En vin lavet af Les Grands Chais de France i Frankrig … men som kommer fra Marlborough i New Zealand … det lyder lidt selvmodsigende, men er ikke desto mindre fakta. Denne Fernway Pinot Noir kommer nemlig fra det vinfirma, som jeg skrev om i sidste uge, da jeg smagte en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra Laugel i Alsace … Les Grands Chais de Franc.

Les Grands Chais de Franc hedder også Le Groupe GCF, og betyder noget i retning af “de store franske kældre”.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine i disse navne, bl.a. Les Grands Chais de France, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau og så Arthur Metz. Det er bl.a. også denne koncern som står bag den ikoniske J.P. Chenet med den skæve hals.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af C.E.O. Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach, i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace. I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon.

Og det er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del. Firmaet har 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Ja, og så laver de altså også denne Fernway Pinot Noir fra Marlborough i New Zealand. Selve druerne er selvfølgelig høstet i New Zealand, og også presset dér. Herefter er vinen transporteret til Frankrig i store tanke, og denne transportform – hvor flaskerne ikke også skal fragtes til Europa – har også medført, at man har sparet masser af transportomkostninger, så man kan nå målet om at lave en vin til en overkommelig pris.

Jeg har herudover ikke kunnet finde megen info om selve vinen … dvs. fabrikation, lagring eller andet, så vi springer i stedet ud i mine smagsnoter.

Duftmæssigt har jeg hindbær, jordbær, let kostald og sødme … ikke så voldsom stald og sødme, som man ellers tit finder i Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. I munden er vinen meget let med en svag syre, kirsebær. Meget blid og tynd, og ganske kort i eftersmagen. Smagen forsvinder ganske hurtigt, men en venlig og let vin, som de fleste vil kunne lide. Jeg havner pointmæssigt sådan lidt midt i feltet, dvs. omkring 3,5.

Købt i Metro af Keeper, pris vil jeg anslå til omkring 80-90 kr., men det er et gæt.

Vinanmeldelse 3,5/7  

Endnu en vin fra sidste uge … og en vin, som jeg har smagt en del gange, nemlig denne Herringbone Hills Pinot Noir fra Winegrowers of Ara, som består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper.

Ara ligger i det berømte Marlborough-område i New Zealand, og huset har i dag 420 hektar vinmarker, men da man i alt råder over 1.600 hektar jord er der basis for fremtidig udvidelse.

Til at styre arbejdet i markerne og den efterfølgende produktionsproces har Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand.

Umiddelbart er klimaet mildt med lange solrige dage, men om aftenen sænker køligheden fra havet sig, hvilket er med til at give vinen en frisk syre og sprødhed. Jordbunden består af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Herringbone Hills er en geologisk formation, der ligger lige op til Aras vinmarker. I midten af nogle bakker løb tidligere en flod, som nu har boret sig ned i jorden. Med bakkeformationer på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster – og deraf navnet på denne vin.

Druerne gæres ud på rustfrie ståltanke. Efterfølgende forbliver vinen sammen med skallerne, mens temperaturen hæves til 32-36 grader. 30% af vinen lægges derefter på gamle franske egetræsfade, hvor den lagrer i seks måneder, inden den blandes med de resterende 70% af vinen, hvorefter den endelige blanding filtreres og tappes på flaske.

Duftmæssigt den typiske søde Pinot Noir stald-næse, som man oftest finder i Pinot Noir fra New Zealand og Tyskland … her bliver den dog næsten “overdone” … dvs. en anelse for sød, hvilket efterlader et lidt “fluffy” udtryk. Herudover godt med hindbær og jordbær. Smagen viser lidt grønne toner, en lidt basisk syre, hindbær, mens balance nok igen en smule til den søde side … men et okay glas Pinot Noir … og vi elsker jo Pinot Noir.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Jesper havde fredag også taget en Pinot Noir med, nemlig denne Pinot Noir Flaxbourne fra vinhuset Yealands Estate, som ligger ved byen Blenheim i Marlborough på den sydlige ø i New Zealand.

Vinhuset er en større historie, ét af de New Zealandske førende huse og det ejes af Peter Yealands. Han har gennem tiderne beskæftiget sig med mange forskellige gøremål, men vigtigst for ham er altid respekten for natur og miljø. Da han skabte Yealands Estate gik han med det samme efter at være CO2 neutral, og vineriet er bygget således, at det ikke efterlader grimme ar i landskabet. En sand pioner på bæredygtig udvikling!

Peter firma, som hedder “The Yealands Wine Group”, laver vine under en række navne, og ejer samlet ikke mindre end 1.500 hektar vinmarker i og omkring Marlborough. Husets marker er udsat for nogle af de hårdeste vækstbetingelser i Marlborough, høj solskin og blæst, kølige nætter og ringe nedbør. Det resulterer i mindre, tykskindet druer med en intens frugtsmag. Det lave udbytte af Pinot Noir, bliver plukket når druerne har nået optimal modenhed.

Druerne til denne vin kommer fra et område syd for Blenheim tæt ved floden Flaxbourne, som denne serie af vine også er opkaldt efter. Der laves 4 vine i Flaxbourne serien, en Sauvignon Blanc (selvfølgelig), en Pinot Grigio, en Merlog og denne Pinot Noir.

Hver høst fra de forskellige parceller, bliver behandlet særskilt og koldt udblødt i 6 til 8 grader i ca. 5 dage, før de opvarmes og podes med udvalgte gær typer. Herefter en hurtig varm fermentering, med regelmæssigt omrøring i karet, for at få det optimale ud af druerne, som resulterer i en elegant og flot afbalanceret vin. Efter endt fermentering kommer omkring halvdelen af vinen på egetræsfade.

Duftmæssigt en rigtig Pinot med Pinot sødme, stald, kirsebær og hindbær. Smagsmæssigt fin friskhed, god syre, lidt ubalance mellem frugten og syren, men ellers meget easy-going, og alene duften er alle pengene værd.

Set i Kvickly på tilbud til 79 kr., normalpris 99,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

For en uge siden drak vi også et par vine fra Astrolabe Wines i New Zealand. Jeg har tidligere smagt Astrolabe, nemlig da Jacob Dahl Andersen og Estwine stod for den danske import. Allerede dengang var jeg imponeret af vinene, og da jeg forleden stødte på Astrolabe igen … denne gang hos Sigurd Müller, ja så skulle jeg da lige prøve et par stykker.

Astrolabe Wines ligger i Blenheim i det kendte vinområde Marlborough. Astrolabe Wines er etableret i 1996 af Simon Waghorn sammen med hustruen Jane Forrest-Waghorn og vennerne Paul Davenport og Sally Lewis.

Simon havde forinden beskæftiget sig med vin siden 1982, men ønsket om produktion af egen vin drev Simon fra Te Kauwhata til Gisborne og sluttelig til Marlborough. Før Simons indtog i vinbranchen studerede han biologi og var i gang med en Masters of Natural Resources og han havde planer om at skulle dyrke tang efter endt studietid.

Som navn til vinhuset valgte Simon Astrolabe, som udover at være et gammelt instrument til navigation også var navnet på skibet “L’Astrolabe”, som den franske opdagelsesrejsende Dumont d’Urville anvendte, da han udforskede Marlboroughs kyst tilbage i 1827.

Simon valgte navnet Astrolabe på grund af de historiske bånd med Marlborough, og han kunne godt lide kombinationen af udforskning og opdagelse.

Astrolabe er dog ikke en egentlig vingård i normal forstand, idet alle druerne indkøbes fra vinbønder rundt om i Marlborough. De vælger lokaliteterne ud fra den karakteristiske smag, som produceres de forskellige steder, og de arbejder med dedikerede avlere, der forstår rytmer af jorden og ved, hvordan man dyrker druer, der udtrykker terroir.

Vinen her kommer reelt fra et søsterselskab til Astrolabe Wines, nemlig Durvillea Wines. Bag Durvillea vinene står nemlig Simons hustru Jane Forrest-Waghorn og hendes tre døtre, Meg, Libby og Arabella … men selvfølgelig fortsat med hjælp fra Simon.

Tankene bag vinene med Durvillea navnet er, at det er vine, som miljømæssigt er langt mere bæredygtige, bl.a. er etiketten er trykt på genbrugspapir, flasken er lettere i vægt, og druerne kommer fra økologiske, bæredygtige vinmarker. Der laves tre Durvillea vine, nemlig en Pinot Gris, en Sauvignon Blanc og denne Pinot Noir.

Nå, men nok snak … lad os se nærmere på vinen. Her bliver vi ikke skuffet. I glasset en lys og klar vin … ja, klart Pinot Noir, hvilket også bekræftes at aromaen fra glasset. Her er der dejlige dufte af kirsebær, jordbær, jord eller muld og en smule krydderier.

Smagsmæssigt fint med sødme … uden det bliver for meget, fyldige kirsebær, blød og fløjlsagtig på ganen, en anelse mineralitet og okay syre. Eftersmagen er ikke lang, men det er en dejlig Pinot Noir.

Købt hos Sigurd Müller Vin, pris 145 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7