Die Spätburgunder dieses Freitag blev denne Brüssele Spätburgunder fra Weingut Graf Adelmann, som holder til lige udenfor den lille by Steinheim an der Murr, klods op af floden Bottwar, en sideflod til Murr, i Baden-Württemberg … og vinområdet Württemberg.
Vinhuset holder til i en gammel borg … Burg Schaubeck, som idylisk ligger ved et sving på Bottwar med udsigt over hele området, deraf også borgens navn … Schau, som betyder kigge eller udsigt samt Eck, et hjørne eller et knæk … Schaubeck.
Borgen stammer helt tilbage fra 1480, hvor den første del blev bygget af von den Herren Plieningen. Oprindeligt var borgen også omkranset af voldgrave på 3 af siderne.
Og der har altid været produceret vin på stedet. Man mener, at vinproduktionen går over 700 år tilbage på stedet, men familien Graf Adelmann overtog først stedet i 1914. Siden 2011 har det dog været yngste generation i form af Felix Graf Adelmann, som har stået i spidsen for vinproduktionen.
Felix overtog driften fra sin fat Michael Graf Adelmann, som siden 1981 havde ført vinhuset frem som ét af de førende i Württemberg, bl.a. ved at være blandt nogle af de første i Tyskland til at anvende nye egetræsfade i produktionen.
Weingut Graf Adelmann er nemlig – over medlem af VDP – også medlem af HADES. Sidstnævnte har jeg tidligere skrevet om. Det er en sammenslutning af vinavlere i Württemberg, som blev grundlagt i 1986 med henblik på at studere brugen af nye egetræsfade i vinproduktionen.
Udover Weinguf Graf Adelmann består HADES også af Weingut Fürst Hohenlohe Oehringen, Weingut Jürgen Ellwanger, Weingut Sonnenhof, Staatsweingut Weinsberg samt Weingut Drautz-Able. Jeg har tidligere skrevet om vine fra flere af disse vinhuse.
Inden Felix overtog driften af familiens vinhus havde han bl.a. arbejdet som direktør for et internetfirma i Hamburg inden han kastede sig over vinen og stod i lære hos vinmagere hos Weingut Bernhard Huber i Malterdingen, Weingut Schloss Proschwitz i Sachsen, Foradori i Trentino, Italien og Willi Bründlmayer i Østrig.
Weingut Graf Adelmann har samlet 20 hektar vinmarker, hvor de 16 hektar ligger i Kleinbottwar, hvor undergrunden består af rød Keuperboden, en slags rød kalksten. Så har man 1 hektar i Großbottwar samt 3 hektar Ludwigsburg-Hoheneck am Neckar, begge med undergrund med Muschelkalk, en slags muslingekalk/-kridt, som er en speciel kalksten type, som er rig på fossile skaller.
De bedste marker er Kleinbottwarer Süßmund og Kleinbottwarer Oberer Berg, som begge er særdeles stejle vinmarker med 60% stigning.
Der dyrkes primært lokale sorter, fordelt med 70% røde druer og 30% hvide druer. Af de røde druer dyrker Adelmann Trollinger, Samtrot, Spätburgunder, Frühburgunder, Lemberger samt de mere ukendte sorter Muskattrollinger, Urban og Clevner. De hvide druer er primært Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder samt Muskateller og Traminer.
Her har vi husets Spätburgunder, som der imidlertid ikke er megen information om. Men skal vi ikke gætte på, at den – med Adelmanns baggrund – er lagret på eg?
I næsen er der i hvert fald lidt røg, bacon, sød kostald, kul, lidt blomster, kirsebær og ribs. Smagsmæssigt lidt syrlige kirsebær, ribs … og syren er måske lidt kantet, men der er også let sødme, som bløder syren lidt op. Slutter med lidt peber og syre i eftersmagen, og en ganske habil Spätburgunder.
Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,90€ … eller omkring 59 kr.
Rating 4/7 
Lige update fra fredag, som – ganz natürlich – omfattede en Spätburgunder, selvom behovet egentlig var dækket – godt og vel – i løbet af ugen, som havde budt på ikke mindre end 7 forskellige af slagsen. Men jeres hårdtarbejdende vinblogger går gerne den ekstra mil, og det blev med denne Spätburgunder fra vinhuset Villa Wolf.
Kogte hvide asparges, skinke og hjemmelavet mayonnaise … kongespise, intet mindre. Kongespise. Hertil passer fx en hvid Muscat vin, og det blev denne Heimberger Muscat Médaillé fra kooperativet Cave de Beblenheim, selvfølgelig beliggende i byen af samme navn, og tæt på byerne Riquewihr og Zellenberg.
Vi fortsatte i Pinot Noir sporet, selvom denne Pinot Noir 8 fra Cave Vinicole de Hunawihr i Alsace ikke var ligeså nem at gætte som forrige vin. Lidt sjovt, da jeg tidligere har smagt vinen, blot i en årgang 2009. Dengang var det vist også på et bestyrelsesmøde hos formanden.
I denne uge – fra 4. til 11. maj er det Riesling Week. På restauranter, vinbarer og hos vinhandlere fejrer man foråret, lyse dage, solskin og fuglesang med en uge dedikeret til vine på Riesling. Herligt. Normalt afholdes ugen alene i København, men er nu også rykket til Jylland, bl.a. ser S’vinbar i Århus ud til at afholde et par spændende aftener.
På NEUMANNs | Bistro & Weinbar fik jeg ansvaret for at bestille lidt vin. Den opgave greb jeg fluks og fik – som en start – bestilt en flaske hvidvin. Jeg fik ikke den bestilte flaske … måske mit plattyske ikke er let forståeligt … eller måske hørte den kvindelige tjener ikke ordentlig efter. Jeg nænnede dog ikke at brokke mig.
Lidt mad skal der til … og hertil mere vin, og den første madvin var en hvid af slagsen, nemlig denne Founders Estate Chardonnay fra det vinhus, som vi to gange tidligere havde smagt denne aften; Beringer Vineyards.
Sidste uge bød også på et bestyrelsesmøde. Det er = godt med vine, og vi startede i den amerikanske afdeling, da værten lige var kommet hjem fra staterne. Én af vinene var denne Founders Estate Zinfandel fra det store og historiske vinhus Beringer Vineyards.
Sidste vin fra WineFLY Jakob & Bendt blev denne Spätburgunder Trocken fra Cisterzienser Weingut Michel, altså Ulrich og Karen Michel fra den lille by Dittelsheim-Heßloch i Rheinhessen.
Ja, selvfølgelig skulle vi igennem arsenalet af Spätburgundere fra vidunderdrengene Josten & Klein, og vi startede med deres almindelig Gutswein … blot kaldet Pinot Noir. Jeg har smagt den i årgang 2012, men her altså i den nyeste årgang, frigivet sidste år.