Selvfølgelig serverede Brix også lidt ældre Bordeaux – det er vel nærmest blevet en tradition. Denne gang blev det en 1996 Pomerol fra Château Gazin.
Historien om Château Gazin går helt tilbage til det 12. århundrede, hvor Johanniterordenen ejede slottet og anvendt det som et hospital, der blev brugt af pilgrimme på vej til Santiago de Compostella. Johanniterordenen er en af de store ridderordner fra korstogene, og også kendt som Malteserordenen, da den i 1500-tallet fik Malta som len af den tysk-romerske kejser.
Dens erklærede formål var at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag. På etiketten på flasken er der da også fortsat et malteserkors øverst … symbolet på ordenen.
Johanniterordenen ejede Château Gazin frem til 1772, hvor det blev købt af Feuilhade familien, som blev en af pionererne indenfor vinproduktion i Bordeaux.
I 1918 blev slottet overtaget af Bailliencourt dit Courcols familien, som fortsat ejer slottet i dag. Det er i dag søskende Nicolas, Christophe, Laure og Inès de Bailliencourt dit Courcol, som driver slottet sammen med vinmageren Mickaël Obert.
De har samlet 26 hektar vinmarker, hvor 90% er Merlot, 7% Cabernet Sauvignon og 3% Cabernet Franc. Det gør Gazin til et af de større slotte i Pomerol … endda til trods for, at man i 1970’erne solgte et par hektar til naboejendommen Château Petrus.
Der laves årligt 8.000 kasser af denne førstevin, men derudover laves der også 2.000 kasser af andenvinen l’Hospitalet de Gazin … opkaldt med reference til slottets anvendelse som hospital.
Denne 1996’er er formentlig lavet med nogenlunde samme blend som markerne, selvom det kan variere en smule fra år til år. Den alkoholiske gæring sker i betontanke og hver druesort vinificeres separat.
Maceration sker i 2-3 uger, hvorefter malolaktisk gæring sker i enten tønder eller store egekar. Derefter lagrer vinen 18 måneder på egefade, hvoraf 50% af nye fade.
I glasset afsløres med det samme, at det er en vin med alder … brun/orange farver. Næsen indikerer også klart en ældre og godt moden vin … der er sgu alder på drengen nu, måske endda for megen i forhold til, hvad jeg vil foretrække. Der er dog også lette, lyse bær, grafit, nye blyanter, eg, tobak, rodfrugter, gammel kælder, muldjord og en nærmest balsamisk syre.
Smagsmæssigt er det – overraskende nok – en vin til den lettere side, selvom den selvfølgelig også smager moden. Der er dog fortsat godt med liv i vinen, som har en rank og frisk syre. Samlet er indtrykket en meget let og syrlig vin … har måske set bedre dage, men syren og friskheden er intakt og giver fortsat en flot oplevelse.
Importør er i dag Philipson Wine, hvor nyeste årgang koster 779,95 kr. ved køb af 1 flaske og 649,95 kr. ved køb af 12 flasker.
Næste vin Ayios Elias er fra Cypern, nemlig fra vinhuset Chrysorrogiatissa, som er en del af et tudsegammelt munkekloster.
Når en lokkedue er er and, hedder det så en lokkeand? Eller skal vi bare tage den en and’en gang? Jeg vrøvler, men har i hvert fået et glas af vinen Decoy Sonoma County Red fra vinhuset Duckhorn Vineyards i glasset.
Så drikker man sgu da lige Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994. Men hvorfor sådan mæske sig i slige ekstravagant vin på en dødelig onsdag i et bedaget – dog charmerende – forsamlingshus i den lille by Albæk udenfor Randers?
Pauillac 5. Grand Cru Classé for 2. dag i træk … lyder lidt som en god vane. Denne gang var det fra Château d’Armailhac, der jo ejes af Mouton Rothschild og ligger lige mellem Château Pontet-Canet og Château Mouton-Rothschild.
Sidst jeg fik serveret Château Batailley Pauillac 5. Grand Cru Classé i en årgang 2005, havde vinen prop, men det har den heldigvis ikke i denne årgang 2009.
Herrick Red fra det californiske vinhus Conn Creek Winery er et blend på både Cabernet Sauvignon, Syrah og samt mindre andel Merlot, Malbec og Primitivo.
Sidst jeg drak vin fra Marchesi Antinori, da var det hans 
Min afdøde mor sagde altid, at man kommer længst med sandheden … og sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, men ikke nødvendigvis klogere af at få forklaret. Men spørgsmålet er vel, om en given antagelse er sand eller falsk, kan være subjektiv ud fra den enkeltes smag.
I en blandet landhandel af vine til sidste bestyrelsesmøde serverede jeg også lidt Bordeaux … mest til glæde for vor bordeauxfile næstformand. Det blev Margaux fra Château D´Angludet, et slot der langsomt har rejst sig siden 1961, hvor det blev overtaget af Sichel familien.