2015 Parusso, Barolo, Piemonte, Italien

2015 Parusso, Barolo, Piemonte, ItalienJeg smagte 6 forskellige Barolo’er hos Azienda Agricola Parusso og jeg startede selvfølgelig med deres almindelige Barolo DOCG, hvor druerne kommer fra forskellige vinmarker i Monforte d’Alba og Castiglione Falletto.

Drueklaser tørres 3-5 dage, hvor stilkene når at blive brune, og ved alle Parussos Barolo’er anvendes alle drueklaser uden afstilkning. Derefter er vinen lavet med 10 dages maceration, gæring ved 24 grader i 10 dage efterfulgt af en periode, hvor vinen falder til ro. Så lagrer vinen efterfølgende 18 måneder i franske barriques med bærmen og så yderligere mindst 6 måneder på flaske.

Næsen er både herlig landlig og moden … god dybde, læder, lyse og modne bær, kirsebær, hindbær, røget eller modnet kød, balsamiske noter, mineraler, blomster, roser, salvie, en lille sødme, tør jord … virkelig elegant og modent.

Smagen er også rund og blød. Det er en venlig og lidt moderne, pleasende Barolo, som fortsat er ganske ung. Det er friske kirsebær, moden lys frugt, lidt præg fra egefadene, røg, blomster, pæn fylde, blide tanniner, fin balance og det smager rasende godt.

Forhandles af KB Vin, hvor en flaske koster 338 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Parusso, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2017 Parusso, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienEn Langhe Nebbiolo siger meget om Barolo’erne fra et vinhus i Piemonte … og denne Langhe Nebbiolo fra Parusso er virkelig en smuk og dejlig vin.

Druerne til vinen kommer fra både Ornati og Mosconi markerne ved Monforte d’Alba, og drueklaserne er let tørret, 50% afstilket og så er vinen lavet alene med druerne naturlige gærceller. Ellers er vinen lavet næsten som husets Barolo’er … altså 10 dages maceration, gæring ved 24 grader i 10 dage efterfulgt af en periode, hvor vinen falder til ro og så en efterfølgende lagring i 12-15 måneder i franske barriques og yderligere 4 måneder på flaske.

Denne Langhe Nebbiolo var – som I kan se på billedet – åbnet 8. juli og dermed 2 dage før mit besøg, men det havde bestemt ikke gjort vinen mindre tiltrækkende.

Sikke en lækker piemontisk lys næse med læder, tobak, violer, roser, blomster, lyse bær, en lille modenhed i de lyse bær, lidt fennikel og karamel, vanilje, men fortsat ung, stram, frisk … lidt et pattebarn, men dufter virkelig fabelagtigt.

Smagen er blid, nærmest lidt tilbagelænet, lyse bær, blomster, delikat lethed, blide tanniner, svagt lidt krydret, saftig og virkelig en smuk vin. Parusso er god til at gøre sine vine blide, moderne og imødekommende, og det er denne Langhe Nebbiolo virkelig … samtidig med, at man får masser af de kvaliteter, som Nebbiolo druen kan byde på og så til fornuftige penge.

Forhandles herhjemme af KB Vin, hvor en flaske koster 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Parusso, Langhe Sauvignon Rovella, Piemonte, Italien

2017 Parusso, Langhe Sauvignon Rovella, Piemonte, ItalienParussos anden hvidvin Langhe Sauvignon Rovella er også lavet på Sauvignon Blanc, men er her blot lavet med de bedste druer og vinificeret på egefade.

Druerne til Langhe Sauvignon Rovella kommer fra 30-40 år gamle vinstokke på Bussia marken og er efter høsten presset blidt, hvorefter gæringen er sket i barriques, efterfulgt af malolaktisk gæring samt lagring sur lie 12 måneder.

Nu bliver det også langt mere interessant, for næsen er både dyb og voldsom, godt med fedme, eksotisk frugt, lidt appelsin, virkelig en indbydende aroma.  Det er samtidig en meget smagfuld vin med tyngde, alligevel frisk og med et godt bid.

Forhandles herhjemme af KB Vin, men denne er ikke i sortimentet. På vingården lå prisen vistnok på 25,50€ … svarende til 190 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Parusso, Langhe Bianco, Piemonte, Italien

2018 Parusso, Langhe Bianco, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Parusso laver 2 hvidvine og begge – sjovt nok – på Sauvignon Blanc,  som ikke er den mest udbredte hvidvinsdrue i Piemonte. Vi startede med at smage husets basisvin Langhe Bianco.

Der er 100% Sauvignon Blanc og vinen er – efter en blid presning af druerne – lavet i rustfrie ståltanke, hvor vinen efter endt fermentering også er lagret sur lige i 6 måneder. Guilia fortalte, at familien allerede fra starten havde lidt marker med Sauvignon, og derfor har man fastholdt druen, selvom Chardonnay er langt mere udbredt i Piemonte.

I næsen har vinen en dejlig landlig aroma, lidt bondsk med frisk og eksotisk frugt, papaya, mango, mirabeller og æbler, mens smagen er rund, blød og cremet … alligevel frisk med lidt grape. Der er pænt med frugt og venlighed i vinen.

Forhandles af KB Vin, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2014 Parusso, Spumante Metodo Classico Brut, Piemonte, Italien

2014 Parusso, Spumante Metodo Classico Brut, Piemonte, ItalienSmagningen hos søde Guilia Parusso startede med et glas bobler … lidt utraditionelt lavet på ren Nebbiolo og lavet efter champagnemetoden eller Metodo Classico Brut, som metoden kaldes i Italien.

Jeg har vist kun én gang tidligere smagt en mousserende vin på Nebbiolo, nemlig en pink/orange 2009 Erpacrife Nebbiolo Brut Zero og et sjovt gadekryds mellem Barolo og Champagne. Denne Parusso Metodo Classico Brut er nok lidt ovre i samme boldgade, men lad os se nærmere på den.

Nebbiolo druerne til vinen høstes midt i september måned og hviler derefter – som husets Barolo’er – en periode, hvor stilkene går fra at være grønne til at blive brune. Derefter presses de og basisvinen laves derefter på rustfrie ståltanke, hvor alene den bedste del af mosten efter presset anvendes.

Derefter flaskes vinen og andengæringen sker i kælderen, hvor vinen lagrer omkring 36 måneder, hvor coupe de poignée sker med håndkraft … man vender altså flaskerne manuelt. Derefter sker degorgement og denne er degorgeret i 2018.

I glasset er Parussos Spumante Metodo Classico Brut let rosa og har en duft, som bestemt har nogle elementer fra rødvinene. Der er lidt blomster, roser, nelliker, kirsebær, abrikos, jordbær, hyben, grønne grene … lidt gæret i aromaerne, men meget fint.

I munden er boblerne blide og fine … men forsvinder forholdsvis hurtigt, så det bliver lidt mere hvidvinsagtigt. Det er alt sammen meget blidt, tørt og vinen har pænt med æblesyre.

KB Vin er importør, men denne er ikke i sortimentet, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Besøg hos Parusso … med søde Giulia Parusso som Barolo turguide

Familiens sommerferie ved Lago di Garda var suppleret med et lille vinøst frikvarter for familiens mandlige overhoved aka den flittige houlbergske vinblogger. Det var selvfølgelig behørigt godkendt af den fruelige überboss – og bestod af et par dage i Monforte d’Alba nærmest i hjertekulen af Barololand.

Et par dage med vino på hovedmenuen, hvor jeg kunne lade min totalt alkoholiserede, drikfældige, deliriske og forfaldne nebbiolokrop forsumpe endnu et par promiller.

Jeg havde dog – hvis ret skal være ret – anvendt de medbragte løbesko – og tilhørende løbetøj – et par gange langs søbredden ved forrige destination, således vinbloggeren stod bare nogenlunde skarp i mødet med de dygtige druelandmænd i Italiens nok mest spændende og dyreste vinområde.

Inden afrejsen fra Danmark havde jeg fastlagt og aftalt de 3 besøg, som var indlagt på farmands lille timeout-skema fra den ordinære ferie … alle forholdsvis tæt på hotellet Il Grappo d’Oro, som var valgt som militært hovedkvarter aka headquarter for den houlbergske vinøse mission.

Il Grappo d’Oro var et perfekt udgangspunkt placeret centralt på torvet i Monforte d’Alba med et strategisk – og betagende – udsyn til hele området og de smukke vinmarker. Herfra kunne jeg besøge tonsvis af producenter. Familien var småtrætte, men havde wifi og var tilfredse, så Houlberg dampede afsted.

De udvalgte vinhuse til dagens tur var Parusso kl. 9.00, Réva kl. 11.00 samt Conterno Fantino kl. 14.30. Så derfor troppede jeg som første stod punktligt op hos Azienda Agricola Parusso, der ligger et par kilometer fra Monforte d’Alba på vejen mod Castiglione Falletto, faktisk næsten lige i trekanten mellem de 3 marker Marriondino, Rocche di Calstiglione og Bussia.

Porten var – som hos mange af producenterne i området  – lukket, men et par kluntede houlbergske gloser i samtaleanlægget om, at jeg da vist havde en aftale, virke tilsyneladende fint, for de store jernlåger gled langsomt op ind til det forjættede land.

Jeg havde booket min aftale hos Parusso med Denis Bottocin, men det blev i stedet den søde – og smukke – Giulia Parusso, som modtog mig i døren og skulle guide mig igennem alle husets vine. Mit held.

Giulia er datter af Tiaziana Parusso, som sammen broderen Marko Parusso driver det fabelagtige vinhus, som står bag den 2013 Barolo Bussia, som endte i toppen ved Mr Rubys fine, store Barolo terroir smagning tidligere i år, hvor der blev battlet mellem vine fra 3 terroirs … Cannubi, Bussia og Ravera.

Sjovt nok, så skulle netop Mr Ruby aka Jacob også besøge Parusso … blot dagen efter mit besøg.

Historien

Vinhuset Parusso er reelt startet i 1901, hvor Gaspare Parusso købte sin første parcel Sori dla Seira på vinmarken Mariondino, hvor han startede med at plante lidt Nebbiolo … og druerne solgte han til venner og de lokale kooperativer, idet den primære drift på gården var svineproduktion samt lidt almindelige afgrøder, ferskner og anden frugt.

Han gemte dog altid lidt druer, som han producerede lidt vin af … men det var nu udelukkende til familiens eget brug. Selve vingården købte Gaspare  i 1925 … tæt på parcellen ved Mariondino marken med en smuk udsigt udover Rocche marken.

Det var imidlertid Gaspares søn Armando, som så et større potentiale i vingården og i 1971 startede med selv at lave og sælge deres vine under Parusso familienavnet.

Han begyndte langsomt at omdanne driften fra almindelig landbrug til vinavl og -produktion. Han opkøbte flere parceller på både Bussia og Mosconi markerne for at udvide produktionen. Og det varede heller ikke længe inden, at han fik hjælp fra 3. generation i form af sønnen Marco, som allerede i en ung alder blev interesseret i vinproduktion.

Marco Parusso startede med at arbejde fuld tid i vineriet i 1986 efter afslutningen af sin uddannelse til ønolog i Alba. I dag driver Marco vingården sammen med søsteren Tiziana.

Det er Marco, som har udviklet vinhuset fra et lille lokalt vineri til et af de mest respekterede navne i hele Barolo. Og næste generation er også på vej ind i foretagendet … i hvert fald hjælper Tiazianas datter Giulia også til og ved alt om vinhuset og produktionen af vinene.

Samlet driver familien 28 hektar vinmarker, hvoraf de 18 hektar er egne marker, mens de sidste 10 hektar er via lejeaftaler. Markerne er fordelt på de tre marker Bussia og Mosconi i Monforte d’Alba samt Mariondino i Castiglione Falletto. På Bussia marken er det parcellerne Vigna Rocche og Vigna Munie.

Det giver basis for en årlig produktion på omkring 130.000 flasker vin, som er fordelt på et par hvidvine, 7 Barolo’er, et par Barbera vine samt selvfølgelig også en Dolcetto og Langhe Nebbiolo. Alt produceres på ejendommen, som Gaspare købte i 1925, men ejendommen er siden renoveret og udvidet betydeligt.

Parusso er én af de producenter, som udover at arbejde meget traditionelt i vinkælderen, også arbejder meget moderne markerne, som er inddelt i mikrozoner efter undergrund og beliggenhed. Og hver zone passes så individuelt … både omkring beskæring og organisk gødning.

Alt dyrkes økologisk og Parusso lader også græsset gro imellem vinstokkene, hvilker – efter deres vurdering – hjælper planterne med at blive sunde, stabile og modstandsdygtige over for sygdomme.

Smagningen sammen med Giulia

Vi startede mit besøg hos Parusso i det gamle smagelokale, hvor alle husets vine er linet op. Jeg blev enig med Giulia om, at jeg – en smule uhøfligt og imod mine principper – sprang deres Dolcetto og Barbera vine over, således jeg smagte de hvide samt deres Nebbiolo vine.

Jeg havde jo en bagkant, da jeg skulle være hos Réva kl. 11.00 og jeg vidste, at Parusso laver 6-7 Barolo’er. Samtidig ville jeg også gerne nå en rundvisning i vinkælderen, hvis det var muligt.

Det var helt fint med Giulia, som derfor startede med at servere mig det første glas … en Spumante Metodo Classico Brut og lidt en specialitet, som er lavet på ren Nebbiolo.

Samlet kom mit smageprogram til at se sådan her ud:

Giulia var den sødeste værtinde og hun fortalte om vinhuset, historien, produktionen og alle vinene. Jeg nåede samtidig at få noteret smagsnoter på alle vinene, så jeg har  derfor linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Giulia viste mig også gamle fotos af familien og gården, der i mange, mange år fungerende som et almindeligt landbrug. Giulia fortalte, at hendes farfar Armando i 1950 havde 70 svin, som dengang var gårdens primære aktivitet.

Hun viste mig også et par gamle flasker Barolo, som hendes farfar havde lavet … en årgang 1967 og 1971. Dengang hed vingården også Armando Parusso.

Jeg var meget imponeret af vinene … deres almindelig Langhe Nebbiolo er fantastisk, men selvfølgelig er Barolo’erne en klasse over. Jeg faldt nok mest for deres Barolo Mariondino, som virkelig er let, feminin og så blød, mens Bussia – lige åbnet – lige skulle luftes lidt, men også smager monstergodt.

Heldigt for mig, så havde de lige dagen før åbnet en 2000 Barolo Bussia Riserva XX, som bare var spillevende og helt perfekt. En lille tår gulddråber af første karat. Det er planen, at vinen skal frigives næste år … 20 år efter høsten og Riserva XX er indtil videre udelukkende det midlertidige navn på vinen.

En 2010 Bussia Riserva imponerede mig ikke så meget, men Guilia fortalte, at vinen har en kurve … nærmest som et U, hvor den først er fin i starten, så har en periode, hvor den slet ikke performer og så igen bliver mere frisk derefter. Det var deres 2000 Barolo Bussia Riserva XX et godt eksempel på.

Giulia fortalte mig en af hemmelighederne ved Parussos bløde Barolo’er. Marco Parusso gør nemlig det, at han efter høsten af druerne ligger alle klaserne til tørre i store kasser … blot lige 3-5 dage i de kølige kældre.

Dermed tørrer stilkene en smule og ændrer farve fra grøn til brun, hvormed nogle af de værste bitterstoffer forsvinder. Druerne tager ikke skade af de korte tørring. Ved vinifikationen anvendes fortsat de hele klaser, men de nu brune stilke giver vinen et mer’ rundt og blødt udtryk.

Til sidst valgte jeg et par vine, som jeg måtte ha’ med hjem, og fik klaret betalingen. Derefter gav Giulia en lille rundvisning i vinkælderen.

Rundvisningen

Vi tog elevatoren ned i kælderen, hvor vi så det mest af selve produktionslokalerne. Vi så de store ståltankene til vinificeringen, plastkasser til den korte tørring af drueklaserne.

Vi så de mindre vandrette gæringstanke, hvor der er en snegl i bunden af tankene samt den store kælder til lagring af vinene på både barriques og egefade.

Generelt var kælderen langt større end jeg havde forventet, for der var virkelig mange egefade. Undervejs fortalte Giulia videre om vinene og arbejdet i vinkælderen.

Samlet blev det et virkelig kongebesøg … så stor tak til Giulia for en fremragende smagning og den store gæstfrihed. Parusso er bestemt et besøg værd, hvis du kommer på de kanter … alternativt, så forhandles vinene herhjemme af KB vin.

Vi slutter med et par yderligere billeder fra rundvisningen.

Her forenden af den aflåste gang kan man se, hvordan undergrunden er på marken ved vingården.

2017 Weingut Burggarten, Neuenahrer Weissburgunder, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Burggarten, Neuenahrer Weissburgunder, Ahr, TysklandAhr er højborg og bastion for god kølig, lys Spätburgunder, og den herlige druesort dækker da også over 60% af vinmarkerne i Ahr. Der laves imidlertid også en smule hvidvin i Ahr … knap 14% er tilplantet med 45 forskellige hvide sorter og heraf er der alene 1,8% med Weißer Burgunder.

Ikke desto mindre har vinbloggeren nu sådan en fætter i glasset … 2017 Neuenahrer Weissburgunder fra det velkendte vinhus Weingut Burggarten, som jeg har skrevet om tidligere.

Så derfor kigger vi nu blot nærmere på denne Neuenahrer Weissburgunder, som er lavet med druer fra marken Neuenahrer Sonnenberg marken, hvor stokkene er 25 år gamle og står i en jord med undergrund af löss.  Vinen er lavet lidt på samme vis som deres Chardonnay … og så lagret 8 måneder på egetræsfade, heraf 30% nye fade.

Duftmæssigt er der sgu skrald på drengen … fedme, fadpræg, lidt olieret med mirabeller, ananas, abrikos, honningmelon, pærer, søde æbler, vanilje og mariekiks, ristede mandler, karamel, lemon og så lidt afbarkede grene. Det er en fed lille bandit, eksplosiv med en lækker inderlighed. Smagt blindt havde jeg aldrig gættet på Weissburgunder aka Pinot Blanc.

Smagsmæssigt er der dog lidt rygrad i vinen … for selvom den er fedfuld, lettere olieret og varm, så er der bestemt også både syre og bitterhed. Frugten er ananas, har flot sødme/syre balance, meget elegant på en både voldsom og præcis facon, lidt som en bodybuilder iført negligé. Eftersmagen er lang med lidt grape bitterhed. Lækker vin og atypisk Pinot Blanc vin, men smager forfærdelig godt … 5 houlbergske tomler med pil op.

Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 239 kr., mens prisen er 215 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2016 Pagliarese, Chianti Classico, Toscana, Italien

2016 Pagliarese, Chianti Classico, Toscana, ItalienLad os endelig fortsætte med lidt Sangiovese vino … nu med en ægte DOCG Chianti Classico, som kommer fra vinhuset Pagliarese, der ligger lidt syd for den lille by San Gusmè omkring 60 kilometer syd for Firenze i skønne Toscana.

Pagliarese er en gammel historisk ejendom, som blev grundlagt af familien Pagliaresi familie, som allerede tilbage i 1200-tallet var en stor og indflydelsesrig familie i Sienna. Da trak sig senere tilbage og bosatte sig til landet, nemlig i Berardenga området mellem de i dag to store topproducenter Fèlsina og Castell’in Villa … omringet af et fantastisk terroir.

Langt senere i 1970’erne og starten af 1980’erne var Pagliarese et anerkendt vinhus, som var drevet af den nu afdøde vinmager Giulio Gambelli. Men i slutningen af 1980’erne gik det dog desværre ned af bakke med både kvalitet og økonomi, så vingården var tæt på at gå bankerot og endte til sidst med blot at sælge druerne til andre producenter.

I 1995 blev vinhuset samt markerne købt af Poggiali familien, som lagde stedet under deres eksisterende vinhus Società Agricola Fèlsina, dog med tanke om på et senere tidspunkt at relancere vinene under eget label igen.

Fèlsina er vi tidligere stødt på her på Houlbergs Vinblog, nemlig da jeg smagte en 2010 Berardenga Chianti Classico Riserva. Det er et stort og anerkendt vinhus, som siden overtagelsen har moderniseret vingården og genplantet de fleste af Pagliareses vinmarker.

Samlet har Pagliarese 65 hektar jord, hvoraf 25 hektar er vinmarker, 10 hektar olivenlunde og de resterende skovområder. Pagliareses marker ligger højt i Castelnuovo Berardenga i 320-390 meters højde, hvor jordbunden på de sydvestvendte skråninger består af stor andel kalksten, sandsten og småsten.

Og nu har Fèlsina så valgt at sælge Pagliarese under egen label igen. Det er sket fra og med årgang, så denne 2016 er således alene 2. årgang under det gamle navn.

Denne Chianti Classico er lavet på 90% Sangiovese, 5% Canaiolo og 5% Mammolo. Fermenteringen er sket i rustfrie ståltanke ved 28-30 grader med daglig overpumpning og en efterfølgende maceration på 12-15 dage. Derefter er vinen lagret 10-12 måneder, hvorefter den er tappet på flaske og lagret yderligere en periode.

Næsen byder dig på en rigtig god italiensk syre, lettere balsamisk suppleret med lidt grafit, kirsebær, ribs, grønne blade, tør tobak, lidt peber, fennikel, medicinskab og mynte. Virkelig nice … kan virkelig godt lide kombinationen af let, frisk bærfrugt og stor intensitet.

Smagen er ren frugt, jern, tranebær, kirsebær … faktisk tonsvis af frugt, virkelig dyb, stram lækker og saftig. Vinen har en ret lang eftersmag ved svag bitterhed. Det er virkelig elegant Chianti, som samtidig har nerve, karakter og dybde.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 165 kr., men ved køb af 6 flasker er prisen 148 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2013 Graziano Prà, Morandina Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2013 Graziano Prà, Morandina Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienVi sluttede den hyggelige smagning af Graziano Pràs vine på terrassen med husets 2013 Morandina Amarone della Valpolicella … selvom temperaturen på de 35 grader måske ikke ligefrem indbød til fuldfed Amarone.

Det er samme blend som de øvrige røde, altså Corvina, Corvinone, Rondinella samt Oseleta og selvfølgelig fra Morandina marken, men her alene de bedste druer og alene høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Efter høst bringes druerne til tørring, men tørrer langt kortere tid end hos mange andre Amarone producenter, nemlig kun 2 måneder, hvorefter druerne afstilkes og presses.

Både den alkoholiske og malolaktiske gæring sker over 15 dage i store vertikale ståltanke, hvorefter vinen lagrer 24 måneder i en blanding af både tonneaux samt barriques, Derefter samles vinen fra de forskellige tønder i store 20 hektoliter egefade inden aftapning på flaske og lagring yderligere et år.

I næsen er der langt fra tale om typisk Amarone rosinvand, men er derimod præget af frisk og frugt, kirsebær … faktisk var min første tanke; fuck er dette virkelig Amarone? Der er lidt blommer, svag en smule lakrids, kakao, som samlet – trods alt – giver en smule fylde i det samlede billede.

Smagsmæssigt er det selvfølgelig en kraftig og fyldig vin, men igen med en utrolig friskhed, renhed og lethed … og det er ikke ofte, at man kan sige det om en Amarone. Man fornemmer her dog også alkoholen mere og det er med til at give power, tyngde og et vist bundtræk, men det er fortsat flot balanceret.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 489 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2016 Graziano Prà, Morandina Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2016 Graziano Prà, Morandina Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienMed Pràs Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er det lidt samme historie. Jeg er generelt ikke pjattet med Ripasso vinene, men denne Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er en lille genistreg, som smager bragende godt.

Vinen er reelt lavet lidt som foregående Morandina Valpolicella, dvs. med et helt klassisk blend af de normale Valpolicella druer Corvina, Corvinone, Rondinella og Oseleta fra Pràs Morandina mark i 450 meters højde i Illasi-dalen, hvor jordbunden er ret mergel- og kalkholdig.

Vinstokkene er plantet i 2001 og alt dyrkes selvfølgelig økologisk og  der høstes udelukkende manuelt, hvilket sker medio med et udbytte omkring 40 hektoliter pr. hektar.

Efter høsten tørres druerne en smule i 20 dage, hvorefter de afstilkes og presses blidt. Gæringen og macerationen sker i rustfrie ståltanke i omkring 15 dage, men derefter mixes vinen nu med de tørrede drueskaller fra Amarone fremstillingen og så gærer vinen yderligere 5 dage med alt skidtet … altså Ripasso teknikken.

Derefter lagrer vinen 12 måneder på Allier tonneaux og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder. Der laves alene 5.000 flasker af denne vin årligt.

Duftmæssigt er den nogle kendetegn fra den almindelige Valpolicella, altså urter, nelliker, peber, mineraler, kirsebær, hindbær og måske også lidt mørkere bær. Men i denne Ripasso er der også lidt mere sødme, mere bolsjer og faktisk er den også mere floral med blomster, sæbe, lidt mere røget og aftrykket fra fadene nok også lidt mere tydelig, bl.a. med lidt kanel og vanilje.

Smagen er også lidt mere afrundet og blød, men det bliver aldrig uden at give afkald på den lethed, luftighed og elegance, som også findes hos lillesøsteren. Dermed bliver det en frisk og stringent Ripasso, som samtidig har lidt mere fylde med svesker, modne kirsebær, krydderier, peber og saftighed. Dette er – mine damer og herrer – monstergod Ripasso.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 239 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger