Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

2009 Giuseppe Quintarelli, Valpolicella Classico Superiore, Veneto, Italien

2009 Giuseppe Quintarelli, Valpolicella Classico Superiore, Veneto, ItalienSå skulle vi også forbi den gamle og nu afdøde mester – legenden, kongen eller godfather af Amarone, mesteren fra Veneto, Valpolicellas grand old man – Giuseppe Quintarelli og hans almindelige Valpolicella Classico Superiore, som der intet almindeligt er ved. Det er nemlig en af verdens mest efterstræbte Vapolicella’er.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1924 af Silvio Quintarelli. Han havde forinden arbejdet som forpagter sammen med sine brødre i Figari i kommunen Marano di Valpolicella og havde solgt lidt vin på det amerikanske marked.

Sammen med sin hustru og to sønner købte Silvio imidlertid en lille vingård ved landsbyen Cerè i området omkring Negrar, en kilometer øst for Busa og et par kilometer syd for Negrar.  Og det blev startskuddet for den vingård, som efterfølgende skulle blive én af de største og mest berømte vingårde i hele Veneto.

Vingården er i øvrigt slet ikke let at finde, hverken med GPS eller andet. Kun små skilte – som på billedet ovenfor – viser vej til Quintarelli … men gården skulle være et besøg værd, hvis man overhovedet kan få lov!

I 1950’erne overtog Guiseppe Quintarelli vingården og produktionen. Han var den yngste af sønnerne, og reorganiserede ejendommen, købte nye vinmarker, optimerede produktionen og begyndte en større selektering af druerne i produktionen.

Derudover havde Guiseppe en klar filosofi om, at vinene skulle have tid til at modne … uden hastværk.

Han lod derfor nærmest hver vin lave sig selv, men sørgede blot for idéelle betingelser. Vinene får således lov at gære så længe, som vinen ønsker det. Han tapper først vinen, når den er parat og ikke før. Og det kan godt vare både 5, 6 eller 7 år … endda ofte op til 10 år for Amarone vinene. Hos Quintarelli frigives vinene først, når man mener, at de er klar til at blive drukket.

Mest berømt er hans Amarone og Valpolicella vine, men alle vine i porteføljen er af høj kvalitet. Kun det bedste er godt nok til Guiseppes håndskrevne etiketter.

Quintarelli var også mentor for Romano Dal Forno, der som ung 22 årig vinmager mødte Qiuntarelli og tog hans idéer til sig. Dal Forno skulle også senere blive én af de helt store Amarone producenter i Veneto … men det er en helt anden historie. Guiseppe var i det hele taget den producent, som har nydt størst respekt blandt andre producenter i Valpolicella.

I mere end 50 år var han en forgrundsfigur og en af de få, der til stadighed arbejdede kvalitetsfokuseret i et Valpolicella, der blev mere kendt for masseproduktion. Quintarelli var først og fremmest contadino, en vinbonde, der brugte tiden i mark og kælder.

Bepi – som han blev kaldt – døde i januar 2012 i en alder af 84 år efter en lang kamp med Parkinson, og hans kone Franka døde et år senere. Men vinhuset føres i dag videre af datteren og svigersønnen Fiorenza og Giampaolo Grigoli samt deres børn Francesco og Lorenzo.

Derudover hjælper Guiseppes nevø Marco også med i videreførelsen af produktionen af vinene fra Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli.

Samlet har vinhuset knap 12 hektar vinmarker omkring Negrar, skråninger med limsten og basalt samt vinstokke helt tilbage fra 1924.

Den samlede produktion udgør knap 50.000 flasker årligt, og det er langt mindre end efterspørgslen, hvilket også betyder, at vinene fra Quintarelli er ganske dyre … hans almindelige Amarone typisk koster et par tusinde kroner.

Denne Valpolicella Classico Superiore laves i realiteten efter Ripasso metoden. Druerne skulle efter sigende 55% Corvina, 30%, Rondinella og 15%, Cabernet Sauvignon, men oplysningerne er forhandlere rundt om i verdenen ikke helt enige om.

Efter en meget kompleks vinificering og gæring lagrer vinen hele 6-7 år på slavonske egefade inden den, som alle Bepis vine, håndaftappes, håndetiketteres og lagrer yderligere et år eller to før frigivelse.

Det giver en fantastisk vin, hvor næsen er dyb med ren lakrids, togsveller, dyb frugt … direkte, syrlig og dyb frugt og uha det dufter godt. Moden frugt, gæret frugt, tørret frugt og masser af chokolade, power og cremet fedme.

I munden er det blødt og rundt, totalt koncentreret smag, som en indkogt sauce på en gourmetrestaurant. Ingredienserne er peber, power, saft og kraft og alligevel er der en syrlig lethed over vinen, som gør at en eller anden form for balance på et knivsæg opretholdes. Det smager herregodt … og de søde krydderier og syren pirrer hele tiden dine sanser. Kapow.

Forhandles både hos Otto Suenson og Erik Sørensen Vin og prisen ligger på 600 kr. for en flaske, men kan presses ned i 500 kr. hvis du køber 2 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2013 Marion, Cabernet Sauvignon, Veneto, Italien

2015 Marion, Cabernet Sauvignon, Veneto, ItalienNæste vin fra den lille kultproducent Stefano Campedelli på Azienda Agricolo Marion blev en IGT vin lavet på ren Cabernet Sauvignon.

Men hos Azienda Agricolo Marion laves vinen ikke på helt samme måde, som de fleste andre steder i verden … man er jo i Veneto … home of the Amarones. Derfor laves denne vin også ved, at en del af druerne efter plukning lægges til tørre i store tørrehuse, dog alene 30-40 dage i stedet for – som med Amarone – i flere måneder.

Det sker konkret ved, at den første del af druerne høstes i den sidste del af september, hvorefter de samles i store kasser, som placeres på tørrelofter, hvor de så tørrer de nævnte 30-40 dage. Det er omkring en tredjedel af druerne, som gennemgår tørringsprocessen.

De resterende druer høstes senere, nemlig de 10 første dage i oktober, hvorved de således bliver ekstra modne. Hver høst presses og vinificeres separat.

Efter endt fermentering, så lagrer vinen 30 måneder på store 350 liter egefade, hvorefter vinen blandes og flaskes. Der er en vin, som der årligt alene produceres små 6.000 flasker af.

Og det er total anderledes vin en forrige Borgo Marcelisse, for dette er fyldig og fed powervin. Næsen er dyb animalsk med tobak, mælkechokolade, våde og overmodne solbær, sorte kirsebær, kaffe, jernbanesveller eller i hvert fald våd eg samt lidt sort jord. Svedig og fed.

I munden er vinen fed med lakrids, tobak og sødbrændte fade. Det er mørk nat … tæt, kraftig, blød, cremet og fyldig. Moden sort frugt og stilen ligger meget op af Amarone og det kan man så synes om eller ej. Godt smager vinen dog og er en lille lækkersag til en kold vinteraften foran pejsen.

Forhandles herhjemme af Allerød Vinhandel, hvor en flaske koster 295 kr., mens prisen er 275 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2012 Vinâ San Esteban, In Situ Cabernet Sauvignon Reserva, Aconcagua, Chile

2012 Vinâ San Esteban, In Situ Cabernet Sauvignon Reserva, Aconcagua, ChileIgen In Situ vin i glasset en tirsdag efter arbejde, nemlig denne In Situ Cabernet Sauvignon Reserva fra Vinâ San Esteban ved byen Paidahuen i Chile.

Et par uger før havde jeg smagt en anden vin fra huset, nemlig deres In Situ Signature Coastal Red Pinot Noir. Der skrev jeg også lidt om vinhuset, så det skal jeg nok undlade denne gang.

Vinen er lavet med druer fra to områder, nemlig både marker i dalen ved Paidahuen og fra de flade marker ved Aconcagua floden. Det er ikke ren Cabernet, idet vinen er lavet på 96% Cabernet Sauvignon og 4% Carmenère

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, maceration i 20 dage og er efter endt fermentering lagret 12 måneder i barriques, 70% franske og 30% amerikanske og efter flaskning lagret yderligere 3 måneder.

Næsen er klar Cabernet Sauvignon med mørke bær, kirsebær og er lidt tør samt støvet. Umiddelbart sådan lidt allround i duften og uden markante træk … men ganske oversøisk i udtrykket. Der er lidt mentol, gazebind og derudover virker den lidt sprittet.

Smagen er lidt kantet, tør og syrlig … umiddelbart virker syren lidt utilnærmelig og det brænder lidt i munden. Der er eg og måske også lidt peber.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 109 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2013 Cantine Ravazzi, Giocoso IGT, Toscana, Italien

2013 Cantine Ravazzi, Giocoso IGT, Toscana, ItalienFalder dug, kommer regn og efter hvid, kommer rød. Det havde Gert E løst med et lille indhop af denne IGT vin Giocoso fra Cantine Ravazzi i Palazzone i det sydøstlige hjørne af Toscana.

Cantine Ravazzi ligger faktisk næsten tæt på Umbrien i området San Casciano dei Bagni. Huset er grundlagt i 1956 af Enio Ravazzi, men drives i dag af sønnen Alberto Ravazzi sammen med hustruen Roberta Ciaccioni, der også arbejder indenfor vin som direktør for et lokalt foretagende, som promoverer vin og vinsmagninger indenfor turisme.

Cantine Ravazzi har samlet 15 hektar vinmarker og de senere år har de ansat vinmageren Andrea Bernardini til at hjælpe med produktionen. Det har været med til at løfte kvaliteten med fokus på fyldig frugt og fadnoter, dog aldrig uden at gå på kompromis med den elegance,  der skal være i en god toskansk rødvin.

Her har vi husets Giocoso … en Rosso di Toscana IGT vin lavet på 50% Sangiovese og 50% Cabernet Sauvignon. Og det er kun de absolut bedste og optimalt modne druer, der anvendes i denne vin. Udvælgelsen af druerne sker allerede under høsten, og igen i vinkælderen.

Fermenteringen sker i store egefade, macerationen varer omkring 10 dage. Den endelige vin fadlagres 12 måneder i franske egetræsfade efterfulgt af 3 måneder på flaske inden frigivelse. Der produceres alene beskedne 6.000 flasker af denne vin årligt.

Næsen har en fed balsamisk syre samt blæk, grafit og det blev hurtigt spottet, at der er Cabernet Sauvignon i vinen. Aromaen er både mørk, sødkrydret og samtidig har den lidt syrlig mødding med i købet. Das like’n wir.

Smagen er sådan set godt kraftig, saftig og samtidig med en vis syrlighed underneden. Syren har klart italiensk herkomst, men fungerer egentlig fint med den store saftighed.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2001 Château Sipian, Cru Bourgeois du Médoc, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Sipian, Cru Bourgeois du Médoc, Bordeaux, FrankrigVi lægger et par år yderligere på alderen med denne 2001’er Cru Bourgeois du Médoc fra vinslottet Château Sipian, der ligger i den nordligste del af Medoc halvøen i byen Valeyrac.

Vinhuset er grundlagt i 1932, men slottets historie går mere end hundrede år længere tilbage, idet slottet allerede i midten af 1800-tallet var opført af Féret – den legendariske opslagsbog for Bordeaux , også kaldet Bordeaux & Ses Vins – som værende et af de gode borgerlige slotte. Det blev i 1932 klassificeret som Cru Bourgeois, men der har været lange perioder, hvor der kun i begrænset omfang blev dyrket vin på slottet.

I 1978 blev Château Sipian købt af ægteparret Nicole og Bernard Mehaye. De var fra starten underlagt en 25-årig kontakt fra 1965 om levering af druerne til et af kooperativerne, men i 1989 startede de projektet med igen at renovere og tilplante markerne med det formål, at der igen skulle laves vin på slottet.

Det arbejde fortsatte sønnen Frédéric Mehaye, da han overtog driften i 1990 efter endt uddannelse til ønolog. Han sled hårdt i markerne, udvidede antal af marker og begyndte – efter udløb af den gamle kontrakt – selv at vinificere samt sælge egen vin fra slottet.

Frédéric har udvidet de oprindelige 8 hektar vinmarker til i dag at omfatte 34 hektar, hvor han dyrker Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. . Han har også bygget en moderne vinkælder og i 1996 byggede han også nye bygninger og lagerplads.

I dag ledes vingården fortsat af Frédéric Mehaye, som arbejder utrætteligt på at holde et højt kvalitetsniveau i sine klassiske bordeauxvine. Og hovedparten af slottets produktion er klassisk Cru Bourgeois som fx denne 2001’er.

Den er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 10% Petit Verdot. Vinen lagrer mellem 12 og 14 måneder på franske barriques, hvoraf en tredjedel er nye.

Næsen hører til i den lette ende af Bordeaux skalaen … det er hindbær, lakrids, kørvel og en slags moskusagtig note, lidt vaskeklud, sæbe, mentol og bolsjesødme. Det virker slet ikke, som om alderen trykker på nogen måder og man forbavses af letheden i frugten.

I munden er vinen let, syrlig med rabarber, ribs, granatæbler, lidt bitterhed og stor lethed. Syren er næsten af italienske dimensioner og virker ganske tiltalende. Dejlig vin … godt gået af en 16-årig fransk lille sag.

Forhandles herhjemme af Vinslottet, hvor en flaske – ganske vist nyere årgang – koster 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2004 Tenute Sella & Mosca, Marchese di Villamarina, Sardinien, Italien

2004 Tenute Sella & Mosca, Marchese di Villamarina, Sardinien, ItalienVi lægger endnu et år på kilometertælleren med denne Marchese di Villamarina fra vinhuset Tenute Sella & Mosca, der holder til ved byen Alghero på den nordvestligste del af Sardinien.

Vinhuset er grundlagt for over 100 år siden af to eventyrlystne mænd fra Piemonte … ingeniøren Sella, nevø til den kendte italienske statsmand Quintino Sella (som jeg bestemt aldrig har hørt om), og advokaten Mosca. De startede med at gøre rydde den ufrugtbare jord og gjorde det muligt at dyrke vin på stedet. De var også interesseret i arkæologi, havde rejse verden rundt og blev nu vinproducenter.

De startede det hårde arbejde at omlægge gold og stenet jord om til frugtbare vinmarker, som med tiden skulle komme til at kaste nogle af øens mest prestigefyldte vine af sig.

Det blev en større udfordring end forventet, for selv om de havde købt mineralholdige hektarer, var de ikke klar over, hvor solid stenmassen var under jordlaget. Den gjorde det svært for vandet at sive ned.

Massive stenblokke står nu overalt som monumenter over det hårde arbejde med at bryde og fjerne dem i begyndelsen af firmaets historie og igen i 1980’erne, da Sella & Mosca atter udvidede vinmarkerne.

Sella & Mosca ville det bedste, også for deres medarbejdere, så udover at bygge vinkælderen, hvor produktionen skulle foregå, opførte de kirke, skole og beboelseshuse, således firmaet blev sin egen pittoreske landsby i de bedste materialer.

Sådan fungerede den indtil for 30 år siden, hvor flere af bygningerne blev inddraget til administration, museum og vinsmagning, men der bor stadig tre familier … helt som i gamle dage.

I dag har vingården mere end 40.000 besøgende i turistsæsonen og det mest imponerende er nok den originale vinkælder fra 1903 med den ene smukke, dekorative detalje efter den anden, men på grund af firmaets udvidelse og succes, er der i 1970’erne bygget et moderne anlæg ved siden af.

I dag ejes vingården dog a Grupo Terra Moretti, som i 2016 købte gården – samt vingården Teruzzi & Puthod i Toscana – for en samlet pris på 462 millioner kroner fra Campari gruppen.

Men Tenute Sella & Mosca er også en enestående vingård på Sardinien. Ved gården i Alghero ejer de 650 hektar jord, hvoraf 520 hektar er vinmarker, ja faktisk en stor sammenhængende vinmark på 520 hektar, hvilket også gør det til den en af de største enkeltvinmarker i hele Europa.

Derudover ejer vingården også en mindre vingård på 15 hektar i Gallura i den nordøstligste del af øen samt en vingård med 6 hektar vinmarker ved Giba i Sulcis regionen i det sydvestlige del af Sardinien.

Tenute Sella & Mosca er derudover specielle ved, at de dyrker druesorten Torbato, som alene kan findes på vinhusets vinmarker og ellers intetsteds i verdenen. Men derudover dyrker vinhuset en bred vifte af lokale og internationale druer.

Denne Marchese di Villamarina er en af de vine, som er lavet på internationale druer. Den er nemlig lavet på ren Cabernet Sauvignon, som selvfølgelig kommer fra huset store mark og dermed jo reelt gør det til en enkeltmarksvine. Men igen … det er alle husets vine jo.

Druerne afstilkes og knuses, hvorefter de ligger i kold premaceration i 24 timer inden fermenteringen starter ved 20 grader og varer omkring 3 uger mens temperaturen langsomt stiger til 28-30 grader. Vinen lagrer derefter på franske barriques i 14 måneder, hvorefter de lagrer yderligere 12 måneder på store egefade inden flaskning og endnu en lagring i 18 måneder.

Næsen er en smule parfumeret og byder på mørk frugt, nærmest kandiseret frugt og ellers masser af friskhed. Alderen trykker på ingen måde. Der er også fennikel, blæk, let vanilje og friske urter.

Smagen er mere kantet end foregående vin, men stadig er frugten meget frisk og tanninerne bestemt tydelige, som de på ingen måder bliver for voldsomme. Det smager herregodt, selvom der ikke er samme finesse og elegance som foregående vin.

Vinen kan købes gennem Vinexus, hvor en flaske koster 312 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2005 Château Citran, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

2005 Château Citran, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigDenne vin er et godt eksempel på, hvad alder på vin kan gøre. Denne Haut-Médoc vin fra Château Citran smagte jeg første gang i 2012, nemlig som en dengang 4 år gammel 2008‘er. Nu er den i glasset igen, men i form af en 12 år gammel 2005’er, som bare er langt, langt bedre nu.

Château Citran kan dateres tilbage til omkring højmiddelalderen. Det var oprindeligt sæde for Marquis de Donnissan, som i det 13. århundrede byggede en fæstning, som dog forlængst er blevet erstattet af et langt mere moderne slot, som stammer fra det 18. århundrede.

I over 600 år var Château Citran ejet af Donnissan familien, faktisk helt frem til 1832, hvor det blev købt af Clauzel familien. Herefter gik det stødt ned af bakke, og godsets 90 hektar vinmarker blev løbende solgt og vinstokkene forsvandt næsten helt.

I 1945 havde godset alene 4 hektar jord, da Château Citran blev købt af brødrene Edouard og Louis Miailhe. Deres far, Frédéric var mægler og negociant, og hans sønner ville følge i faderens fodspor, og det skete via opkøb af vingårde, bl.a. ved køb af Château Coufran, Château Verdignan og så dette Château Citran.

Brødene begyndte at bygge Citran op igen, og slottet var herefter i familiens eje i flere årtier, indtil Louis’ datter i 1987 solgte slottet til en japansk koncern.

I 1997 blev slottet igen solgt, denne gang til Groupe Taillan, ledet af Jacques Merlaut, som i forvejen ejer en række større Bordeaux slotte, herunder Ferrière, Gruaud-Larose, Chasse-Spleen, La Gurgue og Haut-Bages-Liberal.

Claire Villars er ansvarlig for vinfremstilling på mange af dem, men på Château Citran er det Céline Villars, der holder tøjlerne. Siden købet i 1997 er der investeret massivt i slottet, og kvaliteten i vinene er samtidig øget markant.

Selve godset er placeret i Avensan, vest for Margaux. Citrans vinmarker er opdelt i to. Ét jordstykke støder op til Margaux appellationen og ligger meget tæt på slottet. Det anden ligger meget tæt på byen Avensan, i hjertet af Haut-Medoc appellation.

Det første jordstykke er det mest spektakulære og ligger med en svag hældning ned mod slottet og de træbevoksede arealer. Der er i dag igen 90 hektar vinmarker til slottet, og på 58% af markerne dyrkes der Cabernet Sauvignon og på de resterene 42% dyrkes der Merlot.

Høsten i markerne sker manuelt. Gæring sker på rustfrit stål med temperaturkontrol og en tre-ugers cuvaison. Derefter lagres vinen et år i tønder, hvoraf 40% er udskiftes hvert år. Der laves 2 vine på Château Citran, denne deres 1. vin, som der produceres 25.000 kasser af årligt, og så deres 2. vin, Moulins de Citran, hvor der produceres 16.000 kasser årligt.

Duftmæssigt er det herligt aromatisk … nærmest biodynamisk i udtrykket og samtidig let med balsamisk syre, hvid peber, gazebind, estragon, hæfteplaster og røg. Alderen trykker ikke, og vinen virker let, svævende og præcis.

I munden er den også frisk, frugtrig og virkelig elegant. Der er mellemrøde bær, lakridsrod, bløde tanniner og meget svage krydderier. Der er noget virkelig elegant, let og delikat over vinen. Den smager sgu totalt lækker.

Nu skal det selvfølgelig også med i billedet, at årgangen 2005 hører til blandt de absolut bedste årgange og samtidig væsentlig bedre end fx 2008.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske af nyeste årgang koster 159,95 kr., mens den ved køb af 12 flasker koster 129,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, Italien

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, ItalienTid er et abstrakt begreb, som beskriver rummet for en bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Og er der gået en tid, så har man opnået alder. Og alder har de næste vin … fælles for dem alle er, at de er over 10 år. Den første er denne 2006 IGT vin Ghiaie della Furba fra Tenuta Capezzana.

Vinhuset ligger ved Carmignano, som samtidig er en af Toscanas mindste appellationer og måske et af de mindst kendte områder i Toscana. Tidligere har området da også blot været en underappellation til Chianti, selvom der egentlig har været dyrket vin og oliven siden etruskernes tid.

Vinhuset hedder også Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi, da vinhuset ejes og drives af familien Contini Bonacossi. Vinhuset har til huse i et gammelt gods, hvis historie går langt, langt tilbage, men er i den nuværende form grundlagt af greven Alessandro Contini Bonacossi i 1920.

Tenuta di Capezzana har 670 hektar jord, hvoraf omkring100 hektar er vinmarker. Markerne har siden 2009 været dyrket økologisk efter BIOAGRICERT certificering.

Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi har – udover vinproduktionen – selvfølgelig også agriturismo og sågar en kokkeskole, hvor en dygtig kok kan give dig et solidt fundament med en eller fem dages  gastronomisk kursus.

Vinhuset laver masser af olivenolie, masser af Vin Santo og derudover 8 forskellige tørre vine, hvoraf denne Ghiaie della Furba IGT er én af dem.

Det er vin, som Capezzana har lavet siden 1979, hvor Ugo og Vittorio Contini Bonacossi besluttede, at de ville lave en vin med Bordeaux druer. I starten bestod vinen således også af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

I 1992 blev mixet dog ændret, og i dag består det af 50% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 25% Syrah. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med 13 dages maceration og en lagring på barriques i mindst 15 måneder efterfulgt af lagring på flaske i omkring 18 måneder inden frigivelse.

I næsen mærkes det straks, at der er tale om en ældre vin, som har nogle modne noter. Det er blommer, mørke druer, blæk, fedme, frugtsødme, eg og godt med læderfedt. Det kan godt fornemmes, at den har Bordeaux som forbillede.

Smagsmæssigt er vinen langt mere levende i munden, og den byder på frisk syre, jern, tætte og søde tanniner, italiensk syre uden så megen bid, men også god frugt, jordbund og krydderier.

Forhandles af Risskov Vinlager, hvor en flaske koster 285 kr.

 Vinanmeldelse 5/7 

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigCrashed and burned i fredags på en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru … men nu begiver jeg mig frygtløst ud i endnu en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru fra vinkøleskabets uendelige dyb. Denne gang er det ikke fra Château Fleur Lartigue men derimod Château Lafleur Vachon.

Château Lafleur Vachon ligger i Saint-Émilion og er i dag også kendt som Château Raymond Tapon. Vinhuset ejes og drives nemlig af Raymond Tapon sammen med datteren Nicole.

Tapon familien har ejet vinhuset siden 1904, hvor det blev grundlagt af forfaderen Chaumet Tapon. Det har også tidligere heddet Domaine de Bord-Madeleine, men i 2012 skiftede det altså navn igen fra Château Lafleur Vachon til Château Raymond Tapon.

På etiketten på denne 2006’er står der da også, at vinen er produceret af E.A.R.L. Des Vignobles Raymond Tapon og familien Tapon har samlet 30-32 hektar vinmarker, hvor vinstokkene er omkring 50 år gamle.

Vinen er lavet på 70% Merlot, 20% Cabernet Franc, 5% Cabernet Sauvignon og 5% Malbec. Jeg har slet ingen oplysninger om produktionen eller hvor lang tid vinen er lagret på eg. Vi springer derfor direkte i mine smagsnoter.

Duften er lidt blæk, kirsebær, svag moden blommer og ellers godt med italiensk syre samt lidt chokolade. Man begynder at fornemme, at der er godt med alder i vinen, men den er langt mere levende end 2006’eren fra i fredags. Den virker tør i næsen … men ellers sådan uden større karakter.

Smagen er let syrlig, lette bær, blæk og frugten er sådan nærmest kirsebær drevet … måske med lidt granatæbler. Syren er sådan lidt rustik, tør og vinen har derudover lette krydderier. Det bliver aldrig helt stort … men omvendt heller ikke helt dårligt. Blot kedeligt og så er det en vin, som skriger på mad.

Købt i SuperBrugsen på tilbud til 79 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2012 Maculan, Brentino, Veneto, Italien

Ved byen Breganze i Veneto området – sådan cirka mellem Gardasøen og Venedig – finder vi vinhuset Maculan, som står bag denne Brentino … en vin på Merlot og Cabernet Sauvignon.

Vinhuset er grundlagt i 1947 af Giovanni Maculan, men drives i dag af 2. og 3. generation i form af Faust Maculan samt hans to døtre Angela og Maria Vittoria. Faust blev allerede som 14-årig smidt på landbrugsskole i Conegliano for at blive uddannet til ønolog og siden har alt drejet sig om vin. Han er nok den bedste producent i Breganze og hans dessertvine har slået de bedste Sauternes …  ja endda selveste Château d’Yquem.

Hans berømte dessertvine Torcolato og Acinobili står som nogle af Italiens bedste og har gennem tiderne opnået 96 points hos Robert Parker flere gange.

Siden 1985 har Faust været direktør for sammenslutningen af italienske sommeliers og arbejder derudover også sammen med vinblade som L’Enotecnico og Vin Veneto. Han regnes også som en af de bedste vinsmagere og er tit dommer i smagekonkurrencer i både Italien og i udlandet.

Angela og Maria Vittoria er også begge uddannede ønologer … begge med topkarakter. Angela er også uddannet sommelier, så de deltager selvfølgelig begge i produktionen på vingården.

Samlet har familien selv 40 hektar med vinstokke og oliventræer, men derudover har de dyrkningsaftaler med omkring 30 lokale vinavlere, som de opkøber druer fra.

Traditionelt er Breganze mest kendt for tørre og søde hvidvine på den lokale Vespolina drue, men takket være det kuperede terræn, så kan der dyrkes mange andre druesorter, herunder også internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Chardonnay.

Faust laver – som nævnt – mest vine på de hvide druer, specielt dessertvine, men der laves dog 4 rødvine på gården og denne Brentino på 55% Merlot og 45% Cabernet Sauvignon er således én af disse.

Drueklaserne er sorteret manuelt og vinen er lavet på store rustfrie ståltanke med en forholdsvis kort maceration på 7 dage. Halvdelen af vinen har så lagret 1 år på ståltankene, men den anden halvdel har lagret på franske barriques, heraf en tredjedel nye fade.

Duftmæssigt byder vinen på mørk og fed frugt … næsten lodden i udtrykket med jod, fedme, lidt mejeri, sødme, vanilje, engelsk lakrids, blommer … ja faktisk godt med blommer og lidt solbær. Det er en ganske fed og voluminøs aroma.

I munden er vinen dog knap så voluminøs, som duften ellers indikerede, for midt i fedmen er der både syre, tørhed med klar kirsebær, men måske også sådan lidt kunstig eller kedelig i smagen. Jeg er ikke helt oppe at ringe … synes den render lidt i forskellige retninger.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 109,95 kr.

Rating 3,5/7