Inden vi gik over til de røde vine, så smagte vi en sidste hvidvin og det blev Weingut J. Neus’s 2023 Ingelheimer Weissburgunder.
Druerne til vinen kommer nogle af Neus’s køligste vinmarker på den anden side af Mainzer Berg overfor Horn og Pares markerne ved Ingelheim og er dermed en Ortswein.
Der er ikke mange oplysninger om produktionen, men vinen er spontangæret – formentlig i ståltanke – og derefter lagret en periode på Kleines Eichenfass aka Halbstück Fass aka barriques.
Duftmæssigt er det anderledes end de foregående og samtidig både mere reduktiv og saltet. Man mærker dog fortsat et pænt fadpræg af lidt vanilje og ceder, men ellers er vinen aromatisk, meget tør med en smule gule æbler og citroner … med denne lidt fede burgundiske side.
Som med Neus’s Chardonnay vine, så er smagen meget ren, klar, kølig, rank og frisk … har virkelig en rask og livlig syre, koncentration og tæthed, en kalket mineralitet og samlet set en rigtig dejlig Pinot Blanc aka Weissburgunder. 92 point.
Prisen ligger på 17€ på vingården … svarende til 127 kr.