom og et fantastisk detaljegrad.

Vi fokuserede kort på de 3 MGA’er, som var i spil denne aften, nemlig La Morra, Monforte og Serralunga. Der var 4 vine fra hvert af disse 3 områder og de repræsenterede samtidig 11 forskellige marker.

Jeg har ledt efter en oversigt, hvor de 170 forskellige MGA marker er listet op i hvert område, men kan ikke finde en sådan på nettet, hvilket pisser mig lidt af. Den er sikkert i Alessandro Masnaghettis bog … men hvorfor er en sådan liste ellers så svær af finde på fx internettet? Når jeg finder en, så skal jeg nok bringe den her på Houlbergs Vinblog. I promise.

Den overordnede opgave for deltagerne denne aften var at spotte, om vinene kom fra enten La Morra, Monforte eller Serralunga, mens vi sekundært selvfølgelig også skulle forsøge at gætte producenten. Alle vinene blev hældt op i glassene, mens vi ikke var i lokalet og inden vi  gik i gang så fortalte Mr Ruby lige kort om nogle af de karakteristika, som hvert område har.

La Morra

Det er områdets højest beliggende by i det nordvestlige hjørne af Barolo området. De syd/sydøst vendte skråninger under La Morra skaber fantastisk Nebbiolo, som er mere let tilgængelig som ung og ofte med et floralt strejf. De mest imødekommende vine i aftenens lineup.

Monforte d´Alba

Monforte ligger i den sydlige del af området, hvor vinmarkerne er langt mere varieret … og hvor Bussia fylder meget på grund af sin størrelse. Vinene fra Monforte har måske lidt mere dybde, mere varme i stilen og måske endda med et strejf af lidt chokolade.

Serralunga

Området ligger i en del mod øst og leverer klart de mest tanninrige vine denne aften. Jordbunden her består af sandsten og er meget fattig, så vinstokkene skal søge megetdybt for at finde næring.

Med disse få rettesnore gik vi så i gang … 3 sæt med 4 vine i hvert sæt og det betød, at aftenens vine dermed kom til at se sådan her ud i den rækkefølge, som vi smagte vinene:

Resultatet og vinderne

Skal vi først kigge på den primære udfordring med at spotte, om vinene kom fra enten La Morra, Monforte eller Serralunga, gik ret godt. Jeg havde selv 10 ud af 12 rigtig og det gjaldt vist hos store dele af deltagerne, selvom en kæk kommentar om, at Conterno Fantino havde flyttet alle sine marker til Serralunga fik hele forsamlingen til at grine.

Vinderen målt på højeste gennemsnit blev måske lidt overraskende Giovanni Manzone, men også Rattis høje placering havde jeg heller ikke selv set komme. Dermed kom top 5 til at se sådan her ud.

  1. 2015 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere – 95,5
  2. 2015 Parusso, Barolo Bussia – 94
  3. 2015 Renato Ratti, Barolo Conca – 93,8
  4. 2015 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio – 93,7
  5. 2015 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera – 93,7

Min egen top 5 så selv lidt anderledes ud:

  1. 2015 Parusso, Barolo Bussia – 97
  2. 2015 Voerzio Martini, Barolo La Serra – 97
  3. 2015 Renato Ratti, Barolo Conca – 96
  4. 2015 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio – 95
  5. 2015 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere – 95

Det passer meget godt med, at jeg simpelthen elsker Parusso, Voerzio og Chiarlo, men både Manzone og Ratti var simpelthen i topform denne aften. På min egen 6. plads kom Elio Grasso lige efterfulgt af Conterno Fantino.

Ud af de 12 vine, så havde jeg smagt 4 af vinene tidligere, så der har jeg selvfølgelig bare linket til mine gamle smagsnoter og ratings, men hverken smag eller min rating af disse var meget anderledes end første gang. De øvrige anmeldelser og beskrivelser har jeg selvfølgelig også linket til ovenover.

Samlet blev det igen en monstrøs vinaften extraordinaire … så en stor tak til Mr Ruby for at sætte en sådan smagning op. Det var ret enestående at smage 12 top Barolo vine fra 3 områder målt op imod hinanden. I starten virker vinene ens … men hurtigt kommer alle de små, finurlige forskelle op og man finder hurtigt frem til, hvad man bedst kan lide og omvendt.

Vi sluttede som de andre aftener med lidt ost og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Jeg nåede dog kun et lille glas Chiarlo inden fruen holdte udenfor klar til at hente og høre mine røverhistorier om alle vinene og det herlige Barolo selskab. Tror ingenlunde, at hun hørte efter.

2019 Weingut Wöhrle, Lahrer Kronenbühl Weissburgunder, Baden, Tyskland

2019 Weingut Wöhrle, Lahrer Kronenbühl Weissburgunder, Baden, TysklandFra Weingut Wöhrles parcel på den 43 hektar store VDP Erste Lage Lahrer Kronenbühl mark smager jeg deres 2019 Lahrer Kronenbühl Weissburgunder, der atter beviser Markus Wöhrles talent.

Det er i øvrigt første gang, at jeg ser betegnelsen 1G på en etiket. Vi kender betegnelsen GG fra de mægtige Großes Gewächs vine og tidligere har Wöhrle da heller ikke anvendt 1G tegnet, så jeg vil gætte på, at det er nyt her i 2019 årgangen, hvilket Mr Ruby også har bekræftet. Men det giver egentlig god mening, da det virker en kende eksklusivt … altså med mindre man er telefonselskab, for der er man vist nået til 5G 🙂

På Lahrer Kronenbühl marken dyrker Markus både Spätburgunder, Riesling, Chardonnay, Rieslaner, Grauburgunder og altså også lidt Weißburgunder … og alt drevet fuldstændig økologisk.

Denne vin er lavet med 12 timers skindkontakt, spontangæring i 2-3 år gamle egefade alene med druernes naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen så lagret 6 måneder sur lie på de 2-3 år gamle egefade inden aftapning på flaske. Vinens restsukker ligger på små 1,5 gram pr. liter.

Hvor er duften dog ren … ikke et hår vender forkert, ikke en dråbe løber den forkerte vej og alt er er velkomponeret med lige linjer på nodepapiret. Vinen har en kalket renhed, som sammen med en lille og elegant smøragtig fylde, pærer, æbler, lime samt grønne bananer giver både pondus og stor friskhed … rank, stoisk og stolt.

I munden er der antræk til fyldig vellyst, uterlig sanselighed og frodighed, men syren har grebet spankingpisken og giver sammen med en lille disket grapebitterhed dig små irettesættende slag, som føles helt rigtig. Det giver en rank, smagfuld og frisk vin, mineralsk, saltet, bitter og skøn … ren, rank og dominant. Sådan skal det bare gøres.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Ca’ del Gè, Barbera Grignolona, Lombardiet, Italien

2018 Ca' del Gè, Barbera Grignolona, Lombardiet, ItalienLombardiet smagningen sluttede med denne 2018 Barbera Grignolona fra det lille vinhus Ca’ del Gè, der ligger lidt sydøst for Montalto Pavese en del længere sydpå end de to foregående vinhuse.

Vinhuset drives af Padroggi familien, som har solide rødder i vinbranchen. Det var oprindelig Enzo Padroggi, der grundlagde vinhuset Ca’ del Gè i 1985 for at skabe et vinhus kendt for vine af meget høj kvalitet. I dag er det hans børn Stephania, Sara og Carlo, der driver vingården videre i Enzos ånd.

Vingården har 36 hektar vinmarker, som ligger omkring vingården med en fantastisk udsigt til det berømte slot Montalto Pavese. Den årlige produktion ligger på 180.000 flasker vin.

Vinene hos Cá Del Gè er ikke blot udtryk for et rigt og varieret område, men familiens sjæl kan mærkes i de mangeartede typer vine, der her produceres.

Foruden de klassiske blå Barbera druer fra Oltrepò laver familien også Pinot Nero og Spumante … ligeledes lavet på Pinot Nero. Og er du Amarone-freak, så laver de også vinen Tormento på tørrede Dolcetto druer.

Her smager vi netop en Barbera baseret vin, nemlig deres Barbera Grignolona, der er lavet på 95% Barbera, mens de sidste 5% er Uva Rara og Croatina. Vinen er lavet ved, at druerne først afstilkes og så presses let inden gæring og maceration i rustfrie ståltanke i en uges tid. Derefter sker den malolaktiske gæring også ståltankene, hvor vinen også lagrer kort tid inden aftapning på flaske.

Næsen er landlig, næsten helt øko-bio med mælkede noter, yoghurt, blæk, kirsebær, blommer, mørk og lidt brovten. Der blander sig nogle blomsterede elementer, men virker lidt kantet som en Scania lastbil med stor hænger. I munden forstærkes dette indtryk med en stærk og tyk, mørk frugt, hvor der er krydderier, tørhed og så alligevel en imødekommende blødhed.

Forhandles af Toscavini, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 79 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7