Houlberg mødte … kongen af Hermitage Jean-Louis Chave på besøg i Danmark

Jysk Vin inviterede jeres altid flittige vinblogger til en lille, lukket og eksklusiv sommeliersmagning med kongen af Hermitage Jean-Louis Chave, som besøgte Danmark for første gang nogensinde … og det skulle jeg absolut med til.

Vinsmagningen blev holdt på Jysk Vin Vinbar i Aarhus, så jeg flexede ud fra jobbet og tog afsted i god tid, selvom ballet først startede  kl. 15.00, men så var der lige tid til at slentre rundt i byen i det dejlige forårsvejr og undervejs mødte jeg endda en gammel bekendt.

Udover Houlberg deltog Henrik, Anders og Christian fra Jysk Vin og Jysk Vin Vinbar, et par fra Restaurant ET, en vintjener fra Restaurant Østergade i Randers og jeg sad i en sandwich mellem Rene Langdahl Jørgensen samt den rare Søren, men fandt ikke lige ud af, hvor Søren stammede fra.

Ja … så var er selvfølgelig Jean-Louis Chave og han havde taget sin hustru med og da vi ankom var Jean-Louis allerede i gang med at teste de vine, som vi skulle smage og kunne berette, at de endda fremstod bedre end dagen før ved et tilsvarende arrangement i København, hvorved forventningerne steg endnu et par grader.

Da alle var vel ankommet, så satte vi os til bords med Jean-Louis Chave for bordenden … og så var vi klar til store vine og til at høre lidt om dem og vinhuset fra manden selv … Kongen af Hermitage, men lad os endelig lige først se nærmere på vinhuset.

Jean-Louis Chave

Chave familien har været vinbønder i Rhône siden 1481 … og på flere af husets flasker står der da også Vignerons de Père en Fils depuis 1481 … og det er vel at betragte som et af de mest ikoniske vinhuse i det nordlige Rhône.

Domaine Jean-Louis Chave holder nemlig til på hovedgaden i den lille by Mauves syd for Tournon i Ardeche området. På samme måde som andre store producenter som Bonneau og Clape, så holder det anerkendte vinhus til i en ganske uanselig ejendom, som man nemt overser og blot kører forbi.

Oprindelig lå vinhuset i appellationen nu kendt som Saint-Joseph, og der var også dér på bakkerne tæt på Ardèche i kommunen Lemps, at familien dyrkede de første Chave vine tilbage i 1400-tallet.

Men da vinlusen Phylloxera ramte markerne i 1800-tallet, så var familien nødsaget til at flytte til Rhône-dalen, hvor de slog sig ned i landsbyen Mauves på adressen Avenue du Saint-Joseph 37, hvor de fortsat har deres vinkældre.

Og her købte de også – meget forudseende – nogle jordstykker på den anden side af floden i Hermitage.

Siden har vinhuset været et kendt navn ikke blot i Rhônedalen, men i hele verden. Efterspørgsel på husets Hermitage vine – både de hvide og de røde – er så stor, at de sælges på allokation og de findes på de ypperste restauranter over hele verden.

Domainet er gennem alle årene gået i arv fra far til søn og drives i dag af Jean-Louis Chave, der i 1992 overtog driften efter sin far Gerard Chave.

Gérard Chave overtog domænet i begyndelsen af 1970’erne og det var således ham, som udbyggede domænets omdømme og udvidede ejendommen ved køb af flere marker til samlet 14,5 hektar vinmarker … den nuværende størrelse af vinhuset.

Dermed er Domaine Jean-Louis Chave nu én af de største jordejere i Hermitage efter Chapoutier, Paul Jaboulet Aîné og Cave de Tain l’Hermitage.

Da Jean-Louis Chave overtog driften fra faderen i 1992, havde han forinden studeret i USA, først taget en MBA i økonomi på Hartford Universitet og dernæst et kursus i ønologi ved University of California.

Måske har den økonomiske baggrund haft en indflydelse på Jean-Louis Chave, for han har – på grund af efterspørgslen efter husets vine og da det ikke er muligt at øge produktionen – også dannet det lidt billigere brand J. L. Chave Sélection.

Chave Selection er Jean-Louis’ negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave både køber druerne fra andre vinbønder i området og anvender druer fra egne marker, men druer endnu ikke velegnet til hans domænevine. De opkøbte druer kommer fra 10 små vinavlere, der arbejder ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Smagningen

Vi startede vinsmagningen med først af smage vinene fra J. L. Chave Sélection og først 3 hvide og derefter 4 rødvine … og det er alle vine, som Jean-Louis selv definerer som bistrovine, der passer til let eller daglig mad, mens vi så i heat 2 skulle smage de eksklusive vine fra selve Domaine Jean-Louis Chave.

De dyre domaine vine karakteriserede Jean-Louis selv om vintervine … vine til hovedretter og vi skulle i heat 2 også smage Hermitage Blanc i 3 årgange, 2 røde Saint-Joseph vine og så sluttelig 4 Hermitage Rouge vine.

Der blev masser af vinsnak og vi fandt hurtigt ud af, at Jean-Louis menerr, at terroiret er langt det vigtigste, for han fortalte heller ikke meget om lagringen og fadenes påvirkning. For Jean-Louis Chave er markerne indflydelse det altafgørende.

Han fortalte fx også om udviklingen af Crozes-Hermitage, hvor man har udvidet voldsomt antal vinmarker, da Hermitage navnet i dag er blevet meget populært og vinene meget efterspurgte.

De store udvidelser har betydet, at den gennemsnitlige kvalitet i bedste fald kun middelmådig og svinger fra middel til fremragende. I 2024 var der 2.073 hektar vinmarker og bare de sidste 5 år er de udvidet med over 200 hektar.

Jean-Louis fortalte, at de nyeste Crozes-Hermitage marker i dag laver på flade områder. Tidligere lavede man også vine i Crozes, men det er ikke længere tilfældet fortalte Jean-Louis videre.

Derudover fortalte Jean-Louis selvfølgelig om alle de 16 forskellige vine, så lad os lige kigge nærmere på dem.

Vinene

Samlet så smageprogrammet dermed sådan her ud:

J. L. Chave Sélection
  • 2023 Crozes-Hermitage Blanc Sybéle
  • 2023 Saint-Joseph Blanc Circa
  • 2021 Hermitage Blanc Blanche
  • 2023 Mon Coeur Côtes-du-Rhône
  • 2023 Crozes-Hermitage Silène
  • 2023 Saint-Joseph Offerus
  • 2021 Hermitage Farconnet

Domaine Jean Louis Chave
  • 2022 Hermitage Blanc
  • 2016 Hermitage Blanc
  • 2005 Hermitage Blanc
  • 2022 Saint-Joseph
  • 2015 Saint-Joseph
  • 2022 Hermitage Rouge
  • 2012 Hermitage Rouge
  • 2007 Hermitage Rouge
  • 2004 Hermitage Rouge

Som vanligt kommer der selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene, men jeg kan godt afsløre, at Hermitage vinene lige har et par gear mere end de andre.

Jeg havde ikke før smagt Hermitage Blanc vin fra Domaine Jean Louis Chave, men de overraskede virkelig og det var som at komme i drømmeland. Jean-Louis fortalte, at nogle havde svært ved modne hvidvine som 2005 Hermitage Blanc.

Men det skyldes, at de ikke ved tilstrækkelig om vin … de dufter og synes, at vinen er overmoden. Men Jean-Louis fortalte, at der er stor forskel på en oxidativ vine og en oxideret vin … og jeg fangede det totalt, vekslede flere gange mellem, hvilken årgang af Hermitage Blanc var bedst … men endte faktisk med 2005’eren.

Jeg har før smagt Hermitage Rouge fra Domaine Jean Louis Chave i både årgang 2011 og 2010, hvor sidstnævnte havde fået 100 point fra Parker, mens 2011’eren “kun” havde fået 96 point.

Her smagte vi 4 forskellige Hermitage rødvine, hvor kun 2022’eren ikke var anmeldt af Parker og de øvrige thavde fået 95-96 point, men Jean-Louis fortalte, at han ikke synes, at en vin kan få 100 point, for det kan altid gøres lidt bedre.

Sikke en smagning … sikke vinmager … og stor tak til Henrik Ehlers fra Jysk Vin for indbydelsen og det er også Henrik, der løbende tog fotos og står for mange af billederne i denne artikel. Sikke en dejlig, fremrygende dag på Jysk Vin Vinbar.

2018 Lunadoro, Vino Nobile di Montalcino Riserva Quercione, Toscana, Italien

2018 Lunadoro, Vino Nobile di Montalcino Riserva Quercione, Toscana, ItalienSidst jeg smagte denne Vino Nobile di Montalcino Riserva Quercione fra Società Agriocola Lunadoro – også kaldet Nobile Lunadoro – var det en årgang 2008 … nu smager jeg den igen, blot 10 år nyere.

Lunadoro ligger tæt på den lille landsby Gabbiano mellem Val di Chiana dalen og Trasimeno søen cirka 15 kilometer nordøst for selve Montepulciano by.

Vingården har samlet 40 hektar jord, men heraf er alene 12 hektar vinmarker beliggende i 332 meters højde med en undergrund med masser af her … bl.a. påvirket af Trasimeno søen. Omkring 10 hektar af vinmarker er tilplantet med Sangiovese og de restende 2 med Merlot, Petit Verdot og lokale druer.

Vingården ledes af Adriano Annovi, mens ønologen Maurizio Saettini står for produktionen og agronomen Egidio Finazzer for driften af vinmarkerne. Men de 3 herrer ejer dog ikke vingården, for Nobile Lunadoro er nemlig ejet af den store vinkoncern Schenk, som vi jo er stødt på her på Houlbergs Vinblog tidligere … og det har jeg tidligere skrevet om.

Vinen her er lavet på ren Sangiovese fra Lunadoros fineste parceller omkring Valiano i Vino Nobile di Montepulciano. Efter høst er selve gæring og maceration sket ved temperaturkontrol i ståltanke inden lagring 24 måneder på franske egetræsfade og yderligere 12 måneder i flaske inden frigivelse.

Det er duftmæssigt klassisk Sangiovese … moden frugt, der mest er kirsebær, blommer, tranebær, mynte, og appelsinskal, lidt våde fade, chokolade, nougat, vanilje, svampe, rå champignon, violer, sød tobak samt noget garvet læder.

I munden er det egentlig en blød og moden vin, der har denne lyse, sødbitre og intense frugtsmag med en spinkel, syrlig, slank krop og frugt af lyse kirsebær, tranebær, ribs, lemon og citroner, Der er nogle knastørre, vilde og uforsonlige tanniner, der tørrer munden ud som var det Brunello og det slutter med lidt krydderurter. 91 point.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 259,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 99,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2024 Cantolio, Menzatia 18 Primitivo, Puglia, Italien

2024 Cantolio, Menzatia 18 Primitivo, Puglia, ItalienWTF … denne 2024 Menzatia 18 Primitivo trækker en højoktan alkoholprocent på 18% og dermed er den vel egentlig at betegne som en hedvin. I hvert fald lyder det som en temmelig kraftig basse og er fra kooperativet Cantolio aka Cantine del primitivo di Manduria, der netop ligger i Manduria i Puglia.

Det er normalt en vin, som jeg vil gå en stor bue udenom, men nu smager jeg altså vinen fra kooperativet, der netop har specialiseret sig i vine på Primitivo.

Cantine del primitivo di Manduria er grundlagt i begyndelsen af tresserne af en lille gruppe modige vinbønder, der gerne ville producere lidt bedre vine.

Den gang var der alene få medlemmerne af kooperativet, men i dag er mere end 700 lokale vinbønder fra området med i Cantolio, men nogle af vinbønderne ligger dog også i de nærliggende provinser Taranto og Brindisi.

Der er til gengæld næsten ingen informationer om produktionen af vine, der formentlig er lavet med gæring på ståltanke og efter endt fermentering er det lagret delvist i ståltankene og på egefade.

Allerede i næsen kan du mærke den høje alkohol, for duften virker sprittet med tørhed, bløde blommer, blommekompot, solbærlikør og blåbærmarmelade. Derudover kommer der tørre krydderurter med timian, tørre papkasser, chokolade, kanel, vanilje og daddelsirup.

I munden er det virkelig koncentreret Primitivo, hvor alle de søde elementer kommer drønende med fuld kraft og det er spidskommen, kanel, allehånde og en mushyblød frugt af både blommemarmelade, daddelsirup og sveskegrød, men underneden kan man også mærke den vilde alkohol, der giver et lidt brændende fornemmelse, selvom man bestemt forsøger at holde den lidt nede. Der er tør engelsk og sød finsk lakrids, peber og samlet lidt af en stor og sød historie, men klart en vin, som mange danskere vil elske … men ikke denne dansker, så jeg lander på 84 point.

Forhandles af Den Sidste Flaske, hvor en flaske koster 99 kr., mens prisen er 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2022 Darling Cellars, Gustus Shiraz Special Reserve, Western Cape, Sydafrika

2022 Darling Cellars, Gustus Shiraz Special Reserve, Western Cape, SydafrikaSom sidst var den anden vin i Gustus serien fra det sydafrikanske vinhus Darling Cellars deres 2023 Gustus Shiraz Special Reserve, der som foregående er lavet af vinmageren André Scriven.

Den er lavet med 100% Shiraz druer fra granitholdige marker i Darling Hills og fra gamle bush vinstokke og et efter sigende lavt udbytte. Gustus er i øvrigt det latinske ord for smag … og hos Darling Cellars findes der i Gustus serien 8 forskellige vine.

Denne Gustus Shiraz er lavet ved, at druerne først gennemgår en kold premaceration over 5 dage og så gærer hele ved 20-30 grader i rustfrie ståltanke over endnu 10 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret på amerikanske og franske egefade i 22 måneder.

Man kan allerede i duften mærke, at det er en anden vinmager end årgangen tidligere, for selvom den er meget fadpræget, så virker den ikke så over-oaked som sidste årgang. Der er dog fortsat nogle pænt ufosonelige grønne og pebrede noter frem med eukalyptus, grønne grene og de skygger noget for frugten, som mest er solbær, blåbær suppleret med hybenroser.

I munden taber vinen mig dog helt … har en lidt spinkel og vandet krop suppleret med masser af sort peber. Læg dertil lidt sødme og så man noget, som stikker lidt i forskellige retninger. Det er virkelig en vin, der kræver en monsterlækker og mør steak for grillen og der vil den virkelig have sin styrke. 84 point.

Forhandles af i Rema og fås derudover Vinøen.dk, hvor en flaske koster 69 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2024 Darling Cellars, Gustus Chenin Blanc Special Reserve, Western Cape, Sydafrika

2024 Darling Cellars, Gustus Chenin Blanc Special Reserve, Western Cape, SydafrikaFor et års tid siden testede jeg de to Gustus vine på Chenin Blanc og Shiraz fra Darling Cellars. Nu smager jeg dem igen, men blot i årgangene nyere og den første er en 2024 Gustus Chenin Blanc Special Reserve.

Det er en vin, der er lavet af vinmager André Scriven på 100% Chenin Blanc, som efter høsten afstilkes, knuses og ligger 12 timer med skindkontakt inden en kølig gæring på ståltanke ved 13 grader over 14 dage. Derefter lagrer vinen sur lie i tankene i 6 måneder inden aftapning.

Til at starte med er duften lidt neutral og tilbageholdende, men lufter du glasset godt, så kommer der lidt mere frem og det er mest noget honningmelon, pærer, kvæde, lindetræ, honning, mjød og en halv  københavnerstang med ananasovertræk. Det giver en rund og fyldig vin.

I munden er det lidt en kombination af tropisk frugt med abrikos, multifrugtjuice, ananas, mango, abrikos og så noget citrusfrugt, mest kandiseret lemon og sødbitter grape. Det er 1-2-3 drik og mange vil falde for den fyldige, cremede og småsøde smag. 86 point.

Forhandles af i Rema og fås derudover Vinøen.dk, hvor en flaske koster 69 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2024 Casa Marín, Cartagena Riesling, San Antonio Valley, Chile

2024 Casa Marín, Cartagena Riesling, San Antonio Valley, ChileI det hvide spor var næste vin en 2024 Cartagena Riesling, men nu er vi gået oversøisk, for vinen er fra det chilenske vinhus Casa Marín, som vi også mange gange er stødt på her på vinbloggen.

Cartagena Riesling er ikke en typisk Chile vin, for der dyrkes ikke meget Riesling i Chile, men her kommer druerne fra nogle ret kalkholdige marker i det kystnære Lo Abarca blot 4 kilometer fra Stillehavets iskolde, antarktiske havstrømme.

Halvdelen af druerne presses direkte som hele klaser, men resten afstilkes før presningen. Herefter gærer vinen blot køligt ved 12-14 grader og efter endt fermentering er den så blot lagret måneder sur lie i ståltankene. Vinen har omkring 7,1 gram restsukker pr. liter.

I næsen er der en lille snert af petroleum og linolie, men ellers har vinen en kølig, stringent og stenet mineralitet, mens frugten er lidt oversøisk og eksotisk med abrikos, melon, papaya, fersken og pærer suppleret med bagepulver og søde krydderier.

Smagen er herlig syrlig og frisk … der er stoppet masser af umodne, syrlige æbler, citroner, lemon og endda lidt grape i flasken. Det giver bid og sammen med den stenede mineralitet, så giver det en rank og stringent vin, selvom man fornemmer, at der også kommer lidt krop og fedme fra frugten og restsukkerniveauet … samlet giver der en rigtig lækker Riesling. 91 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2024 Weingut Huber, Grüner Veltliner Terrassen, Niederösterreich, Østrig

2024 Weingut Huber, Grüner Veltliner Terrassen, Niederösterreich, ØstrigVi fortsatte derefter i det hvide spor, for næste vin er en frisk gammel kending, nemlig Grüner Veltliner Terrassen fra Weingut Huber og her det 2024’eren.

Jeg har tidligere smagt vinen i både årgang 2017, 2020, 2021, 2022 og 2023. Den er lavet med druer fra forskellige marker i Traisental og fra vinstokke, der er mellem 5 og 80 år gamle.

Vinen er lavet med 6 timers kold udblødning af druerne, presning og gæring i ståltanke ved 19 grader, hvorefter vinen modner yderligere i de rustfrie ståltanke i 3 måneder inden vinen flaskes. Den har 1,8 gram restsukker pr. liter.

Føj det dufter godt … man bliver helt høj … har denne runde, saftige og læskende aroma med lidt grillede citroner, pærer, melon, fersken, selleri, grøn peber, hvide asparges og så denne lille og lokkende sødme, der lige løfter og binder det hele sammen.

Smagen er lidt i samme boldgade … saftigt, rundt, sødt og læskende med en frugt af bløde pærer, fersken, gule æbler, mango og maskulin syre med grillet citron, sødbitter lemon. Vinen har bare god balance mellem syre og sødme … samt masser af saftighed og frugtsmag. 91 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 124,95 kr., men prisen ved køb af 6 flasker er 89,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2024 Feudo Maccari, Olli Grillo, Sicilien, Italien

2024 Feudo Maccari, Olli Grillo, Sicilien, ItalienDenne Olli Grillo fra Feudo Maccari på Sicilien har jeg smagt før … både i årgang 2022 og 2023, men nu er det nyeste nummer anno 2024, som jeg har hældt i glasset.

Feudo Maccari er et projekt fra den toscanske producent Antonio Moretti Cuseri, der til dagligt er ejer af Tenuta Sette Ponti inklusiv de to Bolgheri vingårde Orma samt Poggio al Lupo og står bag kultvinene Crognolo, Orma og Oreno.

Han besøgte i 1990’erne Val di Noto … den sydøstligste del af Sicilien og blev fascineret af stedet og besluttede, at det ville være et perfekt område for hans næste vinprojekt.

I år 2000 begyndte han at opkøbe vinmarker og har i dag 50 hektar vinmarker fordelt på et utal af parceller i forskellige højder og nogle med gamle vinstokke over 30 år gamle og med druer som Nero d’Avola, Syrah, Cabernet Sauvignon, Grillo og Moscato.

Han har også bygget en stor vingård , som endda omfatter et par gæsteværelser udover en topmoderne vinkælder. Vinene bliver så lavet af Antonio med ønologisk bistand fra ægteparret Giola Cresti og Carlo Ferrini … Carlo er selv tidligere kåret som landet bedste vinmager.

Olli Grillo er lavet med Grillo druer fra 20 år gamle buskvine, som vokser på nogle sydvendte sicilianske vinmarker. Hovedparten af druerne kommer fra enkeltmarken Olli, som er beliggende nær Noto i det sydøstlige Sicilien. Markens navn er en hyldest til en gammel vinbonde fra egnen. Den er både gæret samt lagret på ståltanke.

Duftmæssigt er det en lidt bredrøvet og eksotisk dame … smøret, cremet og olieret med tropisk frugt af pærer, fersken, ananas, mango og papaya, syltede citroner og grillet lemon. Det er yderst behageligt og suppleres af lidt urter,

I munden er det samme historie … bred, cremet og føjelig, men alligevel med en frisk citrusfrugtbåret syre … citroner, lemon, grønne og umodne æbler suppleret med lidt saltede elementer.  Der salte og lidt grapebitre giver masser af liv og spændstighed, der går vildt godt sammen med den olierede fedme. 91 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 66,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2022 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

2022 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Villages, Rhône, FrankrigDenne Côtes du Rhône Villages fra La Bastide Saint-Dominique er altid et godt glas rhônevin og nu smager jeg vinen igen og her i årgang 2022.

Vinen er lavet på 50% Grenache, 20% Syrah, 15% Mourvèdre og 15% Carignan. Druerne kommer fra markerne Champovin og Bois Lauzon, hvor vinstokkene er mellem 20-60 år gamle.

Efter manuel høst og sortering afstilkes druerne inden gæring og maceration ved 28 grader i store temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke. Processen tager 18 dage med daglig punchdown. Efter endt fermentering har vinen lagret 12 måneder på cementtanke inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det en rank, grøn og urtet vin med frugt af blåbær,  blommer, ribs og granatæbler, eukalyptus, mentol, lakridsrod og tør engelsk lakrids, blæk samt oliven. Der er også rhônekrydderier, lidt lavendel og alt med en lidt syrlig kant.

Men i munden er vinen anderledes, fyldigere, federe, mørkere og mere intens med en kraftig cremet smag. Her kommer der solbær, sorte kirsebær og ribs, masser af engelsk lakrids, sød finsk lakrids, lidt peber og samtidig en vis frugtsødme. Det er skruet satans godt sammen, så dermed 91 point

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 155 kr. mens prisen er 139 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2024 Giannicola di Carlo, Iconic Rosé, Abruzzo, Italien

2024 Giannicola di Carlo, Iconic Rosé, Abruzzo, ItalienDen næste af de buttede vine fra Giannicola di Carlo var så en rosévin, for det var denne 2024 Iconic Rosé.

Det er en vin, der er lavet på et blend på Merlot og Sangiovese fra husets egne marker i Chieti provinsen i Abruzzo på nogle sydøstvendte skråninger i 250 meters højde.

Efter både afstilkning og en blid presning er alle druerne i ganske kort kontakt med skindet i en kryomaceration, hvilket har givet vinen lidt bleg rosa farve. Vinen er så gæret i rustfri ståltanke ved kontrolleret temperatur og der er den også lagret kortvarigt inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det først blomster, som kommer frem … tørrede rosenblade og tulipanstilke i skøn forening og så en lidt urtet og grøn frugt med granatæbler, ribs og kandiserede kirsebær, men igen med en slank, spinkel og let krop.

Også i munden er det en let., slank og spinkel vin med lyserød frugt, hindbær, ribs, granatæbler og citrusfrugter … ganske svagt også en lille frugtsødme, som dog virker meget ren, klar og fersk, men samlet bliver det en frisk lille rosé … 87 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 129 kr. og en kampagnepris på kun 69,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger