Mens en lille sommerfugl smagfuldt pryder etiketten er det … i takt med sommerens forhåbentlige komme, igen tid til en vin fra Perrin brødrene Perrin & Fils, som jeg tidligere har anmeldt vine fra, bl.a. deres 2010 Perrin & Fils, Perrin Réserve, Côtes du Rhône og deres 2009 Château de Beaucastel, Coudoulet de Beaucastel, Côtes du Rhône Rouge. Her er vi dog ovre i en vin udelukkende på økologiske druer, og i det hele taget går man meget op i økologi hos Beaucastel.
Der har ikke været brugt kemisk gødning (hvad angår Beaucastel) siden 1964. I stedet har man fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme.
Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. ha, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet.
Druerne høstes manuelt fra terrasseformede marker i det østlige Rhône, ikke langt fra Ventoux skråningerne. Sammensætningen er traditionel med Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Vinene i Perrin serien vinificeres på Château Grand Prébois ikke langt fra Château de Beaucastel.
Duften er Rhône … måske med lidt mere grønne toner end normalerweise, også lidt anis. Igen en lidt klassisk stil fra Perrin brødrene.
Smagen også lidt derefter, om end måske ikke så elegant som nogle af de øvrige vine fra samme firma. Der er meget lyserød frugt, der er kirsebærkerner, og vinen er meget tør på en lidt krydret måde. Det smager faktisk ganske godt, og er en lille fin charmetrold til prisen.
Købt hos Sigurd Müller til omkring 80 kr.
Tirsdag igen, og der er et par smagsprøver af vine på programmet. Første vin er denne rosévin fra byen Sernhac, lidt sydvest for Avignon, og nordøst for Nimes, faktisk i det historiske interessant område nær Pont du Gard, den romerske aquadukt. Vi er i området Costières-de-Nîmes i Languedoc … den sydlige del af Rhône området.
Vin en hverdagsaften … hvad er så bedre end en god hverdagsvin? Domaine de la Croisette fra Rhône er netop sådan en slags. Ganske fornuftig at drikke og til en fornuftig pris.
Næste vin denne aften er en fantastisk klassiker. Her har vi nok et af Rhönes mest kendt og velrenomerede vinhuse, nemlig Gigal.
Næste vin er fra én af mine ynglingsproducenter i Rhône, nemlig Perrin brødrene, som udover negociant-firmaet Perrin et Fils jo også ejer det klassiske og hæderkronede Château de Beaucastel i Chateauneuf du Pape. Og det er et slot med stolte traditioner og en lang, lang historie, som går helt tilbage til midten af det 16. århundrede.
Himmerige … efter gårsdagens skuffelse kan denne vin bedst betegnes som himmerige. Jeg havde været forudseende og taget en vin med hjemmefra, og efter endnu en dags hårdt malerarbejde, så er det vel på plads med en lille beløning?
Nå, men så var Z’IVO ræset ovre, og Gert mente, at der da lige måtte en 6. flaske til. Han gik på togt i vinkøleskabet og kom tilbage med en flaske indpakket i sølvpapir. Tid til at gætte. Jeg smagte vinen … første indskydelse var Rhône, og pga. sødme og intensiteten endda Chateauneuf-du-Pape. BINGO …yes, gættet. Det var nemlig vin fra det traditionsrige Chateau Fortia i netop Chateauneuf-du-Pape.
Her en Côtes du Rhône Cuvée Philipson fra det klassiske, kendte vin- og negociantfirma Guigal. Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Etienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde.
Med tredie og sidste vin på ET røg vi igen tilbage til kongen af Hermitage, Jean-Louis Chave, her med en vin fra hans eget domaine, og fra området Saint Joseph, som jo er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône.
Næste vin på ET blev også en Rhône vin, nemlig en 2009 Châteauneuf-du-Pape fra Domaine de la Janasse.