Den første vin, som John Williams lavede på på Frog’s Leap Winery var en Sauvignon Blanc og i vor smagning var den første vin en 2022 Sauvignon Blanc Concrete Aged.
Her kommer druerne fra 6 forskellige parceller … Old Cane Block, North Creek Block, South Creek Block på Williams Rossi Ranch og Old Long Rows Block og North Long Rows Block på Chavez-Leeds Vineyard og endelig Old Block 4 East på Galleron Ranch.
Det betyder også, at Sauvignon Blanc vinstokkene er plantet i en periode fra 1981 til 2008. Vinen er – som det fremgår af navnet – så lavet og lagret på beton … Concrete Aged.
John Williams anvender nemlig store 500 gallon betonæg, som de har fået lavet fra en lokal specialbetonproducent. Og 500 gallon er vel sådan tæt på 20 hektoliter og der er lavet 1.139 kasser af vinen.
WAUW for pokker … sikke en dejlig, luftig og forholdsvis mild Sauvignon Blanc. Det er med andre ord slet ikke en grøn og streng vin med nogle af typiske Sauvignon Blanc aromaer, men virker sart, blid og vel nærmest feminin med en kridtet mineralitet, lidt nødder, pærer og ganske svagt fine små grønsøde elementer med grøn og rød peber samt syltet grapefrugt.
Smagen er lige så god … mindst, for det smager lækkert, fint, sart og utrolig flot balanceret. Vinen har en god og ren syre, hvor der er lidt citroner, grape og alligevel med let frugtsødme. Der er fersken samt pærer, virker blid, sagte og feminin. Det er sgu rigtigt godt, så dermed 94 point.
Vinene fra Frog’s Leap Winery forhandles herhjemme af American Wine, men denne er ikke pt. i sortimentet,