Jans første vin denne aften blev en tysker. Men hvilken én af slagsen. Vi er i byen Burkheim i Kaiserstuhl, Baden tæt på grænsen til Frankrig hos et lille familiedrevet vinhus, som hedder Weingut Bercher.
Historien om familien Bercher kan spores tilbage til 1457. Oprindeligt kom familien fra Schweiz, men flyttede efter 30-års krigen i Böhmen til Kaiserstuhl. I over 300 år har den lille, maleriske by Burkheim været hjem for den lille vinfamilie. I 1756 bygge Franz-Michael Bercher herregården, som stadig den dag i dag er sæde for vinfirmaet.
I den er det den 9. og 10. generation Bercher, som driver vingården, nemlig i form af Eckhardt Bercher og hans søn Martin, som står for dyrkning af vinmarkerne, samt Rainer Bercher og hans søn Arne, som forestår vinfremstillingen.
Vinen her er familiens top spätburgunder, og den bærer tilnavnet “Feuerberg” … kan vel nærmest oversættes til “Bjerget af ild”, og det refererer til den vulkanske oprindelse af de vinmarker, som leverer druerne til denne vin. Den mørke vulkanske sten sikrer nemlig vinstokkene en optimal varmeisolering, som er specielt god for fx Pinot Noir druerne, og som samtidig giver vinene et højt indhold af mineraler. Efter høst gærer druerne på skind i 14 dage, hvorefter vinen modnes i barriques i op til 15 måneder.
Duften i vinen er også som en ren vulkan, fabelagtigt sprudlende. Næsen møder en formidabel kostald med mælketoner, ymer, kaffe, bitter chokolade, kirsebær og elegance … og duften er både intens og ganske vedvarende.
Smagsmæssigt cremet, blød, men også med en frisk syrlighed. Der er også lidt blommer, og det hele er bare skruet rigtigt godt sammen. Det smager satans godt. WOW. Thumbs up for denne vin.
Hvem medbragte vinen: Jan
Købt hos Crimewine for ca. 350 kr. Hmmmm, hvor det smager.
Riesling er godt … og meget Riesling er meget godt. Det gode vejr har gjort, at jeg har fået fundet nogle af de hvide vine frem, og lørdag ingen undtagelse … hverken i vejr eller vin. Vinen er en Riesling fra Rheingau i Tyskland, og vinhuset hedder Balthasar Ress, grundlagt i 1870 og har til huse i byen Hattenheim, lige op af Rhinen og tæt på byen Wiesbaden. Så fik vi også geografien med.
Tirsdag bød bl.a. på denne riesling fra Weingut Max Ferd. Richter i Mosel, ikke langt fra byen Mülheim. Vinmager … odder Weingut, som man siger dernede, er Dr. Dirk Max Ferd. Richter, som er 9. generation i familievirksomheden, som har eksisteret siden 1680.
Det gode ved at hælde en slat af forrige vin i maden er, at der så bliver plads til at åbne endnu en vin denne fredag aften.
Lige et par glas vin efter arbejde … vores gamle tirsdags-tradition gennem mange herrens år. Første glas en riesling fra Mosel … fra Joh. Jos. Christoffel Erben, som ligger i den lille landsby Ürzig, kendt verden over for vinmarken Ürziger Würzgarten – ophavsstedet for nogle af Tysklands absolut største vine.
Søndag igen vin … nu er vindepotet vist også ved at være fyldt godt op, men det er jo ferie og fridag i morgen igen, inden det igen er arbejdsdag. Igen et smut til Tyskland, nærmere bestemt til Rheingau til Weingut Trenz.
Hvad gør man, når fredag aften melder sig med Pinot Noir rystelser efter en flot bourgognesmagning om torsdagen og halsen skriger efter mere pinot? Mit svar blev en tysk spätburgunder fra Franz Keller i Baden.
Aftenens hvidvin, og en god eksponent for, hvordan god hvidvin skal smage. Vi har vist alle enige om, at der var tale om en riesling, men vandene var delt, hvorvidt vinen var fra Alsace eller Tyskland. En tysk fra Robert Weil, og en fremragende hvidvin, som fluks faldte i alles smag. Nam nam.
Også en af de svære, selvom den lange slanke flaske burde have bragt os på sporet. Den smager dog slet ikke af tysk vin, nærmere af noget fransk, måske lidt Bordeaux i stilen. Den er da også lavet på cabernet sauvignon, cabernet franc og merlot … hvor anti-tysk. Jeg gættede selv på Italien pga. en smule sødme, men boy hvor blev vi snydt. En rigtig spændende vin, men måske lidt sværrere tilgængelig end hovedparten af de øvrige vine denne aften.