Steffen overraskede også med hans vin nummer 2, hvilket blev denne Fleurie fra det beaujolais baserede vinhus Clos de la Roilette.

Clos de la Roilette er grundlagt tilbage i 1910, men fik sit navn i 1920’erne, hvor appellationen Fleurie opstod og ændrede alle huset marker fra Moulin-á-Vent til Fleurie. Ejeren Crozet blev rasende og ændrede vingårdens navn til Clos de la Roilette efter hans væddeløbshest Roilette, satte et foto af hesten på flasken og nægtede nogensinde at bruge navnet Fleurie på sine vine.

I dag er hesten fortsat på etiketter, men vinhuset ejes i dag af Coudert familien, efter Fernand Coudert købte vingården i 1967. I dag er det hans søn Alain og svigerdatteren Alexis.

Alain kom ind i driften i 1984, selvom det egentlig var hans bror, som skulle have overtaget driften, men han kom til alvorligt til skade i en ulykke i 1979 og kunne således ikke stå for driften. Siden 1991 har Alain stået for hele driften.

Clos de la Roilette har sammenlagt 13 hektar vinmarker, hvoraf de 12 hektar er i Fleurie og 1 hektar i Brouilly … sidstnævnte har Alain arvet fra hans bedstefar, som frem til 2005 selv passede marken. På markerne er vinstokkene mellem 30 og 90 år, hvorfor de også giver ganske små udbytter.

Vinmarkerne passes efter lutte raisonnée med stor respekt for naturen og kun sprøjtning, hvis det absolut ikke kan undgås. Langt de fleste parceller bearbejdes kun manuelt og uden maskiner. Og vinene læner sig nok mest op af Moulin-á-Vent.

Clos de la Roilettes Fleurie er lavet på håndplukkede druer der gærer i hele klaser i åbne tanke med hatten af druer nedsunket i mosten. Her gærer vinen i cirka 14 dage, inden den overføres til store gamle foudres indtil sommeren efter høst.

Næsen har denne klassiske rustikke og lidt bondske duft med blåbær, blommemarmelade, figner, kul, tjære, en vis sødme, fylde og solrig og svulstig varme. Der er lidt brændte noter, nødder, kamfer, balsamisk olie, violer, sorte oliven, eg, krydderier og alt sammen meget tæt og koncentreret.

Smagen er også tæt, kompakt og saftig med mørk og frisk frugt, godt med egetræ, mens syren slet ikke er vild, men lidt afdæmpet. Der er kirsebær, blommer og blåbær, utrolig blød og alligevel koncentreret smag, masser af bondsk charme og gud, hvor er det godt.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 145 kr., mens prisen er 130 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   

Ligesom Celestin er Floridor og Floridor er Celestin, så er Fabrice Le Glatin også Domaine de la Cure og omvendt. Hans vinhus ligger i Saint-Symphorien d’Ancelles i Beaujolais og vi smager her hans Gamay baserede vin Gamine.

Fabrice Le Glatin var egentlig til dagligt engelsklærer i gymnasiet i Hauts-de-Seine i Paris og siden 2006 drev han også den roste vinblog Vin Sur Vin. Der skrev han bl.a. om naturvine og fik i 2008 prisen Prix des Internautes og i 2011 blev han vinder af en anden pris Wine Blog Trophy i Angers.

Han har også tidligere sammen med vennen Laurent Pouillieute lavet app’en Winetage pour iPhone til mobiltelefoner … og nu er han også for nogle få år siden startet med at lave sine egne vin under navnet Domaine de la Cure.

Allerede som 17-18 årig – mens han fortsat boede hjemme hos sine forældre – fik han øjnene op for vinens verden … og familien har altid været interesseret i vin og stoppede altid op ved vinmarker, når de kørte på ferie.

I 2017-18 startede Fabrice sit eget vinprojekt og flyttede med kone og børn fra det behagelige liv Paris til et nyt på en gammel vingård i Saint-Symphorien d’Ancelles i Beaujolais, hvor det gamle hus mildest talt trængte til en ordentlig renovering. Målet var at lave naturvine selv … inspireret af Jules Chauvet, en af pionererne indenfor naturlige vine.

Fabrice fik dog undervejs gode råd med fra Bruno Perraud på Côtes de la Molière … en anden lokal vinbonde. Han lærte Fabrice, at det er hårdt arbejde at drive markerne … og ville aldrig låne sin traktor ud til Fabrice … måske skyldes det også, at den eneste gang han lånte traktoren, så væltede den ned i en kløft.

Vi har i øvrigt tidligere stiftet bekendtskab med Bruno Perraud på Côtes de la Molière, nemlig da jeg smagte Bruno og Isabelles lækre 2015 Moulin à Vent.

Fabrices anden mentor i startfasen har været Henri Milan, som han kalder sin vinøse Zinédine Zidane og åndelige far. Fabrice har haft en praktikplads hos Milan og efter opstarten fået masser af råd … men ikke mindst har Henri givet Fabrice selvtillid.

Fabrice har 2,7 hektar nu vinmarker, der ligger i Cru Beaujolais regionerne Chénas og Juliénas … med parceller med både gamle og unge vinstokke. Markerne ligger i omkring 350 meters højde og der praktiseres biodynamisk drift uden nogen syntetisk behandling, selvom Fabrice ikke er certificeret … men skulle blive det i år.

Vinfremstillingen er på samme måde … fuldstændig ren med mindst mulig indgriben, alene spontangæring med druernes egne gærceller og der anvendes slet ikke svovl på noget tidspunkt. Fabrice siger, at  han vil lave vine, som han selv vil drikke, som han finder gode. Intet overdrevet.

Denne Gamine med det smukke etiket er lavet på ren Gamay. Etiketten er tegnet af den franske illustrator Laurence Chéné, der netop har denne flotte og småskøre streg.

Vinen er gæret med den klassiske Beaujolais metode carbonic maceration uden tilsætning af svovl på ståltanke og lagring også sket i tankene efter et par måneder, så det er vel dermed en Beaujolais Nouveau. Selvfølgelig ufiltreret og endeligt flasket uden svovl.

Jeg undres over, at proppen ikke er kork, men i steder er en kunstprop, hvorpå der dog godt nok står; 100% recyclable. Hvorfor ikke den gode, gamle korkprop?

I glasset er det en lys og grumset væske, der mest ligner noget tranebærsaft med økofornemmelser. Duften er klart mere lys end Beaujolais generelt, men har faktisk lidt af den samme småbondske landlighed, ribs, lidt grønne bananer, tranebærsaft, jordbær på en lys, fin og sart facon. Vinen virker til at have stor saftighed … og virkelig masser saftfornemmelse.

I munden er det en rigtig syrebandit … men med en let saftighed, venlighed og ligefrem frugt. Den er åleslank, klein, mager og splejset, men der er med saft og mineralitet. Der er hindbær, lyse blommer og umodne jordbær, lys fennikel, Det er vinen, som gør mørke stunder lyse og lyse sommeraftener sjove. Skovl indenbords med let, lys og fræk attitude … saftevand for voksne.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 180 kr.

Jeg har næsten lige sluppet glasset med Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont i en årgang 2016 før jeg igen smager vinen fra Hospices de Beaujeu blot i en nyere årgang 2019.

Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont er lavet på 100% Gamay fra husets marker i Regnié. Vinen er lavet som de klassiske bourgognevine. Efter den første alkoholiske gæring er vinen så lagret 8-10 måneders på 1-5 år gamle 228 liter burgundiske egetræsfade. Régnié er vel nok den billigste af de 10 appellationer i Beaujolais og også den nyeste appellation.

Vinen er måske lidt mørkere end 2016’eren og den har nok heller ikke den helt samme burgundiske lethed, selvom det bestemt aldrig bliver en fed, opulent og tyk Beaujolais vin. Der er dog en arketypisk landlighed, kirsebær, jordbær, fennikel, blomster samt en let sødme. Det er vin med et glad ansigt … absolut fremkommelig, let, elegant, ubekymret og totalt imødekommende.

Smagen er fortsat lysere end de fleste Beaujolais vine, mere lys, stram, ren og fin frisk frugt med ribs og hindbær … syren er stram og tanninerne fine. Smagen er også mere tør og mere koncentreret end 2016’eren, men fortsat med let og luftig saftighed. Igen er det meget stilsikkert med burgundisk præg og til prisen fortsat et røverkøb, så dermed 5 sikre tomler med stor pil op,

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 155 kr., mens prisen på tilbud kun er 105 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Helt tilbage fra 1240 og frem til i dag har omkring 250 velgørere gjort det muligt drive Hospital Proximity De Beaujeu i byen Beaujeu i Beaujolais området … en velgørende institution og senere decideret hospital, der hjælper ældre, syge og andre nødlidende.

Det er sket gennem donationer af penge, bygninger, vinmarker og skove. Fra alle de modtagne vinmarker har man så lavet vine, som også kunne finansiere hospitalsdriften og det sker fortsat i dag og her smager jeg netop én af disse vine … en 2016 Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont.

I gamle dage havde ingen lande et godt, velfungerende, gratis hospitalsvæsen, så hjælpen til de fattige syge var helt overladt til frivillige organisationer, som blev støttet af velgørere. Mange af disse gode institutioner fik – eller arvede – vinmarker, hvorfra de producerede vin for at finansiere driften af hospitalerne.

Det har vi fx set i Franken, hvor vi i Würzburg finder Juliusspital, Bürgerspital og Staatlicher Hofkeller, men også i Bourgogne har det været meget udbredt, hvor det mest kendte selvfølgelig er Hospice de Beaune, som ejer nogle af de bedste marker i Bourgogne og hvert år bortauktionerer deres vine. Det er primært vinproducenter og negociantfirmaer fra Bourgogne, som køber vinene, der sælges i fade via lots, hvor et lot kan indeholde flere fade.

Men der findes altså også flere andre tilsvarende godgørende organisationer aka hospitaler i Bourgogne, nemlig Hospices de Nuits Saint Georges, Hospices de Dijon, Hospices de Romanèche Thorins og så Hospices de Beaujeu.

Hospital Proximity De Beaujeu aka Hospices de Beaujeus er et af de ældste af disse institutioner, da det startede i 1240, hvor Messiers Robert de Trémont startede med at donere senge til Hôtel-Dieu, hvor man startede med at behandle syge. Dette blev så løbende støttet med donationer fra de magtefulde velhavere i Beaujeu.

Disse donationer fortsatte og i 1400-tallet begyndte mange også at testamentere deres ejendom og ofte vinmarker til Hôtel-Dieu, men i  1500-tallet tog donationerne til, hvilket gjorde at man efterhånden kunne drive et helt hospital, hvilket blev til Hospital Proximity De Beaujeu med reelle hospitalsfunktioner og hospitalspersonale.

Siden 1400-tallet har driften omfattet vinproduktion og det er fortsat helt frem til i dag, hvor Hospital Proximity De Beaujeu ejer Domaine Hospices de Beaujeu, som i alt har 83 hektar vinmarker i Beaujolais, hvor hovedparten på 65 hektar ligger i Régnié, mens der er 7 hektar i Brouilly, 4 hektar i Morgon, 3 hektar i Juliénas og 4 hektar under den bredere appellation Beaujolais-Villages.

På samme måde som Hospice de Beaune blev vinene fra Hospices de Beaujeu oprindelig solgt på auktioner, men i 2013 underskrev de en forpagteraftale med bourgognehuset Maison François Martenot, der nu har opnået eneret til at markedsføre Hospices de Beaujeu vinene i de næste 25 år.

Maison François Martenot er jeg stødt på tidligere, for det en del af den helt store franske vinkoncern Les Grands Chais de France aka GCF Group.

Og GCF Group er vi stødt på et utal af gange her på vinbloggen, for det er jo koncernen, der herhjemme vistnok mest er kendt for den ikoniske J.P. Cheney vin med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

GCF Group laver alt fra de allerbilligste supermarkedsvine til helt dyre vine fra Bordeaux slotte, vingårde i Bourgogne, Loire, Jura, Champagne … ja fra alle steder i Frankrig.

Siden Maison François Martenot har overtaget forpagtningen, så har de investeret massivt og bragt mere “burgundisk” præg i vinene, bl.a. med nogle af gamle, klassiske dyder som manuel punch downs, overpumpninger og lagring på 228 liter burgundiske egetræsfade.

Her smager Houlberg så én af vinene fra Hospices de Beaujeu … deres Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, som jo hylder den første, som donorede til organisationen. Der står ikke, at det er en Beaujolais-Villages eller Regnié, men alle druerne til vinen skulle efter sigende komme fra husets marker i Regnié. Måske mener Maison François Martenot at Bourgogne navnet sælger bedre?

Nevermind … vi er selvfølgelig 100% Gamay, der – som jeg beskrev tidligere – er lavet som de klassiske bourgognevine. Efter den første alkoholiske gæring er vinen så lagret 8-10 måneders på 1-5 år gamle 228 liter burgundiske egetræsfade. Régnié er vel nok den billigste af de 10 appellationer i Beaujolais og også den nyeste appellation.

I glasset er vinene noget lysere end Beaujolais vinene generelt, så den mere klassiske burgundiske stil afsløres allerede dér, men vinen i næsen også byder på let og lys frugt, godt med jordbær, nogle søde kirsebær, nærmest sød frugttyggegummi, finsk lakrids, blomster og en vitterlig fin, småsød sarthed, som er dragende.

Smagen er heller ikke typisk Beaujolais … eller i hvert fald en lys, stringent side, for vinen har slet ikke denne lidt rustikke og landlige side, som jeg oftest forbinder med Beaujolais. Her er det stilsikkert lys, stram, ren og fin burgundisk vin og nu giver det totalt mening, at de kalder vinen en Bourgogne Gamay. Frugten er ribs og hindbær … syren stram og tanninerne fine. Der er noget let over vinen, som oss’  næsten er på vej til at blive vandet, men holder sig på dydens smalle spor. Nøj, det er sgu da en lille burgundisk perle … og til prisen lidt af et røverkøb, som bør blive en storsællert. Samtidig er man vel også fortsat med til at støtte et godt formål.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Som mr. masterchef Jesper Koch vil ha’ sagt det, så smager det tossegodt. Det er denne Beaujolais vin Moulin A Vent Champ de Cour fra Thibault Liger-Belair, som jeg snakker om. Nam.

Vinhuset er reelt grundlagt i 2002 af Thibault Liger-Belair, som kommer  fra den berømte Liger-Belair familie, der i nu over 300 år har drevet et af de vigtigste vinhuse i Bourgogne. Historien startede i 1720-tallet, hvor vinhuset blev grundlagt af vinmarksejer, kongens sekretær og borgmester i Nuits, Claude Marey. Hans søn Claude og dennes søns Guillaume førte huset videre indtil 1852, hvor nevøen Comte Liger-Belair blev medejer. Siden har Liger-Belairs efterkommere ledet huset.

I 1982 – hvor Thibaults bedstefar Xavier Liger-Belair døde – så overtog Thibaults far Vincent driften sammen med sin mor. Han omstrukturerede domænet, hvor han bl.a. overlod driften af en del af vinmarkerne til andre vinbønder i området. Men disse aftaler blev dog opsagt i 2002, hvor Thibault Liger-Belair grundlagde sit domæne og begyndte at lave vin fra familiens marker.

Liger-Belair familien står også bag Domaine du Comte Liger-Belair, hvor Thibaults mere berømte fætter Louis-Michel Liger-Belair laver store bourgognevine i Vosne-Romanée, så Liger-Belair navnet er fortsat kæmpestort i Bourgogne.

Inden Thibault i 2002 grundlagde sit eget vinhus Domaine Thibault Liger-Belair samt handels- og negociantfirmaet Thibault Liger-Belair Successeurs, så havde han studerede ønologi i 6 år og arbejdet med vinhandel i Paris, hvor han også smagte nogle af verdens største vine.

Dér opstod drømmen om at lave sine egne store fra familiens fantastiske marker og siden 2002 har han forfulgt den drøm … og Thibaults vine regnes i dag som nogle af de absolut ypperligste i Bourgogne.

Siden starten har Thibault også bygget hans ideal for en vingård i udkanten af Nuits-Saint-Georges. . Bygningen får strøm fra solceller, bruger jordens egenskaber til at kontrollere temperaturen og han renser selv sit spildevand, inden han leder det tilbage i de offentlige systemer. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje ud fra et ønske om bæredygtighed og om ikke at belaste naturen på nogen måde.

Samlet har Thibault Liger-Belair 7,25 hektar marker i Bourgogne fordelt på 5 kommer og 8 appellationer, bl.a. parceller på fine marker som Grand Cru marken Clos Vougeot og Vosne Romanée Grand Cru marken Richebourg … bare for et nævne et par stykker.

Han arbejder økologisk og biodynamisk for ikke at manipulere hverken vinstokke eller jordbund. Han ønsker af princip ikke at anvende kunstige hjælpemidler i sin stræben efter naturlige og ekspressive vine. Han pløjer med heste, hvor det kan lade sig gøre, for ikke at komprimere jordbunden for meget og arbejder lige nu på at grundlægge et landbrug, så han kan lave sin egen kompost.

Thibault Liger-Belair vinificerer oftest sine bourgognevine med en stor andel hele stilke. For topvinene skæres den centrale del af stilkene væk med håndkraft på hver eneste drueklasse.

Vinene spontangærer i ståltanke, hvorefter Thibault går i gang med at smage vinen sammen med sin fadleverandør. Herefter laves det perfekte fad til hver enkelt vin. Hvilket træ, grain og hvilken ristning, der skal bruges, fastlægges i detaljer.

Dette kan lade sig gøre fordi, at Thibault Liger-Belair siden 2005 har udvalgt sit eget træ. Hvert år tilbringer han en uge i skovene for at vælge træ til sine vine – og går så meget i detaljen, at nordsiden af træerne bruges til de mindre vine, mens sydsiden bruges til topvinene.

Men udover de klassiske bourgognevine, så er Thibault også startet med at lave lidt beaujolais vin. I 2008 købte han nemlig 8 parceller i Moulin-a-Vent, men frasolgte alle druerne det første år. Men siden 2009 har han lavet en række vine med markerne med meget gamle Gamay vinstokke, hvor han forsøger at fortolke terrioret fra de forskellige granitholdige marker.

Thibault siger selv, at han meget sammenligner Moulin-a-Vent med Chambolle Musigny, for selvom Moulin-a-Vent vinene måske er lidt mere maskuline, så har de normalt også mere struktur og skal ofte have lidt alder inden de topper.

Nå, men denne Moulin A Vent Champ de Cour er lavet fra 80 år gamle vinstokke, der ligger i den sydlige del af appellationen lidt beskyttet af bakken med vindmøllen fra vine fra nord. Vinen er lavet med 40% hele klaser og efter endt fermentering har vinen lagret i 18 måneder på egefade. Der lavet beskedne 2.107 flasker af denne årgang 2016.

Svend sagde, at den lugter lidt som en ko, der løfter halen. Men duften er også herlig animalsk, dyb landlig, flæsket, vild og voldsom med banan, blommer, sorte kirsebær, blæk, grafit, tjære, peber, nogle vådkrydrede elementer, blomster … og så alligevel med en fin, kølig stil suppleret med nogle aftryk fra fadene med kanel og brændte elementer. Det dufter som en saftig bondevin med en kølig og uimodståelig elegance.

I munden er det også en saftig og elegant bondevin, pænt tør med mærkbare tanniner, sorte kirsebær, ribs, en bitter syre, vild og også parfumeret, lidt jammy og vældig stor saftighed. Det er dog uden at miste en lidt fast struktur … altså hvor jeg bare knuselsker disse beaujolaisvine og denne er super. 5,5 fingre med pil op. Det er tossegodt.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske i årgang 2017 koster 299 kr., men pt. er på tilbud til 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Til en frokost forleden fik jeg ansvaret for at vælge vinen og jeg valgte beaujolais … elsker simpelthen vinene fra området og den kærlighed bekræftede denne 2015 Moulin-à-Vent La Salomine fra vinhuset Château de Beauregard aka Joseph Burrier bare.

Burrier familien har været vinbønder i Bourgogne i over 500 år og købte Château de Beauregard i 1883, så familien har været ejere af vingården i 6 generationer. Slottet ligger ved højdedragene Solutré og Vergisson mellem byerne Pouilly og Fuissé i Bourgogne og er bygget i tidsrummet omkring 1809-1816 af en af Napoleons officerer efter hjemkomsten fra et succesrigt togt.

Château de Beauregard er en af de største vingårde i hele Beaujolais- og Mâconnais regionerne. Samlet har slottet 43 hektar vinmarker fordelt i både Pouilly-Fuissé, Saint Veran, Mâcon, Fleurie og laver derudover også vin fra Moulin-à-Vent samt Beaujolais-Villages vine.

De fleste hvidvine er vinificeret på Château de Beauregard i Fuissé, mens de røde laves i Fleurie på Domaine de Poncié, der også er ejet af Château de Beauregard.

Siden 1970’erne har vingården været drevet af Jacques Burrier, men i 2000 blev Frédéric Marc Burrier som 6. generation leder af Château de Beauregard.

Udover at vinificere egne druer, så ejer familien også négociant virksomheder under navnet Joseph Burrier og endnu to under navnene Château du Clos og Domaine de la Rochette.

Her er det netop en af husets beaujolais vine … og det siges, at Château de Beauregards beaujolais vine er forskellig i stil fra andre beaujolaisvine. Stilen er mere lig Bourgogne med en væsentlig større krop og fylde, men lad os se nærmere på det.

Der laves 3 Moulin-à-Vent  vine på Château de Beauregard, hvor denne Moulin-à-Vent La Salomine er lavet med druer fra marken La Salomine, hvor de fleste af vinstokkene er plantet i 1912, således stokkene i dag har en gennemsnitsalder på 70-80 år.

Château de Beauregard har siden 1872 ejet den lille parcel på La Salomine, der ligger lige på grænsen til Fleurie mellem de to marker Poncié og Rochegrès.

Druerne selvfølgelig høstet med håndkraft og sorteret, så snart de ankommer til vingården i Fleurie – den tidligere Maison Tournissoux gård – og så sker vinificeringen helt traditionelt med gæring over 6-10 dage med både pigéage og remontage … altså punch-down og overpumpning. Efter endt fermentering er vinen lagret på burgundiske 228 liter barriques i næsten et år.

I næsen er det er herlig animalsk, landlig vin med et bondsk udtryk og klart lidt mørkere end jeg måske havde forventet. Der er både lidt solbær og jordbær, knuste rosenblade og klar kalket mineralitet. Der er noget rustikt og modent over duften.

Smagsmæssigt igen en lidt mørk – om end let – side, masser af grov landlig syre, godt med blækagtige noter, modne tanniner. Der er ikke noget, som stikker ud, frugten sådan lidt medium med pæn saftighed og faktisk meget drikkevenlig vin.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7  

Nu har Houlberg atter fået god vin fra Beaujolais i glasset og nu er det en hjertevarm Moulin-à-Vent Cœur de Vigneronne 2018 fra Anita Kuhnel på Domaine Anita.

Vinhuset ligger i Chénas nær Mâcon og er grundlagt i 2015 af unge Anita Kuhnel, som selv er født og opvokset i Bresse, ikke langt fra Beaujolais. Det lå dog ikke i kortene, at Anita skulle dyrke vin, for hendes store passion var cykling, som hun dyrkede professionelt, bl.a. deltog hun i 1996 i verdensmesterskabet i Novo Mesto i Slovenien.

Samme år blev hun gift med André Kuhnel, hvis familie har været vinbønder i Morgon siden 1943 … og der startede Anitas nye passion for vin. Hun ville også selv lave vin, så derfor lærte hun håndværket både hos Andrés familie samtidig med en uddannelse til vinmager i Beaune inden hun i 2015 grundlagde sin egen vingård mellem Chénas og Moulin-à-Vent.

I vinkælderen har Anita hjælp fra Guy Marion, der som pensioneret chefønolog og højrehånd for Georges Duboeuf har vinificeret mere end 50 vinhøste i Beaujolais. Anitas sparringspartner og mentor har derfor et enestående kendskab til Beaujolais’ mange terroirs.

Anita har samlet 16 hektar marker, som giver basis for vine i de 6 appellationer Moulin-à-Vent, Morgon, Chénas, Fleurie, Beaujolais og Beaujolais-Villages. Perlen er helt klart parceller på Moulin à Vent marken Reine de Nuit, som også har givet druer til denne Moulin à Vent Cœur de Vigneronne.

Druerne kommer nemlig fra lieu-dit stykke Aux Caves, hvor Gamay vinstokkene er omkring 60 år gamle. Vinen er lavet med 20% hele klaser og 80% afstilkede druer. Gæringen sker over 14 dage med daglig pigeage som i Bourgogne.

Derefter presses druerne og så lagres vinen 11 måneder på 4 år gamle burgundiske 228 liters barriques og efter flaskning lages den yderligere 5 måneder inden frigivelse.

Det dufter virkelig godt … klart bondsk og maskulin Beaujolais, arketypisk Moulin-à-Vent med masser af maling, æter, blomster, blæk, blåbær, banan, sorte kirsebær, nelliker, tørt træ, sød tobak, kakaopulver … lidt af en rodebunke, men på den herligste vis, for jeg elsker pærevælling, båndsalat og charmerende uorden. Det kaldes også sjæl og charme … hvem elsker ikke det?

Det smager også vildt godt … smagen faktisk mere elegant end duften. Der er engelsk lakrids, blød, sød, mørk og tæt med kirsebær, blommer, vanilje, sødkrydret og med en utrolig balance.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 199,95 kr, ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7