Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2012 Weingut Stadt Klingenberg, Klingenberg Spätburgunder “R”, Franken, Tyskland

2012 Weingut Stadt Klingenberg, Klingenberg Spätburgunder "R", Franken, TysklandDann sind wir immer … hos Benedikt Baltes’ frankiske vinhus Weingut Stadt Klingenberg, og denne gang med en klingende Spätburgunder fra Benedikts Ortsweine “R” serie … en grumset og herlig vin.

Weingut Stadt Klingenberg holder til i Franken i det område, som fra gammel tid blev kaldt Churfranken, det måske bedste rødvinsområde i Franken. Det er i Mainland-Miltenberg området, og den gode vingut holder da også til i byen Klingenberg am Main omkring 8-10 kilometer nordvest for Miltenberg og vel omkring 50 kilometer vest for Würzburg.

Weingut Stadt Klingenberg er et gammelt vinhus, grundlagt helt tilbage i 1912. Det siges, at husets marker bl.a. leverede druer til Gustav II Adolf af Sverige yndlingsvin under af hans erobringstogt i Franken omkring 1631. Det var dengang den svenske konge i trediveårskrigen indtog Würzburg Slot.

Vinhuset ejes af drives af den unge Benedikt Baltes, som overtog Weingut Stadt Klingenberg i 2010 i forbindelse med en privatisering af vingården.

Benedikt kom selv fra Ahr … eller helt præcis Mayschoß, hvor hans forældre også var indenfor vinbranchen. Benedikt gik i lære som vinmager hos brødrene Marc og Frank Adeneuer på Weingut J.J. Adeneuer i Ahrweiler … et vinhus, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Derudover har Benedikt Baltes været på praktikophold hos Weingut Juris i Gols, Burgenland … både vingården i Østrig og deres Juris Villa i Ungarn. Ja, det er lige præcis det vinhus, som jeg tidligere har skrevet om og var helt oppe at ringe over. Dengang smagte jeg husets ungarske Syrah Juris Villa, som jeg gav 6 fuldt fortjente Thumbs Up.

Nå, men det var vist et sidespring. Benedikt har derudover også arbejdet hos Weingut Keth i Rheinhessen, Herdade de Calada i Portugal og uddannet sig til ønolog i Bad Kreuznach i Nahe, inden han i 2010 købte det gamle, historiske og traditionsrige Weingut Stadt Klingenberg og begyndte at udleve sin drøm om at lave sine egne vine på netop Spätburgunder.

Nå ja, så er den gode Benedikt Baltes jo også kæreste med Julia Bertram, som jeg jo også har skrevet om her på bloggen en hel del gange og selv laver forrygende Spätburgunder.

På Weingut Stadt Klingenberg har Benedikt Baltes knap 13 hektar vinmarker, bl.a. parceller på Grosses Gewächs marken Schlossberg, en historisk og stejl skråning med terrasser, gamle vinstokke og en mangfoldig flora og fauna.

Denne mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene. Andre fremragende producenter som fx Paul Fürst fra Weingut Rudolf Fürst har også parceller på Schlossberg marken.

Benedikt Baltes’ vine er opdelt i klasserne Gutsweine, Ortsweine, Ortsweine “R” samt Großes Gewächs. I Ortsweine “R” serien er der 3 vine, nemlig denne Klingenberg Spätburgunder “R”, en Klingenberger Portugieser “R” samt vinen Großheubach Spätburgunder “R”.

Og det er – for at sige det mildt – en imponerende Spätburgunder, som i glasset er dejlig lys og grumset. Ikke filtreret på nogen måder… what-so-ever. Næsen er typisk sød animalsk hestestald, let sødme, hindbær, jordbær, ribs, lakrids, jord, champignon, tobak, urter, chokolade og røgede elementer samt  en stram kant med lidt let peber.

I munden er vinen langt mere blød og blid end de andre vine, som jeg har smagt fra Baltes … måske skyldes dette et år ekstra på alderen, for Benedikt anbefaler også, at hans vine gemmes lidt. Der er dog en ganske fin syre … nærmest elskelig, da den skaber en elegance og balance til de bløde, frugtrige og nøddeagtige elementer samt et mineralsk strejf. Blidt og forførende. Smukt.

Forhandles af  Extra Brut Vinimport, pris 260 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, Tyskland

2014 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, TysklandVidere med tysk Spätburgunder i form af vinen Pinot Noir Liaison fra de to vildmænd Sven Enderle og Florian Moll samt deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region omkring 30 kilometer nord for Freiburg.

Weingut Enderle & Moll er et fabelagtig hus, som jeg begejstret har skrevet om tidligere. De laver sindssygt spændende vine og går i det hele taget deres egne veje end de andre vinbønder, bl.a. ved at lave alle deres vine udenfor de gængse normer, og således blot klassificere vinene som Tafelwein.

Og i markerne er tilgangen til produktionen også en tak anderledes. På alle markerne lader de græsset gro vildt mellem alle vinstokkene. De forsøger at efterleve økologiske og biodynamiske dyrkning, men sprøjter dog med fosforsyre to gange årligt på grund af de vanskelige forhold i vinmarkerne. Det sker med en helt almindelig sprøjte, som de tager på ryggen og så begiver de sig ellers ud i markerne.

I det hele taget sker hele produktionen for små midler, da Enderle & Moll ikke har råd til de store investeringer. Det står selvfølgelig i skærende kontrast til nogle af de store og anerkendte producenter, hvor der er sket massive investeringer.

Hos Enderle & Moll bruger de en gammel manuel vinpresse, hvor druerne presses ved at skrue på et håndtag, således druesaften løber ud mellem gennem åbningerne i kurven. Sven synes, at det fungerer helt optimalt, mens de fleste vingårde ellers har droppet de gamle vinpresser og i dag anvender dem som en slags blomsterkrukker foran vingårdene.

Men trods det beskedne budget, så kom alle de bedste Michelin stjernekokke under en stor, tysk Pinot Noir smagning – Big Bottle Party 2013 – på Hotel Plaza i Berlin hen til Sven og Florian og fortalte dem, at deres vine virkelig var langt over de andres. Og der var ellers huse som Weingut Friedrich Becker, Weingut Bernard Huber samt Paul Fürst fra Franken til stede. Det gav blot ekstra opmuntring til de to aparte vinproducenter.

Og lidt aparte er de. Sven er vildmanden, stor, stovt og med et vildt skæg. Han står primært for produktionen, mens Florian er den mere stille, som hjælper og ellers står for den administrative del og render rundt med hans store hund, som er lidt sin egen og ikke lader sig kommandere rundt.

Udover de nuværende 2,1 hektar, så er Sven og Florian ved at indgå en aftale om levering af druer fra én af deres venner, som ejer 7 hektar vinmarker og i dag leverer alle druerne til det lokale kooperativ.

Vennen hedder Manfred Enderle, men er trods navnet ikke i familie med Sven. Hans 7 hektar hører imidlertid med deres 50-60 år gamle Spätburgunder stokke til nogle af de bedste marker i området, og Sven er sikker på, at havde Manfred selv lavet vin derfra, så havde han været iblandt de 3 bedste producenter i området.

Manfred skal fortsat passe markerne, og så skal Enderle & Moll aftage druerne. Det kræver dog lige en mindre udvidelse af produktionsfaciliteter, hvilket er bekostelig, så måske skal produktionen øges i etaper, eller også skal de tage imod hjælp fra nogle af de investorer, som står klar til at hjælpe den lille garageproducent.

Under alle omstændigheder, så tegner det godt for fremtiden hos Weingut Enderle & Moll. De har allerede forsøgt sig med lidt druer fra Manfreds mark … og det tegner særdeles godt.

Denne Pinot Noir Liaison er vinen mellem husets entry-level Pinot Noir og topvinene Muschelkalk og Buntsandstein, som i øvrigt begge fået i en svovlet og usvovlet udgave. Liaison er en blanding fra husets forskellige lokaliteter og jordtyper, og har selvfølgelig lagret 12-15 måneder i de brugte barriques, som Enderle & Moll får fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne.

Og FÅÅÅÅKKKK en herlig grumset saft med biodynamisk – nærmest naturewine – animalsk næse i kombination med læsket bolsjefrugt. Frugt er let, smuk og dansende med hindbær, jordbær, lidt lakrids, enebær og sarte krydderier.

Og hold nu op, hvor smager den også godt og hvor er det frugtrigt, smukt og balanceret. Der er lidt rosmarin, frugtsyren er meget frisk, hindbær, jordbær med en lidt funky, moderne og syrlig kant, som gør vinen meget speciel og lidt sig selv … men på den fedeste måde. Herlig, herlig eliksir.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 155 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Bodega Sommos, Premium, Aragon, Spanien

2009 Bodega Sommos, Premium, Aragon, SpanienBodega Sommos er opstået i asken på Bodega Irius … en af de største vinøse investeringer i Spanien nogensinde. Og denne vin – Premium – er en af vinene fra Bodega Sommos, men blev også tidligere lavet på Bodega Irius, som endte med at gå konkurs i 2012 … og teknisk set, er denne årgang 2009 dermed jo reelt lavet på Bodega Irius.

Jeg er blevet spurgt af Megavin.dk, som drives af Kvickly i Odder, om jeg vil anmelde denne vin … og det er Danmarks flittigste vinblogger selvfølgelig altid klar på, blot på den betingelse at jeg – som altid – skriver min ærlige mening, sponsorering af vinen eller ej … og det har de accepteret.

De har indkøbt et parti af vinen Sommos Premium, som de kan sælge til 399 kr. for 4 flasker og er derfor interesseret i en beskrivelse og anmeldelse fra bl.a. vinbloggere … herudover selvfølgelig yours trully; Houlberg – Danmarks flittigste vinblogger.

Megavin havde tidligere i 2015 købt en sending af vinen fra konkursboet og solgt vinen under det gamle navn Irius Premium til 150 kr. pr. flaske, en pris som – efter sigende – var langt under prisen før konkursen.

Megavin kaldte vinen for “1.000 kr. vinen” og en “kultvin”, da prisen i udlandet før konkursen lå omkring 125€. Ja, den er sgu god nok … har tjekket det. Flaskerne hos Megavin.dk til en pris på 150 kr. blev da også revet væk på 4 dage.

Bodega Irius blev startet i 2004 … et prestigefyldt projekt til ikke mindre end 90 millioner euro foretaget af Grupo Proconsol med forretningsmanden forretningsmand José Luis Lázaro Carasa i spidsen.

Udover opførelsen af Bodega Irius startede Grupo Proconsol samtidig et tilsvarende projekt, nemlig Bodega Antión … vingård og hotel … et projekt til 40 millioner euro og dermed lige så ambitiøst som Irius. For os dødelige … altså samlede investeringer på 968 millioner kroner … eller knap 1 milliard. Astronomiske summer, og en del for lånte penge.

Bodega Irius blev opført lidt syd for byen Barbastro i appellationen DO Somontano i Aragon vindistriktet … ikke et af de mest kendte spanske vinområder herhjemme. Området har dog nogle gode geologiske og klimatiske betingelser, men er i dag fortsat præget af mange kooperativer, selvom der også begynder at dukke spændende producenter op.

Der blev bygget et ganske imponerende vineri, som lokalt blev kaldt Somontanos Guggenheim … et arkitektonisk mesterstykke tegnet af arkitekten Jesús María Pascual. Bygningen måler 50 meter i højden, heraf er der 27 meters højde i vinkælderen, hvilket skulle sikre optimal produktion via håndtering af vinen via tyngdekraften samt optimal pleje og lagring af vinene. Omfanget af byggeriet var massivt og krævede bl.a. 2.000 lastbiler fyldt med beton.

bodega-sommos

Derudover blev der opkøbt 600 hektar vinmarker, hvoraf de første 250 hektar blev tilplantet ved starten. Planen var, at der de efterfølgende år skulle tilplantes yderligere 50-70 hektar årligt indtil alle 600 hektar var tilplantet.

I 2008 stod vinhuset klar inkl. tilhørende gourmetrestaurant og det blev indviet ved en stor ceremoni med deltagelse af bl.a. ministeren for landbrug og fødevarer Gonzalo Arguilé, borgmesteren i Barbastro José Antonio Cosculluela og selvfølgelig José Luis Lázaro Carasa – formanden for Group Proconsol – samt hans søn José Luis Lázaro Pérez.

Imidlertid gik driften tilsyneladende ikke som forventet, for medio 2012 – efter blot 4 års drift – endte både Bodega Irius og Bodega Antión med at gå konkurs og året efter blev Group Proconsol også taget under konkursbehandling.

Måske havde investeringerne været for store for vine fra DO Somontano og måske var prissætningen af vine som denne Irius Premium bare alt for voldsom. Måske blev de – som vinen i det moderne hus – ramt af tyngdekraften. Det skal jeg nu imidlertid ikke gøre mig klog på … det er blot spekulationer.

Efter flere års konkursbehandling blev Bodega Irius dog købt af Grupo Costa i Fraga. Det er et stort industrielt foretagende, som omfatter selskabet Piensos Costa, som er beskæftiget indenfor dyrefoder og omsætter for mange hundrede millioner euro årligt.

Costa familien har omdøbt vingården til Bodega Sommos og driver den nu videre med en anden strategi end tidligere, selvom vinene produceres på samme måde som tidligere. Jorge Costa har indsat Carlos Sáenz om leder af foretagendet.

I dag omfatter driften fortsat vineriet i det imponerende byggeri, den tilhørende restaurant samt 355 hektar vinmarker i DO Somontano. Det bliver til 12 forskellige vine, hvor denne Premium således er én af dem.

Sommos Premium er lavet på druerne Tempranillo, Merlot og Syrah, men fordelingen kender jeg ikke. Druerne kommer fra huset Montesa vinmark. Efter høst undergår druerne en kold pre-maceration i 3 dage før gæringen … efterfulgt af traditionel fermentering i store 16.000 liters egetræsfade – såkaldte tinajas – og med yderligere maceration i 15 dage. Derefter har vinen lagret i nye franske fade 14 måneder.

Der står på vinhusets hjemmeside, at vinen kommer i en Bordeaux flaske, men det er nu en sandhed med modifikationer, da flasken ikke har lige sider, men bliver bredere op mod toppen og derudover har en meget lang hals. Mig bekendt findes der ikke et specielt navn for denne type. Never mind.

Nå … en lang snak … lad os i stedet smage på vinen. I glasset en pæn mørk fætter, dog med violette kanter. Næsen virker i første omgang en smule neutral og tilbagetrukket … men vent lidt, giv vinen tid til at få luft og bevæbn dig med en smule tålmodighed, for så begynder der at dukke nogle rigtigt spændende aromaer op.

Det er kirsebær, godt med kirsebær endda, et par nye røde sko … eller i hvert fald lidt læder, kakaopulver, chokolade, svag kanel og et snert af vanilje, men også lidt tør, støvet jord, mineraler, jern og sten. Man skulle umiddelbart tro, at blendet på Tempranillo, Merlot og Syrah ville give en kraftig og voluminøs næse, men det er ingenlunde tilfældet, for det dufter saftsusende godt.

I munden præges smagen af god tørhed … og Tempranillo’en træder fint i karakter, men på en let og elegant måde. Det virker ikke som om, at vinen har fået masser af eg, hvilket virkelig klæder vinen og sikrer en god elegance.

Der er dog en vis sødme i vinen, men det vil de fleste sikkert finde meget behagelig og hjælper også til at give vinen et rundt, blød, frugtrigt og elegant udtryk med lidt lakrids og chokolade. Alt dette fornemmes også i den flotte og lange eftersmag sammen med nogle jernagtige samt bitre elementer. Det er sgu da meget godt.

Jeg er altid sådan lidt påpasselig, når jeg skal anmelde en vin, som er sponsoreret. Jeg værner meget om, at min blog er uafhængig og at mine anmeldelser kommer fra hjertet. Jeg var så fræk, at jeg forlangte 2 flasker af denne Sommos Premium for at kunne anmelde … just in case, at den ene nu havde prop. Men derudover ingen betaling eller andet – alene ren interesse.

Men den smager virkelig godt, så man skulle måske ha’ været frækkere og forlangt en kasse. Hmmmm. Nå, men – the bottom line – den smager sgu godt og er et rigtigt godt køb til de 399 kr. for 4 flasker.

Om den tidligere har været de 125€ værd? Hmmm, til den pris kunne man jo få lidt Henri Bonneau, stor Barolo, Spätburgunder i topklasse eller vin fra andre store kanoner … og dér er Sommos Premium trods alt ikke. Men 5½ solide Thumbs Up … nej, lad os sgu da smide 6 Thumbs Up efter vinen.

Den sidste halve finger får den på grund af den favorable pris samt den insisterende kirsebærsyre, som løfter vinen lidt væk fra det voluminøse og fra den søde frugtmarmelade.

Forhandles fra uge 43 hos Megavin.dk til en pris på 399 kr. for 4 flasker, altså under en 100 kr. seddel pr. flaske.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2010 Weingut Dr. Heger, Spätburgunder Winklerberg GG, Baden, Tyskland

2010 Weingut Dr. Heger, Spätburgunder Winklerberg GG, Baden, TysklandDenne vin købte jeg på vingården hos Weingut Dr. Heger på vores roadtrip til Kaiserstuhl specielt til min smagning i fredags.

Jeg skal selvfølgelig ikke trætte jer med yderligere info om vinhuset, for det kan læses i mit stadigt varme blogindlæg om besøget hos Weingut Dr. Heger.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Spätburgunder Winklerberg Grosses Gewächs, hvor druerne kommer fra den fantastiske mark Ihringer Winklerberg, som regnes som én af de varmeste marker i Tyskland.

Ihringer Winklerberg marken er opdelt i 4 stykker, nemlig Vorderer Winklerberg, Winklerberg Wanne Häusleboden, Winklerberg Winklen Rappenecker samt Winklerberg Hinter Winklen Gras im Ofen.

Det er primært på marken Winklerberg Wanne Häusleboden, at Dr. Heger har hans vinstokke med Spätburgunder … og en smule på Vorderer Winklerberg og druerne til denne Spätburgunder Winklerberg GG kommer netop fra Vorderer Winklerberg.

Vinen er lavet med en maceration på mellem 18 og 25 dage, hvorefter vinen er lagret 18 måneder på barriques, heraf 70% nye fade. Birgit Schillinger fra vinhuset fortalte, at det var husets bedste og mest drikkemodne vin i øjeblikket.

Og som da jeg smagte vinen i årgang 2004 er det herlige sager … næse med animalsk mødding, klassisk sød hestestald, lidt mejeri og egentligt også lidt fersk kød, granatæbler, hindbær, boysenbær, babybræk, eg, kanel … uhmmmmmm.

Det smager sgu da helt fantastisk … blødt, cremet, let, men fortsat med god syre, ribs, let peber, hindbær og har samtidig lidt tyngde og fylde. Der er også mineralske elementer, bitterhed og den polerede syre sikrer god længde på eftersmagen.

Købt på vingården til 50€ … svarende til omkring 372 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

1999 Weingut Salwey, Oberrotweiler Spätburgunder, Baden, Tyskland

1999 Weingut Salwey, Oberrotweiler Spätburgunder, Baden, TysklandHos den rare Philipp Hettich hos Weingut Salwey fik vi – som et speciel treat – lov at smage en ældre vin, nemlig denne 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som vel i dag svarer til vinen Oberrotweiler Spätburgunder RS … altså en Ortswein.

Philipp havde en speciel gasprop på flasken, således man over en længere periode kan skænke et glas uden iltning af vinen i flasken.

Rent teknisk sker det ved, at en tynd nål belagt med teflon stikkes gennem både plastic og korkproppen, således man kan suge den mængde vin op, som man ønsker fra en uåbnet flaske vin. Samtidig bliver der tilført komprimeret argongas i flasken, således vinen ikke ilter i flasken.

Det skaber et pres i flasken, hvorefter man hælder vin ud i en tynd stråle gennem nålen. Nålen er så tynd, at der ingen luft kan komme ind og gassen gør, at iltning af vinen i flasken ikke sker. Meget smart … og et must for alle vinnørder. Desværre er sådan en sag forholdsvis dyr … mener de koster omkring 1.800 kr.

Jeg har ikke nogle produktionsdato på denne 1999’er, men hvis den er lavet på samme måde som den nuværende Oberrotweiler Spätburgunder RS, så er den lavet med druer, som lige høstes en postgang senere end de øvrige vine hos Salwey … måske det også var derfor, at vi fandt RS’eren mest charmerende?

Det betyder, at vinen er lavet med en macerationsperiode på 21 dage og efter vinificering er lagret på barriques i 12 måneder i både nye og brugte fade. Vinen er derefter flasket uden filtrering.

Lad os smage denne ældre sag, som i glasset er ganske fin transparent … slet ikke brun og ikke de store tegn på, at alderen trykker. Måske en svag orange note i kanten, men så heller ikke mer’.

Næsen er dog moden, men fortsat med masser af frugt, hindbær og nærmest grønne og umodne bær i kombination med grønne noter, urter og lidt gazebind. Dufter da for godt.

Smagen er rund … og den smager lige så godt, som den dufter. Det er blød elegance og totalt i balance. Der er fortsat syre, men årene har tøjlet de mest syrlige kanter og nu smager det bare lækkert. Far er bestemt meget glad. Fint punktum for smagningen hos Salwey.

Hvor er det egentligt sjovt, når vin får lidt alder … ja forudsat det selvfølgelig er en vin, som kan tåle lagring. Det kunne denne bestemt og jeg tænker, at Salweys vine lige præcis er meget velegnede at gemme mange år grundet den tidligere høst og dermed store syreindhold.

Smagt på vingården, hvor en 1999’er ikke kan købes. En 2014 Oberrotweiler Spätburgunder RS koster 17,50€ … eller omkring 130 kr. og det er jo ganske billigt.

Rating 6/7

Vinanmeldelser

2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, Italien

2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, ItalienMed denne Barolo Gavarini Chiniera fra Azienda Agricola Elio Grasso slipper vi fuldblodshestene løs … avl af bedste skuffe, vrinsk og ægte Nebbiolo. Spænd sadlen stramt.  Jeg har tidligere smagt Barolo Gavarini Chiniera … en 2009’er i juni sidste år og denne 2006’er den 22. maj 2010 … men det var før jeg var startet med bloggen.

Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d’Alba og bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

Elio Grasso var egentligt bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde. Elio arbejdede nemlig i en bank i Torino, da hans bedstefar døde i 1978 og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

Samlet har familien 42 hektar jord, men de 24 hektar er skov og enge.  De i alt 18 hektar vinmarker drives fortsat af Grasso familien, nemlig i form af Elio, hustruen Marina og sønnen Gianluca.  De får dog hjælp af vinkonsulenten Piero Ballario.

I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent. Årlig produktion på gården er lige i underkanten af 90.000 flasker.

Ud af disse flasker er omkring 14.000 denne enkeltmarksvin Barolo Gavarini Chiniera. Marken er på omkring 3 hektar og vinstokkene i gennemsnit omkring 27 år.  Barolo Gavarini Chiniera blev første gang produceret i 1978 … altså som en af de første vine, som nogensinde blev lavet på vingården.

Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring, der sker på rustfrie ståltanke, så modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade produceret på slavonsk eg. Derefter ligger flaskerne i kælderen 8-10 måneder inden frigivelse.

Denne fuldblodshingst stejler allerede med en aroma … nærmest af prut … eller i hvert fald noget animalsk sammen med grøn syre, virkelig italienske muskler, ribs, tranebær, lidt hindbær måske, violer, champignon, blomster og mineraler. Der mærkes ingen tegn på, at alderen trykker … tværtimod.

I munden er smagen let, elegant, frisk, stram med lidt hindbær, stikkelsbær og nogle spillevende tanniner … virkelig pågående, således vinen sidder i hele munden med lang eftersmag. Der er mineraler, jord, svagt lidt krydderier … og virkelig, virkelig tør og insisterende. Multo bello. Far er glad.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor prisen 525 kr., men det er for årgang 2011.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2013 Conceito Vinhos, Conceito Tinto, Douro, Portugal

2013 Conceito Vinhos, Conceito Tinto, Douro, PortugalDe kvindelige vinmagere i Portugal er virkelig fremme i skoene … og det gælder også for næste vin, den imponerende Conceito Tinto fra vinhuset Conceito Vinhos, som holder til på vingården Quinta de Veiga i den lille by Cedovim i Teja dalen nær Vesuvio omkring 50 kilometer øst for Porto i vinområdet Duero.

Vingården drives af den unge, smukke vinmager Rita Marques Ferreira, som har fået lov til at lave vine fra de marker, som tilhører hendes mor Carla Costa Ferriera. Markerne er fordelt på 4 parceller, alle beliggende i Teja-dalen, hvor klimaet er en smule køligere end i resten af Douro.

Det er markerne Quinta da Veiga på 20 hektar, Quinta do Chão Pereiro, ligeledes på 20 hektar, Quinta do Cabido på 23 hektar og derudover har de også omkring 10 hektar vinmark på det højeste punkt i Teja-dalen, hvor de granitholdige jorder udelukkende bruges til produktion af hvidvine.

Inden Rita Marques Ferreira overtog markerne og grundlagde Conceito Vinhos, så leverede familien druerne til forskellige portvinsproducenter.

De ældste vinstokke på ejendommen er 80 år gamle og blandt husets perler er 2 hektar pre-Phylloxera vinstokke, som leverer druer til nogle af husets hvidvine samt 5 hektar på Quinta da Veiga med Bastardo vinstokke. Alt dyrkes 100% økologisk.

De første årgange fra Conceito Vinhos blev udgivet i 2005. Conceito betyder i øvrigt koncept … og med de anderledes vine og sjove etiketter, så har Rita ramt ganske plet med dette koncept.

Rita har inden overtagelsen af familieejendommen har Rita Marques Ferreira studeret ønologi på universitetet i Bordeaux med Denis Dubourdieu, har arbejdet på Niepoort i Douro, på Flagstone med Bruce Jack i Stellenbosch, Sydafrika og på Villa Maria i Marlborough, New Zealand.

Nu er Rita også i gang med nye projekter, bl.a. vil hun nu lave en Conceito Sauvignon Blanc med druer fra New Zealand og et Bordeaux blend fra druer i Stellenbosch samt en Alvarinho fra druer i Minho, Portugal. Med andre ord, en meget innovativ dame.

Jeg har tidligere smagt vinen Bastardo fra Conceito Vinhos og den var jeg meget imponeret over. Dette er husets topvin og det er også en helt og aldeles imponerende vin.

Marken hvorfra denne vin kommer består af gamle vinstokke, som er omkring 50 år i gennemsnit. Det er et såkaldt fieldblend, altså de sorter, som gror på marker … i dette tilfælde ikke mindre end 16 forskellige druesorter. Vinen er lagret på små franske egetræsfade, hvoraf 50% er nye.

I næsen langt mere kompleksitet, krop og tyngde end de foregående … her er det mørke bær, brombær, hindbær, engelsk lakrids, eg, våde fade, let vanilje, chokolade, svag parfumeret … lidt hæfteplaster, kødfyldt, råt oksekød og -blod samt en smule sødme. FÅK den dufter godt.

I munden er frugt, syre og balance langt mere kontrolleret, virkelig en vin i total balance med lakridsnoter, fylde, fedme, chokolade, vanilje, røg, cremethed samt en eller anden form for jern eller mineral. Smager da sindssygt godt.

Forhandles af Nordentoft Wine, hvor prisen er 319 kr. for en flaske og 269 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Johanneshof Reinisch, Pinot Noir Grillenhügel, Thermenregion, Østrig

2013 Weingut Johanneshof Reinisch, Pinot Noir Grillenhügel, Thermenregion, ØstrigJeg er i gang med at planlægge en lille sensommer vintur til Kaiserstuhl med vinbuddy Jan … og mens vi snakker, drøfter og planlægger, så  kan vi jo passende nyde lidt vine. Jan havde til et lille vores snak medbragt denne Pinot Noir Grillenhügel fra det østrigske vinhus Kulturweingut Johanneshof Reinisch.

Weingut Johanneshof Reinisch ligger lidt nord for byen Tattendorf, som ligger i Thermenregion i Niederösterreich små 30 kilometer syd for Wien. Regionen har fået navnet efter de varme kilder i området og ikke langt herfra ligger de to kendte kurbyer Baden bei Wien og Bad Vöslau.

Thermenregion har klimatisk meget gunstige vækstbetingelser for produktion af både hvid- og rødvine. En vulkansk snitlinje leder gennem dette område, hvor et mildt klima med tung, stenet kalkjord ligger til grund for de kraftfulde hvidvine og tætte rødvine.

Weingut Johanneshof er grundlagt i 1923, hvor familien alene havde 0,5 hektar af marken Ried Mitterfeld, men i dag drives vinhuset af 4. generation i form af de tre brødre Hannes, Michael og Christian. De overtog styringen, da faderen tilbage i 2009 døde i en traktorulykke på de stejle bakker i Gumpoldkirchner.

Familien har i dag 40 hektar vinmarker, som ligger omkring Tattendorf og derudover ved Gumpoldskirchen. Ved Tattendorf ejer de markerne Frauenfeld, Holzspur, Ried Lores, Ried Dornfeld og Kellerried, mens der ved Gumpoldskirchen er Ried Spiegel, Ried Satzing og Ried Grillenhügel.

Omkring 65 % af vinmarkerne til tilplantet med de røde sorter St. Laurent, Pinot Noir, Zweigelt og Merlot, mens de resterende 35% er beplantet med Chardonnay, Rotgipfler, Zierfandler, Sauvignon Blanc og Riesling. En af de ting, som kendetegner Johanneshof Reinisch er deres store fokus på de lokale sorter Rotgipfler og Zierfandler, der stort set kun bruges i Thermenregion.

Kulturweingut Johanneshof Reinisch holder til et moderne vineri, som er bygget i 1995 med et kæmpe kælder med plads til 500 barriques og bygget i gamle mursten. Men selve vineriet er topmoderne og bygningen i en blanding af spansk og amerikansk stil, formentligt inspireret af nu afdøde Johann Reinisch ophold i Californien.

Her har vi en af husets enkeltmark Pinot Noirs, hvor druerne kommer fra marken Ried Grillenhügel. Grillenhügel betyder efter sigende fårekylling, og marken ligger ved Gumpoldskirchen i 300 meters højde ved foden af bjerget Anninger. Her har Johanneshof plantet Pinot Noir vinstokke, som efterhånden er over 20 år gamle. Druerne gæres spontant i store træfade, macerationstid på omkring 15 dage, hvorefter vinen lagrer 16 måneder på franske barriques.

Og ihhhhh en herlig aroma, ganz wie Spätburgunder … animalsk med sødme, kostald, dyb kirsebær, tranebær, en smule vanilje, flødekarameller, chokolade, eg samt nogle ristede noter. Dufter fabelagtigt. I smagen er syren helt fantastisk med tør jord, let peber … og syren varer ved gennem hele smagsspekteret samt fin lang eftersmag.

Købt hos Vin & Vin, hvor prisen er 299 kr. ved køb af 1 flaske og 219 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, Italien

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, ItalienFandens til arbejde med dekantering. Det blev denne Barolo Arione fra vinhuset Cantina Gigi Rosso, som fik hovedrollen i min lille test om dekantering. Og det er – som forventet – en smule bøvlet. Halvdelen af flasken er hældt på en bredbundet karaffel kl. 10.00 i formiddags … omkring 8 timer inden testen. Ikke at det nødvendigvis er særlig bøvlet … for det kræver blot lidt planlægning.

Men det er besværligt, at en karaffel passer ikke ind i et køleskab, når man nu engang kan li’ at nyde vinene kølige. Okay, så tager vi den sgu ved stuetemperatur. Og så er der selvfølgelig også det med at gøre karafler rene … klokkeklar pain in the ass. Nå, men lad os ikke klynke over det, men i stedet kigge nærmere på vinhuset bag denne  Barolo inden vi tester vinen.

Cantine Gigi Rosso ligger ved Castiglione Falletto på vejen mellem Alba og Barolo. Huset er grundlagt for over 50 år siden af Gigi Rosso, men drives i dag af sønnerne Claudio og Maurizio. Det er et familieforetagende og de ejer samlet omkring 30 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Arione, Moncolombetto og Rocca e Giovino.

Og det er såmænd en sandhed med modifikationer, for familien Rosso har i 2015 nemlig solgt deres Arione marker til det store og anerkendte vinhus Giacomo Conterno (et af mine absolute vinhuse i Barolo), som i forvejen ejer marken Francia, som ligger opad Arione. Og der er ingen tvivl om, at Arione ellers var Gigi Rossos bedste mark.

Arione er et af de historiske og anerkendte vinmarker i Serralunga d’Alba. Den ligger med eksponering mod syd- og sydvest og er samtidig kendt som en af de smukkeste vinmarker i området. Tilbage i 1970’erne var det Bruno Giacosa, som lavede vin fra Arione marken. Det vides heller ikke, hvad prisen har været … selvom Giacomo Conterno sikkert har betalt en ganske pæn pris.

Før salget af Arione marken producerede Gigi Rosso omkring 250.000 flasker vin årligt fordelt på en lang række vine, dvs. vine som Barbaresco Vigneto Viglino, Barolo Riserva dell’Ulivo, Barolo Arione, Barolo Castelletto, Barolo del Comune di Serralunga, Dolcetto Moncolombetto, Dolcetto Rocca Giovina, Nebbiolo DAlba Rocca Giovino, Vino Del Buon Ricordoog Vino Del Sole … blot for at nævne nogle.

Men her har vi altså en Barolo fra den omtalte, historiske mark, lavet på rustfrie ståltanke og udelukkende med brug af druernes naturlige gær. Maceration på samlet 18-22 dage, hvorefter vinen har lagret 36 måneder på fade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelsen.

Nå, men efter 8 timer på karaffel, så lad os se, om der er forskel? Første note til mig selv omkring vinkarafler … fuck, hvor er det irriterende med de små tordenfluer, som åbenbart har samme smag i rødvin som mig. Endnu en bøvlet ting ved dekantering på vinkarafler, men jeg klør sgu på og hælder vinen op i to glas … ens glas selvfølgelig. Ingen snyd der.

Hjælper det med dekantering

I glasset er vinen svag transparent med et lidt brunligt skær, og dette endda selvom det – i Barolo øjne – er en ganske ung og viril piemontisk elegantier. Lad os derefter kaste os over aromaen. Og vi starter med indholdet fra flasken … altså den ikke dekanterede halvdel, som i næsen byder på stor tørhed, et ganske herligt støvet udtryk … nærmest som tør jord, violer, rosenblade og let mynte.

Frugten er nærmest syrlige kirsebær samt en smule letmodne blommer, lakridsrod og en nærmest balsamisk syre. Frugten virker sådan lidt moden… som om, at alderen allerede har bøjet aromaerne en smule af. I den dekanterede del en duften en smule anerledes … ikke meget, men dog en smule. Faktisk virker den dekanterede halvdel en kende kedeligere og knap så syrlig, balsamisk, nærmest endnu en kende mere moden.

Smagsmæssigt – og vi starter igen i den ikke dekanterede halvdel – er tørheden også tydelig. Der er godt med tanniner, jern, rust og en virkelig herlig syrlighed. Tanninerne sætter sig specielt på fortænderne … og ved ikke helt, hvad det er et tegn på? Synes da ellers, at jeg har børstet tænderne omhyggeligt! Frugten virker klart mørkere end frugten fra duften, men ellers er der virkelig elegance og balance … med en jernnæve. Intet under, at vinkendere sværger til Barolo.

Den dekanterede halvdel smager … akkurat som den ikke dekanterede. Helt ærligt fuldstændig ens. Jeg synes, at jeg har smagt megen vin i mit liv og efter min bedste vurdering, så er der – efter 8 timers iltning på karaffel – ingen forskel … overhovedet. Men omvendt, har det heller ikke skadet smagen. Og selvom denne Barolo alene kommer fra en lille producent, så smager det altså bare herregodt. Det er klassevin.

Forhandles hos de rare brødre hos Brdr. Schmidt Vinhandel. hvor prisen er 349 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, Italien

1 kommentar

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, ItalienAftenens store overraskelse var denne Barolo Dagromis fra det legendariske vinhus Angelo Gaja … ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter… en levende legende.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for Kongen af Piemonte og har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1859 af Angelos oldefar Giovanni Gaja, hvis familie havde emigreret fra Spanien i 1600-tallet. I det nye land lavede Giovanni vin og åbnede et værtshus i Barbaresco, hvor han kunne servere sine vine sammen med et måltid mad. Senere fik han også en ordre med at levere vine til den italienske hær.

I 1937 satte Gaja for første gang deres navn med store røde bogstaver på etiketterne, og fik både før og efter 2. verdenskrig tilkøbt yderligere marker for både at hæve kvaliteten og kvantiteten af husets vine. Det var nu imidlertid Giovannis moder Clotilda Rey, der påvirkede sønnen til at hæve priserne for vinene … for at sikre prestigen ved vinene.

Angelo Gaja begyndte sin karriere hos Gaja i 1961 som ung 21-årig nyudannet ønolog fra Enological Institut i Alba og Montpellier i Frankrig med en universitetsuddannelse indenfor økonomi fra University of Turin. På det tidspunkt var der alene omkring 100 vinproducenter i  Barbaresco og Barolo. Gaja var allerede dengang en stor vingård med betydelige marker ved Barbaresco.

Angelos far havde dog samme besluttet udelukkende at producere vine på egne druer. Da man kun ejede marker i Barbaresco-området, tvang det firmaet til at opgive produktionen af Barolo.

Efter flere rejser til Frankrig – og tvister med sin far – indførte Angelo Gaja flere nye metoder og revolutionerede vinfremstillingen af Nebbiolovinene.

Fra 1961 begyndte de første eksperimenter med grøn høst, hvor udbyttet blev reduceret fra omkring 75/80 hektoliter pr. hektar til 35 hektoliter pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.

Han indførte også malolatisk gæring og brug af franske barriques, andre flasketyper og længere korkpropper. Der blev også – igen til faderen utilfredshed – investeret i moderne temperaturstyrede ståltanke og derudover blev der også plantet flere franske druersorter.

Der blev investeret i yderligere marker, og bl.a. blev Darmagi vinmarken i Barbaresco, en førsteklasses Nebbiolo mark, tilplantet med Cabernet Sauvignon. Gaja erklærede, at det ikke skyldes hans kærlighed til Cabernet Sauvignon, men ud fra en fast overbevisning om, at der kunne laves stor Cabernet, som lagret i barriques, kunne bevise, at Italien var i stand til at lave verdensklasse vine, som også kunne åbne verdenens øjne for hans vine på de lokale druer.

Og Gajas omdømme steg løbende i løbet af årene, bl.a. på grund af en kompromisløs  tilgang til kvaliteten af vinene fra Gaja, fx nægtede han i af sælge 12.000 kasser af hans 1984 Barbaresco under eget navn og solgte det i stedet bulk. Og hans status steg også løbende og hans 1985 Barbaresco blev af Wine Spectator kåret som den bedste vin nogensinde lavet i Italien og har året kåret Angelo som Man of Year. I den italienske vinbibel Gambero Rosso er Gaja den eneste producent med 5 stjerner og således i en kategori for sig selv.

Gaja er modernist, men i modsætning til andre modernister, så begrænser Gaja anvendelsen af ny eg. Han gærer dog vinene i op til 30 dage i stedet for den gammeldags måde med 5 dages ferminering. Selvom Gaja anvender barriques med en tredjedel ny eg, så lagrer vinene færdig i store, traditionelle 10-100 hektoliter fade, hvor nogle af dem er 80-120 år gamle.

Først i 1988, hvor man fik mulighed for at købe en vinmark i Marenca e Rivette ved Serralunga, kunne man igen være leveringsdygtig i Barolo. Efterfølgende er der dog opkøbt yderligere marker i Barolo efterfølgende, bl.a.  Barolo Sperss.

I dag har Angelo Gaja omkring 100 hektar vinmarker i Piemonte, men har også siden 1994 produceret vine i Toscana med købet af vingårdene Pieve Santa Restituta i Montalcino og Ca’ Marcanda i Bolgheri, men det er en helt anden historie. Den kan i læse om i mit blogindlæg om vinen Ca’ Marcanda di Gaja Promis.

De 100 hektar i Piemonte er fordelt på ikke mindre en 42 parceller, bl.a. marker som Costa Russi, Sorì Tildìn og Sorì San Lorenzo i Barbaresco og Sperss, Conteisa Cerequio og Dagromis i Barolo samt Darmagi, Sito Moresco og Alteni di Brassica, blot for at nævne nogle få.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet. Men det er specielt Gaia Gaja, som efterhånden er ved at overtage roret i familieforetagendet, selvom Angelo – som nu er over 70 år – fortsat deltager i driften.

Nå, men her har vi altså en Barolo fra Gaja … fra marker Dagromis. Dagromis er lavet af druer fra de marker, som Angelo Gaja i 1995 købte af familien Gromis. Dagromis betyder, på den lokale dialekt hjemme hos familien Gromis, og vinen er lavet på druer fra 2 gamle vinmarker, nemlig Dagromis i La Morra samt en mark ved Serralunga op ad Sperss vinmarken.

Vinificeringen foregår i Gajas vinkælder i Barbaresco. Gæringen foregår med druernes egen gær på temperaturregulerede ståltanke og varer i 3 uger. Efter en 100% malolaktisk gæring bliver vinen først modnet i 12 måneder på barriques, hvoraf de 50% er fra Allier i Frankrig og 50% fra andre lande i Europa. Omkring 30% af disse fade er nye og resten 1 til 2 år gamle. Derefter bliver vinen yderligere modnet i 12 måneder på store klassiske træfade på 20-30 hektoliter.

Næsen er let animalsk, med lyse bær, sure kirsebær, granatæbler,  tranebør, blæk, violer, rosenblade, champignon, tobak, italiensk grønhed, egetræ, læder, lakrids samt en lille bolsjesødme.

I munden … hold nu op, hvor er der stor tørhed. Det er syrligt, Nebbiolo surhed, kyssemund syrligt og vinen nærmest tørrer munden totalt ud og sætter sig på tænderne. Der er blyanter, lakridsen kommer rullende … flot balance og en sindssyg lang eftersmag. Klasse fornægter sig ikke, men 5-10 år i kælderen vil helt sikkert klæde den.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 375 kr. og det er – tro det eller ej – faktisk billigt for denne vin, idet priserne normalt ligger 100-200 kr. højere … så kig dig for.

Rating 6/7