Aftenens sidste vin … her slutter vi sgu også spændende. Vi bliver i Italien, men rykker lidt mod nordøst, nemlig til Veneto området, hvor vi finder en ganske lille Amarone producent, Azienda Agricola Ernesto Ruffo. Den lille vingård ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen.
Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af de store producenter af Amarone. Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.
Det er svært at finde info om denne lille producent, som ganske vist har en hjemmeside på nettet, men uden information … udover en mailadresse, men det er jo også ganske charmerende, at alle kræfter på vingården alene bruges på at lave god vin. Jeg ved også, at det er svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigt fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner.
Basaltico IGT er lavet på et blend med Corvina som den primære drue. Jeg har ikke kunnet finde en fordeling mellem druerne eller noget om lagringen af vinen, men det må I så have tilgode. Har faktisk en Amarone liggende fra Azienda Agricola Ernesto Ruffo, og når den proppes op, så kan vi jo vende tilbage til dette spændende vinhus. Årgang fremgår ikke på flasken, men jeg gætter 2009. Det kunne dog også godt være en N.V. (Non Vintage), men det vil være lidt underligt fra sådan en lille producent.
Duftmæssigt lidt mørke bær, blomster og krydderier. Meget rustik og klassisk i duften og det gode, simple håndværk fornemmes. Smagen præges af mørke bær, brombær … fint kombineret med lidt krydderier og en skarp, men præcis syre, som giver god balance i vinen. Klassevin.
Hvem medbragte vinen: Paul
Købt hos Jysk Vin til 279 kr.
Næste vin i række … igen til Italien, nemlig Toscana med en Chianti Classico Riserva Il Poggio fra vinhuset Castello di Monsanto.
Det er svært at efterfølgende en kultvin, men jeg forsøgte med endnu en spansk vin, nemlig denne Finca Villacreces fra det fabelagtige dejlige område Ribera del Duero.
Så kom turen til aftenens kultvin. Vi startede for et par gange siden at medtage en kultvin … dvs. en lidt dyrere vin, som man normalt ikke selv ville købe, og Jan havde valgt en rigtig spændende vin, nemlig denne Clos Erasmus fra Priotat i Spanien, og endda i en ældre årgang 1997, så forventninger var absolut høje.
Med næste vin bragte Steffen en “gammel” kending ind i billedet, nemlig vinhuset Montes. Montes vinene er jo én af Bichels store “sællerter”, og ikke uden grund, for Montes laver rigtig god vin til fornuftige penge.
Så blev det min tur til at bidrage til festen, og det gjorde jeg med denne Do Ut Des IGT fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. 3 glas i Gambero Rosso og 94 point af Wine Spectator, men mest af alt fordi jeg elsker supertoscanere.
Vi gik fluks videre til næste vin, hvor vi blev i Spanien, men denne gang i det traditionsrige Rioja, nemlig hos vinhuset Bodegas Remelluri.
Med næste vin foretog vi et stilskifte … vi er nemlig hos vinhuset Marques de Griñon, og vinen Paul havde valgt herfra var intet mindre end deres topvin Emeritus.
Jan stod også for den næste vin, en Estate Pinot Noir fra vinhuset Paringa Estate i Victoria. Victoria er nok den mest spændende vinregion i Australien.
Første vin … traditionen tro en hvidvin var denne Colección 125 Chardonnay fra vinhuset Bodegas Chivite. Chivite ligger i Narvarra området, hvor der altid er produceret vine af høj kvalitet, men i særdeleshed hos Chivite, som er én af områdets mest berømte pionerer. Chivite familien kan faktisk spore sine aner helt tilbage til 1647.